Billedkunst-port folio - Digitalt billedarbejde
Mål med forløbet

Eleverne skal udover at arbejde med plane og rumlige billeder også arbejde med digitale billeder. I dag foregår det meste af vores kommunikation digitalt, og eleverne skal derfor gøre sig erfaringer med det digitale billedarbejde og blive i stand til at kommunikere derigennem, at kunne begå sig visuelt. "Web 2.0" må ses som en naturlig del af vores hverdag, men det er ikke et redskab - det er en omgivelse. Vi skal se mulighederne i det digitale. De digitale mediers multimodalitet med brug af mange former for billede, tekst, lyd, grafik og animationer giver mulighed for flere læringstilgange og dermed større rummelighed for børn med forskellige forudsætning - dette skal udnyttes i forhold til undervisnings- og elevdifferentiering!

Eleverne har allerede erfaringer med og digitale kompetencer i brugen af digitale medier, når de begynder i skolen - disse kompetencer skal skole bygge på og være med til at udvikle. Skolen skal lære eleverne at forholde sig kritisk til det, de møder på internettet - de skal lære at søge informationer og indsamle relevant date, at fortolke de digitale mediers indhold og udtryk samt blive i stand til at kommunikere, samarbejde og vidensdele i forhold til mediekulturen. 

Billeder af ostevoks-figur i Aalborg- se fotos i galleriet

Først skal eleverne lave en ostevoks-figur med udgangspunkt i dem selv - figuren skal nærmest være en miniatureudgave af eleverne selv, fx i en bestemt jakke eller med en bestemt frisure. Dernæst skal eleverne placere figuren et sted i Aalborg, der har betydning for dem - fotografierne skal fortælle en historie og/eller skildre en stemning. Såfremt det er muligt, skal eleverne tage et billede af dem selv (i samme tøj som figuren) på samme sted.

For at tage et godt billede og fortælle en god historie - skal eleverne have fokus på billedsproglige virkemidler som perspektiv, synsvinkel, lys/skygge-forhold og rum. Derudover gør eleverne sig erfaringer med at kommunikere visuelt - hvilken historie fortæller dette billede? Udover selve kommunikationen med billeder, kan man tale med eleverne om kompositionen i billedet - fx er der nogle linjer i billedet? 

Ostevoksfigur ved Aalborgtårnet: Jeg ville først og fremmest gerne fortælle en historie med ét billede - dertil ville jeg gerne få figuren til at passe ind i omgivelserne. Derfor valgte jeg at placere figuren på fortorvet, lidt væk fra vejen, på den modsatte side af Aalborgtårnet og Kunsten, så figuren passer i størrelsesforhold. Det er et billede med mange linjer: solen kaster lys på figuren, som kaster skygger bagud - linjer, der går diagonalt den modsatte vej af 'flagenes' linjer- Der er vertikale linjer i form af flagstænger og tårnet, horisontale linjer i form af Kunsten og vejen og den grønne bakkes skråning går igen i fortorvskanten foran figuren. 

Hvis jeg skulle gøre noget anderledes, kunne jeg lade en bil køre forbi - det ville skabe et brud (både i størrelsesforhold og fortælling). Jeg kunne selvfølgelig også vælge en legetøjsbil, som passer i forholdene. Jeg kan godt lide enkelheden, stilheden og varmen i billedet - hun skal ud på en god tur.

Postkort som visuelt kulturfænomen - se fotos i galleriet

På baggrund af en grundig postkort-undersøgelse, hvor eleverne skal blive klogere på postkort-genren og de forskellige kategorier + en niveausvarende indførelse i de 4 B'er (billeder, betragtere, blik og begivenheder) samt kommunikationsmodellen (afsender - kontekst, kode, meddelelse, kontakt - modtager), skal eleverne producere deres egne, individuelle postkort med en billedside samt tekstside i A3-størrelse. Eleverne skal gøre sig nogle overvejelser i forhold til valg af billede (form og indhold - hvad kommunikerer dette billede?) samt tekst og endeligt samspillet mellem billede og tekst. Netop her er kommunikationsmodellen relevant.

Udover at gøre sig erfaringer med visuel kommunikation bliver eleverne klogere på postkort-genren og postkortets funktion - hvad er et postkort? Og hvornår og hvorfor sender man postkort?

Berliner Dom: Jeg valgte et fotografi af Berlins Domkirke - det hører til genrerne turistattraktion og/eller historie. Jeg har taget billedet i frøperspektiv for at fange kirkens storhed og volumen. Det er ikke bevidst, jeg har taget billedet fra siden, men det giver en anderledes effekt - jeg tænker, at det virker knap så højtideligt. Derfor har jeg også valgt en skrifttype, der ikke udstråler seriøsitet og højtidelighed, og i den forbindelse har jeg tilladt mig at bruge den friske og energiske grønne farve fra kirkens tag i skriften "Berlin am nacht", hvorimod skriften "Berliner Dom" har en mere troværdig og måske kedelig beige farve. 

Hvis jeg skulle forbedre mit postkort, ville jeg eksperimentere med skrifttyper og farver - og dermed eksperimentere med forskellige udtryk. 

Plakater i Gimp - se fotos i galleriet

På baggrund af at have gjort sig erfaringer med det gratis billedredigeringsprogram, Gimp, skal eleverne udarbejde emne-plakater. De skal være bekendte med, at en plakat skrives/laves af folk, som vil aflevere et budskab eller en information - det handler som regel om ét emne med en enkel tekst. Plakatdesign handler om at få den gode idé og kunne det gode håndværk - eleverne skal tænke over plakatens funktion - hvad er budskabet? samt målgruppe - hvem henvender plakaten sig til? Dertil skal eleverne kende til de forskellige plakat-genrer, virkemidler samt kontekst - hvilken begivenhed knytter plakaten sig til i forhold til tid og sted? 

Eleverne skal i processen tænke på kompositionen, især med fokus på farver og linjer, og dertil er selve teksten vigtigt - typografi, tone, placering, størrelse, farve samt ord og indhold - vil man vække opsigt/provokation, informere eller spille på humoristiske strenge osv.?

Når eleverne, i en plakatanalyse, skal overveje hvilket indhold, plakaten kommunikerer - med hvilke virkemidler, til hvem og i hvilken sammenhæng, skal de have fokus på følgende:

1. Plakatens form - motiv og komposition
2. Plakatens indhold - hvad siger teksten, og hvilke tekstformer er brugt?
3. Samspillet mellem form og indhold i plakaten - hvordan forholder tekst og billede sig til hinanden?
4. Plakatens kommunikationssammenhæng - forholdet mellem afsender, modtager, placering og budskab

Multimediefestival-plakat: plakaten fungerer som en reklame for netop multimediefestivalen, og målgruppen er i mit tilfælde kun elever fra 9.kl., der ønsker at deltage i festivalen ved at lave et multimedie-produkt - sidstnævnte er også plakatens budskab. Jeg ville vælge at placere plakaten rundt om på skoler samt i de klasselokaler, hvor 9.kl. hører til, for at fange nå ud til flest mulige elever.

Plakaten består af lag - en sort baggrund, et sort/hvidt billede i midten, et tekstlag og ucn-logo. Dertil er der placeret et lag i form af et citat ovenpå billedet af Tyler the Creator - det er placeret ovenpå billede af ham, fordi modtageren automatisk vil vide, at det er et citat af ham. 

Jeg har brugt samme typografi på hele plakaten, med undtagelse af signaturen, for at skabe ro i billedfladen, men jeg omvendt brugt forskellig skriftstørrelse for at fange modtagerens opmærksomhed nogle steder mere end andre, fx "Are you the next creator?". I forlængelse af sidstnævnte har jeg brugt komplementærfarverne orange og turkis-blå for at skabe kontrast og brud i plakaten - det er på den måde mere overskueligt for modtageren at afkode plakaten. Den mørkere orange farve signalerer varme, ro og troværdighed, hvor den turkis-blå farve er kold og knap så troværdig, men mere skarp og afklarende. 

Billedet er af som sagt af Tyler the Creator, fordi jeg ville lave et 'ordspil' på min plakat - derfor har jeg valgt et billede, der får én til at tænke på en filmstribe, og i kombination med overskriften (Multimediefestival), navnet (Tyler the Creator) og teksten ("Are you the next creator?") får billedet modtageren til at tænke på filmproduktion. Jeg har også valgt at bruge denne kunstner, fordi de unge kan relatere til ham i øjeblikket - og han er meget provokerende, hvilket citatet også er. Billedet er desuden i blokfarverne sort og hvid samt uden detaljer for at skabe ro.

Det samme gælder kompositionen - jeg har benyttet mig af en naturlig læseretning og horisontale linjer for igen at skabe ro i billedfladen. Tekstindholdet er i øvrigt informerende samt afklarende.

Hvis jeg skulle lave noget om på denne plakat, ville jeg søge at gøre den mere rigtig - altså sørge for at hele overbygningen og medieklassen er målgruppen. 

Billedkunstfaget-plakat: plakaten fungerer som en reklame for faget billedkunst, og målgruppen er således studerende eller kommende studerende på lærerseminariet - budskabet er derfor også: vil du være billedkunstlærer? Jeg ville vælge at placere plakaten på lærerseminariet, andre uddannelsessteder samt i byrummet. 

Plakaten består af lag - en hvid baggrund, et reduceret billede, et tekstlag og ucn-logo.

Jeg har brugt samme typografi for at skabe ro i billedfladen, men i forskelig skriftstørrelse for at skabe en vis dynamik i plakatens udtryk. Jeg har søgt at holde en sammenhæng i farverne med kun lidt kontrast. Farverne er dæmpende og douchede i samme skala. Jeg har brugt de rødbrune farver, fordi de virker troværdige og jordnære - altså tilgængelige, men ikke for meget iøjenfaldende. Dertil har jeg valgt de grønne farver, fordi de virker mere friske og energiske - de skaber nysgerrighed. 

Kompositionsmæssigt har jeg valgt en naturlig læseretning samt horisontale linjer for det rolige udtryks skyld, men bruger dog en vertikal linje dér, hvor hånden trækker en mand op til spørgsmålet: "Vil DU være den næste billedkunstlærer?" - dette spørgsmål til beskueren er også plakatens blikfang. Stedet, hvor det kan ske, kommer så lige nedenfor i form af ucn-logoet. 

Selve billedet tillægger individuelle betydninger - nogle vil tænke på at blive udstødt eller valgt fra, da billedet er brugt i en fyringssammenhæng før, hvor andre vil tænke på at blive valgt,fordi de ikke har mødt billedet før og derfor ser billedet i samspil med spørgsmålet ovenover.

Hvis jeg skulle forbedre min plakat, ville jeg gøre ucn-logoet helt sort, så det ikke forstyrrer øjet. Derudover kunne jeg farvelægge "DU" for at skabe mere fokus på, hvem jeg "taler" til, men jeg har valgt ikke at gøre det - da jeg personligt mener, at det vil fjerne fokus fra selve spørgsmålet. Der er ingen overlapning i billedet, fordi jeg ville skabe tydelighed, ro og rene linjer. Jeg vil være opmærksom på, at min plakat kan tolkes forskelligt eller i hvert fald tvetydigt på grund af billedvalget.

 
Panel title

© 2017 ks-portfolio

Antal besøg: 155

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,83375310897827sekunder