Billedkunst-port folio - Studietur til Berlin
Mål med studieturen

Intentionen med en studietur er først og fremmest, at de studerende får mulighed for at opleve stor kunst fra forskellige tider i verdenshistorien. 

Vores studietur gik til et af verdens mest aktuelle kunstcentre, nemlig Berlin. I Berlin skulle vi ikke blot opleve kunst og arkitektur, men også gøre os erfaringer at analysere det oplevede - særligt med fokus på maleri, skulptur, arkitektur samt Berlins mange mindesmærker. Grundet vores mange museumsbesøg, havde vi rig mulighed for at forholde os til didaktiske problemstillinger i forhold til inddragelse af museumsbesøg i billedkunstundervisningen i folkeskolen. 

At få øje på mønstre - se fotos i galleriet

Opgaven bestod ganske enkelt i at indsamle mønstre/ornamentik ved hjælp af tegning, frottage og/eller fotografering - fundne eller selvproducerede. 

En af fordelene ved studieture er, at de udvider elevernes horisont i forhold til kunst og kultur - at have fokus på en lille ting, fx mønstre, åbner ens blik, så man ser mere bredt. Det var fascinerende at prøve - lige pludselig så jeg hele tiden mønstre foran sig, og jeg så meget andet - jeg brugte min synssans mere, end jeg nogensinde har brugt den før: jeg kiggede oppe, nede og til siderne efter mønstre, og på den måde så jeg alt på min vej - også de små "mindre, måske gemte betydningsfulde ting" og ikke kun turistattraktionerne. En øvelse som denne træner altså synssansen.

Ostevoksfigurer i Berlin - se fotos i galleriet

Opgaven består i at placere en ostevoksfigur i Berlin, så den fortæller en historie og/eller skildrer en stemning.

For at tage et godt billede og fortælle en god historie - skal eleverne have fokus på billedsproglige virkemidler som perspektiv, synsvinkel, lys/skygge-forhold og rum. Derudover gør eleverne sig erfaringer med at kommunikere visuelt - hvilken historie fortæller dette billede? Udover selve kommunikationen med billeder, kan man tale med eleverne om kompositionen i billedet - fx er der nogle linjer i billedet?

Ostevoksfigurer på hver sin side af Muren: Dette billede skulle fortælle en historie om splittelse - billedet er også tage ved Muren, der netop splittede mange vest- og østtyske familier ad, men det er dog taget ved en låge i Muren, så man kunne se begge figurer. 

Der er også et delt lys/skyggeforhold, hvor lyset er på barnets side og mørket og skyggerne på farens side. Jeg har forsøgt at lave både en kold og varm udgave af billedet for at se, hvad farverne gør ved billedets udtryk

Det kolde billede associerer (for mit vedkommende) til billeder fra 2. Verdenskrig og forstærker dermed udtrykket om splittelse i billedet, hvorimod det varme billede associerer til en glad sommerdag, en leg måske. 

Med hensyn til komposition har jeg forsøgt at bruge hele billedfladen i form af figurernes placering omkring lågen med de vertikale linjer og underlagets horisontale linjer.

Postkort fra Berlin - se fotos  af det endelige postkort i galleriet for skulpturelt billedarbejde

For at blive klogere på postkort-genren skal eleverne hver især finde fem forskellige postkort fra Berlin. Eleverne kan relatere til postkort - de har allesammen prøvet at sende og/eller modtage et postkort. De ved også, at det er forskellige slags postkort, de sender til fødselsdag og fra ferie. Igen med fokus på en lille ting, her postkort - åbner eleverne deres blik for omgivelserne og ser meget mere på studieturen. Dertil bliver eleverne klogere på postkortgenren og kommunikationen med postkort - hvad vil jeg kommunikere med et historisk postkort frem for et humoristisk postkort?

Fortæl om udvalgt kunstners værker

I forbindelse med studieturen til Berlin skulle vi udarbejde en billedkundskabsopgave eller kunstnerrapport om udvalgte ismer og kunstnere. Opgaven skulle udfærdiges i Power Point og fremlægges for holdet. Dertil skulle vi hver især, foran et eller to værker af vores udvalgte kunstner, formidle relevante oplysninger for holdet.

Selve præsentationen for holdet skal være kortfattet og præcist - på den måde får andre mest muligt ud af fremlæggelsen. Derudover skal der tænkes over indhold og form - det sagt, tekst og billeder skal spille sammen.

En opgave som denne gør os alle mini-ekspert i forhold til en isme og en eller flere kunstnere alt afhængig af vores opgaveformuleringer, min lød fx sådan her: Præsentér Rembrandt og udvalgte af hans hovedværker. Se ham især ind i et samfundsmæssigt perspektiv og foretag en komparativ analyse af et af dig udvalgt billede af ham og af P.P. Rubens. Der stilles krav til både power point, indhold og fremlæggelse - dette udfordrer eleverne til at 'skære ind til benet' med fokus på hvad, der er det vigtigste. Eleverne øver sig ligeledes i at formidle viden - både i form af billeder, tekst og tale. Opgaven gør som sagt eleverne til mini-eksperter i en kunstner, men giver også eleverne et overblik over de resterende ismer og andre udvalgte kunstnere. 

Samtidskunst og relationel æstetik

Et af kendetegnene for samtidskunsten er, at den er relationel, hvilket vil sige, at et kunstværk opfordrer eller inviterer beskueren til at være aktiv i forhold til værket. Beskueren får på den måde indflydelse på skabelsen af værket - og bliver en del af værket. Samtidskunsten er præget af kognitivisme, dvs. tanker frem for sansning - den skal sætte tanker igang: "hov, hvad er meningen med det her?". En forudsætning for samtidskunstens beståen er, at beskueren er i stand til at afkode værket - dette kræver et engagement i oplevelse af værket. Dertil skal det sige, at idéen vægtes frem for selve håndværket - konceptet er centralt.

Kunstneren er ikke længere optaget af at lave et æstetisk produkt, som kan betragtes af beskueren på afstand, dvs. uden at beskueren behøver at være en aktiv del af værket. For kunstneren handler det nu om at lave nogle rammer, der midlertidigt kan være med til at skabe en relation mellem værket og beskueren (og egentlig også kunstneren selv samt omverdenen) - netop denne kunststrategi kaldes for 'relationel æstetik' - fordi denne form for kunst vedrører relationer mellem objekter (forhold, forbindelser mm.). Vi indgår i en relation med et værk - selve relationen er vigtigere end værket.

Man kan sige, at relationel æstetik er en kunstretning, der ønsker at bringe kunsten ud fra kunstinstitutionenerne (kunsten i museets lukkede felt) samt det private og ind i samfundets sociale områder (omverdenens åbne felt) med deres medmenneskelige relationer, fx byrummet. 

Til slut vil jeg tilføje, at der sættes spørgsmålstegn ved, hvad kunst er - kunsten er hele tiden til diskussion.






 
Panel title

© 2018 ks-portfolio

Antal besøg: 196

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,34884095191956sekunder