FUUCKING JØDER! - 2.1.Antisemitisme som klassisk begreb og indhold

Der er mange historiske vanskeligheder forbundet til en definition af antisemitisme. Sofie Lene Bak hævder i Dansk antisemitisme 1930-1945, at antisemitismen er en politisk konstruktion, som oprindeligt blev brug af Wilhelm Marr, da han udgav agitationsskriftet Der Sieg des Judenthums über das Germanenthum i 1879. Han anvendte begrebet til at markere skellet mellem det traditionelle kristne jødehad, der opstod da kristendommen og jødedommen blev to adskilte religioner, og som fokuserede på jødernes religiøse egenskaber, samt en moderne sekulariseret fjendtlighed mod jøder. Den er blevet karakteriseret som en ”videnskabelig racisme”, fordi den baserer på biologiske og racemæssige forskelle: ”Nazistens […] påstand om, at hans fjendtlighed baserer sig på biologiske eller racemæssige forskelle, som giver anledning til forskelligt potentiale, mentalitet og adfærd” (Bak: 2004, s. 16). Bak fremhæver dog, at antisemitisme og fjendtlighed ikke er lig racisme: ”Biologiske forskelle – som ikke eksisterer - kan ikke være årsagen til fjendtligheden, og racisme er derfor heller ikke forklaring på fjendtlighed” (Bak: 2004, s. 16) Denne fjendtlighed er dels politisk, fordi jøderne opfattes som en genkendelig subkultur, der gøres skyldige for politiske, økonomiske og sociale overgreb og dels racediskriminerende, fordi den har en racehygiejnisk grundtanke. Jeg betegner denne form for antisemitisme som den klassiske, på trods af, at antisemitismen som begreb var til stede, før den blev omdrejningspunkt i nazisternes politik. Hvor antisemitismen i nazityskland hovedsageligt var højrefløjens ideologi, så er Vestens venstrefløje i dag kritiseret for at have antisemitiske holdninger. Jeg vil ikke yderligere kommentere fløjpolitiske holdninger til jøder, men blot nævne, at de stadig er til stede.

Raceteorierne, som blev populære i begyndelsen af det 20. årh., prægede den politiske debat. Selvom den racehygiejniske tænkning ikke var racistisk eller antisemitisk, så indeholdt den racistiske ligheder, nemlig forestillingen om racens eksistens og dens degeneration. I samme begrebsverden befinder Morten Thing sig i sin beskæftigelse med antisemitisme. Tilsvarende Bak fokuserer han i Anti fra 2003 på den klassiske antisemitiske raceinddeling. Thing tilføjer, at det er i koblingen mellem økonomi og biologi, der går en linje til nazistemens eutanasi-programmer for aflivning af åndssvage og sindssyge (Thing: 2003, s. 81) Jødehadet var ikke noget nyt fænomen i nazitiden, men med den racehygiejniske optik, fik den ny karakter. Bak og Thing har det til fælles i deres definition af antisemitisme, at de både fokuserer på begrebet som et sprogligt fænomen, men også som et indhold, der adskilte sig fra den tidligere religiøst betingede antisemitisme.

 
Panel title
Antal besøg: 6231

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,63061094284058sekunder