FUUCKING JØDER! - 2.Antisemitisme og dens definitionsvanskeligheder

Begrebet antisemitisme er et yderst sammensat begreb, hvis indhold kan spænde i mange retninger. Det hænger sammen med, at definitionen af semit er utydelig. Semit henfører oprindeligt til en sprogstamme, der bl.a. omfattede arabisk, aramæisk, babylonsk, hebræisk og fønikisk, frem for en kulturel enhed. Definitionsvanskelighederne overføres til vanskelighederne ved at definere en jøde: er det slægt, religion, sprog, eller fysiognomi?  Slår man ordet ”antisemitisme” op i Gyldendals Store Danske Encyklopædi[1], defineres den således:

”Antisemitisme, antijødiske holdninger, fjendtlige og uafhængige af tid og sted. Antisemitisme kan begrundes religiøst, politisk, socialt eller racistisk, men grænserne er flydende.”

Som definitionen selv fremhæver, er grænserne flydende. Det er vanskeligt at finde et præciserende anti-indhold til noget, som er utydeligt. Samtidig kan det være problematisk at angive et historisk startpunkt på antisemitismen, fordi det vil sætte lighedstegn mellem antisemitisme og enhver reaktion mod jøder.  Sammenlagt skaber det en række forsøg på at afgrænse, placere og definere begrebet, og det leder imidlertid antisemitismen i to retninger: antisemitisme som begreb og indhold, og antisemitisme som et fremmedhad.


[1] http://www.denstoredanske.dk/

 
Panel title
Antal besøg: 6157

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,76663208007812sekunder