FUUCKING JØDER! - 7.1.Resultater - Tre antijødiske katalysatorer
 

I: Israel-Palæstinakonflikten: Den negative holdning til jøder er en del af en kritisk indsigt i Israel-Palæstina konflikten. Den jødiske identitet bliver fremstillet identisk med den israelske identitet og skellet mellem zionisme, antisemitisme og antiisraelske holdninger elemineres, samtidig med at skellet mellem religion og nationalitet ophæves:4c097093bbe7d04062010.jpg

Fordommene og de utydelige grænser mellem religion og nationalitet må dels være et symptom på  antijødisk opdragelse (bilag 3), som eksempelvis børnetv i Palæstina viser. Selvom de fleste af de personer jeg analyserer formentlig er født og opvokset i Danmark, så er det tydeligt, at de har stærke meninger i palæstina-konflikten. Spørgsmålet er, hvordan så stort et had er indlejret i de danske muslimer, der formentlig aldrig har været i konfliktzonen. Meget tyder på, at de ikke er politisk skolet, som antisemiterne af den klassiske type var. Det fremhæves i deres ordforråd (fuck, knippe, røvhuler, fuck hoder). Der er ikke noget, der kan dokumentere, at danske muslimer ser arabisk tv, men på baggrund af de facebookgruppeanalysen kan man se en stor lighed mellem palæstinensisk nationalfølelse og det store had til jøder. Det tyder på at de er blevet influerede af de arabiske mediers hårde retorik og propaganda. Men Israel-Palæstina-konflikten er ikke udelukkende et teritoritalt og nationalt problem, for tabel 2 viser, at pakistanere har stærkere holdninger imod jøder end kristne palæstinensere. Påvirkningen er i højere grad en konstruktion af denne konflikt i en religiøs optik, som betinger en global konflikt mellem jøder og muslimer. I et globalt perspektiv er det dermed en religiøs og kulturel fællesskabstrussel, som er ansvarlig for den muslimske antisemitisme.

II: Den symbolske identitet: Det er her syndebukstænkningen er medspiller. Den går kort ud på, at man for at indgå i et fællesskab skal dele samme værdier. Afvigerne af disse værdier opfattes ofte som syndebukke. Man skaber syndebukke, så man kan få afløb for bekymring og frustration[1].

For at have en funktionelt gruppe, er det derfor nødvendigt at have sådanne syndebukke. Her er jøderne syndebukke, fordi de fordømmes for deres normovertrædelser:

4c0971181b1ae04062010.jpg

FAA udtrykker på ”fuucking jøder!!!!”’s væg, at det er jødernes hegemonitanke, der er en trussel for de afghanske/palæstinensiske værdier. Det kan karakteriseres som en normovertrædelse. Pointen ved synebuksfænomenet er, at syndebukkene bidrager til at skabe et fællesskab, og det er netop det, der sker, når grupperne gør jøder til syndebuk, for at understrege deres identitet som jødehadere og palæstinensere. I denne sammenhæng trives jødehadet som en symbolsk værdi, der er med til af definere os-fællesskabet. Det er imidlertid et stort problem for Israel-Palæstina-konflikten, fordi det på facebookgrupperne viser sig, at den palæstinensiske identitet er skab på grundlag af et had mod jøder.(jf. ZN’s bemærkning)

Ved at overføre denne grænseproblematik til muslimeres had mod jøder, er det tydeligt, at jøderne/israelerne fungerer som en trussel mod de værdier, teritorer og religion, som er fundamentet for deres muslimske identitet:

4c0971aad957904062010.jpg

Igen viser indlægget på Facebook, hvordan Palæstina-Israel-konflikten er et væsentligt omdrejningspunkt i muslimernes jødehad. Opslaget af III opfordrer Palæstinas ungdom over hele verden til at stå sammen i et fællesskab, hvor de hylder martyrer: rent blod af Palæstinas martyrer. I citatet står der intet eksplicit om jøder eller Israel, men hadet ligger latent mellem linjerne: ”nogle prøver at forurene” og ”vores hoveder begraves”.  Samtidig forstærkes denne tolkning af, at anti antijødiske holdninger dels forkastes, og dels forstærker fællesskabet. I Nannestads analyse har han undersøgt sammenhængen mellem respondenternes forhold til individer, der ikke er en del af deres gruppe. Resultatet viste, at jo mere antijødiske holdninger de havde, desto større modvilje havde de til ikke-medlemmer: jo mere respondenten accepterer individer der […]ikke hører til pågældende gruppe, desto mere antijødisk tenderer den pågældende at være (Nannestad: 2009 s. 58) Det viser altså en balance mellem social identitet og had over for en anden gruppe/eksistens. 

III. Religiøs identitet: Religion og religiøsitet er tæt forbundne, når det gælder det antijødiske spørgsmål. Dvs. at den værdi som den enkelte lægger i sin religion, imidlertid har stor indflydelse på vedkomnes holdning til jøder.

4c0971c724da604062010.jpg

Når pakistanerne i tabel 1 næsten viser lige så stærke antijødiske holdninger som palæstinenserne, så viser det, at religionens betydning for den enkelte bidrager til antisemitisme.

Tilsammen danner de tre tendenser et overblik over, hvordan begrebet antisemitismens indhold og anvendelse i dag svæver et sted mellem politik, religion og kultur uden at give et entydigt svar på, hvorfor tendensen er til stede hos danske muslimer.

 



[1] Afsnittet tager udgangspunkt i Dürkheims syndebuk-teori: http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/3274/3/indhold.pdf

 
Panel title
Antal besøg: 6161

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,44021797180176sekunder