Kulturskabte psykiske sygdomme - Vejen til et bedre samfund

En ting er sikkert. Det bliver svært at ændre vores kultur.

Vi har fundet ud af, hvorfor de kulturskabte psykiske sygdomme primært opstår.

Den kultur vi lever, kan groft deles op i to kategorier. De resurse stærke og resurse svage;

De stærke familier leversundt, de går op i deres kost, dyrker sport og laver deres lektier (børn) og går på arbejde, der er også fast god månedsløn. Det vi i Danmark kalder en kernefamilie.

De svage familier er dårligt stillet økonomisk, forældrene er måske alkoholikere eller misbrugere. De har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Før i tiden ca. 30 år tilbage var det stort set kun de resurse svage familier, der blev ramt af de kulturskabte psykiske sygdomme. Vi skriver 2011 i kalenderen, og nu er det både stærke og svage familier, der bliver ramt. Grundene til at sygdomme opstår, er forskellige, men der er fællestræk.

Svage familier:

·         For lidt kærlighed og tryghed fra forældrene. Det skaber en indre uro hos børn.

·         Voldelige - eller seksuelle overgreb.

·         Mange års mobning f.eks. på grund af misbruger forældre. Uden at kunne gå hjem og få støtte og trøst af forældrene.

Stærke familier:

·         Meget travle forældre uden tid til deres børn.

·         Høje forventninger og stort pres.  Mange muligheder og valg, der gør det svært at vælge.

·         Ansvaret for at man er lykkelig er ens eget. Forældrene giver tidligere slip på deres børn, ca. 13 års alderen.

  

Fælles for familierne:

·         At føle sig ensom. Det er især piger. Det kan godt være man har mange venner og flot tøj, men de kan ikke være sig selv. De kan ikke snakke om tingene der hjemme og om deres problemer.

·         I dag har vi unge så mange muligheder, at der forventes at alle de unge kan tage ekstraordinære valg. Der bliver tænkt, at de unge vel selv kan finde ud af at træffe de rigtige valg, selvstændige valg.

 

En anden ting, der har ændret sig igennem de sidste 40 år. Er menneskets primære sociale liv. For 30 år siden var det familien man var sammen med i fritiden, og tilbragte mange timer med. Nu er vennerne mere vigtige. Det har noget at gøre med, at de unge tidligere skal stå på egne ben (13 år). Så har de brug for mennesker omkring sig til at finde ud af, hvem de er. Det kan gøre ondt at finde ud af, men det har alle unge brug for.

Mange af de unges vågne timer er med venner og derfor bliver de også det primære valg. Unge i dag har ikke så meget voksenkontakt som tidligere.

Hvordan kan vi skabe en kultur uden kulturskabte psykiske sygdomme?

Det har vi undersøgt i løbet af ugen.

·         Alle institutioner burde lave bedre miljøer for børn og unge. Lave miljøer, hvor alle er med, og alle er fælles om at tage et ansvar. De unge skal have det godt med at føle ansvar, også over for deres modsætning i f. eks. Klassen.

·         Det skal blive okay at tale om tingene, også de ting der er svære at tale om. Det skal man oplæres med allerede i de små klasser 1. Og 2. og så skal det forsætte til man går ud af skolen. Berørings angst er et svært emne og tale, fordi det muligvis bunder i seksuelt - eller voldeligt overgreb, men et emne som det skal også snakkes igennem, og gerne mange gange.

·         Så vil vi som gruppe meget gerne have indført et nyt fag på skoleskemaet, der skal repræsenteres minimum 2 lektioner om ugen. Et livsfag. Det skal gå ud på at snakke om livet. Snakke om at leve. Snakke om det gode og det onde, og det der gør ondt. Lære at se hinanden i øjnene, og at se på andre om de har det godt eller skidt.

·         Så skal forventningspresset væk fra de unge. Der skal mere fokus på værdierne.  Vi jagter det forkerte. Folk tror en stor bil og flot tøj er lykken, men vi skal kunne være lykkelige uden det.

·         Man skal i forskellige kontekster være opmærksom på hvilke værdier der fremsættes som "den rigtige måde at leve på". Udover det er det vigtigt med forebyggende arbejde.

Vi har snakkede om udviklingen af psykiske sygdomme med psykolog Lea Halseboe, er positiv eller negativ?

Der eksisterer flere og flere diagnoser som stress, og antallet af diagnoser stiger støt. Noget af forklaringen er helt sikkert, at kulturen, samfundet, politikerne og de værdier vores samfund bygger på, præger os i en bestemt retning og har indflydelse på, hvordan vi lever vores liv. Men samtidig er det også fordi vi (lægevidenskaben, psykologien osv.) bliver klogere på psykiske sygdomme, og bliver mere opmærksomme på både voksne og børns trivsel generelt.  Det er ikke kun skidt.

Så det negative er, at vores samfund lægger vægt på de forkerte værdier. Det positive er, at lægerne og psykologerne er blevet dygtigere.

Vi synes, der skal bruges flere resurser på at mindske eller forbygge kulturskabte psykiske sygdomme. Vi har et flot system med mange muligheder. Men fordi så mange unge har det dårligt, er der derfor for få resurser.

 
Panel title
Antal besøg: 5285

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,25571417808533sekunder