LaegeVagten - Diare og opkast

Tip en venUdskriv artikel - Diaré og opkast

Med diaré menes mere end 10 tynde afføringer om dagen. Opkastninger og diaré skyldes oftest mave-tarm betændelse med virus (maveforkølelse) eller sjældnere bakterier (maveforgiftning).

Ved maveforkølelse opstår der opkastningerne, turevise smerter i maven og lidt forhøjet temperatur. Børn får højere temperatur op til 39,0°. Typisk vil der i familien eller i ens omgangskreds være flere, der er syge. Hos de fleste voksne forsvinder sygdommen af sig selv i løbet af 36 timer, mens den hos børn varer 4-5 dage.

Flere forskellige bakterier kan give mave-tarm betændelse. To af de hyppigste bakterier er Salmonella og Campylobacter. Andre mere sjældne bakterier kommer oftest i forbindelse med rejser i udlandet.

Mave-tarm betændelse med Salmonella starter pludselig med kvalme, vandige og slimede afføringer, opkastninger og turevise mavesmerter. Temperaturen kan stige til 39,0-40,0° og forsvinder igen efter et par dage.

Mave-tarm betændelse med Campylobacter starter med utilpashed af et par dages varighed. Herefter kommer der diaré med blod i, let feber og meget kraftige mavesmerter. Campylobacter er i dag den hyppigste årsag til feber og blodig diaré.

Salmonella og Campylobacter findes i husdyr, herunder fjerkræ, svin og kalve. Kød, der ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet kan overføre Salmonella og Campylobacter til mennesker. Æg frembyder særlig stor risiko. Æg indgår ofte i ikke-varmebehandlede retter som kærnemælkskoldskål, mayonnaise og råcreme. Salmonella og Campylobacter kan hverken ses, lugtes eller smages i maden. Begge bakterier kan undgås, hvis man sørger for at vamebehandle maden tilstrækkeligt.

Lægen kan, ved undersøgelser af din afføring, finde ud af, om det er virus, Salmonella eller Campylobacter, der giver dig diaré. Langt de fleste tilfælde med Salmonella eller Campylobacter i afføringen forsvinder af sig selv i løbet af et par dage.

Mave-tarm betændelse forårsaget af virus er meget smitsom. Sygdommen smitter fra menneske til menneske ved berøring. Mave-tarm betændelse forårsaget af Salmonella eller Campylobacter smitter praktisk taget ikke fra menneske til menneske. Overførelsen af sygdommen sker ved at spise mad, der ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet.

Medicin: Langt de fleste tilfælde med Salmonella eller Campylobacter i afføringen skal ikke behandles med antibiotika, men forsvinder af sig selv i løbet af et par dage. Ved længevarende diaré kan behandling med antibiotika komme på tale. Et barn med diare og/eller opkastninger har brug for både væske og salte. På apoteket kan du købe Revolyt, som både indeholder væske og de nødvendige salte. Du kan også selv lave en opløsning af 1 liter kogt vand, 8 teskefulde sukker og 1 teskefuld groft salt.

Behandling om bord: Hvis du har diaré, opkastning og feber på samme tid, vil du miste meget væske. Det kan føre til, at du bliver sløv og vil sove hele tiden. Det er derfor væsentligt, at du får rigeligt at drikke og helst væske, der indeholder salte og kalorier (f.eks. te med sukker, sodavand eller sød saftevand). Undgå grov og fiberholdig kost så længe afføringen er tynd. Det irriterer blot tarmen, så diaréen fortsætter. Der er ingen grund til at behandle med midler, der stopper afføringen, det vil blot forværre tilstanden. Undgå smitte ved rengøring af toiletter og kabys, hyppig håndvask og påpasselighed i omgangen med fødevarer. Sørg for rene vandtanke.

Kontakt læge næste dag: Hvis du har vedvarende mavesmerter. Hvis du er blevet sløv, ikke kan drikke og helst vil sove. Hvis diaréen varer mere end 2 døgn og barnet ikke vil drikke. Hvis der har været over 10 opkastninger og samtidig diaré det foregående døgn, og barnet er under 2 år. Hvis der er blod i afføringen.

Kontakt læge med det samme: Hvis du har vedvarende mavesmerter. Hvis du er blevet sløv, ikke kan drikke og helst vil sove. Hvis barnet er sløvt (kun vil ligge i sengen og ikke vil lege), hverken drikker eller tisser, eller det reagerer med irritation overfor lys og lyd).


 
Panel title

© 2017 laegevagten

Antal besøg: 13631

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,36982989311218sekunder