LaegeVagten - Ondt i maven
 

Der kan være mange årsager til "ondt i maven". De hyppigste årsager til turevise mavesmerter/mavekramper er mavetarminfektioner (diaré, opkastninger og feber) eller maveforgiftninger (diaré, opkastning uden feber). Som udgangspunkt skal alle med mavesmerter vurderes af en læge, med mindre den syge kender sine mavesmerter fra tidligere og ved, hvad årsagen er. Andre hyppige årsager til kraftige mavesmerter er nyresten, galdesten og blindtarmsbetændelse.

Nyresten
Nyresten er en meget udbredt lidelse, hyppigere end f.eks. galdesten og blindtarmsbetændelse. Sygdommen forekommer tre gange så hyppig hos mænd som hos kvinder. Næsten hver femte mand i Danmark vil, på et eller andet tidspunkt i sit liv blive ramt af nyresten. Nyresten ses oftest i 30-40 års alderen, men forekommer i alle aldre.

Nyresten består af kalk og andre salte som normalt findes i urinen. Under bestemte betingelser samles kalk og saltene og udfælder som sten. Nyresten kan være lokaliseret i nyrebækkenet, urinlederen, urinblæren eller urinrøret.

Nyresten viser sig først og fremmest ved smerter. Hvor det gør ondt afhænger af, hvor nyrestenen befinder sig. Hvis nyrestenen ligger i nyrebækkenet, vil smerterne være lokaliseret i lænden eller flanken. Befinder nyrestenen sig i urinlederen, vil smerterne mærkes nederst i maven og stråle ned i
pungen eller skamlæberne. Sten i blæren viser sig ved et pludselig stop i vandladningen, fordi stenen lukker af for urinen. Når nyresten kommer ned i urinrøret, vil smerterne være lokaliseret til penis eller skeden.

Nyrestensmerter er hurtigt indsættende, meget kraftige og vedvarende. Smerterne varer fra en halv time til nogle få timer, men kan dog i sjældne tilfælde vedvare i både et halvt og et helt døgn.

Samtidig med smerterne er der ofte kvalme og opkastninger. Har man et nyrestens-anfald er man forpint og urolig. Mange foretager mærkelige kropsvridninger i håb om at finde en stilling, der kan lette smerterne andre vandrer rundt i ring. Nogle gange - men ikke så tit - kan man med det blotte øje se blod i urinen.

Nyresten kan stoppe urinens passage fra nyren og ud. Derfor ophobes urinen ovenfor nyrestenen. Hvis det står på i mere end 2 uger, vil nyren tage skade, fordi urinen trykker på nyren. Heldigvis er de fleste nyresten så små, at de skylles ud med urinen. Når stenen er kommet ud, er man helbredt - for denne gang. Det viser sig nemlig, at har man engang haft nyresten, er der stor risiko for, at man på et senere tidspunkt vil få en ny nyresten.

En frygtet komplikation til nyresten er betændelse i urinen. Sker det får man høj feber og kulderystelser udover de allerede nævnte smerter forårsaget af nyrestenen. Betændelsen øger risikoen for at nyrerne tager skade.

Medicin: Du kan prøve med almindelig smertestillende medicin (paracetamol og gigtmedicin).

Behandling om bord: Søg havn. Drik rigelig væske, det kan være, at du kan skylle stenen ud. Tag smertestillende medicin.

Kontakt læge næste dag: Hvis du er generet af flere nyrestens-anfald over nogle dage.

Kontakt læge med det samme: Hvis den smertestillende medicin, du selv har taget, ikke tager smerterne. Hvis du har nyrestens-anfald med smerter og samtidig feber.

Galdesten
Omkring hver tiende dansker vil på et eller andet tidspunkt af sit liv få galdesten. Heldigvis er det kun halvdelen af dem, der har galdesten, som er generet. Galdesten - der består af kolesterol og kalk - dannes i galdeblæren. Galdeblæren er beliggende i den øverste højre del af maven lige under ribbenene.

Galdesten kan vise sig på forskellige måder. Den hyppigste er et galdestens-anfald. Galdestens-anfald kan blive kompliceret af betændelse i galdeblæren (feber) eller ved at affaldsstoffer ophobes i blodet (gul misfarvning). Hvis man har galdesten, kan man derfor få mave-smerter, feber og en gul misfarvning af hud og øjne.

Et typisk galdestens-anfald viser sig ved smerter i den øverste højre del af maven lige under ribbenene. Mange kan fortælle at fede og røgede spise udløser et sådan galdestens-anfald. Smerterne er vedvarende, trykkende og stråler op i højre skulder. De fleste har kvalme og opkastninger samtidig med smerterne. Smerterne starter pludselig og stiger i styrke for at toppe efter cirka 1 time; herefter aftager smerten gradvis i løbet af nogle timer. Så er galdestens-anfaldet overstået for denne gang. Har man først haft et anfald, vil der altid være en risiko for et nyt senere.

Det er ikke altid, at et galdestens-anfald bare går over af sig selv. Anfaldet kan blive kompliceret med betændelse i galdeblæren. En sådan betændelse starter som et almindeligt galdestens-anfald, men i stedet for at aftage over nogle timer, varer smerterne flere dage, og man får feber. Hvis ikke man bliver behandlet for en sådan betændelse, bliver man meget syg. I værste fald er tilstanden livstruende.

En anden komplikation til et galdestens-anfald er ophobning af affaldsstoffer i blodet. Sker det får man mave-smerter, feber og en gul misfarvning af hud og øjne. Den gule farve opstår fordi affaldsstoffer ophobes i blodet. Den gule farve ses lettest i øjnene, idet det hvide i øjnene farves gult. Smerterne kommer fra galdeblæren og er derfor lokaliseret i øverste højre del af maven lige under ribbenene. Feberen skyldes betændelse i galdeblæren.

Behandling om bord: Hvis du har galdesten, bør du undgå fed og røget mad. Får du ondt ved galdeblæren, kan du forsøge med smertestillende medicin.

Kontakt læge næste dag: Hvis du flere gange får ondt i den øverste højre del af maven lige under ribbenene.

Kontakt læge med det samme: Hvis et galdestens-anfald er så kraftigt at almindelig smertestillende medicin ikke hjælper. Hvis et galdestens-anfald kompliceres med feber eller du bliver gul i øjnene.


 
Panel title

© 2017 laegevagten

Antal besøg: 13788

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,7069640159607sekunder