LaegeVagten - Sår

Tip en venUdskriv artikel Sår

Alle har prøvet at få et sår der bløder, enten ved stik- eller snit-skade i huden eller efter en hudafskrabning. Langt de fleste sår kan behandles hjemme.

Ligegyldigt hvor såret er placeret eller hvor stort/dybt såret er, bør du gøre følgende:

  • stoppe blødning
  • rense såret for snavs
  • afgøre om såret kan klares hjemme eller lægen skal kontaktes
  • forbinde såret
  • afgøre om du skal vaccineres mod stivkrampe
  • holde øje med tegn på betændelse

Et sår heler op i løbet af 8-12 dage. De første 1-2 dage renser kroppen selv såret. Medens det står på er såret væskende og snasket. På 3-5 dagen dannes der en skorpe over såret og på 6-8 dagen vokser huden ind under skorpen. Endelig falder skorpen af og afslører et ar efter 8-12 dage.

Hvis der opstår betændelse i såret, viser det sig ved hævelse, varme, rødme og ømhed. Alle 4 tegn skal være til stede på samme tid. De første dage efter ulykken snasker såret, og nogle tror derfor, at der er betændelse i såret - men det er der ikke - det er kroppen, der renser såret. Betændelse viser sig tidligst efter to døgn.    

Behandling hjemme: Bløder det fra et sår, skal blødningen stoppes. Blødningen stoppes med et fast tryk mod såret med gaze i 5 minutter. Et lommetørklæde eller et stykke køkkenrulle kan også bruges. Derefter kan du forsigtigt se til såret. Hvis der er snavs i såret, skal det vaskes med vand og sæbe, til det er rent. Til sidst sætter du et plaster over såret, sådan at sårrandene passer sammen. Der må ikke komme vand på såret i 2 dage.

Ring til lægen næste dag: Hvis der kommer rødme, varme, ømhed og hævelse omkring såret, det kan være tegn på betændelse. Hvis du er i tvivl om du er vaccineret mod stivkrampe. Der bør ikke gå mere end 24 timer efter ulykken, før du bliver vaccineret.

Ring til lægen med det samme: Hvis blødningen ikke stopper efter et fast tryk i 5-10 minutter. Hvis såret ikke kan vaskes rent. Hvis såret er så stort, at det skal syes eller “limes”. Størrelsen og placeringen af såret er afgørende for, om såret skal limes eller syes. Et sår i ansigtet der gaber mere end ½ cm bør limes eller syes. Sår andre steder på kroppen bør ses af en læge, hvis det gaber mere end 1 cm.


 
Panel title

© 2017 laegevagten

Antal besøg: 13616

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,30252814292908sekunder