Lillemarksgaard - Arrangementer

Tidligere arrangementer


5. april 2014 kl 10-12:
"Gå tur med Dyrlægen og Hundetræneren"!
Vi mødes ved det vestre gadekær i Herringløse og går en tur på 4 km. Derefter er der kaffe, kage og fri leg i dyrlægens have.

Vel mødt!

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding!


25. marts 2014 - Herringløse Dyreklinik kl. 17:30-19:30:

"Før du køber hund - kursus". Overvejer du at anskaffe en hund, så kom og hør, hvilke overvejelser du bør gøre for at vælge den rigtige hund, der svarer til de forventninger, du har.

Hvad skal man forvente af omkostninger ved at have hund?

Hvordan finder man en "god hund"?

Skal man gå til træning med sin hund?

Hvor længe kan den være alene hjemme?

samt mange andre spørgsmål.....

Mød dyrlæge Lotte Kofod samt undertegnede Astrid Vestergaard; opdrætter, hundetræner og adfærdsbiolog - og få svar på alle tænkelige spørgsmål i forbindelse med anskaffelse af hund.


8. februar, 2014, kl 10-12:

"Gå tur med Dyrlægen og Hundetræneren". Vi mødtes v. p-pladsen ved Himmelev Rideskole, og gik en dejlig tur på ca. 3-4 km og derefter var der kaffe og kage fra bagagerummet!

Tak til alle fremmødte - dejligt at se både nye som kendte ansigter og hunde!


Vi gentog succesen med Hvalpeaften hos dyrlægen 27. september, 2013.

Så afholdtes der igen Hvalpeaften hos dyrlæge Lotte Kofod! Endnu en aften med gode spørgsmål - spændende oplæg - og gode hvalpe og demo-hunde!!! Det er altid en fornøjelse at hjælpe jer nye hundeejere med alle de spørgsmål, der nu måtte byde sig... Hvalpeaftenen blev afholdt hos dyrlæge Lotte Kofod - se mere på Lotte Kofods hjemmeside: Herringløse Dyreklinik.

 

Åben Kenneldag hos Kennel Höhrmann - 30. juni 2012.
Kæmpe succes og stort fremmøde til Åben Kenneldag hos Kennel Höhrmann! Tusind tak for alle de gode spørgsmål i forbindelse med mine to foredrag omkring hhv. BARF og træning/adfærd/hundesprog m.m. Det er altid herligt med engagerede og videnbegærlige hundefolk, som ønsker at sætte sig godt i, hvad det vil sige at have hund!
Anette fra Rigtig Hunde- og Kattemad i Ringsted havde nærmest slæbt hele butikken med, og der var super gode tilbud på dagen! Så de kommende hvalpejere kunne forsyne sig med alle de gode sunde ting, som Anette havde med. Og der blev ikke sparet på godterne til vovserne!!!!
Herunder lidt billeder fra dagen....

4ff0bae5393a701072012.jpg4ff0bb10d48dc01072012.jpg4ff0bb4b37c3a01072012.jpg4ff0bb5bc8eba01072012.jpg4ff0bb6c9d9f801072012.jpg4ff0bb951b02501072012.jpg4ff0bba27f6c901072012.jpg4ff0bbb071dfc01072012.jpg


Hunde-march med dyrlægen og adfærdsbiologen - 26. juni 2012, kl. 19 ved gadekæret i Herringløse.

En hyggelig gåtur med vovsen - sammen med adfærdsbiologen og dyrlægen - med masser af tid til snak og spørgsmål. Vi startede ved gadekæret i Herringløse, og sluttede af med kaffe, kage, skønne sommmerjordbær og fri hundeleg i dyrlæge Lotte Kofods have. En rigtig hyggelig aften for både tobenede og firebenede - i alle størrelser, og med både nye og kendte ansigter! Tusind tak for flot fremmøde - vi vil gentage successen i august, når alle er kommet fra sommerferie! En super måde at socialere sin hund, og få en god snak om løst og fast om hunde. Vi glæder os til at se jer og nye ansigter igen til august!!!!


BARF aften hos Ulla Hansen ved RigtigHundemad Herlev - adfærd, ernæring og veterinær - 19. juni kl 19-21.

Super flot fremmøde til en spændende aften omkring BARF-fodring, og alle de positive effekter det har på hunde. Arrangementet blev afholdt hos Ulla Hansen ved RigtigHundemad Herlev, hvor dyrlæge Anett Weber bl.a. fortalte om hundens anatomi og fordøjelsessystem i relation til råfodring, om forskellen på at fodre med tørfoder og BARF samt meget endet om hunde/rovdyr og BARF. Ulla fremviste alle de forskellige produkter (og der var god rabat denne aften), og fortalte om alle de positive hundeskæbner, som i dag lever et godt liv efter skiftet fra tørfoder til BARF. Undertegnede fortalte om alle de positive effekter BARF-fodringen har på vores hundes adfærd - både i relation til fysiologi og mental tilstand, samt om hundes behov for at udføre specifik adfærd, relateret til råfodring. Der var mange gode spørgsmål og mange gode illustrationer!


9. maj 2012
Hvalpeaften - tag hvalpen med ved Herringløse Dyreklinik
En stor tak til alle fremmødte, og til alle hvalpe, for en hyggelig aften med snak om træning og hundesprog, flåtbårne sygdomme samt tjek af hvalpen på bordet som en god oplevelse, og gode råd om adfærd.


24. april 2012
Hvalpe-/hundeaften ved Herringløse Dyreklinik
Tak til alle for det flotte fremmøde, hvor der blev talt om rejse med hund, vaccination, orm, tænder, adfærd, hundesprog, træning og meget mere..... Tak til søde Andrea for at være en god demo-hund til at vise brugbare øvelser for hvalpen og familiehunden.

Lidt billeder fra den spændende og hyggelige aften med engagerede og glade hundeejere med mange gode spørgsmål.
4fb3ce8da501916052012.jpg
4fb3ceb2aa7fe16052012.jpg
4fb3cebdc336616052012.jpg

 
Panel titel
Antal besøg: 115453

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Redigering

-1,0035870075226sekunder