Jacob Lind til KMD Challange Copenhagen - Svømning
Dec
26
2011

Træning af balance

Træning af balance i crawl og rygcrawl

Oplever du, at dine ben synker ned, når du svømmer crawl? Oftest er den gal med balancen. Her får du 5 øvelser, der forbedrer din balance i crawl og rygcrawl.

12 gode balanceøvelser

En god balance kan afværge uheld og forebygge skader.

Idræt styrker din balance. Målrettet balancetræning bør være en del af grundtræningen i enhver idræt.

Hvis du vil træne din balanceevne mere præcist, er det vigtigt at vælge nogle øvelser, som gradvist udfordrer din krop og dine sanser.

Hvorfor synker mine ben?

Når du svømmer i vand, bliver din krop påvirket af opdriftspunktet og tyngdepunktet.

Opdriftspunktet ligger højt i kroppen - typisk placeret midt i brystkassen over maven.

Tyngdepunktet ligger dybere - typisk placeret omkring navlen eller lidt lavere.

Du kan påvirke tyngdepunktet med din krop, når du svømmer. Opdriftspunktet kan du ikke flytte på samme måde.

Opdriftspunktet vil ”trække” op ved lungerne og tyngdepunktet vil ”trække” ned ved navlen. Derfor vil der være rotation omkring kroppens tværakse (som ligger mellem de to punkter). Resultatet er, at benene vil søge mod bunden af bassinet.

Hvordan opnår jeg balance?

Balance omkring tværaksen kan opnås på to måder. Den første koster ikke energi, men omtanke. Den anden koster nogle kræfter:

  1. Flyt kroppens vægt frem sådan, at tyngdepunktet nærmer sig opdriftspunktet. Forestil dig, at du i crawl og rygcrawl skal fornemme, at den øverste del af kroppen trykkes ned. Den fornemmelse bliver forstærket, hvis tyngdepunktet flyttes frem. Derfor skal crawl og rygcrawl svømmes med en arm fremme - ”ventende” på den anden arm. I crawl sker det ved, at den ene arm bliver fremme, indtil den anden er omkring øret. Tilsvarende venter den ene arm fremme, indtil den anden peger op i loftet i rygcrawl.
  2. Brug benene effektivt. Det svarer til, at du løfter i kroppens tunge ende. Flytter du effektivt kroppens tyngdepunkt frem, skal du ikke bruge så mange kræfter på at løfte benene.

5 øvelser der forbedrer din balance omkring tværaksen:

Catch-Up: Du starter i fuldt udstrakt position. Der gennemføres først et helt arm-tag med højre arm efterfulgt af et helt arm-tag med venstre. Armtagene skal gennemføres hver for sig for at opnå fuld effekt.
Øvelsen sætter fokus på det enkelte arm-tag og opøver samtidig evnen til at glide i den fuldt udstrakte position i crawl.

Popov crawl: Du starter i fuldt udstrakt position. Nu svømmer du næsten som Catch-Up, men mere flydende. Sørg for at armtagene afløser hinanden, når den arm, der udfører et arm-tag, er på vej ned mod den hånd, der er strakt foran dig. Men de må aldrig nå hinanden.
Øvelsen sætter fokus på en glidende svømmerytme i crawl. Samtidig bliver dit tyngdepunkt flyttet op midt på brystet. Det gør det nemmere at få bagkroppen og benene løftet.

Fingerspids-crawl: Der svømmes almindelig crawl, men fingrene trækkes i vandoverfladen langs med kroppen, hver gang armen føres frem.
Øvelsen sikrer en lige fremføring og høje albuer, samtidig med at armtaget foretages så tæt på kroppen som muligt.

Vente-ryg: Ved hvert arm-tag tøver du et kort øjeblik, mens armen står lodret fra brystet. I den position skal håndflade og håndled rotere 180 grader én gang inden armtaget gøres færdigt.
Øvelsen fokuserer på håndstilling i isætningen. Desuden flytter øvelsen kroppens tyngdepunkt op mod brystet.

Rygcrawl-ben Vandleje: Der svømmes rygcrawl-ben uden plade. Først med armene langs siden af kroppen, dernæst med armene strakt over hovedet. Husk at fokusere på at ligge så udstrakt og strømlinet som muligt.
Øvelsen oparbejder en intuitiv fornemmelse for balance og bedste vandleje.

Crawl-ben Sideleje: Der svømmes crawl-ben på henholdsvis højre og venstre side. Den nederste arm skal være strakt over hovedet.
Øvelsen giver god træning til benene, da der er vandmodstand både på over- og undersiden af benene. Derudover træner du den korrekte bevægelse og stiller krav til din balance. Variér eventuelt med at skifte side efter hvert 12., 6. eller 3. ben-spark. Det sætter fokus på rotation om længdeaksen og er samtidig en endnu større udfordring for balancen.

Dec
26
2011

Træn din vandføling

Træn din vandføling

Leg med opdrift, modstand og turbulens og træn din fornemmelse for vand. Det gør dig en bedre svømmer.

Jo bedre du kender vandets egenskaber, jo større bliver din vandføling, og jo nemmere bliver det for dig at forbedre din svømmeteknik.

Som svømmer er du altid påvirket at modsatrettede kræfter: Tyngdekraft og opdrift, fremdrift og vandmodstand. Efterhånden som du gør mange erfaringer med bevægelse i vand, udvikler du vandføling.

Teknisk svømmetræning stiler som regel efter at mindske modstanden og øge fremdriften, så du bliver hurtigere. Med vandføling får du en bedre fornemmelse for de tekniske detaljer. Samtidig øges oplevelsen af bevægelse i vandet.

Øvelser, der styrker din vandføling

Du kan få en fornemmelse af vandets egenskaber ved at:

  1. Springe i vandet på benene, som bred og som smal
  2. Sætte af og glide med afsæt fra kanten, som bred og som smal
  3. Folde dig sammen som en kugle, flyder du eller synker du?
  4. Forsøge at lægge eller sætte dig på bunden
  5. Presse plader ned på bunder, stå på dem, gå på dem
  6. Dykke med vinger og evt. bælte
  7. Svømme med en meget bred stil, f.eks. crawl med isætning til siderne
  8. Svømme Tarzan-svømning: Crawl med hovedet over vandet
  9. Forsøge at flytte dig fra kant til kant kun med håndledsrotationer: Nede langs siden, oppe over hovedet, på maven, på ryggen
  10. Svømme med svømmefødder
  11. Presse vandet mod bunden med håndfladerne
  12. Presse vandet fra bunden op mod overfladen med håndfladerne
  13. Se om du kan flytte en plade/bold eller en makker ved at lave turbulens med hænderne under vedkommende
  14. Bevæg dig stående på forskellige vanddybder.

Dec
26
2011

Skriv en overskrift

Svømning: Mindsk modstand og øg fremdrift

Du kan træne dig i at mærke, hvornår du skaber modstand i vandet, og hvornår du øger farten

Træn din vandføling

Som svømmer er du altid påvirket at modsatrettede kræfter: Tyngdekraft og opdrift, fremdrift og modstand. Efterhånden som du gør varierede og gentagne erfaringer i vand, udvikler du vandføling.

Fornemmelsen for vand

Vandføling er et udtryk for din fornemmelse af vandet; hvordan du mærker vandets modstand og øger din fremdrift. Teknisk svømmetræning stiler som regel efter at mindske modstanden og øge fremdriften, så du bliver hurtigere. Med vandføling får du en bedre fornemmelse for de tekniske detaljer. Samtidig øges oplevelsen af bevægelse i vandet.

Der er nogle generelle principper om modstand i vand, som gælder for alle stilarter og alle bevægelser i vand. Dem kan du læse om her. De kan nemlig hjælpe dig til selv at analysere din svømmestil og skabe forbedringer, også selv om du ikke er uddannet instruktør.

Når du har mindsket modstandene vil du kunne gå ind og kigge på de enkelte stilartes muligheder for at øge fremdriften.

Opdrift og tyngdekraft

Tyngdekraften er der hele tiden, også i vandet. Men vi påvirkes af opdriften i vandet. Dog mærker vi den meget forskelligt alt efter kropsbygning, alder, køn og kropssammensætning.

Store, muskuløse ben vil altid synke i forhold til runde hofter. Muskelvævs massefylde er nemlig større end vands, så muskler synker. Fedtvæv har mindre massefylde og flyder.

Vi skelner mellem to typer opdrift:

  1. Statisk opdrift: Kroppen flyder, fordi den fortrænger en væskemængde
  2. Dynamisk opdrift: En fremadrettet kraft løfter os opad. F.eks. crawlben ved afsæt fra kanten, eller når vandskiløberen kommer op efter speedbåden. Man kan også tænke på fronten af speedbåden i fart. Vi har ofte brug for at bevæge os, altså skabe fremdrift, for at holde os oppe.

Modstande i vand

Der er flere forskellige former for modstand i vandet; Frontalmodstand, bovbølgemodstand, modstand forårsaget af turbulens og gnidningsmodstand.

Frontalmodstand

Frontalmodstand mærker du ”fra fronten”. Den opstår, når du løfter hovedet, eller hvis du ligger meget lodret i vandet. Den mærkes typisk på bryst, mave og evt. lår, hvis du har tendens til “cykle” meget i vandet eller trække benene meget op under dig i brystsvømning.

Sådan mindsker du frontalmodstand:

  • Vær opmærksom på hovedets placering: Et løftet hovede vil ofte sænke dine ben og give en større flade for frontalmodstanden af arbejde på. Derfor er en meget vandret udgangsstilling målet i det fleste stilarter.
  • Tænk smalt i stedet for bredt: En bred udgangsstilling giver større frontalmodstand. Derfor vil man f.eks. i crawl samle isætningen om en midterakse på kroppen, så stilen bliver så smal som muligt.

Bovbølgemodstand

Bovbølgemodstand mærker du, når der f.eks. er bølgegang i bassinet. Banetove dæmper den. Du mærker den også, når du i brystsvømning skaber bølger, der slår mod dig selv, i starten på et nyt armtag.

Sådan mindsker du bovbølgemodstand:

  • Prøv i brystsvømning at “ride med” på den bølge, dit armtræk laver. Lav et lille løft af overkroppen opad bølgens bagside og dyk ned af bølgens forside. Du kan svagt have fornemmelsen af delfinernes bugtede bevægelser i vandet, når du ”rider bovbølgen”.
  • Så rene isætninger som muligt i f.eks. crawl og rygcrawl vil mindske plask og sprøjt, og det mindsker også bovbølgemodstanden.

Turbulensmodstand

Modstand forårsaget af turbulens mærker du typisk, hvis du har en forkert udgangsstilling eller laver tekniske fejl. Turbulens er små strømhvirvler, du sætter i bevægelse, når du bevæger dig i vandet. Hvis der er en masse strømhvirvler, kan der opstå fornemmelsen af noget, der suger dig baglæns.

Sådan mindsker du modstand forårsaget af turbulens:

  • Vær opmærksom på, om du i dine crawlben svømmer med afslappede fodled. Stive og låste fodled skaber typisk en del bagudrettet turbulens. Prøv at låse dine fodled, spark og mærk efter - hvad der sker?
  • Vær opmærksom på din udgangsstilling. En meget lodret udgangsstiling vil danne en meget stor bagside med massser af mulighed for turbulens.

Gnidningsmodstand

Gnidningsmodstand mærker du, når du svømmer med tøj på. Eller hvis vi havde pels. Modstanden udfordrer os ikke voldsomt, men vi kan lege med at udfordre den, f.eks. ved at svømme i tøj og dermed skabe større belastning.

Sådan mindsker du gnidningsmodstand:

Vær opmærksom på dit badetøj: Store shorts giver mere modstand end tætsiddende badebukser. Elitesvømmere bruger badehætter, klipper sig korthårede og barberer kroppen for at vinde vigtige hundrededele.

Dec
26
2011

Høj intensitet kan give vægttab

Høj intensitet kan give vægttab

Hvis formålet med svømning er vægttab, skal du skrue op for din forbrænding, dvs. svømme intensivt.
 
Ved at øge intensiteten i din svømning får du en større forbrænding – du giver altså kroppen gode muligheder for at tabe sig.

Svømning er både effektiv og skånsom motion. Du træner i vand, og derfor belastes leddene ikke nær så meget som på land.

Ønsker du et vægttab, er det nødvendigt at kombinere svømning med ændrede kostvaner og se nærmere på din generelle livsstil.

Svømning kan formentlig ikke alene få dig til at tabe dig. Men vandet giver dig gode muligheder for at arbejde med forbrænding og evt. overvægt.

Svømning og forbrænding

Når du bevæger dig i vand er du underlagt de mekaniske principper og fysiske love, der virker i vand. Det er en stor fordel, når vi taler om forbrænding.

Når kroppen er omsluttet af vand, arbejder den konstant med en eller anden form for modstand. Eksempelvis vil du skulle bruge mere energi på at gå fra den ene bassinkant til den anden i vand, end hvis du gik den samme distance på land.

Nogle motionsformer bruger denne tanke, f.eks. vand-aerobic eller gang/løb med blybælter om ankler og håndled.

Svømning er også en meget kalorie-forbrændende aktivitet sammenlignet med andre aktiviteter.

Pres dig selv på tempo

Hvis du vil øge din forbrænding, må du øge intensiteten i din træning.

Du bliver altså nødt til at presse dig selv på tempo. Del evt. dine planlagte distancer op i mindre intervaller, og øg så hastigheden på de mindre distancer.

Brug de store muskelgrupper

Et andet princip for at øge intensiteten er at aktivere de store muskelgrupper, f.eks. benene. Det kan du gøre ved:
- At være ekstra opmærksom på, at du også yder 100% med dine bentag. I crawl kan man have tendens til bare at lade benene ”hænge efter sig”. I sprint- og distancer med høj intensitet er bentag centrale.
- At arbejde med f.eks. crawlben og plade. Du kan lægge 2 eller 4 gange 25 m crawlben med plade ind vilkårlige steder i dit program.
- At lave crawlbenspark ved kanten og arbejde i max. intensitet i f.eks. 4 x 30 sekunder som en del af dit træningsprogram.
- At arbejde med butterfly-bølgebevægelsen (uden arme), mens du ligger på ryggen. 

 At svømme 300 m, hvor du ved hver eneste kant kravler op på kanten uden brug af trappe og hopper i vandet igen med det samme. Ingen pause før alle 300 m er færdigsvømmet.

Skab større vandmodstand

Et tredje princip for at øge intensiteten i svømning er at arbejde med at øge modstanden i vandet.

I dit svømmeprogram kan du skabe større vandmodstand ved at lægge sekvenser som disse ind:
- Svøm crawlben med en plade lodret i vandet, med kun toppen af pladen, der stikker over vandet (frontalmodstand)
- Svøm med en ren t-shirt på (gnidningsmodstand)
- Svøm med håndpadler, altså plasticplader, som forstørrer håndens flade-areal
- ”Sprint” i løb på tværs af bassinet, evt. med vinger på anklerne
- Svøm med bjærgeplader/dukker
- Svøm hurtig hundesvømning.

Dec
26
2011

Vejrtrækning

Hvis du gerne vil kunne svømme langt, er det alfa og omega, at du har styr på din vejrtrækning. Det burde være det letteste i verden at trække vejret, men det er det faktisk ikke, i hvert fald ikke når man skal lære at svømme crawl.  

Vores hjerne fungerer ikke uden ilt, så sikring af kontinuert tilførsel af ilt står ret højt på hjernens prioriteringsliste. For at være på den sikre side giver hjernen automatisk signal til vejrtrækning længe før, iltindholdet i blodet når et kritisk lavt niveau. Det betyder, at hvis vi af en eller anden grund ikke kan trække vejret, så går der ikke mange sekunder, før hjernen sætter alle sejl til for at få genetableret ilttilførslen. Det meste af tiden er det meget praktisk, at vejrtrækningsrefleksen ikke venter med at gå i gang til lige før, vi dratter om, for så kan vi selv nå at gøre noget, hvis vores luftveje pludselig blokeres.

Heldigvis er det ikke automatik det hele, vi kan, til en vis grad, kontrollere vores vejrtrækning. Du behøver faktisk bare tænke på at trække vejret, så påvirker du rytmen og dybden i din vejrtrækning. Det med bevidst at kunne påvirke hjernens automatiske vejrtrækningsrefleks er meget, meget praktisk i svømning.

Mange voksne, der ikke har gået til babysvømning, har en hjerne der slet ikke bryder sig om, at de dykker ansigtet ned i vand: Neeejjjj, blev der sagt, du kan ikke trække vejret i vand, se at få det hoved op igen. Heldigvis kan vi bruge viljen til at holde hovedet under vand et lille stykke tid ad gangen. Jo flere gange, du putter dit ansigt i vand og overlever, jo bedre forstår din hjerne, at det er OK at have ansigtet under vand. Det, du skal have lært din hjerne er, at når du har ansigtet under vand, så er det din vilje, ikke dine reflekser, der bestemmer, hvornår du trækker vejret. Jo mere du øver dig, jo hurtigere lærer din hjerne, at der er styr på det, og at den godt kan slappe af med at sende alle de vejrtrækningsimpulser ud i din krop. 

Er din vejrtrækningsrefleks så stærk, når du har ansigtet i vandet, at det forstyrrer din svømning, kan du i en periode lave denne øvelse, gerne hver dag: Fyld vand i et fad eller en håndvask og stik ansigtet derned. Løft ansigtet ud af vandet, træk vejret ind uden at spænde i kæbe og mund, put ansigtet tilbage i vandet igen og pust ud. Når du har lært det, drejer du ansigtet ud af vandet i stedet for at løfte det. Drej præcis så meget, at dit ene øje og halvdelen af din mund er over vandet, og dit andet øje og den anden halvdel af din mund er under vandet. Træk vejret ind gennem munden, hurtigt og roligt, også selvom du får vand i munden. Drej ansigtet tilbage i vandet og pust ud gennem mund og næse. Læg mærke til, hvordan vandet i din mund ryger med ud, når du puster ud. Fortsæt i en jævn rytme, tæt på den rytme, du gerne vil kunne bruge i crawl. 

Har du stærke aversioner mod at få vand i munden, når du svømmer, kan du starte med denne øvelse, fx. når du står under bruseren: Fyld munden med vand. Slap præcis så meget af i kæben, at din mund står åben, men der stadig er vand i din undermund. Træk nu vejret roligt gennem munden, selvom din undermund er fuld af vand.

Har du helt styr på at trække vejret med vand i munden, når du svømmer, er det vigtigste, at du ikke løfter hovedet for at trække vejret. Din nakke skal så vidt muligt være en neutral position hele tiden og kun rotere omkring rygsøjlen, ikke bøje rygsøjlen. Dvs. at din rygsøjle hele tiden bør være nogenlunde ret, også i nakken. Kig mere ned end frem, når du svømmer. Forestil dig, at du har et kosteskaft siddende fra issen og ned gennem din brystkasse, så du ikke kan bøje nakken, men godt dreje hovedet for at trække vejret. Du behøver ikke dreje hele ansigtet ud af vandet, når du trækker vejret, faktisk bør du stræbe efter kun at dreje halvdelen af ansigtet fri af vandet: Et brilleglas under vandet, et brilleglas over.  

Hvis du løfter hovedet for at trække vejret, mens du svømmer crawl, risikerer du at skubbe krop og ben nedad i vandet. Er du slem til at løfte hovedet, så prøv at tænke "hage mod skulder", når du trækker vejret. Du skal IKKE se fremad under en almindelig vejrtrækning, kun til siden.    

Dec
26
2011

Tips til svømning

Tips til svømning – Få det maksimale ud af din træning

For mange starter triathlon med drømmen om at gennemføre en Ironman. 180 kilometer cykling handler om at få kørt en masse kilometer på landevejen. 42 kilometer løb klarer man nok også med god træning. 3,8 kilometer svømning skal bare overstås hurtigst muligt!

Når træningen startes op, bliver triatleter ofte overraskede over, hvor svært det faktisk er at lære at svømme! Cykling og løb har alle stort set haft et forhold til gennem hele livet. Cykling bliver brugt som transportmiddel, mens løb er en del af mange forskellige sportsgrene og aktiviteter i idrætstimerne. Svømning er måske noget man kun har stiftet bekendtskab med til skolesvømning i en meget kort periode, eller aldrig før har givet sig i kast med overhovedet! Og da mange først kaster sig over triathlon og dermed svømning i en relativ sen alder, så bliver det en svær disciplin at lære og mestre.

Svømning er i modsætning til cykling og løb en sport, der stiller store krav til teknikken. Mange triatleter er ikke bevidste om teknikkens store betydning, og det betyder, at man hurtigt kommer til at indøve uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre i for hurtigt tempo, i stedet for at fokusere på de tekniske detaljer.

Vi vil se på nogle af de typiske fejltagelser i forbindelse med opstart af svømning, og komme med råd og forslag til, hvordan man i stedet for kan gribe det an!

Se hvad de typiske fejltagelser er på de følgende sider, og find ud af, hvordan du undgår dem…

1. Ingen eller ineffektiv tekniktræning

Det vigtigste for en ikke øvet svømmer er at starte med at få nogenlunde styr på teknikken. Det siger næsten sig selv. Men ofte ser man, at så snart man kan svømme hæderlig crawl, så begynder det at handle om at få svømmet så mange meter som muligt på en time. Naturligvis skal der svømmes nogle meter, men mange som starter med triatlon har en baggrund i en eller flere andre udholdenheds sportsgrene og har således en ganske fornuftig kondition fra løb, fodbold, cykling, roning eller hvad det nu kan være. Derfor bør den første lange periode med svømning udelukkende være med fokus på at forbedre teknikken og ikke farten! I løbet af denne periode vil man også langsomt vænne musklerne til at arbejde i et nyt bevægelsesmønster, og det er helt klart mest hensigtsmæssigt at gøre dette i et roligt tempo, da det ikke bliver nemmere med alderen at lære og ændre teknik.

Beslutter man sig for at lære at svømme, så vil en investering i et par svømmefinner og en frontsnorkel absolut være en god ting! Hjælpemidlerne vil gøre dig i stand til at have mere fokus på én detalje ad gangen. Finnerne er en afkortet udgave af et par svømmefødder, som gør det lettere at holde sig i vandoverfladen og fokusere på en teknikøvelse. For mange er det svært at lære vejrtrækningen i crawl. Med en frontsnorkel er du fri for at fokusere på vejtrækningen samtidig med, at du f.eks. skal fokusere på armtaget.

I mange triathlonklubber er der tilknyttet kompetente svømmetrænere, der kan vejlede og træne uerfarne og mere erfarne svømmere. Alle svømmetrænere har som regel en masse forskellige teknikøvelser, som bliver brugt i træningen, men hvis du selv ønsker at udvide horisonten, vil det være en god ide at bruge youtube.com. Søg på ”freestyle technique”, ”freestyle drills”, ”swimming freestyle” osv. Der findes rigtig mange gode videoklip!
Der er også en side, der hedder
http://www.goswim.tv/, hvor der er et hav af teknikøvelser og videoklip hentet fra nogle af verdens bedste svømmere.

Hvis man er helt ny vil det også være en god investering at tilmelde sig et svømme seminar for triatleter. Her får man gennemgået teknikken helt fra bunden, tilbudt videoanalyse og individuel fejlretning.

2. For meget svømning med padler, pull-buoy og finner

Hjælpemidler i svømningen er en rigtig god ting som beskrevet i første afsnit. Men det kræver, at man bruger hjælpemidlerne på den rigtige måde!

Der findes nok ikke større fans af padler og pull-buoys end triatleter! Hvis svømning ikke er den disciplin man behersker allerbedst, så er det meget typisk, at teknikken hurtigt falder fra hinanden, især hvis man har trænet hårdt på cykel eller løb tidligere på dagen. Den klassiske måde at rode bod på dette er ved at tage pull-buoy og padlerne frem fra tasken. Svagere svømmere har generelt sværere ved at holde sig flydende, men med en pull-buoy kommer man til at ligge lidt højere i vandet, og man kan således ”glemme” benene og pløje afsted. Padlerne gør, at man lettere får godt vandfang, og så er man jo godt svømmende igen! Eller hvad?

Det kan være en fin idé at bruge disse hjælpemidler, hvis man efterhånden er blevet en habil teknisk svømmer, og har brug for lidt mere styrke, men for nybegynderen der har fokus på at lære svømmetekniske færdigheder, vil det absolut ikke være anbefalelsesværdigt! Mange triatleter svømmer efter min mening med alt alt for store håndpadler. Og med et forkert bevægelsesmønster giver det hurtigt en skulderskade, som kan være ret drilsk at slippe af med igen! Hvis man vil prøve at svømme med håndpadler, vil jeg anbefale at starte med fingerpadler, som ikke er ret store. De dækker sjovt nok kun fingrene, og de giver en god fornemmelse af at få fat i vandet uden at det føles helt unaturligt, som det hurtigt kan gøre med en stor paddel.

Hvis man hopper i vandet og kan mærke, at det er svært at holde teknikken, så vil det som nybegynder være en god ide at korte distancerne ned til det halve af det planlagte. Så er det lidt lettere at holde teknikken!

3. For lidt træning i åbent vand

I langt de fleste triatlonkonkurrencer foregår svømningen i sø, flod eller hav. Dog er der flere lokale triathlonstævner i Danmark, hvor svømningen foregår i en svømmehal. Det er typisk på de kortere distancer ( 400m svømning – 18km cykling – 4km løb ). Hvis man er meget ny i triathlonverdenen kan det være trygt at svømme i svømmehal første gang, man er med i en konkurrence, for at prøve om det i det hele taget er noget, der fanger én. Men hvis man har lyst til mere og større events, så skal man helt sikkert ud i bølgen blå, og så bliver det pludselig noget helt andet!

Det er noget helt andet at svømme i åbent vand end i svømmehal! Banetove er der ikke noget af, her skal man svømme efter bøjer, der kan være vanskelige at få øje på imellem bølgerne eller i regnen, eller det kan være man bliver nødt til at orientere sig vha. træer eller bygninger på land, hvis bøjerne er små og forsvinder i bølgedale. Solen kan stå lige i synet på én, da mange konkurrencer starter ved solopgang, og man skal måske også tage hensyn til strømmen! I en rigtig stor konkurrence kan der være mange til start, der skal slås med de samme udfordringer, hvilket kan resulterer i en gang i ”vaskemaskinen”, hvis man ikke får svømmet udenom det største kaos..

Derfor er det en rigtig god ide at få trænet i at svømme i åbent vand! Så snart forholdene tillader det bør man svømme en gang i åbent vand om ugen. Flere triathlonklubber arrangerer fællestræninger i åbent vand. Det er meget lærerigt at svømme sammen med andre og lave små konkurrencer med fællesstarter for at forberede sig til det virvar, der næsten altid er ved en fællesstart med flere mennesker samlet. Hurtigt lærer man at bruge træer og bygninger på land til at navigere efter, og man finder snart ud af vigtigheden af at ”ligge på ben”!

Hvis man gerne vil teste sig selv af i forskellige strømforhold, kanaler, søer m.m., så er der rig mulighed for at få sig en natur og sports oplevelse. Dansk Svømmeunion arrangerer flere åbent vands arrangementer fra juni til september måned. I løbet af de sidste par år er de blevet meget populære.
http://www.openwater.dk/

4. For ustruktureret svømmetræning

Svømmer man med triatlonklubben er man som regel bundet af nogle faste træningstider i løbet af ugen. I modsætning til cykling og løb er svømningen for mange noget, der altså SKAL planlægges for at få familieliv og træningen til at gå op i en højere enhed, og det kan være svært. Alligevel vil det være givet rigtig godt ud, hvis man kan få presset minimum to faste gange svømmetræning med klubben ind i kalenderen om ugen. En enkelt gang i vandet om ugen som nybegynder rykker ikke ret meget, hvis man vil lære at svømme en habil crawl.

Er man nybegynder er det af stor vigtighed med kontinuitet i svømmetræningen. Når der skal læres nyt er det bedste man kan gøre, at komme hurtigt tilbage i vandet og få det lærte frisket op og bygge en smule mere på. Har man en god periode, men får et afbræk på et par uger med ingen svømmetræning, så ryger man lynhurtigt tilbage til udgangspunktet.
Nogle vælger at svømme for sig selv i offentlig åbningstid. Jeg vil dog klart anbefale at træne i klubben, da der typisk er en træner på kanten, der kan følge udviklingen og guide en i den rigtige retning! Derudover er det meget mere motiverende at svømme sammen med en masse andre og blive en del af et træningsmiljø! Så gå ind på Dansk Triathlon Forbunds
hjemmeside og find en triatlonklub tæt på dig!

 
Panel title

© 2017 lind

Antal besøg: 123

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,47890591621399sekunder