line_aj_ettrup - Brød
Basisbrødopskrift

                
2 brød/5 flutes/10-15 boller

  • 50g gær
  • 5dl. lunkent vand
  • 1 1/2 tsk. salt
  • ca. 500g mel
  • evt. 1 tsk. sukker
  • mælk/æg/kaffe til pensling
              Gæren smuldres i en skål og vandet tilsættes, der røres indtil gæren er opløst i vandet og så tilsættes salt og evt. sukker, derefter røres melet i lidt ad gangen indtil dejen er fast og elastisk, og til sidst æltes dejen godt igennem. Derefter formes dejen til brød/flutes/boller og lægger på en bageplade med bagepapir på, hvor det får lov at hæve tildækket i min 30 min., men gerne længere. Så pensles brødet. Derefter bages det i en 200 grader varm ovn i 10-40 min. (10-15 for boller, 15-25 for flutes og 30-40 for brød). Man kan høre om brødet er bagt færdig ved at banke forsigtigt på undersiden af det, hvis det lyder hult er det færdigt.
               Man kan bruge stort set en hvilken som helst mel man ønsker, nogle typer kræver dog at man bruger mere af det, og man kan komme alt fra frisk til tørret frugt og nødder i, såvel som at komme tørrede krydderurter i, men våd frugt kan gøre at der skal bruges mere mel.
 
Panel title
Antal besøg: 2581

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,43622803688049sekunder