The Loenborgs tur til USA 2011 - Dagbog
Aug
6
2011

2-3/8 Hjemrejse

Så skal vi hjem! Efter en fantastisk dejlig tur med en masse oplevelser, glæder vi os alle til at komme hjem. Rikke startede dagen med en sidste løbetur og vi nåede også en tur i poolen for sidste gang. Ca. kl. 10.30 var vi færdige, og så gik turen mod lufthavnen. Bilen skulle afleveres med tom tank, og det var den sandelig også. Den har formentlig kørt på dampene det sidste stykke. Vi var i lufthavnen i rigtig god tid, så vi måtte vente 45 min. før vi kunne checke ind. Frokosten blev indtaget i lufthavnen, hvor Michael sluttede af med en burger på (den 27. i rækken af burgere på denne tur). Flyet var forsinket, så ventetiden blev fordrevet med Nintendo-spil og læsning (Rikke). Det gjorde nu ikke så meget, at flyet var forsinket, for så var ventetiden i Berlin blot kortere. Flyet fra Berlin til København gik planmæssigt, og vi landede endda lidt før tid. Vi fik hurtigt vores kufferter, og udenfor blev vi hentet af Jarl, som kørte os til Farum. Sikke en dejlig tur, men skønt at være hjemme igen!

Lidt statistik for turen:

  • 63 overnatninger, 24 forskellige steder
  • 12 stater
  • 11 nationalparker
  • 6.639 miles (10.682 km)
  • 258 gallons (978 l) benzin
  • 27 burgere (Michael)

 

Aug
2
2011

1/8 Badeland i Miami

Dagen i dag skulle gå med et eller andet, så vi tog i et badeland, som vores venner Jill og Danny havde anbefalet. Man skulle tro, at vi alle havde fået nok af vandland, men det var et udmærket sted, og Rasmus måtte prøve den store rutchebane, så alle var tilfredse. Lidt over kl. 2 lukkede vandlandet dog, da det begyndte at lyne i nærheden, men da havde vi også været der i fire timer, så det passede fint. Eftermiddagen gik med at se Harry Potter på hotelværelset, og om aftenen tog vi afsked med USA med maner ved at spise på en god restaurant, hvor Rikke fik fisk og Michael fik en stor steak. Ungerne valgte begge pizza, selv om de havde fået det samme til frokost og dagen før ...

Aug
2
2011

31/7 Frokost med gamle venner fra Tampa

Rikke og Michael startede dagen med en løbetur, og efter morgenmaden var vi en tur i poolen. Til frokost mødtes vi med et par, Jill og Danny, som vi kender fra vores tid i Tampa. De har nu to drenge på hhv. knap 1 og 3 år, så valget af spisested faldt på et ”food court” i en stor mall halvejs mellem dem og os. Ikke just et charmerende sted, men praktisk. Michael fik sin 26. burger, ganske god stedet taget i betragtning. Bagefter tog vi over på en legeplads, hvor den ældste af deres drenge går i pre-school. Så kunne ungerne lege lidt, mens vi voksne kunne tale sammen – så meget som børn i deres alder nu tillader. Om eftermiddagen var Michael med drengene i poolen, mens Rikke læste i sin bog. Aftensmaden stod på pizza fra Pizza Hut ...

Aug
2
2011

30/7 Everglades

Vi havde pakket det meste i går, så efter morgenmaden, var der klar til afgang mod Miami – vores endestation. På vej dertil stoppede vi i Everglades City, hvor vi tog på en tur med airboat – en fladbundet båd, der drives frem af en flymotor! Formålet var at se alligatorer i det ”fri”, men det var lidt med blandede følelser, at vi tog på denne tur. Vi så ganske vist tre alligatorer, men de lå nærmest at ventede på os (og de andre airboats).  Desuden larmer og forurener disse airboats et naturfølsomt område. Men sjovt er det da, hvis det ikke havde været fordi vores bådfører mente, at han også skulle gøre os våde ved at dreje båden rundt og få andre airboats til også at sprøjte os til.

Efter turen i airboat stoppede vi ved en kanal, hvor vi så endnu en alligator. Rasmus ville ikke ud af bilen pga. varmen og myggene. Næste stop var Everglades National Park, hvor det meningen, at vi ville køre en tur i en åben bus, men bussen var lige kørt, og der var to timer til næste bus. Det er også tvivlsomt hvor børnevenlig en tur, det havde været at køre 24 km gennem en sump i en ulidelig varme og tonsvis af myg. Så vi kørte videre og stoppede og så et alligatorshow, hvor Michael prøvede at holde en alligator. Det var selvfølgelig meget turistet, men et ok show trods alt.

Sidst på eftermiddagen ankom vi til Miami, og fandt en motel i nærheden af Miami North Beach – ca. 2,5 km fra vandet. Vi havde set et tilbud i et af de utallige kuponhæfter, men vi endte alligevel med at betale væsentlig mere, da tilbuddet kun gjaldt for en dag, og vi skulle have tre overnatninger. Desuden var der tillæg pga. ekstra personer, lørdag og ikke-ryger-værelse. Det endte med 500 kr./nat (uden morgenmad), hvilket måske ikke er meget i Miami, men til gengæld er det også temmelig nedslidt. Poolen og wi-fi er dog ok, og vi skal kun sove her tre nætter. Om aftenen spiste vi på en italiensk restaurant – en af de bedre madoplevelser på denne tur.

Aug
2
2011

29/7 Stranddag igen-igen

Egentlig kunne vi bare have kopieret teksten fra i går, for vi lavede næsten det samme i dag: Ved stranden om formiddagen og ved poolen om eftermiddagen. Eneste forskel er, at vi nu har pakket vores tasker, så vi er klar til at køre til Miami i morgen. Rikke har desuden pakket vores ting, så noget er helt klart til vi skal flyve hjem, og andet er det vi skal bruge de sidste dage i Miami. Det værste at pakke var drengenes ting. Der blev ryddet godt op (læs: og smidt ud) af deres sten, muslinger, pinde, grankogler, plastikdimser og andet ragelse, de har samlet sammen i løbet af de knap ni uger, turen har varet. Selv køleskabet er tømt, hvilket er godt timet, da det for blot få dage siden var helt fyldt. Og så var det forresten første dag på turen, hvor der ikke blev brugt hverken kreditkort eller penge.

Aug
2
2011

28/7 Endnu en stranddag

Vi havde talt om at køre en tur ind til fastlandet for at tage på en alligator-tur i Everglades med en airboat, men blev enige om at gøre det på lørdag, når vi alligevel skal køre fra Sanibel Island til Miami. Så i dag blev endnu en dag ved stranden, poolen og afslapning i lejligheden. Drengene og Michael var en kort tur på tennisbanen, og vi fik købt noget mere klorin til at blege/desinficere vores samling af sanddollare.

July
28
2011

27/7 Tennis og naturreservat

Rikke løb en tur om morgenen, og efter morgenmaden lånte vi nogle tennisketchere, da vi havde set, at der var to tennisbaner på resortet. Det blev til mange slag i luften, men enkelte gange ramte drengene også bolden, og en sjælden gang kom bolden over nettet. Efter ca. tre kvarter kom der nogle andre, der gerne ville spille tennis, så vi overlod banerne til dem. På det tidspunkt tapløb sveden af os alle fire, så det var direkte over i poolen. Efter frokost kørte vi en lille tur på øen gennem et naturreservat, hvor vi så en vaskebjørn, men desværre ingen alligatorer. Efter alle de myggestik vi fik på cykelturen i går, var der ingen der havde lyst til at gå ud af bilen, før vi kom til en strand på øen nord for Sanibel, som hedder Captiva. Om aftenen var vi ude at spise og kunne fejre, at vi har kendt hinanden i 10 år i dag.

 

July
28
2011

26/7 Cykeltur på Sanibel Island

Michael startede dagen med en løbetur, og først ved 10-tiden var vi klar til at komme ud af døren. Vi lejede cykler, og kørte en tur på ca. 15 km rundt på øen. Bl.a. forbi en offentlig strand, hvor vi badede og forbi en legeplads. Desværre er der jo mange myg i Florida om sommeren, så hver gang vi stoppede, blev vi ædt af myg – især drengene fik rigtig mange stik. Om eftermiddagen slappede vi af i lejligheden, og efter aftensmaden blev det til en aftendukkert for Michael og drengene.

July
26
2011

25/7 Stranddag

Vi voksne startede dagen med en løbetur, og derefter var vi på stranden hele formiddagen. Drengene lånte nogle fun-boards, som de kunne ligge på i bølgerne og ”surfe” ind mod stranden. Der blev også dykket, og vi fandt tre sanddollars, som vi lagde i klorin. Sidst på eftermiddagen var vi ved at være godt røde, og da Andreas og Rasmus kastede sand i øjnene på hinanden, var det tid til at prøve noget andet. Så gik vi op til poolen, Rikke lavede aftensmad, og så var den dag gået.

July
26
2011

24/7 Køredag fra Orlando til Sanibel Island

Vi stod tidligt op kl. 7, da vi skulle checke ud kl. 10, og vi havde intet pakket, da vi kom sent hjem i går. Kl. 9 kørte vi, så det viste sig, at vi var i god tid. Turen til Sanibel Island tog ca. 3½ time, og den medbragte frokost spiste vi i bilen, mens drengene så en dvd. Lejligheden vi bor i er den største vi har boet i indtil nu på denne tur, og børnene har deres eget værelse, hver deres seng og eget badeværelse. Og en king size bed til forældrene i lejlighedens master bedroom – også med tilhørende badeværelse – så det er ren luksus. Drengene nyder det også, og der bliver bygget huler og leget i stor stil. Ikke engang poolen kunne lokke (før sidst på eftermiddagen), så det blev en indendørsdag, hvor Rikke fik handlet til den kommende uge i øens supermarked.

July
26
2011

23/7 Sea World (igen) og Tivoli

Endnu en dag i Seaworld, for da billetten gjaldt i to dage, kunne vi da lige nappe endnu en dag i en temapark. Denne gang fik drengene suverænt lov at bestemme hvad vi skulle prøve og se. Vi startede tidligt med to ture i vandrutchebanen Atlantis, da der slet ikke var noget kø. På vejen derhen nåede Rikke lige at prøve en voksenrutchebane, hvor man hang nedad og kørte med hovedet først – underlig fornemmelse. Resten af dagen indtil kl. 4, hvor vi forlod parken, tilbragte vi på parkens ”legeplads”, hvor der også var nogle små forlystelser. I stedet for at køre hjem endte vi med at tage i en forlystelsespark der ligger ca. 500 m fra vores hytte, og som vi ikke kom over til i går, da det regnede. Vi troede bare vi skulle være der et par timer, men vi endte med først at være hjemme kl. 22! Det betød også, at vi i stedet for aftensmad i hytten tog på Burger King, der lå lige ved siden af forlystelserne, hvor Michael fik sin 25. burger. Drengene prøvede en masse forlystelser tilpasset deres alder, og Rikke og Michael kunne ikke dy sig og prøvede parkens ”sky-coaster”. Det er en forlystelse, hvor man sammen bliver spændt fast i to lange snore (som i en hoppegynge) og derefter bliver man hejst 90 m op i en stolpe. Derefter trækker man i en udløser, hvorefter man falder de 90 m ned indtil snorene strammer til og man gynger fremad med ca. 120 km/t. DET VAR SÅ VILDT!!! Drengene stod alene sammen med personalet og spiste popcorn og Andreas tog billeder af os. Tanken om at der kunne ske noget grimt mens børnene så på det, skubbede vi LANGT væk!!!! Pyyy ha, sikke en dag – nu er det heldigvis slut med forlystelsesparker. I morgen venter Sanibel Island og en uges afslapning, hvilket der også er behov for efter en uge i Orlando!

July
26
2011

22/7 Endnu en slapper-dag

Igen en stille og rolig dag – det er dejligt med en ”hviledag” mellem temaparkerne. Til gengæld var der spænding i Tour de France, som Michael fulgte på en halvdårlig internetforbindelse fra poolen, da der stadig ikke er internetforbindelse i hytten. Ungerne legede ved poolen, og om eftermiddagen var det meningen, at vi ville over i et lokalt tivoli 500 m fra vores hytte. Men så kom et tordenvejr forbi, og så det blev til spil med ungerne i hytten i stedet. Michael var også ude at handle (for første gang på denne tur) og fik ordnet nogle papirer vedrørende bilen, som det ikke lykkedes at få ordnet for to dage siden.

July
22
2011

21/7 Universal Studios

Efter en slapper-dag i går, var det igen tid til en temapark – i dag Universal Studios (den ”gamle” Universal i modsætning til den ”nye” Islands of Adventure, som vi besøgte for to dage siden). Der findes folk som i 14 dage i træk besøger temaparker i Orlando – det kunne vi ganske enkelt ikke holde ud! Drengene ville faktisk hellere være hjemme i hytten og lege på hemsen, men nu havde vi jo købt billetterne ... Heldigvis var der ikke så lange køer som de foregående dage, så vi fik hurtigt prøvet de første forlystelser. Der var kun en forlystelse Andreas ikke måtte prøve – en rutchebane med flere loops, mens der var to rutchebaner Rasmus ikke måtte prøve. Andreas er med på den værste. Selv en uhyggelig rutchebane i mørke (som Rasmus ikke måtte prøve) klarede han fint og prøvede den på skift med Rikke og Michael. Rasmus er ikke så meget for 3D-effekter, høje lyde, uhygge og mørke, men han er jo også kun 5 år. Kl. 11 var Rasmus allerede gået kold og ville hjem. I stedet spiste vi tidlig frokost, turens nok kedeligste burgere (24. til Michael), og herefter var Rasmus i godt humør igen. Det meste af eftermiddagen gik med lege med vand i et stort Peter Pedal vandland, hvilket var tiltrængt, da det var svedende varmt. Der blev også tid til at lege lidt på legeplads, hvor der var en vandrutchebane, som drengene prøvede uden os voksne, så de beholdt bare badeshortsene på. Efter en pizza til aftensmad (alene maden er nok til at 14 dage i temaparker må være utåleligt) var det tid til dagens sidste forlystelse: E.T. Børnene kendte ikke E.T., men da vi voksne tydeligt kan huske det lille søde rumvæsen, mente vi også, at vores børn skulle have en ”kulturel” oplevelse. Kl. 19 tog vi hjem, men da havde vi også været i parken i ti timer. Islands of Adventure var helt klart bedre end Universal Studios, men det kostede som tidligere nævnt kun en lille smule mere at nappe begge parker.

July
22
2011

20/7 Slappe-af-dag

Stille og rolig dag, hvor vi alle fire har slappet af og hvilet de ømme fødder efter to dage i træk med temaparker. Michael var en tur ude med bilen til udlejningsfirmaet, for at få registreret den sidste uge vi er her (man kunne max. leje den i 8 uger). Det kunne desværre ikke lade sig gøre, da det var en ung knægt, der ekspederede, som ikke var bemyndiget til at tage nogle beslutninger uden at manageren var til stede, og det var han ikke! Nu skal vi så bøvle med det en anden dag. Da Michael kom hjem tog Rikke ud i et kæmpe outlet med 170 butikker og fik indkøbt de sidste ting. Det blev til Levis bukser og løbesko til ungerne. Løbeskoene faldt i god jord, og de blev taget i brug med det samme. Andreas nåede op på 3 km dog fordelt på flere runder, Rasmus løb ikke så langt, da han fik sidestik. Ellers har drengene brugt stort set hele dagen til at bygge hule på hemsen. Michael kunne ikke engang lokke dem i poolen, så han har siddet indendøre det meste af dagen og frosset i AC´en. Først efter løbeturen kl. 4 kom de i poolen, mens vi voksne løb på skift. Aftenen brugte Rikke oppe i receptionen (som er det eneste sted der er wi-fi) på at finde en lejlighed at bo i, efter vi forlader Orlando. Vi troede, at vi skulle til Miami, men det bliver nok Golfkysten og Sanibel Island ud for Fort Myers.

July
22
2011

19/7 Universal's Islands of Adventure

Det er et hårdt program: Sent i seng og tidlig op næste dag for at komme i den næste temapark. Denne gang Universal Studios, som faktisk er to parker. Vi har købt billetter til begge parker. Igen et smart trick at det kun koster lidt mere at besøge begge parker i stedet for kun den ene. Man kan også købe et day-hopper pass, så man kan gå fra den ene park til den anden – hvis nu der skulle være mange mennesker det ene sted. Det gjorde vi nu ikke, da der sikkert er frygtelig mange mennesker begge steder. Det er i øvrigt et imponerende system af hoteller, veje, parkeringspladser og rullebånd, der forbinder parkering og parker, så set i det lys kan man godt forstå, at det er en dyr fornøjelse. Alene udgifterne til anlæg og drift af parkerne må være enorme. Det er både utroligt flot og vulgært på samme tid. Det flotteste var en hel Harry Potter landsby og Hogwarts-slottet med bl.a. en 3D-tur med speciel effects, der slår alt, hvad der tidligere er set af forlystelser. Rasmus var for lille, så kun Andreas og Rikke prøvede den, da køen kl. 20 var nede på en time (den var på to timer da vi ankom!). Sidste del af køen gik igennem Hogwarts, hvor man kunne se de forskellige billeder, statuer og ”remedier fra filmen”. Også Harry, Ron og Hermione kunne man møde som ”lyseffekt”. Fantastisk flot! Tidligere på dagen havde vi alle fire prøvet Spiderman, og Rasmus var et stort smil, da han netop var høj nok til at prøve den. Denne tur foregik også med 3D-briller og speciel effects som ild, vand og et højt sound track. På et tidspunkt blev det dog for meget for Rasmus, så han begyndte at græde ... Senere på dagen måtte Michael og Rasmus tage nødudgangen fra en forlystelse, der også var lidt for uhyggelig. Smilet kom dog frem igen, da Rasmus købte en tryllestav fra Harry Potter, så han nu har brugt sine sidste feriepenge (og lidt til, da plastikpinden kostede 170 kr.). Andreas ville selvfølgelig også have en tryllestav, så nu er han også blanket af.

Brasilianerne fra i går var i dag i Islands of Adventure (eller også var det nogle andre brasilianere), så der var igen lange køer, men vi fik prøvet det meste af vandrutchebaner, almindelige rutchebaner osv. Vi splittede os lidt op i løbet af dagen, så Michael og Andreas prøvede en træstamme-vandrutchebane, mens Rikke og Rasmus prøvede en ”rafting”-gummiring – og blev gennemblødte! Vi voksne fik også styret vores lyst mht. fede rutchebaner. Definitionen af en fed rutchebane er, at man undervejs opgiver at tælle antal loops, twists og drops ... Vi så også et sejt show med skateboards, inlinere, BMX-cykler og motorcykler. På et tidspunkt kørte der tre motorcykler rundt i et kugleformet metalbur!

Maden i parkerne er selvfølgelig fast-food: Burgere, pizza osv. Michael fik sin 23. burger til frokost, og til aftensmad fik vi pizza. Rikke lokkede Michael til at købe et stykke chokoladekage, for som hun sagde: ”Andreas og Rasmus vil helt sikkert gerne have noget”. Det ville de selvfølgelig ikke, især ikke efter Rikke højtlydt havde sagt, at kagen smagte forfærdeligt. Så Michael måtte spise hele kagen selv, for man smider jo ikke kalorier ud i skraldespanden. Hellere skide det ud end smide det ud ... Eller svede det ud, for Michael nåede lige 20 min. på løbebånd inden resortets fitness-center lukkede kl. 23. Han kunne nu også bare være blevet i hytten, for A/C’en var stoppet, så der var 35 gr. i hytten.

July
22
2011

18/7 Sea World

Vi var tidligt oppe, da vi gerne ville tidligt af sted til Sea World, der åbnede kl. 9. Vi havde købt billetter til to dage, da det kostede det samme som en dag. Smart trick, for så skal man jo parkere to dage og spise to dage i parken. Lidt snack og en lille vandflaske er tilladt at medbringe, men ikke mad, så selv en lille rest tørt flüte blev konfiskeret ved indgangen. Der var ufattelig mange mennesker – bl.a. hele horder af brasilianere, der i grupper på 50-100 personer gik gåsegang med en flagfører i front. Gad vide om det er en forsmag på BRIK-landenes indtog i på den internationale scene? Resultatet er naturligvis lange køer ved de forskellige forlystelser. 1-2 timer er ikke usædvanligt. Heldigvis tog drengene det pænt, og vi fik da også set en del shows med delfiner, søløver og naturligvis de imponerende spækhuggere. Rasmus havde inden showet bedyret, at han ville sidde på første række ved spækhuggershowet, da han gerne ville sprøjtes til med vand, og så måtte vi (dvs. Michael) også sidde på 1. række, mens Rikke og Andreas satte sig på ca. 15. række, men stadigvæk indenfor splash-zonen! Ved de første splash fortrød Rasmus, og så rykkede Michael og Rasmus længere tilbage. Det var nok meget klogt, for folk blev gennemblødte! Rikke og Andreas blev faktisk også temmelig våde, mens Rasmus og Michael ikke blev nær så våde.

Hvis ikke dyreshowene gjorde os våde, så blev vi det i parkens vandrutchebane, som vi alle fire prøvede. Drengene prøvede desuden nogle mindre forlystelser og et sjovt klatretårn med net, som gik meget højt op. Der var også to gode rutchebaner for dem over 54 ft (137 cm), så vi voksne prøvede dem på skift, da køen var blevet mere overkommelig, faktisk var ventetiden nede på 15 min. Efter en lang dag havde vi set det meste, men når nu det er ”gratis” at komme igen, tager vi nok en halv dag mere senere på ugen ...

July
22
2011

17/7 Til Orlando

Vi startede dagen med en kort køretur fra Clearwater til Orlando – eller rettere Kissimmee, som det hedder, der, hvor vi har lejet en hytte den næste uge. Vi kørte forbi en dinosaurpark, overvejede at stoppe, men valgte at køre videre, da alle – især børnene – er ved at være godt fyldt med indtryk. Og den næste uges tid bliver et sandt bombardement af indtryk ...

Da vi ankom til hytten lidt før frokost, kørte A/C’en ikke, så der var ca. 35 gr. inde i hytten – og formentlig tæt på 40 gr. oppe på hemsen, hvor det var meningen børnene skulle sove! Efter lidt bøvlen med at få A/C’en til at virke, måtte vi konstatere, at der var noget galt, så vi måtte have hjælp fra resortets driftsfolk. Imens gik vi ud for at spise frokost, og valget faldt på IHOP (International House of Pancakes). Det er altid sjovt/trist at se de kæmpefede mennesker, der kommer sådan et sted, og Rikke har fundet en speciel hobby: At tage billeder af dem, naturligvis under dække af at hun tager et billede af børnene! Enten får hun de fede mennesker med i baggrunden, eller også drejer hun kameraet væk fra børnene i et kort sekund. Resultatet er, at vi efterhånden har en del gode billeder af folk, der med møje og besvær har kilet sig ned mellem bænk og bord, eller sidder på en stol, der ser ud som om dens ben er lige ved at give efter for det enorme pres, de udsættes for.

Om eftermiddagen var drengene ved poolen og Rikke tog ud for at købe ind, og da vi kom tilbage, virkede A/C’en heldigvis, så der var dejlig køligt i hytten. Faktisk var der isnende koldt og en del træk, der hvor luften kom ud af de forskellige ventilationsriste, mens der stadig var godt lunt oppe på hemsen. Så børnene måtte sove på en sovesofa i stuen, mens vi voksne sov på (endnu) en elendig seng i soveværelset. Internettet er også mildt sagt elendigt, da et lynnedslag har sat en sender ud af spillet.

July
17
2011

16/7 Bådtur i Clearwater

I dag stod den igen på en bådtur, men denne gang en guided tur rundt i bugten omkring Clearwater. Vi havde fundet en båd, hvor de lovede både snorkling, muslingeskaller og delfiner. Der var kun os fire og et andet selskab på tre voksne, så vi kunne selv bestemme, hvordan vi ville bruge de to timer, turen varede. Vi startede med snorkling, og båden kastede anker på en sandbanke, hvor der var mindre end 1 m dybt. Det havde været udmærket snorkling for børnene, hvis sigtbarheden ikke havde temmelig ringe og desuden var der en kraftig tidevandsstrøm, så børnene drev væk fra skibet, hvis vi ikke holdt fast i dem. Vi fandt kun nogle få muslingeskaller, men det andet selskab fandt en sanddollar, som de var så søde at give til os. En sanddollar er et dyr, der lever i en skrøbelig kalkskal, der ligner en dollar. Da vi kom op på båden, blev den lagt i klorin for dels at blege den, og da den ellers ville lugte ganske afskyeligt, når den blev tør. Næste stop var en lille øde ø, hvor vi ledte efter muslingeskaller, men vi fandt kun knuste og/eller små skaller. Vi fik dog set en delfin, eller rettere nogen af os gjorde, for den/de var så langt væk, at de knap kunne ses med det blotte øje. Alt i alt en lidt skuffede bådtur, men vi er også blevet godt forvænte efterhånden ...

Eftermiddagen blev tilbragt ved poolen, Rikke var ude at shoppe lidt mere, og om aftenen var vi ude at spise på restaurant for første gang siden vi kom til Clearwater for seks dage siden, da køleskabet var tomt.

July
16
2011

15/7 Crystal River

Vi vågnede alle forholdsvis tidligt – dvs. ved 7-tiden, og efter morgenmaden kørte vi til Crystal River, hvor vi lejede en jolle med motor – en såkaldt ”jon boat”. Stedet er kendt for dels de klare kilder (med koldt vand) og dels søkøer (manatees), som er et fredeligt, plantespisende pattedyr, der kan blive over 3 m langt og veje mere end 1000 kg. Vi sejlede først over til et sted med kilder og kastede anker, mens vi spiste frokost. Herefter svømmede vi alle ind mod de klare kilder, men drengene syntes det var for koldt (de er vist blevet vant til varmt vand), så i stedet svømmede Rikke og Michael på skift en tur ind til kilderne. Lidt efter så Rikke en bøje, der bevægede sig! Det viste sig at være en søko, der langsomt svømmede rundt og spiste søgræs. Bøjen var fastgjort til dens hale, formentlig for at det var muligt at se den – og dermed undgå at sejle ind i den. Da vandet var temmelig grumset havde ingen af os dog lyst til at springe i og svømme sammen med den. Vi sejlede rundt i tre timer, og da Crystal River ligger ca. to timers kørsel fra Clearwater, var dagen næsten gået, da vi kom tilbage. Michael nåede dog lige at løbe en tur inden aftensmaden, som igen blev kreeret af Rikke. Imens var børnene og Rikke ved poolen. Efter aftensmaden gik vi ned til en iskiosk og fik en is, så klokken blev næsten 22 inden ungerne var puttet.

July
16
2011

14/7 Tampa

Rikke startede dagen med en løbetur på stranden, og det lykkedes hende at komme hjem igen, inden nogle af de andre var vågnet – end ikke Michael! Derefter var vi endnu engang en tur i poolen. Rasmus skypede med Victor, og efter frokost tog vi til Tampa. Det var sjovt at selv vores gamle ”neighborhood”, og vi viste drengene den lejlighed, hvor vi havde boet. Det blev også til lidt shopping (sportsudstyr), og en tur forbi det kontor, hvor Michael havde arbejdet. Det var nu en beauty salon, hvor man kunne få ordnet alt fra negle til hårfjerning. Kl. 16 skulle vi mødes med Michaels tidligere chef, Roger, og hans kone Cindy, som bor i Tampa. På vej derover købte vi en stor tærte hos Mike’s Pie, som vi medbragte til dessert. Roger og Cindy har en dejlig pool i deres baghave, så vi hoppede alle i poolen med det samme. Roger er god til børn, og selv om drengene ikke forstod hvad han sagde, gik det fint med at kommunikere. Roger fandt en stige frem, som drengene kunne bruge til at springe ud fra, og han kastede dem ud i poolen til stor jubel for alle. Da Cindy kom hjem spiste vi hjemmelavede burgere fra grillen – og den medbragte pie fra Mike. Inden vi kom over til Roger og Cindy havde vi lige været en tur forbi Burger King, så nu er Michael oppe på 22 burgere.

Dagen sluttede af med en tur på legepladsen tæt ved Roger og Cindy’s hus, så det var to meget trætte drenge, der hurtigt faldt i søvn i bilen på ved tilbage til Clearwater. På vejen hjem var Rikke lige en tur i den Publix, som vi altid handlede i, og hun kunne stadig huske hvor varerne stod!

July
16
2011

13/7 Badedag og shopping

Endnu en stille og rolig dag i Clearwater. Vi var ved poolen, på legepladsen og nede ved havnen, hvor vi så pelikaner. Vi kiggede også lidt på bådture, da vi senere på ugen har tænkt os at tage på en tur for at se delfiner og samle muslingeskaller. Om eftermiddagen kørte vi lidt rundt for at se på cykel- og triathlonudstyr til Rikke. Rikke fandt en triathlon-heldragt, så nu bliver der skåret mindst 2 min. af skiftetiderne. Drengene fandt nogle cykelhandsker i deres størrelse, som de købte for deres feriepenge.

July
16
2011

12/7 Rikke på powershopping

Om formiddagen i poolen, og om eftermiddagen var drengene og Michael alene hjemme, da Rikke skulle shoppe. Gensynsglæden var endnu engang stor for Rikke ved synet af Ellenton Premium Outlet Mall! Skønt sted med MANGE butikker og billige mærkevarer. Det blev til mange fyldte poser. Godt drengene ikke var med! Drengene og Michael gik på legepladsen, hvor der var en oppustelig vandrutchebane. Det kostede 15$ for et ubegrænset antal ture, og da Rasmus var stor nok til at rutche selv, fik de lov at bruge deres feriepenge på vandrutchebanen. Og det blev til rigtig mange ture den dag – mindst 100!

July
16
2011

11/7 Clearwater Beach

Badedag. Først ved poolen og derefter ved stranden, hvor vi badede, legede i sandet og samlede muslingeskaller – vi har snart nok til at fylde en hel kuffert. Men nogle af skallerne bliver nok ”væk”, inden vi tager hjem ... Rikke fik et dejligt gensyn med Publix, hvor hun plejede at handle, da vi boede i Tampa, og købte ind til flere dage, så vi kan spise i lejligheden. Efter overvejende at have spist på restaurant i mere end 40 dage, var det rart for os alle at spise ”hjemme”. Om aftenen så vi Harry Potter på bil-dvd’en, som Rikke fik tilsluttet fjernsynet i soveværelset – vi har hele to fjernsyn her – men måtte nøjes med at se en halv film, da begge drenge var meget trætte.

July
16
2011

10/7 Juniper Creek

Tidligt op, dvs. drengene blev vækket allerede kl. 7.45, da vi ville leje en kano ved Juniper Springs, hvor vi begge har sejlet, da vi boede i Florida. Turen starter ved nogle naturlige kilder og går 7 miles (ca. 11 km) gennem en lille og snoet bæk. Det lyder måske ikke så langt, men da bækken snor sig fra side til side, og man skal dukke sig for hver 50 m pga. grene og tæt bevoksning, tager turen let 4-5 timer. To steder skulle vi (dvs. Michael) endda ud af kanoen og i det kolde vand, for at få den under en træstamme. Børnene måtte ligge sig helt ned i bunden af kanoen, mens Rikke kravlede over træstammen – hun skulle ikke i det kolde vand. Frokosten bestod af kedelige sandwichs, som blev spist på bredden. Det gjaldt om at spise hurtigt, for myggene var også sultne! Der var god strøm i vandet, da det havde regnet meget de seneste dage, og mens vi spiste frokost, faldt den ene pagaj i vandet. Det opdagede et andet par heldigvis – der var ellers meget få mennesker i området – og de fik lagt pagajen op på en træstamme. Michael svømmede derefter ca. 50 m ned efter pagajen, men måtte kæmpe for at svømme/kravle/gå mod strømmen. Lidt senere mødte vi en flok i kajakker, som lige havde set en alligator ... Vi så ingen alligatorer, men fem store skildpadder og en masse fisk og fugle. Et enkelt sted gik det hurtigt, med hvide toppe på bølgerne, så her fik ungerne redningsvest på for en sikkerheds skyld, men ellers var det rart med en hurtigstrømmende bæk, så vi klarede turen på ca. 3,5 timer. Vi fik en smule regn på turen, og da vi blev kørt tilbage til startstedet, tog regnen til. Et lille ophold i regnen blev benyttet til at bade i kølige kilder af drengene – Rikke blev dog på land. Michael fandt ud af, at han havde haft bilnøglerne i lommen på badeshortsene, og fik således testet, at dels var velcrolukningen tæt, og dels havde batteriet i nøglerne ikke taget skade af en svømmetur. Selv et tryk på 20 fod (6 m) kunne nøglerne holde til, da han dykkede ned på bunden af de klare pools ... Det havde ellers været temmeligt skidt at miste bilnøglerne i Floridas sump. Badeturen blev brat afsluttet af et gevaldigt lyn, der slog ned meget tæt på os, og den efterfølgende køretur mod Tampa gav os en forsmag på de kraftige regnbyger, der kendetegner Florida om sommeren.

Da vi kom til Tampa, drejede vi af mod Clearwater, og faldt hurtigt vores lejlighed, som ligger 200 m fra den skønneste, hvide sandstrand. Det er et lille resort med egen pool og lejligheden har køkken, stue, soveværelse og bad. Skønt pludselig at have så meget plads, når vi indtil nu har boet på moteller.

July
16
2011

9/7 Køredag

Køredag. Efter en hurtig tur i poolen kørte vi fra Chattanooga til Ocala i Florida. I Georgia, som vi kørte igennem, stoppede vi i Valdosta for at spise aftensmad. Dette havde nær ført til en mindre familiekrise, da vi ikke kunne blive enige om, hvor vi skulle spise. Det endte med McDonalds (igen-igen og Michaels 20. burger), hvor der til gengæld var god underholdning, da en flok mentalt retarderede var samlet her. Eneste hvide person ud over os var en meget mandhaftig kvindelig fængselsbetjent. Vi var fremme ved Ocala ved 8-9 tiden, hvor det lige blev til en hurtig natdukkert for drengene.

July
9
2011

8/7 Discovery Museum

Rikke og drengene sov til kl. 9.15, da vi endnu en gang har skiftet tidszone (til Eastern Time Zone), mens Michael stod tidligt op og løb en lang tur – og fik aflad for den klamme aftensmad dagen før. Formiddagen, eller det der var tilbage af den, blev tilbragt ved poolen. Til frokost tog vi i byen og spiste på en udmærket restaurant, hvor Michael fik sin 19. burger. Herefter skiltes vi, så Rikke tog ud at shoppe (og købe madvarer) og drengene tog på et slags eksperimentarium, hvor de hyggede sig resten af eftermiddagen med at lege med vand, grave dinosaurknogler fri osv. Da drengene kom hjem, havde Rikke løbet på indendørs løbebånd, da det er meget fugtigt og varmt udenfor. Aftensmaden bestod af rester fra frokosten og lidt nuddelsuppe på motelværelset.

Vi glæder os til snart at komme til Florida, og har i dag booket en lejlighed i Clearwater tæt ved Tampa for perioden 10.-17. juli, så i morgen går turen sydpå til den sidste stat på vores tur gennem USA. Indtil videre har vi kørt ca. 8.000 km. Efter Clearwater regner vi med at leje en lejlighed i Orlando en uges tid, inden vi kører det sidste stykke til vores endestation, Miami, hvor vi også regner med at bo en uges tid.

July
9
2011

7/7 Chattanooga

Efter morgenmaden kørte vi videre til Chattanooga i Tennessee. Frokosten blev indtaget på Cracker Barrel – en amerikansk restaurantkæde med god gammeldags amerikansk mad. Maden var ikke noget at skrive hjem om, men det gør vi så alligevel ... og der var hundekoldt, så vi måtte hente vores trøjer i bilen. Tanken var at finde en hytte, hvor vi kunne bo et par dage, men det eneste vi fandt, lå langt udenfor byen, og der var hverken sengetøj eller køkkenudstyr – det skulle man selv have med. Så i stedet blev det endnu et motelværelse, dog centralt placeret i byen og med en udmærket pool.

Da vi skulle ud at spise om aftenen, var vi voksne åbenbart for langsomme til at komme ud af døren, for børnene var gået i forvejen. Men hvor mon de var gået hen? Efter et par intense minutters eftersøgning – der føltes som timer – på motellets område og parkeringsplads, fandt Rikke drengene på et gadehjørne udenfor motellet! Det kan nok være, at der blev talt med store bogstaver, men budskabet så ud til at trænge ind. Vi spiste aftensmad på en restaurant i tilknytning til motellet, og fik turen klammeste mad indtil videre.

July
9
2011

6/7 St. Louis

Endnu en lang køredag. Efter en hurtig tur i poolen, kørte vi i 4 timer før vi kom til St. Louis. Her stoppede vi og så Gateway Arch – en 192 m høj bue, som man kan komme op i. Man kører i nogle små ”tog-vogne”, som er en blanding af en elevator og et tog. Buen blev bygget i 60’erne, og skulle den bygges i dag, var vognene nok blevet bygget noget større, for døren til togvognen sætter en begrænsning for hvor fed man kan være. Der var en flot udsigt over St. Louis og Mississippi-floden. Inden vi kørte videre spiste vi aftensmad i en hyggelig gade tæt på flodbredden – et af de bedste måltider indtil videre. Vi kørte til kl. 12 om aftenen, før vi fandt et motel langs motorvejen. Turen gik gennem fire stater (Kansas, Missouri, Illinois og Kentucky), og var vi fortsat en time mere, var vi også kommet til Tennessee.

July
6
2011

5/7 Badeland med JP og Ashley

Igen sov vi længe og måtte vække drengene (dog ikke Michael der var ude at løbe). Rikke tog ud for at købe nye badeshorts til alle tre drenge, da de gamle er helt møre efter al den badning! Kl. 11.30 mødtes vi igen hos JP og Ashley, hvor vi spiste frokost (burgere fra i går – 18. burger for Michael) for derefter sammen at tage i det lokale vandland. Det var supergodt og fyldt med splash-områder, rutchebaner og vipper, så drengene var ellevilde (Rasmus skulle dog lige sluge at han igen var for lille til de store rutchebaner – men her var der masser andet at lave!). De voksne syntes også det var dejligt, for det er ca. 35 gr. og bagende sol. Ved 17-tiden tog vi hjem for igen at mødes på en restaurant til en afskedsmiddag. Vi nåede lige en tur i Target, hvor drengene købte hver et ur for deres feriepenge og Michael fik byttet sine badeshorts, som Rikke havde købt for små, og hvor Michael også fik et par nye solbriller, da han har smidt de to par væk som han havde med hjemmefra. Aftensmaden bestod af barbecue og french fries.....hmmm amerikansk ja, lækkert nej! Efter maden tog vi afsked med JP og Ashley og deres to børn (Berit på 4 og Jurgen på 2½). Gad vide hvornår vi ses næste gang? Endnu en dejlig dag.

July
6
2011

4/7 Independence Day

Vi måtte vække drengene kl. 9, for ellers kunne vi ikke nå morgenmaden der lukker 9.30, og det blev da også på et hængende hår, da maden blev fjernet, mens vi stadig spiste! Tænk at vi nogensinde skulle opleve det – det havde vi ikke troet for 4 år siden, da vi hver morgen sad og så Bamse kl. 5 om morgenen! Efter morgenmaden ilede Rikke ud for at købe ind, da vi selv skulle medbringe drikkevarer og snack til ”festen” hos JP og Ashley. Vi skulle være der kl. 11, og det viste sig, at de boede i et dejligt stort hus med have og masser af legetøj, så drengene nød dagen selv om de ikke kunne tale med de andre børn. JP og Ashleys mindste dreng på 2½ år sagde: ”Jeg tror altså ikke de kan høre noget, for de svarer ikke, når jeg siger noget til dem” J Ashleys forældre var på besøg da vi ankom, og vi spiste frokost alle sammen, inden vi gik en tur i områdets lokale pool. Kl. 16 begyndte gæsterne at ankomme, og vi havde en dejlig eftermiddag / aften, hvor vi selvfølgelig fik grillede burgere og hotdogs i forhaven (Michaels 17. burger). Kl. 20.30 tog vi ind til ”byen” for at se fyrværkeri. Det var meget flot og endda bedre end det vi havde set i Disneyland. Da omkring alle Kansas Citys borgere var samlet samme sted tog det meget lang tid at komme hjem og vi var først på hotellet kl. 23, med to meget trætte drenge......og et par trætte forældre!

July
6
2011

3/7 Køredag

Der er voksen-dage, der er børne-dage, og så er der køre-dage. I dag var en køre-dag, da vi gerne ville nå frem til Kansas City inden 4. juli, hvor vi skulle fejre Independence Day med vores venner JP og Ashley, som vi kender fra Florida. Vi kørte fra motellet i Limon kl. 9.15, og GPS’en sagde, at vi først ville være fremme ved 17-tiden, dvs. hvis vi kørte uden pauser. Så det blev til en hel del film for børnene på bagsædet, og lidt klippe-klistre-male. Frokost blev en quick-and-dirty McDonalds (igen), hvor Michael fik sin 16. burger. Dagens perle var da Rasmus på McDonalds sagde: ”Se, den dame der har nogle store muskler, der hænger nedad” – om en smællerfed dame med vinkeflæsk. Desværre var der ingen legeplads, så ungerne kunne ikke rigtig få brændt krudt af. Efter mange timers kørsel, og to tankfulde benzin, var vi endelig fremme ved et motel med en udendørs pool. Men desværre så vandet grønt og sundhedsfarligt ud, så i stedet spiste vi aftensmad på Waffle House (kan ikke anbefales ...), før vi kørte videre for at finde et sted at overnatte. Det endte med et hotel med indendørs pool, et lille køkken og klart det bedste værelse indtil videre. Michael og drengene nåede en aftendukkert inden sengetid, som efterhånden ligger mellem kl. 21 og 22!! (til gengæld sover vi længe, hvilket specielt Rikke synes godt om – Michael kan passende lægge sine løbeture om morgenen mens alle andre sover J) Med til historien hører dog, at vi endnu en gang har passeret en tidszone, så vi nu er i Central Time Zone.

July
6
2011

2/7 Ourey Springs

Børnene fik valget mellem en morgentur i poolen eller de kunne vente til de varme kilder, vi skulle prøve i Ouray. De valgte de varme kilder, så vi kørte de ca. to timer det tog at køre den flotte tur fra Durango til Ouray gennem flere bjergpas over 3000 m. De varme kilder viste sig dog at være et udendørs vandland (opvarmet af de varme kilder), men nu havde vi jo lovet børnene en tur i de varme kilder. Ouray lå virkelig flot i bunden af dalen omgivet af bjerge på alle sider. De unge lifeguards (nogle lignede store børn) ved poolen brugte deres fløjter flittigt, hver gang en unge kom til at bevæge sig hurtigere end gang, røre livreddernes gangbro mellem de forskellige pools, eller kravlede op af bassinet udenfor de dertil indrettede trapper. Man skulle være 4 ft (1,22 m) for at prøve vandrutchebanen, hvilket Andreas levede op til, men ikke Rasmus, hvilket naturligvis affødte en forståelig utilfredshed hos Rasmus. Helt galt gik det da en ny livredder pludselig målte Andreas til at være 1/10 inch mindre end 4 ft, så han også blev afvist. Trods vilde protester fra Michael – og et par mindre pæne gloser – lykkedes det ikke at overbevise den unge paragrafrytter om at Andreas lige havde prøvet rutchebanen flere gange. Herefter var vi vist alle klar til at køre videre ...

Vi kørte videre og stoppede ved en McDonalds for at spise aftensmad (Michaels 15. burger), og børnene fik brændt lidt krudt af på legepladsen. Herefter kørte vi videre så langt vi kunne, dvs. så længe vi kunne holde os vågne, hvilket førte os til ca. en times kørsel øst for Denver. I den lille by ved I-70, Limon, fandt vi et motel for natten. Da vi bar de sovende børn ind, vågnede Rasmus og spurgte, hvorfor vi havde valgt et rygerværelse. Da havde vi nu heller ikke, men der lugter som regel ikke så godt, når man træder ind på et motelværelse, hvor air-conditionanlægget ikke kører.

July
2
2011

1/7 Rafting på Animas-floden

I dag var det flot vejr – sol og skyfrit – de perfekte rammer for en rafting-tur. Kl. 9.30 kørte vi sammen med en familie fra Texas lidt udenfor Durango, hvor vores guide satte gummibåden i. Vi havde bestilt en 2-timers tur, men da vandstanden var højere end normalt for årstiden, var vandføringen også større, så turen ville nok gå lidt hurtigere. Efter en stille start kom der hurtigt hvide toppe på bølgerne, og de første ”rapids” plaskede os godt og grundigt til. Drengene var iført våddragter, hvilken var meget godt, da vandet kun var 5 gr. koldt. Vi voksne var iført badetøj, og satsede kraftigt på, at vi ikke røg i! Turen var en kategori 1-2 rafting på en skala fra 1-5, så vores guide ville lige se os an (specielt vores drenge og de to piger fra den texanske familie), før han besluttede sig for, om vi skulle padle hele vejen eller om børnene skulle sættes i land og gå forbi de kritiske steder. Men det gik godt, og alle syntes det var rigtig sjovt. Vi var dog alle noget kolde til sidst, selv om solen varmede godt, så det var helt ok, at turen kun varede godt en time.

Efter en hurtig frokost på motelværelset tog vi op til et skisportssted – Durango Mountain Resort – som lokkede med en masse sjove sommeraktiviteter: Bobslædebane, tovbane, bungee-trampoliner, klatrevægge, rodeo-tyr osv. Rasmus var lige akkurat ikke gammel nok til at prøve tingene alene (man skulle være 6 år), så Rikke ”ofrede” sig og købte en billet sammen med Andreas. Til gengæld var Rasmus gratis, så set i bakspejlet, skulle vi bare have været frække og sagt, at børnene var 4 og 5 år, så havde vi fået fire billetter for tos pris. Børnene startede med bungee-trampolinerne, men Rasmus blev vist noget overrasket over hvor højt han røg op – dog spændt fast i en elastik – så han ville hurtigt ned. Bagefter prøvede Andreas klatrevæggen, men kom ikke så højt op, mens Rasmus prøvede en hoppeborg. Bagefter tog Rikke og drengene en skilift op for at prøve bobslædebanen, mens Michael var kameramand. Da der kun var plads til to i liften måtte Andreas køre alene, hvilket var helt fint for ham, men noget bekymrende for moren! Nedturen var sjovt og krævede en tur mere. Michael, der jo ikke havde købt en billet, gik op langs bobslædebanen og ”snød” sig til en gratis tur i bobslæden, idet tur-passet blev kontrolleret nede ved skiliften. Efter en softice, skulle Rikke og drengene prøve en tredje gang, og her var det lige ved at gå galt. Andreas, som var stor nok til at køre alene, måtte pludselig bremse op, da pigen foran ham (en af pigerne formiddagens rafting-tur), kørte meget langsomt. Det resulterede så i, at en dreng + far, der kørte efter Andreas, kørte op i Andreas med fuld fart, så både Andreas og den anden dreng røg af banen. Andreas slap med en mindre skramme, mens den anden dreng kom slemt til skade, og måtte have hjælp. Hvad der præcis skete med ham, ved vi ikke.

Aftensmaden blev indtaget på en velbesøgt restaurant i den gamle del af Durango, som efter sigende skulle have byens bedste burger. Det måtte Rasmus og Michael naturligvis prøve (Michaels 14. burger), mens Rikke tog en salat og Andreas fik sine sædvanlige chicken-sticks. Om det var byens bedste burger er svært at sige, men god var den, selv om Rasmus var noget utilfreds over, at hans bolle gik i stykker, så stedet fik ikke mange kokkehuer af ham. Dejlig dag for os alle fire!

July
2
2011

30/6 Badeland i Durango

Vi sov alle længe, så lidt morgen TV og spiste morgenmad på værelset. Efter drengene havde været en tur i poolen (og badekarret bagefter for at få varmen!) kørte vi ned til floden for at bestille en rafting tur. Vi var lidt spændte på om Rasmus er for lille, men grænsen er 5 år, så den gik lige. Vi fandt et sted hvor børn kommer gratis med, så der sparede vi en del penge. Nu glæder vi os en del til i morgen kl. 9, og håber på godt vejr.

Rikke og drengene tog på legepladsen, mens Michael kørte ud for at få skiftet olie på bilen. Her trådte den amerikanske service til, så selv om vi kun betalte for olieskiftet, fik vi også vasket forrude, støvsuget de værste krummer væk og fyldt sprinklervæske på. I ventetiden kunne Michael betjene sig med gratis sodavand og popcorn.

Efter frokost kørte vi til Durango Recreation Center, hvor vi havde set, at der var en udendørs vandlegeplads. Det viste sig at der var et kæmpe aktivitetscenter, med svømmehal, legeplads, klatrevæg, fitness center mm. Vi var alle 4 en tur på klatrevæggen, hvor nogle kom højere op end andre. Herefter brugte vi 2 timer i svømmehallen, som både havde strømbassin, sprinklere på lavt vand, en kæmpe rutchebane, vipper og et stort spa-bad. Drengene fik rigtigt smag for at hoppe fra 1-meter vippen, selv om det var i det kolde vand og uden vinger. De er blevet super dygtige til at klare sig selv i vandet. Andreas behøver slet ingen hjælp, men Rasmus ville gerne have at vi var nede i vandet og tage imod ham. Trætte tog vi hjem til motellet, hvor Rikke fandt ud af at forbinde vores bil-dvd-skærme til TV´et, så vi slappede af med at se Harry Potter, mens Michael løb en tur langs floden. Aftensmaden bestod at mikroovns-suppe på værelset.

July
2
2011

29/6 Mesa Verde

Michael startede dagen med en løbetur, og var tilbage inden de andre vågnede. Der var ikke morgenmad på motellet, så vi fandt lidt toast, lavede havregrød og spiste yoghurt. Herefter kørte vi til Mesa Verde nationalparken, som lå ca. en halv times kørsel fra Cortez. Nationalparken indeholder nogle op til 700-1600 år gamle bosættelser, som er bygget ind i klipperne. Det var ok, at vi så det, når nu vi var i området, men især drengene havde håbet at vi kunne komme tættere på de gamle huse og ind i dem. Vi så også et museum, som fængede lidt mere, men det var godt vi ikke kørte flere hundrede km for at se denne park.

På vej til Durango stoppede vi i en lille by, hvor vi ville spise frokost, men vi fandt kun en snasket grillbar, da Rikke ikke mente at drengene ville kunne lide maden på byens café. Så menuen stod på det sædvanlige: Burger til Rasmus og Michael (13. burger), chicken sticks til Andreas og salat til Rikke. Herefter kørte vi endnu en halv time til vi kom til Durango, som er en lille hyggelig by med en rigtig hovedgade (Main St.), gratis trolley-busser og en flod, hvor man kan white-water rafte og sejle i kajak. Da kravet fra drengene var en udendørs pool, endte det med et lidt kedeligt og nedslidt motel, med en pool lige ud til den trafikerede hovedvej. Men byen virker som sagt meget hyggelig, og der er både legepladser for børn, en løbe/cykelsti (som Rikke benyttede om eftermiddagen) og vandaktiviteter for store og små. Efter aftensmaden var Rikke ude at handle mens drengene afprøvede byens legeplads. Det blev en sen aften og godnathistorien blev først læst kl. 21!

July
2
2011

28/6 Bryce Canyon

Efter morgenmaden kørte vi fra Zion, men inden vi forlod parken helt, stoppede vi og gik en kort tur på ca. 1 time til et udsigtspunkt, hvor der var en flot udsigt. Derefter kørte vi til Bryce Canyon, hvor vi så nogle flere klipper. Vi er alle ved at have fået nok af at kigge på sten og klipper – nogen mere end andre – men der var en flot udsigt fra Bryce Point. Rikke og drengene gik en tur langs kanten fra Bryce Point til Inspiration Point, mens Michael gik med noget af vejen, for derefter at gå tilbage og køre bilen til Inspiration Point, så drengene ikke skulle gå mere end de knap 2 km stien var. Det var også rigeligt, for begge drenge bøvlede gevaldigt. Efter Bryce kørte vi til Hanksville af den seværdige Route 12, der går gennem canyons, birkeskove og langs en bjergkam. Her spiste vi aftensmad (Michael fik sin 12. burger), og derefter satte vi en film på til drengene og kørte helt til Cortez i Colorado. Vi endte med at køre ca. 720 km, men er nu kommet et pænt stykke længere mod øst. Og tæt på næste stop: Mesa Verde, så vi ikke skal køre så langt i morgen.

July
2
2011

27/6 Angels Landing og Weeping Rock

Da Rasmus var syg i går, havde Michael ikke fået set noget af Zion. Derfor stod han tidligt op, og tog en af de første shuttle-busser ind i parken. Målet var Angels Landing, en stejl klippe, hvor det sidste stykke går langs en bjergkam, der nogle steder er mindre end 1 m bred, og med næsten lodrette klippevægge 400 m ned på begge sider til bunden af dalen! Navnet har klippen fået, da de første opdagelsesrejsende i Zion mente, at det kun var engle, der kunne lande på denne klippe ... Men i 1920’erne blev der sat kæder op langs de mest kritiske steder på bjergkammen – og takket være dem, er det nu muligt at bestige klippen uden bjergbestigningsudstyr. Det er dog ikke en vandretur for folk med højdeskræk, og Michael var faktisk ved at vende om et par gange, da det blæste en del. Men da andre vandrere var på vej op, fortsatte Michael naturligvis også til toppen. Udsigten var fantastisk, selv om den først blev nydt for alvor, da han stod på toppen.

I mellemtiden var Rasmus blevet frisk igen, så da Michael kom tilbage var vi en tur i poolen, inden vi tog ud for at spise frokost. Efter frokosten tog vi igen ind i Zion, og gik en kort tur ved Weeping Rock, der som navnet antyder, ligner en klippe, der græder. Michael underholdt med en lang forklaring om, at det var flere 1000 år gammelt grundvand, der langsomt sivede ud af klippen. Ungerne var dog mere interesseret i at fange haletudser i en nærliggende bæk.

July
2
2011

26/6 Zion

Dagen startede med at Rasmus Skypede med sin ven Victor. Herefter spiste vi morgenmad og kørte mod Zion National Park. Rasmus var lidt slatten om morgenen og havde feber, så da vi kom frem til Springdale lige udenfor Zion, gik han lige op på værelset med Michael, sov hele eftermiddagen og fik ingen aftensmad. Imens var Rikke og Andreas en tur i nationalparken, hvor de gik en lang tur for enden af kløften (Temple of Siniwava).  Andreas er rigtig god til at gå, og nyder at klatre op på alle store sten og nedfaldene klipper. På hjemturen kravlede han op på en stejl klippe og sagde ”mor, hvis vi skal hjem, så må du jo komme herop og hente mig!”. Turen var afsindig smuk og kløften vi gik i blev smallere og smallere, og til sidst var der kun floden som mellemrum mellem de stejle klipper. Desværre var der for meget vand i floden til at vi måtte fortsætte gennem floden, hvor kløften smaller mere og mere ind, så der blev især Andreas noget skuffet. Rikke og Andreas var først hjemme kl. 19, da vi ubemærket var kørt gennem en tidszone, så tiden var en time længere fremme end vi troede.

 

June
26
2011

25/6 Slapper på motelværelet

Vi besluttede os for en ekstra overnatning på motellet i Page, dvs. det bliver til fire overnatninger. Dagen i dag stod i den grad på afslapning. Drengene tegnede på deres muslingeskaller, som de fandt i går. Faktisk var vi på motelværelset eller lige udenfor det meste af dagen. Børnene legede lidt på legepladsen lige udenfor, og Michael fik også prøvet at vaske tøj. Rikke fik styr på alle vores billeder og lagt dem på nettet. Og så var vi begge ude at løbe – Rikke overraskede ved at løbe allerede kl. 6.30, inden det for alvor blev varmt. Frokost stod på lidt af det, vi kunne finde i vores køleskab. Om aftenen var vi på kineserrestaurant, og på vej hjem var Rikke lige inde og handle lidt, mens Michael og drengene fandt en legeplads i en park. Her så vi en dreng på ca. 3 år, der var så fed, at han ikke kunne komme op på klatretårnet. Han stod bare og kiggede på Rasmus og Andreas, der svingede sig rundt som aber og klatrede op og ned. Ufatteligt trist at se på ...

June
26
2011

24/6 Lake Powell

Vi stod tidligt op og var færdige med morgenmaden allerede kl. 8. I dag havde vi nemlig lejet en motorbåd for en dag, så vi skulle sejle rundt på Lake Powell. Det var en underlig fornemmelse at sejle rundt på en sø i en ørken, men utroligt flot. Rasmus er dog ikke helt tilfreds med, at vi stadig befinder os i en ørken, men vandet hjælper på det. Vi stoppede flere gange for at bade, det var bare at slukke for motoren og hoppe i. Vi kunne tydeligt mærke, at drengene har været rigtig meget i poolen, og er blevet godt til at svømme. Der var ingen betænkeligheder med at lave vilde udspring fra båden. Rasmus var dog ikke helt tryg ved at springe i, når båden rystede (vippede). Vandet var dejlig køligt ca. 20 gr., men da luften var meget varmere, blev vi hurtigt tørre og varme igen. Båden kunne sejle rimelig stærk, når Rikke gav den fuld gas. Til frokost lagde vi til ved en lille strand, hvor vi spiste vores medbragte sandwiches. Vi er ved at være lidt trætte af sandwiches, så Rikke forsøger at variere det lidt med boller, flûtes osv., men det smager temmelig ens. Drengene samlede en masse muslingeskaller. Efter frokost blæste det lidt op, så hjemturen blev lidt hård med bølger og bump. Det var en rigtig sjov dag, men også en dyr fornøjelse. Om aftenen var vi alle trætte og temmelig røde på trods af flittig brug af solcreme, så aftensmaden indtog vi på nærmeste steakhouse, hvor Michael fik sin 11. burger. Rikke fik fisk, og drengene fik det sædvanlige: Burger til Rasmus og kyllingestykker til Andreas. Da drengene skulle puttes faldt mor og far også i søvn!

June
26
2011

23/6 Ved poolen i Page

Selve Page, hvor vi nu bor, er ikke noget særligt, men byen ligger tæt ved Lake Powell, en kunstig sø, der er skabt af Glen Canyon Dam. Søen ligger på grænsen mellem Arizona og Utah, og er en del af Colorado-floden – bare lidt længere oppe end Grand Canyon og Hoover Dam. Vi har bestilt foreløbig tre overnatninger, og har fået et værelse lige ud til poolen og den lille legeplads, som drengene legede på det meste af dagen. Poolen er noget kølig. ”It is heated by God”, som motelmutter sagde i går, da vi checkede ind, og Michael spurgte om poolen var opvarmet. Men da temperaturen sneg sig godt op på næsten 45 gr. i dag, gjorde det ikke så meget. Drengene badede dog iført deres våddragter. Den høje lufttemperatur gjorde også løbeturen for os begge til en varm oplevelse. Frokosten stod på mexicansk tæt ved motellet.

Om eftermiddagen legede drengene på legepladsen og ved poolen, hvor de hentede vand, og gjorde legepladsens rutchebane til en vandrutchebane, og sandet til et stort mudderbad. Så et bad var tiltrængt. Aftensmaden spiste vi på motellet, hvor Rikke havde varmet en lasagne og et-eller-andet med kylling og grøntsager i mikroovnen.

June
26
2011

22/6 Grand Canyon

Vi stod tidligt op for i dag skulle vi til Grand Canyon. Efter ca. en times kørsel ankom vi nationalparken, som USA er så kendt for. Om med rette, for det er virkelig et flot syn, der møder en, når man står på kanten og kigger de 1,5 km ned i bunden, hvor Colorado-floden de sidste 5-6 mio. år har skåret sig ned gennem forskellige lag af klipper. Vi parkerede bilen i nærheden af Bright Angel Trail, en af de mest populære vandrestier i Grand Canyon. Denne sti går helt ned til Colorado-floden, men så langt kom vi naturligvis ikke. Vi nåede ”kun” ned til det første hvilested, hvor man kan fylde vandflaskerne op, en tur på ca. 5 km i alt. Men turen ned snor sig frem og tilbage, og der er ikke meget skygge, så det var en varm tur, hvor vi fik drukket en masse vand. Frokosten bestod af medbragte madpakker ved hvilestedet – sikke en udsigt. Da vi begyndte at gå op igen, fik Rasmus en vabel, og så kunne han ikke gå længere. Så Michael måtte bære ham på skuldrene den sidste time. Det passede ham bedre, og på et tidspunkt legede han, at Michael var et mulddyr og udbrød et ”Yee-haa”. Andreas var rigtig sej, og gik hele vejen op (342 højdemeter) uden det mindste brok.

Da vi kom op på kanten igen, fik drengene en velfortjent is, og derefter kørte vi til Desert View, hvor vi spiste aftensmad – kedelig cafeteria-mad (Michael fik sin 10. burger) – og nød udsigten en sidste gang. Efter aftensmaden kørte vi til Page, hvor vi fandt et motel. Vi var først fremme efter kl. 21, så begge drenge var faldet i søvn på bagsædet. Værelset er meget småt – selv køleskabet er mikroskopisk, men ligger lige ud til motellets legeplads.

June
22
2011

21/6 Ved poolen i Williams

Vi vågnede kl. 8.20. Selv Michael sov længe! Dagen skulle bruges til ren afslapning, så efter morgenmaden fik drengene lov at bestemme hvad vi skulle lave......i poolen smiley.gif Vi brugte hele dagen i pool området, hvor vi badede og legede med plus-plus´er og Bey Blades. Michael løb en tur i middagsheden - psykopat! Frokosten tog vi på en restaurant i nærheden af motellet, og Michael fik sin 9. burger på denne tur. Ved 16 tiden kørte vi lidt udenfor byen, hvor Rikke blev sat af for at løbe hjem og de tre drenge gik en tur i skoven, fandt en lille dæmning ved en sø at klatre på og tilbragte til sidst en lille time på legepladsen. Aftensmaden stod på store steaks (Michael spiste 16 ounce, ca. 450 g kød!!!) Lige overfor restaurenten var der et vaskeri, så nu har familien igen rent tøj.

 

June
22
2011

20/6 Grand Canyon Caverns

Michael startede dagen med en løbetur, og var tilbage kl. 8 før de andre vågnede, dvs. klokken var faktisk kun 7, da Arizona ikke har sommertid, så vi har ikke mistet en time alligevel. Til vores store overraskelse ville drengene ikke starte dagen med en dukkert i poolen - vandet var for koldt!! Så kørte vi mod Grand Canyon Caverns, nogle underjordiske huler vi have læst om, men ikke helt vidste om var noget værd at se. Nedgangen til hulerne lå ude på Lars tyndskids mark, på Route 66, så der var fyldt med gamle biler og motorcykler udenfor. Hulerne kunne man kun komme ned i på guidede ture, så den måtte vi jo æde! Faktisk endte det med at være en rigtig spændende tur. Drengene spurgte hele tiden om, hvad hun sagde så de også kunne følge med. Hulen var en af de meget få tørre huler i verden og i bedste amerikanske stil var der indrettet ét hotelværelse dernede, som man kunne leje for den nette sum af 700 $ for en nat. Efter rundturen legede drengene på en lille lejeplads og i en gammel brandbil, mens vi andre spiste vores smurte madpakker. Vejret er blevet lidt køligere, så det igen er til at holde ud, og vi blev derfor på legepladsen et par timer. Herefter kørte vi videre til en lille by syd for Grand Canyon, der hedder Williams. Byen ligge på Route 66 og er overraskende hyggelig. Ikke overraskende startede vi opholdet med en tur i poolen, og Michael tog sig en lur på to timer. Rikke tager sine lure i bilen, så indtil videre er det ikke meget, hun har set af USA smiley.gif

 

June
20
2011

19/6 Hoover Dam

Efter en tur i poolen pakkede vi vores habengut og kørte fra Pahrump mod Hoover Dam. Vi gik en tur på Hwy 93, hvor der var lavet en gangsti, så fodgængere kunne kigge over til Hoover Dam og Lake Mead i baggrunden. Da vi passerede grænsen mellem Nevada og Arizona, mistede vi samtidig en time, da vi gik fra Pacific Time Zone til Mountain Time Zone. Efter Hoover Dam kørte vi til Kingman, som er en af de byer, hvor Route 66 går igennem. Vi fortsatte gennem Kingman af Route 66 og fandt et motel i udkanten af byen. Som sædvanlig var poolen det første, der blev indtaget. Om aftenen spiste vi på steakhouse, hvor børnene dog fik pasta med tomatsovs. Vi måtte bestille en ekstra portion pasta, da både Andreas og især Rasmus var meget sultne.

 

June
19
2011

18/6 Death Valley

Rikke startede dagen med en løbetur, og nåede lige at få lidt morgenmad inden de lukkede buffeten kl. 9. Så var drengene i poolen, inden vi kørte mod Death Valley. Vi kørte i alt ca. 250 km, og var kun ude af bilen nogle få gange – det var stegende varmt og især Rasmus syntes det var mere behageligt at sidde i bilen med AC’en tændt. Vi gik en kort tur ved Badwater (USA’s laveste punkt 85 m under havniveau), hvor drengene hakkede med pinde i den sprøde saltoverflade, som den udtørrede sø efterlader. Næste stop udenfor bilen var Death Valley Visitor Center, hvor vi spiste is og fik fyldt vores vandflasker op. Vi mødte en løber på landevejen mellem Badwater og Visitor Center, og ham så vi igen ved centret. Det viste sig, at han var ultraløber (deltager i ekstreme løb, for hvem en marathon kun er for tøsedrenge). Han trænede til et løb på 135 miles (217 km) fra Badwater til Mt. Whitney (hhv. USA’s laveste og højeste punkt). Løbet skulle naturligvis afholdes i juli, hvor temperaturen er endnu højere, så en del af hans træning bestod i at opholde sig i en sauna!. Han håbede at kunne slutte i top 10 ud af de 90 galninge, der stiller op (der var faktisk flere, der gerne ville være med), og gennemføre på 30 timer (maks. grænsen er 48 timer). Han skulle have to følgebiler med sig, og regnede med at skulle drikke ca. 40 liter vand!

Inden vi kørte ud af USA’s næststørste nationalpark stoppede vi ved et udkigspunkt, hvor vi nød udsigten over det barske, men smukke område. Rasmus faldt i søvn på ved hjem til Pahrump, men nåede dog en tiltrængt tur i poolen både før og efter aftensmaden, som igen blev indtaget på motellets restaurant. Michael løb en kort tur om eftermiddagen, og om aftenen var Rikke ude at købe mad ind til de næste dage, og fik også købt lidt tøj til drengene.

June
19
2011

17/6 Las Vegas

Efter morgenmaden var vi ved poolen om formiddagen. Michael løb en tur inden frokost af en grusvej uden for Pahrump – det var rigtig varmt. Frokost spiste vi på motellets restaurant (Rasmus spiste en hel voksen-burger og Michael fik sin 8. burger). Bagefter spillede ungerne bowling på en speciel børnebane i tilknytning til restauranten. Derefter var vi en kort tur i poolen inden vi kørte til Las Vegas.

Las Vegas er surrealistisk og vulgær, men på samme tid imponerende. At skabe en by med så meget neon, lys og kunstige efterligninger af alverdens seværdigheder midt i en gold ørken, finder man sikkert kun i Dubai. Vi ville prøve en rutchebane, men drengene var for små, så det droppede vi. I stedet slentrede vi lidt ned af ”The Strip”, som hovedgaden hedder. Drengene ville samle de mange visitkort op med halv-nøgne piger, som lå og flød overalt efter de ivrige sælgere, som uddelte disse visitkort for escort-bureauer. Det var lidt pinligt, men hvordan forklarer man lige det til to drenge på 5 og 6 år? Vi spiste aftensmad på en steak- og rockbar, hvor musikken var højere end maden var god. Men som en gratis bonus for at spise der, kunne man få en tur på en rodeo-tyr. Det skulle Michael selvfølgeligt prøve! Han holdt i forholdsvis lang tid, men på den efterfølgende video, som Rikke optog, lignede det godt nok slow-motion. Den tyr havde vist op til flere trin af sværhedsgrader ... Kl. 22 var vi hjemme ved motellet i Pahrump, men inden da var begge drenge dejset om på bagsædet, og måtte bæres ind i seng.

June
19
2011

16/6 Calico Ghost Town

Da der ikke var morgenmad på motellet, lavede vi selv lidt morgenmad på værelset: Havregrød til børnene, yoghurt til Rikke og en sandwich til Michael. Herefter tog vi ud til en spøgelsesby, som på trods af at være lidt turistet, overraskede positivt, med bl.a. en lille mine, vi kunne komme ind i. Drengene prøvede også at vaske ”guld” og købte lidt mere souvenir-bras (de har snart fyldt bilen op med souvenirs foruden kæppe, grankogler, sten, snore og ubrugelige plastic-figurer fra diverse fastfood-kæder). Nogen af det ryger dog ud hver gang vi tømmer bilen ved et nyt motel ...

Efter spøgelsesbyen kørte vi videre gennem Mojave National Preserve – et ørkenlandskab med sandmiler, joshua-træer og størknet lava-sten. Efter at have gået og frosset lidt ved Stillehavet, er vi nu for alvor kommet til varmen. Der var ca. 37 gr. i skyggen, hvis der altså havde været nogen skygge! Så Rasmus savnede i den grad en pool at hoppe i. Vi gjorde stop i Baker, hvor vi tog på IHOP (International House of Pancakes), så Michael var i sit es! Det var egentlig meningen at vi ville overnatte her, men byens eneste motel havde ikke vand i poolen, så vi besluttede at køre en time videre til Shoshone (lige udenfor Death Valley). Her var også kun et motel, der dog havde en pool tilknyttet, men den lå 400 m derfra (og så skal man jo køre i bil derhen ...). Desuden kostede værelset 135 $, hvilket det på ingen måde var værd. Så trods store protester fra Rasmus (vi forstår ham godt) kørte vi en halv time videre til Pahrump, som ligger i Nevada. Her fandt vi et motel med en god pool til 90 $ pr nat, men til gengæld er det et ryger-værelse, vi har fået. Vi har dog fået lovning på et ikke-ryger værelse i morgen, og så bliver vi nok to dage mere her, og tager på ture til Las Vegas og Death Valley. Michael hentede pizza’er, som vi spiste ved poolen, hvor vi var til kl. 20.30.

June
19
2011

15/6 Hollywood og Venice Beach

Ungerne startede dagen med en tur i poolen, og da vi havde checket ud kl. 11 kørte vi til Hollywood og gik en tur på Hollywood Boulevard. Rasmus gav en dollar til en hjemløs mand, der sad og tiggede i sin kørestol. Han blev glad og gav Rasmus et knus, hvilket Rasmus blev en anelse betuttet over. ”Hans skæg kildede”, sagde han, og vi har ikke lyst til at tænke på, hvornår han sidst har været i bad ... altså tiggeren. Vi kørte videre af Sunset Boulevard gennem Beverly Hills ud til Venice Beach. Stedet er kendt for sine skøre og skæve eksistenser, men det var blevet mere ekstremt, siden Michael var der for 14 år siden. Der var en del forhutlede mennesker, der sov på stranden og der lugtede af hash flere steder. Det var meningen vi ville bade, men det var alt for koldt. I stedet legede drengene i sandet, mens Rikke shoppede. Bagefter så vi på skatere, og børnene købte lidt souvenirs af tvivlsom relevans. Vi ville egentlig have spist ved Venice Beach, men der var ikke så mange steder, der så gode ud, og Michael frøs i sin t-shirt (Rikke og drengene havde taget fleece-trøjer på, men det havde Michael nægtet – hvornår mon han lærer det??). I stedet blev det den hurtige løsning og endnu en tur på ”Den gyldne Måge”, hvor Michael fik sin 7. burger.

Efter aftensmaden kørte vi til Barstow, hvor vi først var fremme ved 22-tiden, så børnene faldt i søvn på bagsædet efter at have set en DVD. Efter at have frosset i LA, var der nu næsten ulideligt varmt på det lidt snuskede motelværelse i Barstow. Der var hverken pool eller morgenmad, men køleskab, AC, wi-fi og turens hidtil billigste overnatning – 45 $.

June
15
2011

14/6 Afslapning ved poolen

Efter en hel dag i Disneyland i går, stod den igen på afslapning ved poolen og på en legeplads i nærheden af vores motel, hvor vi spiste nogle medbragte madpakker. Drengene bliver bedre og bedre til at svømme, og nu har de lært at slå saltomortaler fra kanten og ned i det dybe vand. Andreas fik i dag lært at bruge sine svømmefødder rigtigt, så nu er han klar til snorkling i Florida. Rasmus skal lige øve lidt mere. Rikke og Michael løb en tur om eftermiddagen, og om aftenen spiste vi på en nærliggende restaurant, hvor vi kunne gå hen til – det føles allerede lidt mærkeligt at bevæge sig til fods i LA ... Senere om aftenen vaskede Rikke lidt tøj og købte lidt mad ind til de næste par dage. Efter fire dage i LA begynder vi i morgen at køre østpå mod Las Vegas.

 

June
15
2011

13/6 Disneyland

Vi stod allerede op kl. 6.30, for i dag skulle vi i Disneyland. Et hurtigt bad og ditto morgenmad, og så af sted med bussen kl. 7.40. Vi bor kun 1 km fra Disneyland, så vi var der ved 8-tiden, da de åbnede parken. De første forlystelser var Jungle Cruise, Pirates of the Caribbean og Haunted Mansion (Spøgelseshuset), og der var næsten ingen kø. Rikke og Andreas prøvede desuden Indiana Jones – en ny forlystelse, som Rasmus desværre var for lille til, så han og Michael kravlede i stedet op i Tarzan’s Treehouse. Indiana Jones er faktisk den eneste forlystelse, som Rasmus ikke måtte prøve (man skal være mindst 117 cm), men ifølge Rikke kunne han godt havde prøvet den. Den var dog lidt uhyggelig, mente Andreas. Herfra gik vi hurtigt videre til Big Thunder Mountal Railroad (rutchebane) og Splash Mountain (som navnet antyder en vandrutchebane). Rikke var først ikke meget for at blive våd, men blev overtalt til at tage med. Michael sad forrest og blev gennemblødt fra inderst til yderst, hvilket morede Rikke, der havde gemt sig bagest i ”træstammen”. Rasmus blev også temmelig våd. Det var godt vi havde ekstra tøj med!......til Rasmus.

Så var det blevet tid til frokost, så vi gik over imod Tomorrowland for først at trække FastPass billetter til nogle af de vildere forlystelser med lang kø. Så kunne vi spise lidt mad i stedet for at stå i kø. Michael nåede lige at trække billetter til Space Mountain (rutchebane, der kører i mørke), så stoppede forlystelsen pga. driftproblemer, og der ikke kunne trækkes flere FastPass billetter den dag. Vi fik dog først tid mellem 15.30 og 16.30, så der var god tid til frokost (hvor Michael fik sin 6. burger på denne tur – denne gang med både ost og bacon). Efter frokost så Rikke og drengene et show med Star Wars, mens Michael stod i kø til Finding Nemo Submarine Voyage. Nu var køerne efterhånden blevet meget lange – som regel en time eller mere. En ny forlystelse med Star Wars havde en kø på 120-140 min – og der var udsolgt af FastPass billetter! Da Rikke og drengene var færdige med Star Wars showet, gled de ubemærket ind i køen, hvor Michael havde stået en halv time, så skulle de kun stå i kø endnu en halv time. Så prøvede vi Buzz Lightyear Astro Blaster, en forlystelse, hvor man skulle skyde med laserpistol – lige noget for Rasmus. Så var klokken blevet 15.30 og tid til dagens højdepunkt (Space Mountain), men da vi skulle til at gå ind – vi sprang køen på 80 min over, da vi havde FastPass – stoppede forlystelsen igen! I stedet spise vi tidlig aftensmad lige udenfor Space Mountain, så vi kunne holde øje med, hvornår den kørte igen. Da vi var færdige med at spise, kørte den igen, og så lykkedes det langt om længe. Drengene var vilde med rutchebanen i mørke! Da vi kom ud trak Michael billetter til Autopia (racerbiler), men så stoppede bilerne pga. driftproblemer, og for at fordrive ventetiden, ville vi en tur på legeplads på Tom Sawyer Island. Vi tog toget derover, hvor vi måtte vente længe, da det også var ude af drift i et stykke tid! Og så var legepladsen selvfølgelig lukket, da vi endelig kom frem! Nu var drengene (og de voksne) ved at være godt trætte og specielt træt af at se på fede, vraltende mennesker, eller mennesker så fede, at de kun kan køre i elektriske kørestole. Men vi fik prøvet Autopia, og begge drenge styrede selv bilerne (selv om mor & far måtte styre speederen). For sjov skyld checkede vi lige om køen til Star Wars var blevet kortere, men den var tværtimod vokset til nu 180 minutter, dvs. lige inden Disneyland lukkede kl. 24! Så det droppede vi ... I løbet af eftermiddagen havde vi også set Disneyparaden, men alle forlystelserne for de små børn havde vi sprunget over (bortset fra Tekopperne), da der dels var for lange køer, og drengene allerede er for store til den slags – hvilket vi voksne har det helt fint med. Drengene blev også fotograferet med Pluto, efter Andreas først havde trykket ham på næsen og derefter hevet ham i øret.

I stedet gik vi op på Main Street, hvor drengene købte lidt souvenirs for deres mange lommepenge, de havde fået af bl.a. mormor, farmor & farfar. Det burde ikke være muligt at gå på shopping efter sådan en dag og så sent (kl. var næsten 21 og vi havde været i Disneyland i næsten 13 timer), men det gik forbløffende godt. Selv Michael tog det pænt. Fyrværkeriet startede kl. 21.30, så det så vi fra motellet. Rasmus og Michael var dog lige en tur i poolen, da de kom hjem – Rasmus er simpelthen vild med den swimmingpool. Sikke et fyrværkeri og sikke en dag!

June
13
2011

12/6 Trippel-burger

I dag stod den på ren afslapning. Poolen åbner først kl. 10.00, men så var drengene til gengæld også i vandet i halvanden time i træk om formiddagen. Rikke var ude at handle og forsøgte at være opfindsom mht. hvad man kan lave i en mikrobølgeovn......hotdogs, havregrød, popcorn......hmmmm. Efter en dejlig frokost på hotelværelset skypede vi med Rikkes mor. Under samtalen blev drengene utålmodige og ville i poolen igen, så det fik de lov til. Denne gang var de i vandet to timer i træk, mens både Rikke og Michael løb en tur på skift. Det er helt utroligt så hurtigt de lærer at svømme! Efter mange timer i vandet var sulten STOR, så aftensmaden skulle gå meget hurtigt, og drengene besluttede enstemmigt, at vi skulle på Burger King, og sådan blev det. Michael fik sin 5. burger – en 3-dobbelt whopper!! Rikke fik sin første burger – ingen fornøjelse. Men det er svært at finde andet end fast food i dette område.

 

June
12
2011

11/6 Coming to Los Angeles

Både Michael og Rikke startede dagen med en løbetur – på skift naturligvis. Ikke den mest spændende løbetur sammenlignet med Yosemeti – det mest spændende var da nogle arrige hunde løb efter os. Kl. 9 var drengene i poolen for at prøve de nye svømmefødder, men det kræver vist lidt tilvænning. Kl. 10 satte vi kursen mod Los Angeles, og frokosten blev indtaget på Burger King efter ønske fra Rasmus. Her kunne man bl.a. få en trippel-Whopper (det findes vist ikke i Danmark). Michael overvejede det, men endte med kun at bestille en dobbelt Whopper (den 4. burger på denne tur). Rasmus spiste kun en burger, men desuden en del chicken nuggets – det er ikke længere nok at spise dem af med en Kids menu.

Da vi nærmede os LA tog trafikken til – utroligt med så mange biler og så meget trafik trods op til 6 vejbaner i begge retninger! Vi lod GPS’en guide os frem til et motel i Anaheim (tæt ved Disneyland), men da poolen var besat af en andefamilie, og vandet var helt grønt, kørte vi hurtigt videre. Vi går ikke efter luksushoteller, men vil ikke bade i andelort! Det næste motel så bedre ud, og da alle krav var opfyldt (wi-fi, pool, shuttle-service til Disneyland og møntvask), slog vi til. Ungerne hoppede straks i poolen og Rasmus var i vandet i ca. 2 timer. I mens fik Rikke vasket noget tøj og pakket ud. Om aftenen spiste vi på pizza-restaurant lige ved siden af vores motel, så vi kunne gå dertil. Stedet var et sandt støjhelvede med musik, spilleautomater og 10 forskellige tv-skærme, der alle viste forskellig sport, men ungerne fik hver en ballon og var glade.

June
12
2011

10/6 Sequoia og King Canyon

Drengene var tidligt oppe og nåede lige en tur i poolen, inden vi kørte det sidste stykke til Kings Canyon. Første stop var ved de imponerende sequoia-træer, der kan blive mere end 3000 år gamle og næsten 10 m i diameter (30 m i omkreds). De bliver knap så høje som Redwood-træerne, men alligevel mere imponerende. Der lå stadig lidt sne hist og her, så drengene morede sig med en sneboldskamp midt om sommeren iført sandaler. Efter sequoia-træerne kørte vi videre til Sequoia National Park, som grænser op til Kings Canyon (vi var faktisk ikke rigtig i Kings Canyon, da det efter sigende skulle minde meget om Yosemite, som vi lige kom fra). Her var det meningen, at vi ville se en krystalgrotte, men der var desværre først ledige ture næste dag, så vi kørte videre og så nogle flere sequoia-træer. Til sidst havde vi vist alle fået nok af store træer ...

Turen sydpå ud af Sequoia nationalparken var rigtig bjergkørsel, så vi satte Rasmus på forsædet, da han ikke er så stærk til hårnålesving – især ikke når Michael kører. Til sidst faldt han i søvn, og vågnede først op da vi nærmere os Visalia, hvor vi fandt et motel. Hvis I heller ikke har hørt om Visalia, er I heller ikke gået glip af noget, da byen minder meget om den foregående. En by med godt 100.000 indbyggere, der hovedsagelig fungerer som ”hovedby” for de mange omkringliggende citrus- og vinmarker. Motellet er noget usselt, men der er en lille pool, og wi-fi, der dog ikke rækker helt hen til vores værelse ... Om aftenen spiste vi på kinesisk restaurant, og var herefter en tur i K-mart for at drengene kunne købe svømmefødder – det har især Rasmus snakket om i nu snart 2 uger. I morgen går turen mod Los Angeles.

June
12
2011

9/6 Lower Yosemite Falls

Natten var knap så kold som den forrige, men alligevel var det en kold fornøjelse. Michael startede atter dagen med en løbetur, denne gang til Mirror Lakes, og var tilbage inden de andre vågnede. Efter bilen var pakket, gik vi en kort tur ved Lower Yosemite Falls. Turen var helt flad i forhold til dagen før, men flot alligevel. Herefter sagde vi farvel til Yosemite, og kørte mod de næste nationalparker – Kings Canyon og Sequoia. Sidst på eftermiddagen ankom vi til en by ved navn Reedley. Hvis I aldrig har hørt om denne by, er I ikke gået glip af noget, men vi fandt et motel med wi-fi og pool, så alle var tilfredse. Om aftenen spiste vi på Jack in the Box – en kæderestaurant i samme stil som de sædvanlige burgerkæder. Rikke bestilte en sund ret med kylling – morakker – og Michael fik sin 3. burger på denne tur. Rasmus spiste hele to hamburgere og en chicken nugget!

 

June
12
2011

8/6 Columbia Rock

Efter en hundekold nat (mest for Michael, der kun havde et tæppe) stod Michael op og løb en tur for at få varmen! Rikke og drengene, der alle sov i den samme seng for at holde varmen, sov lidt længere. Trods det, var vi selvfølgelig nogle af de første, der var oppe pladsen. Efter morgenmaden, som heldigvis ikke var blevet spist af bjørne i nattens løb, kørte vi ud for at hike. Michael havde udset sig den næst stejleste vandretur, da stien til Half Dome var lukket pga. sne, så nu skulle drengene stå deres prøve. Vi gik 2 km op ad en stejl skrænt / stenet sti, over vandfald og ca. 400 højdemeter op til Columbia Rock, hvor der var en fantastisk udsigt over dalen og bjergene. Vi skulle holde godt øje med drengene, for der var ingen rækværk eller anden form for sikkerhed. På toppen spiste vi vores medbragte frokost og så gik turen ned igen, med en smule startvanskeligheder. Der var en der havde taget Andreas´ vandrestav, og vi kunne selvfølgelig slet ikke finde andre, der var lige så gode! Efter lidt tid gik det fint igen, og næsten nede fik vi klatret på nogle kæmpe sten og samlet en pose agern.

”Hjemme igen” legede drengene ved teltet, Michael tog sig en lur og Rikke løb en tur. Drengene gravede i jorden og forsøgte at lokke egern til, med de agern de havde samlet, hvorefter de var helt sorte af jord og trængte gevaldigt til et bad. På vej til badet gik vi ned til floden, hvor drengene gerne ville bade. Det blev dog kun til at soppe, da vandet højest var 8 grader og strømmen var stærk!

Da vi er ved at løbe tør for brød, stod aftensmaden på nøjagtig samme restaurant og samme pizza som i går (der var kun tre ting man kunne vælge imellem!). Alt i alt en super dag for både store og små. Andreas synes det er ærgerligt, at vi allerede skal af sted i morgen, ”for her kan jeg godt lide at være” og Rasmus synes, det er ærgerligt, at de allerede skal sige farvel til deres nye venner, som han kalder Nick og Jay (Zack og Aden J ).

June
12
2011

7/6 Yosemite

Vi stod tidligt op, og kørte ved 8-tiden mod Yosemite. Frokost bestod af sandwiches, som vi smurte mens bilen var parkeret i vejsiden. Ved 2-tiden nåede vi Yosemite Nationalpark, og det var virkelig et flot syn, der mødte os. Vi stoppede ved et vandfald, hvor man kunne kravle op af nogle store sten langs vandløbet. Andreas sprang afsted som en bjergged, og Rasmus fulgte pænt med, dog med lidt hjælp fra Rikke. Vi smagte på det iskolde og klare smeltevand – ja, der er stadig sne og is på toppen af bjergene! Nedture n langs vandfaldet gik også fint, men da vi skulle tilbage til bilen, faldt Rasmus over kantstenen ... lidt komisk, når nu havde klaret det så flot på klatreturen.

Da vi kørte videre så vi pludselig en hunbjørn med unge løbe over vejen ca. 50 m foran os. Michaels første kommentar var, at Rikke skulle finde kameraet frem, og få sekunder senere, at vi skulle rulle vinduerne op! Bjørnemor + unge forsvandt dog hurtigt, så vi nåede ikke at tage et billede. Kort efter kom vi til Housekeeping Camp, hvor vi havde reserveret et telt. Godt Rikke havde købt nogle ekstra tæpper, for de havde lovet ned til 4 gr. om natten. Mens vi pakkede lidt ud, legede drengene med nogle amerikanske drenge (Zack og Aden) i teltet ved siden af. Teltet er meget spartansk: Der er en køjeseng, en dobbeltseng og en reol samt elektricitet. Bad og toilet er fælles. Maden opbevares i bjørnesikre skabe udenfor teltet.

Sidst på eftermiddagen gik vi en kort tur og spiste pizza på en af de tre restauranter i parken. Da vi kom tilbage til teltet begyndte det at regne, men i morgen skulle det blive fint vejr igen.

June
12
2011

6/6 Carmel

Dagen startede som sædvanlig tidligt med hotellets dejlige amerikanske morgenmad. Vafler, cerial, toast med jam osv. Rikke startede med at vaske lidt tøj og indkøbe noget mad så vi er klar til at tage til Yosemite national park, hvor der ikke er nogen butikker. Indkøbt er nu en køleboks, så vi har noget at opbevare maden i.....håber dermed også på varmere vejr!! Michael og drengene var i ”skoven” lige overfor motellet, hvor de bl.a. hilste på en hjemløs mand, og derefter var de en tur i poolen. Andreas´ kommentar; ”Er alle svømmehaller i USA udendørs?”.....ha ha, måtte fortælle ham at vejret nok skal blive bedre.

Herefter tog vi monster-trucken til en lille by syd for Monterey, der hedder Carmel. Det er en rigtig hyggelig by, hvor neonskilte og kunstige blomster er forbudt. Den ligger ”på kanten af Stillehavet” og er beboet af flere kendisser, bl.a. Clint Eastwood. Da vi have spist frokost her var vejret blevet godt og vi tog nogle timer til stranden. Drengene hyggede sig og stak tæerne i vandet og morede sig med at løbe væk fra bølgerne, da vandet at hundekoldt. På vej tilbage til bilen, kom der en brandbil, der standsede og delte badges og brandmandshatte ud til børnene.

Eftermiddagen tilbragte Michael og drengene på legepladsen i Monterey, mens Rikke var ude at købe tæpper og et landkort over USA – vi har læst at det skulle blive nattefrost i Yosemite! Herefter løb Rikke en tur langs kysten mens Michael og drengene var i poolen. Rikke var også i poolen med drengene efter endt løbetur. Brrrrr!! Aftenen brugte Michael på at løbe, mens Rikke oprettede denne hjemmeside.

June
12
2011

5/6 Hvaltur

Endelig skinner solen fra en skyfri himmel! Vi har bestilt to overnatninger mere på motellet i Monterey, da vores næste stop er en hytte i Yosemite Nationalpark, hvor vi var heldige at få et af de formentlig sidste ledige telte/hytter indenfor parken. Ungerne startede dagen med en dukkert i den ”opvarmede”, men kolde pool. Om formiddagen var vi på hvaltur. Vi sejlede i en lille båd, så den gyngede ret meget, da vi kom ud af bugten, hvor Monterey ligger. Andreas blev søsyg, og faldt til sidst i søvn på skødet af Rikke, og Rasmus takkede nej til chokolade-knapper, så han var også lidt svimmel. Men vi fik set både delfiner og pukkelhvaler og ikke mindst de kæmpe bølger på Stillehavet.

Om eftermiddagen løb Michael en tur langs stranden, mens drengene lavede dagbog sammen med Rikke. Senere var vi på en stor legeplads med et gammelt lokomotiv, som man kunne kravle op på. Drengene syntes det var fantastisk, men os voksne frøs trods fleece-trøje og uldbluse. Det var nemlig blevet overskyet og begyndt at blæse op i løbet af dagen, så vejret er bestemt ikke, hvad vi havde regnet med. Og også usædvanligt koldt for juni måned, kunne vi forstå på de lokale. Om aftenen spiste vi på restaurant, og så tog Rikke på shopping, mens Michael puttede drengene. Outlet´et var lukket så Rikke måtte tage til takke med et apotek på størrelse med Kvickly!!! Interessant.

June
12
2011

4/6 Monterey Aquarium

Regn om formiddagen, var på motellet det meste af formiddagen. Michael og drengene var i poolen, selv om det regnede. Poolen er opvarmet, men det må da kun være for at forhindre, at vandet fryser til. Rikke fik vasket noget tøj, og om eftermiddagen var vi i Monterey Aquarium. Vi spiste både frokost og aftensmad på motellet. Rikke løb en tur om eftermiddagen efter regnen var holdt op.   

 

June
12
2011

3/6 Highway 1

Så er vi vist kommet over jetlagget – bortset fra Michael, der vågnede kl. 4.40.(Måske er det bare alderen, der trykker J) Da vi havde pakket vores ting satte vi kurs sydpå mod Highway 1. Turen var flot det første stykke syd for San Francisco, men herefter var der ikke noget særligt ved turen. Vi stoppede på vejen for at kigge på surfere og drengene legede i sandet og fandt ting, der var skyllet op på stranden. Vi spiste frokost i Santa Cruz – på McDonald´s, hvor Michael fik sin 2. burger på denne tur. Rikke fik salat. Først på eftermiddagen ankom vi til Monterey, hvor vi fandt et motel med udendørs pool.

Vi gik en tur på havnen i Monterey og drengene fik en is. Om aftenen spiste vi på motellet. Michael løb en tur om aftenen.

June
12
2011

2/6 Muir Woods og besøg hos Birgit og Craig

Stadig lidt jetlag, men vågnede nu først ved 4-tiden. Morgenmaden stod på tre kager til Michael og vi andre fik lidt indkøbt brød. Biltur over Golden Gate og herefter kørte vi op til Muir Woods, hvor vi gik en tur og så de berømte redwoods fyrretræer. På trods af lidt regn fik vi gået en god tur. Efter en frokost, hvor Rasmus og Michael fik deres første burgere på turen, gik turen videre til Target, hvor vi købte lidt ind.

Herefter tog vi videre til Oakland, hvor vi besøgte Michaels mors veninde Birgit og hendes mand Craig. De har to hunde, som i starten var temmelig vilde, så selv Rasmus, der ellers elsker hunde, var bange for dem. Men drengene spottede hurtigt et godt klatretræ i haven, og så var de i sikkerhed for hundene – og beskæftiget den næste times tid. Mens vi voksne snakkede sammen, hyggede drengene med at kravle gennem hundelemmen i døren til huset, byggede fælder og legede med vand. Aftensmaden, kylling og pasta, var lavet specielt for at vi alle fire skulle kunne lide det, men børnene kunne ikke lide maden. Til dessert fik de is, og det gled bedre ned. Vi kørte først derfra kl. 20.30, så drengene faldt hurtigt i søvn i bilen, og måtte bæres op i seng, da vi kom tilbage til hotellet.

June
12
2011

1/6 Alcatraz

"Dagen" startede allerede kl. 02, da børnene vågnede. Andreas gav sig til at tegne iført sin pandelampe. Rikke kunne sikkert godt have sovet, hvis ikke resten af familien havde været vågne. Ved 5-6 tiden så drengene Harry Potter, men det er svært at være stille på et hotelværelse, så ved 7-tiden fik vi de første klager fra underboen ... Efter en hurtig morgenmad (croissanter og donuts) gik turen til fods mod Fisherman's Warf og Pier 39. Vejret var køligt, og da vi stod i kø for at købe billetter til Alcatraz, åbnede sluserne sig. Michael havde som den eneste ikke regntøj med, og blev gennemblødt. Vi spiste lidt mere morgenmad på en cafe, og herefter klarede vejret op, så vi gik rundt i turistboderne på Pier 39.

Kl. 12.35 sejlede vi til Alcatraz, og på turen derud spiste vi vores medbragte bagels. Alcatraz gjorde et stort indtryk på os alle - især drengene. Efter Alcatraz gik turen tilbage til SF, hvor vi ville køre en tur med de historiske Cable Cars, men desværre kørte de ikke hele ugen pga. omfattende skinnearbejde. I stedet tog vi bussen tilbage til hotellet. Rasmus faldt i søvn i bussen, men Andreas holdt fint ud til kl. 19.30. Det blev derfor blot til en pizza på værelset. Michael nåede lige en kort løbetur i San Franciscos stejle gader.

June
12
2011

31/5 Afrejse til San Francisco

Afrejse fra København. Efter at have overnattet hos Michaels forældre, kørte Michaels far os til lufthavnen. Første stop var Düsseldorf, hvor vi havde ca. tre timers ventetid på næste fly. Flyveturen til San Francisco gik fint, men vi syntes alle, at turen var meeeget lang. Vi sov alle lidt undervejs.

I San Francisco kom vi foran hele køen pga. børnene, da vi skulle gennem paskontrollen. Det var nok meget godt, for efter 11 timer i en flyver, var der en hel del indestængt energi, der ikke havde været rar at slippe løs i en lang kø. Vi fik vores bil - en hvid Jeep Compass - som Rasmus hurtigt døbte "Monster trucken" – selv om den efter amerikanske forhold ikke er særlig stor. Efter lidt tilvænning til automatgearet - der skal ikke trædes på speederen og bremsen samtidig - fandt vi hurtigt ind til vores hotel, der ligger meget centralt. Om aftenen gik vi på pizzarestaurant, der faktisk havde nogle overraskende gode retter. Det er ikke altid de mest fancy restauranter, der laver den bedste mad. Børnene faldt hurtigt i søvn og vi holdt ud til 9-10 tiden.

 
Panel title

© 2017 loenborg

Antal besøg: 317

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-3,4243540763855sekunder