Louise's forunderlige Verden - Hestens anatomi

Denne side indeholder:



Hestens Rygsøjle

Vurdering af haltheder




Hestens Rygsøjle


Hestens rygsøjle består af

  • 7 halshvirvler
  • 18 brysthvirvler
  • 6 lændehvirvler
  • korsbenet
  • 18-21 halehvirvler


4f1c7084e24fe22012012.jpg



De enkelte hvirvlers størrelse og udseende varierer ned gennem hvirvelsøjlen, men hver hvirvel består af et hvirvellegeme, en torntap og to tværtappe. Endvidere er der et lille hul gennem hver hvirvel, hvorigennem rygmarvskanalen løber, og dermed ligger godt beskyttet. Når man kører en finger ned langs hestens rygsøjle er det torntappene du kan mærke.



Hestens halshvirvler (vertebrae cervicales)


Der er ret stor bevægelighed mellem de enkelte halshvirvler. Hestens halshvirvler er bredest ved hestens kranie, og smallest ved hestens skulder. Det vil sige at bevægelsen til siderne er størst tættest ved skulderen.



Hestens brysthvirvler (vertebrae thoracicae)


Hestens brysthvirvler er karakteriseret ved at være relativt smalle, have høje torntappe og være forbundet med hestens ribben, hvorved de også udgør en del af hestens brystkasse. Hestens 4. brysthvirvel er i reglen det højeste punkt på manken. Torntappene på hestens første brysthvirvler hælder bagud mod hestens bagpart, men fra slutningen af mankestykket bliver mere og mere opretstående ned gennem ryggen og frem til den 16. brysthvirvel som står lodret, og de sidste 2 brysthvirvler har en fremadrettet hældning.



Hestens lændehvirvler (vertebrae lumbales)


De fleste heste har 6 lændehvirvler, dog har arabere kun 5 lændehvirvler. Torntappene på hestens lændehvirvler hælder, lige som torntappene på hestens to sidste brysthvirvler, fremad mod hestens hoved. Ellers er hestens lændehvirvler karakteriseret ved ikke at være forbundet med ribbenene. I stedet har lændehvirvlerne relativt lange og brede tværtappe, som giver en god stabilitet. På de sidste 3 lændehvirvler er der ledforbindelser mellem tværtappene.



Hestens korsben (os sacrum)


Hestens korsben har en lidt trekantet form, og består af 4-6 korsbenshvirvler, der vokser sammen i 3-5 års alderen. Det vil sige at voksne heste ikke har nogen bevægelighed i denne del af ryggen. Men til gengæld har hesten en meget stor op- og nedadgående bevægelighed mellem lænden og korsbenet. Det skyldes at korsbenets torntappe hælder bagud, hvorved der på det nærmeste dannes et ”V” mellem lændens fremadrettede torntappe og korsbenets bagudrettede torntappe. På begge sider af korsbenet er der endvidere et led som forbinder korsbenet med bækkenet. Det er via disse korsled at bagpartens kraft overføres til rygsøjlen.



Hestens halehvirvler (os coccygis)


Hestens halehvirvler er meget små, og sidder på det nærmeste som ”perler på en snor”. Endvidere er hestens halehvirvler karakteriseret ved, at der er meget stor bevægelighed mellem de enkelte hvirvler. Det varierer lidt hvor mange halehvirvler hestene har, og kan være alt fra 18 til 21 hvirvler.


Skrevet af Anja Thorup Jensen.

   http://modernehestehold.dk/





Vurdering af haltheder


Indledningsvis er det vigtigt at pointere, at du altid bør tilkalde dyrlægen hvis din hest bliver halt. Men jo mere du øver dig i at se og mærke på din hest, og vurdere dens bevægelsesmønster, jo bedre bliver du også til at opdage en eventuel halthed. Og i forbindelse med de haltheder som kommer snigende, vil du i mange tilfælde kunne lære at opfange symptomerne allerede inden at hesten reelt bliver halt. Derved skånes hesten for mange smerter, og du vil meget hurtigere kunne gøre noget ved problemet og genoptage træningen.



Hvorfor halter hesten?


Når hesten halter, er det typisk et tegn på at hesten har smerter. Ofte vil hesten have ondt i ét eller flere ben, men også rygsmerter kan give anledning til haltheder. Det er heller ikke helt ualmindeligt, at der sker en rotation af hestens nederste halshvirvler og forreste brysthvirvler, hvilket kan resultere i at hestens ene ben bliver funktionelt kortere end det andet ben. Og det vil selvsagt gøre at hesten bliver halt. Og endelig kan haltheder også skyldes at nerver bliver klemt eller er lammede.



Hvordan opdager jeg at hesten er halt?


Selv kraftige haltheder kan opstå fra det ene øjeblik til det andet. Det kan fx ske hvis hesten træder forkert. Men mange gange kommer en halthed snigende, og starter måske som nedsat præstationsevne, hvor hesten måske mangler fremdrift, mister lidt af gangen, begynder at lave taktfejl, bliver vanskelig at samle, begynder at snuble, har svært ved at gå på små volter osv. Og hvis hesten har smerter i begge forben eller begge bagben, kan haltheden være svær at opdage.

Hvor meget hesten halter bedømmes på en skala fra 1-5, hvor score 1 gives når hesten ”kun” er lidt urent gående, mens score 5 gives når hesten slet ikke kan støtte på benet.



Hvordan finder jeg ud af hvor hesten har smerter?


Når hesten bliver halt vil det påvirke hele hestens krop. Så både hestens bevægelsesmønster, balance og muskulatur vil ændre sig. Og det er ud fra disse ændringer at man kan finde ud af hvor hesten har ondt, og evt. hvad smerterne skyldes.

For at undersøge en halthed hos hesten er det altså vigtig både at:

  • Røre ved hesten, for at mærke efter områder som er ømme, varme og/eller hævede. Samt at tjekke om hesten har øget puls i ét eller flere ben.
  • Se på hesten, for at vurdere om den har synlige skævheder og/eller asymmetrisk muskelsætning.
  • Se hesten i bevægelse, for at vurdere dens bevægelsesmønster og balance.


Hvad kan jeg mærke med hænderne?


Ved langsomt at bevæge hænderne over hele hestens krop vil du kunne mærke om der er områder som er kolde, varme og/eller hævede. Læg også mærke til om hesten er øm nogle steder. Nogle heste reagerer kraftigt på smerte ved enten at flytte sig væk, og/eller ved at bide/sparke, eller true med det. Men at hesten ikke reagere så voldsomt betyder ikke nødvendigvis at hesten ikke har ondt, da mange heste så vidt muligt ikke viser smerte. Så øv dig i at lægge mærke til små spændinger i hestens muskulatur, læg mærke til små ændringer af hestens øreposition, læg mærke til om hesten kniber læberne sammen, om den får rynker på mulen, osv.

Øget puls kan være tegn på en betændelsestilstand. Et typisk eksempel er når hesten har en hovbyld – her vil pulsen være markant kraftigere i det ben hvor hovbylden ér, end i de øvrige ben. På forbenene kan du mærke hestens puls på indersiden af piben, mens du på hestens bagben kan mærke pulsen på ydersiden af piben.



Hvad kan jeg se ud fra hestens muskelsætning?


Ved at se på hestens muskulatur kan du få et godt billede af hvor hesten eventuelt har smerter. For når hesten har ondt vil den forsøge at aflaste det skadede område, og så vidt muligt holde det i ro. Det vil sige at de involverede/omkringliggende muskler vil svinde ind.



Hvad kan jeg se når hesten bevæger sig?


Når du skal vurdere hestens bevægelsesmønster og balance, er det vigtig både at se hesten bevæge sig i skridt og trav (og eventuelt galop). Det er også vigtigt både at se hesten bevæge sig på hård og blød bund. Og både mens hesten mønstres og altså går lige ud, samt når hesten longeres og derved går på et buet spor. Det skyldes at overgange i tempo og gangart, og hestens måde at bevæge sig på, på henholdsvis lige og buet spor, samt eventuelle forskelle på højre og venstre volte, ikke alene viser noget om hestens balance, men også fortæller noget om hvor skaden kan være placeret. Fx vil seneskader typisk blive tydeligere når hesten mønstres/longeres på blød bund. Og når hesten går på et buet spor vil der være en skæv belastning på leddene, hvilket også kan vise noget om hvor skaden er placeret.

Det er især når hesten skridter at eventuelle rygproblemer bliver tydelige, mens problemer i hestens ben typisk er mest tydelige i trav. Det skyldes at hestens rygsøjle er mere stabil når hesten traver, mens den er mere afslappet og fjedrende i skridt.

Når hesten eksempelvis har ondt i ét forben vil hesten lægge så meget af sig vægt som muligt over på det modsatte raske ben, og derfor vil man kunne se at hestens hals og hoved sænkes når hesten har det raske forben i jorden, og løftes når det syge ben er i jorden. Endvidere vil hesten i reglen tage længere skridt med det syge ben, fordi det raske ben her bære vægten, mens den tager kortere skridt med det raske ben, for ikke have vægtbelastning på det syge ben i længere tid end højest nødvendigt.

Når hesten er halt på et bagben vil den ligeledes forsøge at bære så meget som muligt af sig vægt på det raske ben, og den vil typisk tage lange skridt med det syge ben og korte skridt med det raske ben. Den nemmeste måde at se dette på er at stå bag ved hesten. Her vil du kunne se, at mens hestens raske ben er i jorden så synker dens bækken ned i den side hvor det syge ben er. Og at hesten hviler i længere tid på det raske ben. Når hesten er halt på et bagben vil man i mange tilfælde også kunne se at hesten ”nikker ned” på det diagonale forben. Det skyldes at hesten søger at lægge så meget som muligt af vægten frem mod forparten. Men det betyder også, at en bagbenshalthed mange gange forveksles med en forbenshalthed.

Når hesten er halt, vil den i reglen også søge at bevæge smertende led så lidt som muligt. Derfor vil man også typisk kunne se at koden sænkes mindre på det ben som hesten er halt på. Eller at den bøjer mindre i fx knæ eller haseled på det halte ben.


Skrevet af Anja Thorup Jensen.

http://modernehestehold.dk/




 
Panel title

© 2017 lr

Antal besøg: 11567

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,6485288143158sekunder