Louise's forunderlige Verden - Hestens fordøjelse

Munden: Her tygges foderet omhyggeligt til foderboller, på 50-70 g. Disse foderboller synkes med ca. 30 sekunders mellemrum, og man kan se sådan en bolle passere spiserøret på venstre side af hestens hals. spyttet der dannes er med til at smøre foderet.

 

Hestens mave: Hvor spiserøret kommer ind i maven, sidder der en kraftig lukkemuskel, som bevirker, at hesten ikke kan kaste op. Hvis hesten foræder sig, kan der som følge af en fejlgæring opstå en gasudvikling i maven, og der er risiko for, at mavesækken springer.


Hestens mave er ret lille (ca. 15-20 liter) og er indrettet til hyppig foderoptagelse i små mængder. Når hesten er på græs, æder den små mængder ad gangen. Til gengæld æder den ofte, og maven er derfor sjældent helt tom, selvom foderet kun opholder sig kort tid i maven, typisk mellem 30 og 45 minutter. Disse forhold må man tage højde for, når hesten fodres på stald.


Fordøjelsen fungerer bedst, når maven er 2/3 fuld. Fyldes maven mere end dette, åbner afgangen til tyndtarmen, og foderets opholdstid i maven og tilblandingen af mavesaft bliver mindre, hvilket betyder, at udnyttelsen af foderet falder.

Alt for store mængder kraftfoder givet på én gang vil overfylde mavesækken og derfor passere for hurtigt. Dette giver fordøjelsesproblemer og risiko for tarminfektioner, fordi mavesaften ikke bliver blandet ordentligt med foderet, og syren i mavesaften kan således ikke nå at dræbe bakterier m.v.


4f06371acb8c606012012.png



Mavesækken er opdelt i 4 afdelinger:

 

  1. Kirtelløse.                                                        
  2. Cardia.                                                             
  3. Fundus.
  4. Pylorus.


Mavesækken

 

  • Kirtelløse: Her sker en mikrobiel omsætning af foderet, hvor stivelsen bliver omsat til mælkesyre, pH 5,5, som senere bliver omdannet til eddikesyre eller propionsyre i tyndtarm og tyktarmen.

 

  • Cardia: Producerer slim, der beskytter maveslimhinden.

 

  • Fundus: Findes forskellige slags celler, der producerer slim, enzymer (Proteinspaltende enzymer), (Spalter proteiner, Pepsin) og saltsyre. 


  • Pylorus: Sker der kraftige sammentrækninger af mave muskulaturen, maveindholdet bliver blandet og pH falder til 2-3 og den mikrobielle aktivitet ophører. Her opblandes foderet med mavesaft, slim, saltsyre og enzymer. Saltsyren gør maveindholdet surt, pH-2, og dræber bakterier der findes i foderet.



Pepsin: Feks pepsinogen der v. hjælp af saltsyre bliver nedbrudt til pepsin. Pepsinet starter en nedbrydning af proteiner fra foderet til aminosyre. Rennin der får mælk til at koagulere, størkne.

Saltsyren: Har til opgave at, opretholde et surt miljø, 0,5 % af saltsyren fremmer enzymernes virkning, som får pepsinet til at fungere, nedbrydningen af visse mineraler og hindrer fejlgæringer pga. svampe/bakterier fra foderet.

 

Fra mavesækken går foderet ud i tolvfingertarmen, som er den 1. del af tyndtarmen.



Tarmsystem

 

Tyndtarm/Duodenum: Er et langt rør beklædt med tætsiddende tarmtrevler, på indersiden, her munder et tyndt rør fra leveren og bugspytkirtlen ud.

Tyndtarmen er ophængt i en krøs, hvor der er store blodkar. Her optages største del af let fordøjelige næringsstoffer. Når det sure indhold (pH 2) fra maven kommer ned i tyndtarmen, bliver det neutraliseret til et basisk (pH 7) indhold.


Tarmslimhinden: Producerer vand, salte og slim fra kirtlerne i slimhinden. Kirtlerne spalter også sukker, stivelse, protein og fedt.


Galdesaften: Fordøjer fedtet og neutraliserer foderet, fra leveren. Fra et af de nedbrydningsstoffer er hæmoglobin fra de røde blodlegemer, når de er ca. 120 dg. bliver de nedbrudt i milten, knoglemarven og i leveren. (Lecitin er et fosforlipid, der bla. Har betydning for nervesystemet).

Hesten har ikke nogen galdeblære.


 

Leveren: Funktionen er, rense blodet for giftstoffer, regulere blodsukkeret, producere galde, oplagre vitaminer og mineraler (Fosfor), glykoger og at producere proteiner (Æggehvide stoffer), der er i blodet. Produktionen af glukose for insulinen til at stige, det medfører at overskuddet af glukosen omdannes til fedt. (Huld – fed)

 

Bugspytkirtlen: Ligger mellem maven og 12 fingertarmen. Dens sekret er basisk pH 7, der medvirker at maveindholdet neutraliserer syren. Den producerer insulin (Hormon) og enzymer der spalter sukker, stivelse, protein og fedt.

 

Nedbrydningsprodukterne bliver til glukose, fedtsyre og aminosyrer. Kulhydratet fra kornet er stivelsen, som nedbrydes til glukose, det oplagres i leveren og musklerne som glykogen. Her optages mineralerne, calcium. Undtagen fosfor den bliver optaget i tyktarmen.

Foderfedtet nedbrydes til frie fedtsyrer og glycerol.

 

Tyndtarm: Tarmsaftens flere enzymer, spalter tilbageværende kulhydrater, proteiner og fedtstoffer.

 

  • Bakterier er fugtighedskrævende og cytoplasmaet består af 60 – 80 % vand.
  • De fleste levende celler har et saltindhold tæt på 0,9 % NaCl.
  • De fleste bakterier vokser bedst i neutralt og svagt basisk miljø.
  • Gær – skimmelsvampe trives godt i sure omgivelser.

En samonellebakterie kan overleve i et surt miljø på en pH 1,5 i maven.

 

Blindtarmen: Er en stor udposning på overgangen mellem tyndtarm og tyktarm. Som sagt er de letfordøjelige næringsstoffer optaget i blodet og de tungfordøjelige fibre tilbage. (Non stivelse polysakkarider, NSP) og andet ufordøjelige materiale bakterier, afstødte tarmceller og vand. Fibrene (for) gæres af bakterierne og optages i blodet.

 

 Tyktarmen: Er en gæringskammer, den er rigt på bakterier i vækst, der kan nedbryde plantefibrene. Fibrene (for) gæres af bakterierne til fedtsyrer og optages i blodet. (Eddikesyre, smørsyre og proteinsyre).

Her nedbrydes tungfordøjelige kulhydrater ved hjælp af bakterier og mikroorganismer til cellulose nedbrudt af et enzym, kaldet cellulase og hemicellulose. Bakterierne danner også B og K- vitaminer og aminosyrer. Tarmen producerer slim og frasorterer vand som er basisk pH.

Hvis hesten bliver overfoderet eller spiser ungt græs, kan medfører forfangenhed, dvs. der dannes Toxiner: Et giftstof der udskilles af bakterier og er skadelig for dens organisme som bakterien lever i og udskilles i blodet.

 

Nyrer: Den er hjerteformet og har til opgave at udskille affaldsstoffer, som kroppen ikke har brug for og regulere vand balancen, pH, det osmotiske tryk og niveauet af elektrolytter (salte).

Vitaminer.

 

De fedt opløselige (A D E og K Vitamin) optages sammen med fedtsyrerne fra tyndtarmen og transporteres i blodet til leveren.

De vandopløselige (B1-B9 B12 B og C Vitamin) optages i tyndtarmen og ud i blodet.

 

Mineraler.

 

I tyndtarmen optages mineralerne, calcium og magnesium.

Undtagen fosfor den bliver optaget i tyktarmen v. hjælp af fytase fra foderet.

Protein.

 

Den levende organisme skal bruge proteiner, og de fleste proteiner kan organismen selv producere.

Et protein er bygget af aminosyrer i en lang kæde, og ribosomet hæfter aminosyrerne sammen.

Dyret kan kun udnytte foderets protein, når kvælstoffet er indbygget i aminosyrerne.

Det plante protein hesten æder, bliver nedbrudt til aminosyrer, det sker i tyndtarmen ved hjælp af enzymer (peptidaser), som så optages i tarmens små blodkar og munder ud i port-åren, der føres op til leveren.


De aminosyrer hesten ikke selv kan producere, kaldes for essentielle aminosyrer. Lysin er en essentiel aminosyre som hesten kommer til at mangle først. Det er yderst vigtigt at konkurrence heste dækkes ind med protein af god kvalitet og et højt lysinindhold, men den må ikke over forsynes, da den bruger energi på at udskille overskydende protein – hvilket der overbelaster systemet med affaldsstoffer og giver en høj produktion af varme.

Lang de fleste tilfælde bliver heste underforsynet, hvad man ikke skal være nervøs for. 

 

Kulhydrat/Energi.

 

Fra kulhydrat til energi.

Planter der indeholder klorofyl, har evnen til at danne kulhydrater fra Co2, vand og energi fra sollyset. Når dyret derefter æder planterne, frigives energien ved forbrænding i dyrets celler.

Den frigjorte energi anvender dyret til alle sine livs processer.

 

Glykogendepoter

 

Stivelse (korn) nedbrydes til glukose (sukker) som optages fra tarmsystemet til blodet. Sukkeret bruges direkte til at producere energi til f. eks muskelarbejde, eller kan oplages som energi i form af glykogen eller fedt. Og kan oplages på to måder:

 

  1. Glykogen i muskulatur – bruges af musklerne.
  2. Glykogen i lever – bruges af hele kroppen (primært i hjernen og andet nervevæv).

Depotet i muskulaturen er det største af de to og bruges af musklerne. Når hesten bliver træt og ukoncentreret er det tegn på at reserven er ved at bruges op i leveren.

Blodsukkeret falder og hjernen får ikke meget energi, selvom der er mere energi tilbage i kroppen, kan hesten ikke udføre optimalt arbejde. Derfor gælder det om at holde depoterne fyldte.

Efter en udmattede præstation er hesten 3 dage om at genopbygge sine glykogen depoter i muskulaturen, leveren er et døgn om at blive fyldt op, ved korrekt fodring.

Overskud af energi fra stivelse, fordøjelige fibre, hø, wrap og lucerne lageres som fedt.

Depoterne ligger under huden, i muskelvævet og omkring lever, nyrer og tarm.

 

Fedt.

 

Fedt er et næringsstof og kilde til energi ligesom protein og kulhydrat. Fedt er ikke opløseligt i vand, men er opløseligt i alkohol, æter og kloroform.

Når fedtet kommer ned i tyndtarmen, bliver det spaltet af enzymer til monoglycerider og fedtsyrer.

Enzymerne der nedbryder fedtet, kaldes lipaser. Lipaser dannes i bugspytkirtlen og i tyndtarmen.

En del af fedtet (triglycider) optages i leveren, hvor de indgår i energistofskiftet. Deres videre omsætning foregår på samme måde som kulhydrat, idet kulhydratet og fedtet omdannes i leveren.

Det resterende fedt (triglycider) optages i fedtvævenes celler og indgår i cellernes fedtsyntese.

 






 
Panel title

© 2017 lr

Antal besøg: 11570

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,36044692993164sekunder