ltspillerelton - Lars Thomsen

Her vil jeg fortælle lidt om musik og mig selv. Det er jo altid rart at få lov til at sige noget om sig selv uden at blive modsagt eller afbrudt.

 

Jeg, Lars Thomsen, er pianist, sanger, guitarist, komponist, tekstforfatter m.m. 

Jeg er i sin tid musikuddannet på Sct. Annæ Gymnasium, og har siden skoletiden beskæftiget mig med musik på halvprofessionelt plan. Jeg har således spillet med i adskillige bands indenfor primært rockmusik, men også beskæftiget mig med jazz i forskellige større eller mindre sammensætninger.

Som sanger har jeg medvirket i flere musicals sammen med teatergruppen Mastodonterne ("Skatteøen" og "Les Miserables"), ligesom jeg har lavet musik til flere teaterstykker ("Jøklen brænder" og "En stakket frist")

Sideløbende med at jeg stadig spiller i flere bands, har jeg udviklet et program over et par timer - eller mindre - med numre fra Elton John/Bernie Taupins enorme og fede sangkatalog.

Det har været ganske vanskeligt at udvælge de numre, som lige nu er en del af repertoiret, for dybest set skulle alle deres kompositioner  præsenteres så tit som muligt. På den anden side, så vil det altid være muligt at supplere programmet og udskifte numre fra tid til anden.

 
Panel title
Antal besøg: 21

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,89582800865173sekunder