Luplau - Dubai & Mauritius
Mauritius og Dubai - december '12 og januar '13

Den 3. januar:

Wild Wadi Water park hører til det hotel vi bor på, og vi havde derfor adgang inden parken åbnede klokken 10 og stod dermed klar, da aktiviteterne gik i gang. Emil og Dennis var derfor nogle af de første der kunne hoppe på et surfbræt og tage udfordringen med de kunstige bølger. Og Lucas, Emil og Dennis fik alle prøvet kræfter med verdens højeste fritfalds vandrutchebane.

Og drengene fik virkelig brugt de første timer til at komme godt rundt i vandlandet, og jeg fik ro til Marcoeffekten og til at iagttage de øvrige gæster, der kommer fra hele verden - fascinerende!

Jeg er altså helt imponeret over at se Burkaklædte kvinder sidde i sommervarmen iklædt sort fra top til tå. Det må være så varmt, varmt, varmt! Jeg er så ikke imponeret, når deres mænd render rundt i badetøj i vandlandet og har det sjovt med deres børn og bruger kvinderne som taskeholder.

Nå, drengene havde fundet en vandrutchebane, hvor vi alle kunne sidde sammen. "Det ser sjovt ud" sagde Dennis. "Og det er lige en for dig". 
Nå, ja, tænkte jeg, det kan vel ikke gå helt galt, selvom man ikke lige er vandrutchebane-typen. 
Der var den længste kø til den der hyggelige 4-personers-nu-skal-vi-hygge-os-sammen-rutchebane. Først halvvejs oppe (hvor det var for sent at vende om), var der et barometer hvor Thrill-effekten lå på ekstrem. Der fattede jeg den første mistanke. Min næste mistanke kom kort efter, da jeg opdagede at køen var meget længere end jeg havde troet og vi var på vej til et sted meget højt oppe. Lige inden vi skal til at gøre klar til afgang, opdager en af de ansatte at jeg står og laver lidt grinmasser til Lucas, for at lave lidt sjov med den latterlige mor-er-lidt-bange situation. Hendes eneste kommentar er bare: "Be scared". Og det var jeg så, fra første øjeblik vi sætter os i den gummibåd, der skal fragte os ned af vandbjerget. 
Jeg havde lige inden afgang læst på et stort skilt vi havde passeret, at man skulle holde fast i håndtagene hele vejen. Emil er top-afslappet og virker ikke som om han har tænkt sig at holde fast i noget som helst, så det sidste jeg får skreget inden turen starter er: Hold NU FAST I HÅNDTAGENE. Og så starter turen og jeg starter 5 minutters konstant skrigen, kun afbrudt 1 enkelt gang fordi jeg får vand i munden. Da vi når målet og jeg kan åbne øjnene igen og takke Gud fordi jeg stadig er i live, ser jeg 6 øjne der kigger måbende på mig. Min familie er chokeret og Lucas siger helt stille: Mor......sådan har jeg ALDRIG set dig før!.

Dennis fortalte mig bagefter at Lucas under turen havde forsøgt at få mit hår væk fra øjnene - det har jeg slet ikke registreret!

Emil sagde lidt efter "Mor, det er første gang på ferien jeg er glad for jeg er den eneste dansker, for du var SÅ PINLIG"

Jeg ved - for det er allerede sket flere gange i løbet af dagen - at denne tur nok bliver parodieret i meget, meget lang tid fremover - jeg bliver helt træt ved tanken. (men er godt klar over jeg har skreget temmelig højt, for jeg var hæs efter turen)

Efter mange timer i Wild Wadi, gik vi en tur langs standen til havnen, hvor vi kiggede på store både, mennesker, hoteller og vilde vandforlystelser og så gik turen hjem til hotellet, hvor drengene hoppede i poolen og vi fik en drink i poolbaren.

Klokken 20.30 meldte sulten sig og da alle havde lyst til sushi, besluttede vi os for at tage en taxi til den nærmeste Mall. Men sådan en Mall har jo også butikker, så det tog lige lidt tid, pludselig dukkede der en skøjtearena frem, den tog også lidt tid og inden vi fik set os om var klokken 22.00. 

Så klokken 22.30 blev der serveret sushi på værelse med udsigt til alle skyskraberne. Og det var så hyggeligt!

Den 2. januar:

Selvom man er kommet i seng klokken 03, så kan man godt stå op klokken 8.30 og spise morgenmad, for at få noget ud af dagen. Drengene vågnede - næsten - selv, så klokken 10.00 sad vi i en taxi til vores næste Dubai-hotel.

Uden af have været i Dubai før, så havde jeg en idé om at drengene ville være imponerede over byen. Og det var de. Bare på vejen ind til hotellet, så de biler, som alle i Lucas optik var en Ferrari (og det var det måske også). Vores hotel var - som alle andre hoteller i Dubai - også stort og flot, så det fik også lige et par positive tilkendegivelser med. Og de var i det hele taget bare imponerede.

Men kontrasten fra Mauritius til Dubai er altså også stor. I hvert fald det vi har brugt tid på at se på Mauritius, nemlig landsbyer, endeløse sandstrande og at snuse rundt blandt lokalbefolkningen. At komme til Dubai efter 16 dage ved verdens ende er jo som at komme til Disney World x 250, for alt her er jo bare total overdrevet stort og flot. 

Jeg var mest overrasket og lidt betaget over de kontraster der er over det hele. Kvinder i burka, 5 skridt efter deres mand, forretningsfolk der farer afsted, turister overalt , indere der ser så fattige ud, og som har de dårligste job og så er der rigtig, rigtig mange som har rigtig, rigtig mange penge - det bærer hele samfundet meget stort præg af.

Dagen var sat af til sight seeing, så vi fik set Verdens højeste hus på 850 meter, Sejlet, hvor en overnatning koster 7.500 kroner for det billigste værelse. Vi sejlede på floden (som jeg faktisk ikke ved hvad hedder), vi var på en busrundtur og fik besøgt et stort Mall (kun meget overfladisk, skulle jeg lige hilse og sige - der var basis for endnu et besøg). Drengene fik afprøvet hotellets pool og vi sluttede med store bøffer til Emil og Dennis, burger til Lucas og Ceasar salad til mig - så alle var glade....og trætte...

50e48a600d0ad02012013.jpg

50e48a6e8ccce02012013.jpg

50e48a81a17a602012013.jpg

Så blev der lige taget hul på sidste del af turen. 


Den 1. januar:

Dårlig mave og diarre kan altså ikke anbefales på en ferie, og hold dog op hvor kan man være ødelagt dagen efter, især når man skal pakke alle kufferterne efter 16 dages ferie og rejse videre.

Efter afsked med hotellet, gik turen mod lufthaven. 

Aflevere bil, tjekke ind, boarde, Dennis sukker over benpladsen, drengene sukker over de ikke skal sidde på 1. klasse, jeg sukker fordi jeg stadig har ondt i maven og ikke lige kan overskue 6 timer i et fly. Men så siger piloten velkommen og håber vi vil nyde de næste timer i deres selskab. Så det ender med at Emil får set 3 film, Lucas 2 film, Dennis 2,5 film og jeg sover stort set hele vejen til Dubai. Så det gik jo egentlig meget godt, alligevel.

Dagen slutter med at vi alle kaster os i seng på et lufthavshotel - klar til nye eventyr i Dubai.

Den 31. december:

Årets sidste dag - og der var lagt op til fest over hele Mauritius, kunne man se. Overalt på vejene, var der små boder med udsalg af fyrværkeri. (Gad vide hvor mange raketter der ryger ned i de tusinder af tage her på øen, som er lavet af tørrede blade fra sukkerrørene. Nå, men det skal jeg jo ikke spekulere over). På hotellet var forberedelser også i gang fra morgenstunden. Vi fik præsenteret menuen, som bestod af 6 retter - spændende.

Dennis forbarmede sig over fru Luplau der måtte eje en bog med billeder fra øen. Så turen gik til den nærmeste store by for at finde en boghandel. Tror virkelig at Dennis var klar over jeg var i total shoppe-underskud, når han går med til at køre efter en boghandel på Mauritius, for det kan vel sammenlignes med at shoppe caviar i Aldi - næsten umuligt... og dog, for efter at have siddet stille i bilen i 45 minutter i byens hovedgade, hvor trafikken stod helt stille, mens folk vadede rundt omkring os, og jeg febrilsk kiggede efter et "Book Store" skilt blandt frugtboder, folk, høns, får og geder, så fandt Dennis en benzintank, hvor han lige skulle have fyldt tanken op. Og tank-manden vidste hvor der var en boghandel. Fru Luplau fik sin billedbog - og så var alle glade...

Eftermiddagen blev brugt i den nærmeste landsby, hvor vi snusede lidt rundt og satte os på en café, så drengene kunne få feriens 3. is. Man skulle tro at isproducenterne havde kronede dage på en ø som Mauritius, men det har de altså ikke.

50e48a331236b02012013.jpg

Den store Nytårsmiddag startede godt - maden var fantastisk. Ja, hele nytårs-setuppet var bare helt ubeskriveligt. At sidde der i varmen efter en dejligt dag i solen og kigge ud over Det Indiske Ocean, og få serveret den ene ret efter den anden var skønt. Og mens vi sidder og spiser, går der et par musikere rundt med en guitar og en tromme og synger alle de gamle sange, som man kan synge med på - klasse! Men desværre fik jeg mere og mere ondt i maven - jeg må have spise et eller andet jeg absolut ikke kunne tåle, og mistænker nogle rejer, som smagte lidt underligt!. Og for at gøre en meget lang historie kort, så endte min aften klokken 22.30 på toilettet, og klokken 23.00 sov jeg... surt, surt show! 

Så jeg missede bandet, de eksotiske drinks, champagnen klokken 24.00 og at sige godt nytår til alle mine drenge. ØV!

50e48689b5e0502012013.jpg

Drengene fortsatte dog, og fik fyret det meste af krudtet af. Og det er jo indbegrebet af en god nytårsaften for dem, så det var ret heldigt.

Godt Nytår!!

(vi har nu aftalt at vi holder en ny nytårsaften derhjemme, for de synes ikke Det Indiske Ocean kunne erstatte vennerne - og det giver jeg dem helt ret i)    

Den 30. december:

Dennis og jeg havde planlagt endnu en tur til Ile des Cerfs.  Men det blæste temmelig meget, så jeg syntes det måske var bedst at blive på land endnu en dag.  Vi kørte derfor ud i det blå for at finde en lille strand der passede os.  Og dem er der mange af.  Man kører langs kysten og og ser konstant små hvide sandstrande dukke op. Vi stoppede ved en meget lille sandstrand, hvor der lå en lille bitte ø ud for.  Der ville drengene ligge - så de flyttede alle deres ting derover og lagde sig på håndklæderne direkte i vandkanten - i 10 minutter, så kom der en bølge og alt var vådt!

50e049b2d4a4b30122012.jpg

Inde på fastlandet igen, fik de lokket mig ud i endnu et spil om hvem det skal være tjener for vinderen - og Lucas og jeg tabte.  Skide irriterende.  

Vi er alle blevet afhængige af ananas, som vi konsumerer i store mængder, så vi måtte flere gange forbi en lille frugtshop der lå i nærheden af vores strand og proviantere ananas.  

50e049da854c430122012.jpg

Eftermiddagen blev tilbragt med petanque, strand og super-hygge.  Lige nu er endnu en tennisfodbold kamp ved at blive udkæmpet.  Tror den ophæver min tjener-rolle, hvis Dennis vinder.  

Den 29. december:

Afsted på tur efter morgenmaden, men Dennis' 3 passagerer var enige om at sving og hullede veje ikke lige var det vi havde brug for i dag.  Der var ikke langt til kvalme og rumlen i maven, så allerede ved en af de første byer vi mødte, gjorde vi holdt.  Kvalmen forsvandt dog fuldstændig, da Emil og Lucas opdagede at der var stor-udsalg af fyrværkeri. Her skyder man åbenbart også nytåret ind.  Pludselig var der ingen problemer med at shoppe på Mauritius, der var ingen der kiggede mærkeligt, der var ikke underlige lugte, som gjorde en så dårlig at man altså måtte hjem nu. Nej, nej, når bare man kan få lov at shoppe fyrværkeri, så skal ingen skynde sig hjem....

50e04e5e2feab30122012.jpg

Og vi fik desuden tid til at kigge lidt på resten af byen, og rundede endda lørdagsmarkedet, hvor Lucas så desværre fik hedeslag!

50e04ebd8be6730122012.jpg

Tilbage på hotellet med god frokost, hvor de serverede burgere og dejlig salat.

Drengene fik kigget nærmere på alt krudtet - nu skal der støves sikkerhedsbriller op et eller andet sted...

50e04ae7191b230122012.jpg

Eftermiddagen blev fordrevet med en masse leg i poolen, FaceTime med Britta og Mille, strand, bordtennis, fodboldtennis, Marcoeffekten og drinks på terrassen - altså total ferieafslapning, når det er aller-bedst.  

50e04a8fe69d230122012.jpg

Drengene tabte i fodboldtennis til Dennis og skulle - til deres store ærgelse - være tjenere for ham resten af dagen.  Den sved...

50e04b3c21c7130122012.jpg

Den 28. december:

Deep sea fishing.....

Når nu man kan sidde med en gammel mauritiansk fisker og hive den ene fisk efter den anden op i hans lille fiskerbåd, så er der vel fiskegaranti, når man betaler spidsen af en jetjager for at tage på Deep sea fishing midt ude i det indiske ocean? Næe, det er der ikke.

Til gengæld dansede delfinerne rundt om båden, hvilket var en kæmpestor oplevelse midt ude på havet.  Og jeg lavede et 4-timers langt show i hvorfor landkrabber ikke skal ud på havet.  Jeg var ynkelig, ynkelig og ynkelig, kastede op, og klamrede mig til rælingen i stort set samtlige 4 timer på båden.  Nåede dog at indtage en sandwich,  inden vi kom ud på de store bølger, så jeg lige havde lidt at kaste op af!!!!

50deed283da9c29122012.jpg

Ikke nok med at jeg udstillede min ynkelighed ved at hænge ud over rælingen, så kom der på et tidspunkt et tropisk regnvejr ind over os, så jeg samtidig blev piv-våd af regn og bølger der skyllede ind over os.  

Men der var ingen Blue Marlin eller andre store fisk der gad at bide på krogen, så drengene gik og jeg kravlede i land uden fisk.  STORT ØV! Fisk eller ej, så tror men jeg alligevel det var en stor oplevelse for drengene - for det var vildt, derude!

4 timer efter vi var gået i land, kastede jeg stadig op, så maven var renset godt ud.  Den enste der ikke var mærket af de store bølger var Dennis, hvilket var heldigt, for jeg havde intet overskud.

Heldigvis havde vi disponeret dagen godt, da turen på havet først startede klokken 13.00. Vi havde så hele formiddagen til at tage turen igennem Mauritius' nationalpark, hvor vi så vilde aber, vandfald, bjerge og jungle. Vi kørte igennem de grønneste te-plantager, hvor kvinder gik med store kurve på ryggen og høstede de grønne teblade. Vi var inde i et hinduistisk tempel, hvor kvinder, mænd og børn var samlet, iklædt deres fantastiske farverige klædedragter.  Og vi så dem gå ned til søen med små offergaver som de satte på store bananblade og satte dem på søen, med små lys tændt.  Det var smukt og fredfyldt.  

50deeca7ea6cd29122012.jpg

50deed93588c629122012.jpg

50deecce048e229122012.jpg

50deed6ad102829122012.jpg

Vi kørte gennem de fattigste landsbyer med faldefærdige huse, små boder med ananas, papaya og mango, og børn, høns, cykler og mennesker der alle ser ud til have god tid til det hele.  Der findes et væld af disse små byer og de ligner alle hinanden og har fine franske navne som Belle Rose, Alma,  Mon cheri, Ma petite coeur.  Derudover har alle byerne sit eget lokale supermarked, som minder en om dårlig mini-kiosk i det indre København i sortiment og størrelse, men alle har rød Coca Cola facade og navne som Sky High Super Store eller Mega Top Shop. God blanding af fransk, engelsk og top-kitsch'et.  

50deee6ab698b29122012.jpg

En lang dag med mange oplevelser - gode og mindre gode. Sluttede med at Fru Luplau - på bedste Maude-maner - gik i seng inden middagen, så drengene måtte ud og spise alene. Så lige nu, hvor det er blevet den 29. december og klokken er 9.30, er jeg rimelig veludhvilet og klar på nye eventyr. ....tror lige jeg trækker den 5 minutter, inden jeg går ind og tjekker status hos mine drenge og tager en dyb indånding og nyder at jeg sidder her en solstol, og kigger ud over det indiske ocean.  Kan se en fisker der står i vandkanten med sin fiskestang og kan kun høre klukken fra en lille robåd der ligger fortøjret lige ud for hvor jeg sidder og så selvfølgelig vinden i blandene fra kokospalmerne. Lader lige billedet stå et øjeblik - har sikkert brug for det om 14 dages tid!!

50def01b9df7229122012.jpg

Den 27. december:

Dagens ekspedition: Ile des Cerfs, som viste sig at være en rigtig Bounty-ø.

50dc653591e5727122012.jpg

"Man skal ikke gå ned på udstyret", plejer Dennis st sige, og Lupperne havde pakket, så Jacques Cousteau ville have været stolt. En af skipperne på den båd der skulle fragte os derud, kiggede lidt på oppakningen og konstaterede at der altså kun var sand, vand og palmer derude. Men han ville da gerne sejle os ud på havet hvor der var flere koraller, og hvor vi kunne snorkle - for et mindre beløb - vel at mærke... 

Nå, det gode herude er at priserne absolut ligger i den rimelige ende, og vi fik forhandlet os frem til fair pris, og fik en 1 1/2 times tur i speedbåd, med tid til snorkling, sejlads ned af en flod med mangrove beplantning og smukke lavasten, for at ende ved et vandfald.  Super spændende tur med kolde drinks og 2 drenge som fik lov til at være kaptajn.

50dc655a8593727122012.jpg

Og skipperen havde ret, det var dømt strand og turkisblåt vand på Ile des Cerfs og det eneste drengene så i vandet på var nogle få søpindsvin, hvor vandet var dybt.  Til gengæld var der dømt ren Bounty og faktor 436, for solen bagte, så speedbådturen midt på dagen var et dejligt afbræk på en rigtig strand-dag.  

Tilbage på Mauritius, blev der bestilt Deep Sea Fishing til fredag. Spændende!

Hygge på terrassen, Dennis med sin nye ven: kortet, for turen i morgen skal jo planlægges - lige nu er der sket det utrolige at kortet har en vej, som ikke er registreret på Google maps smiley.gif).  Jeg sidder foran skærmen og nørder og drengene er i poolen.  


Den 26. december

Sidste dag på Emeraude. Vågnede til blå himmel og sol. Pakkede, afregnede og tog på stranden hvor Emil og Dennis skulle op og flyve i faldskærm.  

50dc6511470bf27122012.jpg

Måske havde Dennis i et kækt øjeblik glemt sin højdeskræk eller havde troet at Emil ikke turde.  Men hans koncentrerede blik tydede på at han ikke skulle vende et eller andet i hovedet inden afgang.  De havde en super tur, og jeg var helt misundelig over ikke at have fået den oplevelse.  Men den må jeg have til gode.

50dc64bf3379427122012.jpg

50dc64d7c9e1c27122012.jpg

Efter endnu en afsked med venner fra hotellet tog vi om eftermiddagen videre til vores nye hjem Tropical Beach. 10 skønne dage rigere og en ekstra Budda til Fru Luplau, som lovede at slæbe den selv...vi får se!

50dc64796c2db27122012.jpg

Igen en varm velkomst.  Fint værelse - dog uden top-placering, og så lugtede der af røg.  Fru Luplau måtte derfor tilbage i receptionen med hænderne i hoften.  Resultat: et stk. opgradering til første række mod havet og en kæmpe undskyldning.  Undskyldningen var helt lige meget, vi var ovenud tilfredse.  

Den 25. december:

Vågnede til regn og gråvejr.  Ja, er det ikke bare dejligt julevejr, sagde en af tjenerne. Og jeg tror faktisk han mente det.  

Det var i hvert fald vejr til total afslapning, en times massage til Dennis og mig. Spil, spil, spil til drengene, besøg af hotellets julemanden med gaver til alle børnene og en enkelt tur på stranden, hvor Emil selvfølgelig trådte på et eller andet og skar sig, så Det lille apotek måtte frem.  


Den 24. december:

God jul, sagde Lucas da han vågnede.  Lige præcis den 24. december er det altså lidt mærkeligt at vågne op til 30 graders varme og et fremmed land, når man egentlig godt kan lide de danske juletraditioner.

50d9ec9538c2a25122012.jpg

Turen gik til Port Louis for at  handle lidt.  Lucas der nu for anden gang lever primært af ris og brød, ønskede sig en burger til jul, så efter at have tømt en sportsforretning for t-shirts's og badetøj, måtte vi besøge øens MacD.  Havde det ikke været højlys dag, havde vi nok troet vi var med i en dårlig jule-gyser, for der gik en sort julemand rundt derinde med en hvid maske, der var 3 numre for lille.  Derudover lignede der at man havde trukket i den, så ansigtet var helt forvredet.  Når nu je sidder og tænker på det, har jeg ser en film engang, hvor en bankrøver røvede en bank, iført et kostume der mindede meget om det.  

Hvis der var 30 grader udenfor, føltes der som om der var 40 derinde.  Men Lucas fik sin burger, som smagte GODT.  

Jeg fandt desuden det grøntsagsmarked, som jeg havde set og læst om derhjemme. Det var stort, selvom Lucas SLET ikke forstår at jeg synes det er sjovt at gå rundt i varmen og kigge på grøntsager.  Det er nok også lidt mærkeligt.  Dennis og jeg fik vist hedeslag og gav drengene lov til at købe en tromme hver, som vi så havde glæde af hele vejen hjem i bilen, hvor der blev øvet på en Milou heppesang med Mauritius-trommeslag.  

50d9eb83101ee25122012.jpg

Hjemme igen, var de ved at gøre klar til den store julemiddag.  Faktisk så det meget fint og festligt ud i restauranten.  Vi legede pakkeleg på værelset, så drengene fik nogle gaver - det var jo jul.  

I baren forsøgte 2 sangere at synge julesange til et musikanlæg.  Det er jo jule-karaoke, konstaterede Emil tørt.  Men det var nu meget hyggeligt at sidde med en øl, og lytte til deres sang, da de endelig fik skruet så meget ned for anlægget, at man faktisk kunne høre hvad de sang.  

50d9ee7223e2a25122012.jpg

Skøn middag - det var bare ikke dansk julemad - men vi hyggede.  Der blev spillet god julemusik, men der manglede alligevel noget.  Vi er vist alle 4 blevet en oplevelse rigere, men tror nu nok vi holder jul i DK næste år. 


Den 23. december:

Hr. og Fru Luplau på fælles løbetur på stranden.  God - og varm - oplevelse.  Dagen var startet.  Hvor tidligt står solen dog op på Mauritius?

Jeg skulle nok vise dem at jeg godt kunne styre en ATV 'er.  Dennis sagde ikke noget, men jeg var slet ikke i tvivl om at han satte et lille spørgsmålstegn ved mine evner på det område. Jeg havde sat mig for at jeg ikke skulle være stopklodsen for en sjov dag for drengene med fuld fart og hestekræfter.  

Vi havde booket 2 ATV'er og planlagt en tur op i bjergene med en guide.  Ved ikke helt hvad jeg havde forestillet mig, men måske havde jeg forestillet mig at ankomme til et mandehørme-sted med afbrændte dæk og mænd i kedeldragter.  I stedet ankom vi til det smukkeste sted, og blev modtaget med en kold drink og udsigt til den smukkeste natur. Emil havde håbet han fik lov til at køre, men det var helt udelukket.  Man skulle være 17, for at få adgang til førersædet, så han måtte om bag moderen.  

50d9ea66d1d1c25122012.jpg

Jeg bestod optagelsesprøven og så gik turen ellers af sted ud over stepperne. Det var så her at jeg kunne konstatere at mine ellers så smarte solbriller, ikke egnede sig som beskyttelsesbriller, for sandet føg direkte ind i øjnene på mig og jeg kunne intet se.  Vores guide havde hurtigt fornemmet en vis kærlighed for fart hos Dennis, så han havde sat farten op, hvilket Dennis og Lucas selvfølgelig også gjorde.  Det var meningen at ATV nummer 3 skulle følge trop, men selvom jeg krampagtigt trykkede på speederen, så det føltes som om min tommelfinger var ved at falde af, sakkede vi længere og længere bagud.  Emil forsøgte at opmuntre til mere fart. Kom nu, mor.  Kom nu, mor.  Naaaajjj, mor, så tryk dog på den speeder, det er piiinligt!!!  

Heldigvis gjorde vi et kort stop, hvor jeg fik hevet solbrillerne af, fik lavet en hurtig ombytning med Lucas, og så var jeg klar.  Fantastisk - så enkelt kan det beskrives, nu hvor jeg kunne se igen.  Naturen var helt, helt fantastisk, det var super sjovt at fræse op ad de smalle bjergveje, ud af stier langs markerne med sukkerrør og til sidst ende på toppen med den smukkeste udsigt over øen og Det Indiske ocean. Selv Emil måtte indrømme at jeg fulgte godt med og Lucas havde en fantastisk tur bag på hans far. 

 50d9eacec795c25122012.jpg

Da vi nåede tilbage, fik Emil endelig lov til at prøve kræfter med maskinen, med instruktøren bag på.  Cool.  

50d9ea46f284925122012.jpg

Tilbage igen, alle 4 nu orange af støv fra sandet, fra top til tå.   Over en cola i skyggen på terrassen, fik vi  lige talt turen igennem og kigget på billederne som blev taget.  God oplevelse for alle og en lille ATV ræser blev født i mig til Dennis store overraskelse.  

Igen en aften på stranden med hygge, leg, fodbold og min gode bog "Safrankøkkenet" indtil det blev for mørkt og middagen og baren kaldte.


Den 22. december:

Vi har glemt vores GPS, så Dennis har købt et kort over Mauritius. Et VIRKELIG godt kort, som kan studeres i virkelig lang tid og som har virkelig mange gode detaljer og Dennis er virkelig glad.

Kortet dannede dermed grundlag for dagens ekspedition.  Dennis havde nemlig for sit indre billede set jungle, bjergbestigning og udsigt over hele øen, da turen blev lagt. Og vi fik alle ordre på at tage gode sko med :0).

450984172.jpg  

Altså....vi fandt nogle helt vildt smukke udsigtsposter, men turen i junglen, endte midt i en sukkerrørsplantage, hvor en flok bønder, måbende kiggede på den bil, indeholdende 4 blege danskere, der dukkede op på den smalle sti mellem sukkerrørene.  

1423774903.jpg

Da Dennis stiger ud for at høre om vejen til toppen af bjerget, kigger de på ham, som om han er faldet ned fra månen. Dennis kommer tilbage i bilen (han har nu afløst sit vinduesvisker-show med konstant at tage venstre dør, hvor co-driveren sidder - hvilket er til temmelig stor morskab for resten af selskabet, for han opdager det først, når han nærmest sidder på skødet af mig) Dennis konstaterer blot, at de nok ikke er lokalkendte.  Det er der åbenbart ingen af de lokale, vi spørger, der er, for ingen har hørt om den vej, på Dennis kort, der fører derop, og til sidst giver vi  (læs Dennis) op.  Vi tager derfor på marked i en lille landsby, som ser ud til at være en lørdagsudflugt for hele familien, klædt i deres bedste tøj.  Akryl-måtter er det nye sort på Mauritius. Måtte-manden har i hvertfald stor succes med måtte-salget denne lørdag.  Batteri-manden har ikke så meget gang i salget, men det er måske ikke lige sæson for det!

297887544.jpg

Tilbage på hotellet, står resten af dagen på strand, pool og hygge.  

Lige nu spiller drengene fodbold på stranden.  Klokken er 19.00.

1514866377.jpg

Det er jo lørdag, så rundt omkring kan vi se grillene blive tændt.  Når man bor på Mauritius, bruger man åbenbart lørdag aften på stranden. Der er en der spiller guitar, så der er virkelig hyggeligt det her.

Aftenen sluttet med en omgang 31. som slutter med at drengene må konstatere at deres far skulle have husket brillerne, for han tager konstant fejl af klør og spar....Gamle -dejlige - mand!




Den 21. december:

Undskyld , Emil og Lucas.  Kan godt se at det ikke ligefrem er det I forbinder med ferie, når I bliver hevet op klokken 7.00 om morgenen fordi jeres 2 damp-forældre synes at NU skal hele familien ud og løbe sammen.  Havde ikke lige tænkt over at børn sikkert ikke lige synes det er fedt at løbe i 30 graders varme, med en mor der er ved at dåne over udsigten og en far der helst vil spurte.  MEN SÅ ER DET PRØVET!

Verdens bedste strand 2011 ligger på Mauritius, så den måtte vi opleve, og da det både begynder at fungere for Dennis' venstrekørsel og hans co-drivers kortlæsning, ja, så lå den faktisk ikke så langt fra os.  

831302925.jpg

Fantastisk flot og vel-friseret med en enkelt række liggestole i vandkanten.  Og tip-top service.  Sandet blev simpelthen børstet af liggestolen, når man gik en tur i vandet. Måske lidt for vel-friseret til os, egentligt!  Og vores egen strand var nu også helt OK i forhold til verdens bedste, konstaterede vi. Dagens højdepunkt var da der kom en båd ind, lige der hvor vi lå. Den havde været på Deep sea fishing, og de havde rejst et flag der viste at der var fanget en Blue Marlin.  De blev modtaget med klapsalver og en skare af folk der måtte se fisken.  Sjovt at iagttage.  

1901433840.jpg

Dagens  anden højdepunkt var en gammel indisk dame der solgte ananas, smykker og alt muligt andet. Hun havde slået sig ned lige bag os og var flere gange ovre hos os for at forsøge at sælge noget. Eller det vil sige, hun forsøgte at diktere hvad vi skulle købe, for godt nok forstod vi ikke en brik af hvad hun sagde, men vi var ret sikre på at det hun sagde, ikke var pænt.  Øjnene lynede og hun nærmest spyttede ordene ud af den næsten tandløse mund, da vi sagde nej tak!  At Dennis og Emil så købte ananas hos en af hendes konkurrenter, gjorde ikke hendes raseri mindre.  Efter dette forræderi, skældte hun os højlydt ud, hver gang hun passerede os.  Men det var helt udelukket, at vi nogensinde kunne spise hendes ananas, for hun var så beskidt, at hun skulle desinficeres inden vi måske ville overveje det.    

38476485.jpg

Mauritius er meget kontrastfyldt.  Det ene øjeblik står vi i en lille landsby, hvor man bor i faldefærdige huse, og hvor livet leves på vejen. Man handler ind i små boder, hvor man kan købe grøntsager, fisk, kød og al mulig skrammel som hænger under tagene.  Alle de små byer har præg af at mange nationaliteter bor sammen. Vi ser indere, afrikanere, maurier og kinesere, så det er et virvar af farver, forskellige klædedragter, dufte og indtryk der møder os. Når vi kommer lidt væk, og nærmer os turistområderne, så er der shopping malls, hvor der står gospel-kor og synger julesange og der er opvisning i basket Ball og fodbold.  
Nå, men begge dele er jo skønt - kultur og shopping på samme dag!!



Den 20. december

Endnu en dag i paradis - hvor der liiige blev skruet lidt mere op for varmen,  for der var INGEN vind, Den ekstra varme fik også Dennis til at trække mine 3 cardigans frem fra skabet, for lige at høre hvorfor de skulle med i kufferten (tror jeg bare lader de 2 uldne tørklæder ligge nederst i kufferten)

Dagen bød på total afslapning ved poolen og stranden. Leg med de nye venner og en times massage til Fru Luplau i spa'en, mens Hr. Luplau fik arbejdet lidt på mobilkontoret.

Pludselig var der to onde forældre der kom i tanke om de der lektier der skulle laves, så drengene lavede en omgang matematik - og så var de onde forældre tilfredse.  

4 dage til jul. Og så skulle der pyntes på det ellers så fine hotel - Big time pyntning! Grim, grimmest og så en julepyntet palme - det kan vist ikke blive mere kitsch'et. Men Lucas blev inspireret, og da vi skulle i bad om aftenen, dansede vi alle rundt på værelset til "det er risengrød" og "all I need for Christmas", for Lucas havde lagt julemusik på telefonen.  



Den 19. december

En stille morgen, hvor familien sov og jeg tog en tur på stranden.... med min nye ven den herreløse hund!!!

Mauritius er virkelig et lille stykke paradis på jorden: varm, luftig, grøn og med de smukkeste strande der tager pusten fra mig hver gang en ny lille bugt viser sig.  Jeg føler mig så heldig at opleve alt dette - og så midt i december...

Nå, nu kan man jo ikke sove hele dagen, alle drengene skulle op, der ventede jo pandekager, omelet og frisk frugt til morgenmad.  En lille fugl fik sig en godbid af en af Emils pandekager, så den må have fået sit sukkerbehov dækket, for den var dækket af et vinterlandskab af sukker.

Dagens første tur var ud på havet med en"glass bottom" båd, hvor der blev snorklet ude ved korallerne.  Dennis hopper selvfølgelig direkte ned og skærer foden på en koral, så jeg er ved at trække mit rejse-medicin -skab frem, men det bliver hurtig glemt , da fiskene bliver fodret med brød og derfor blev mangedoblet i løbet af kort tid.

Om eftermiddagen tog vi ud med en lokal fisker og håbede på den store fangst. Drengene satte sig klar, men måtte ikke starte uden en bøn, så der blev bedt til den store havgud.  Derefter gik de i gang, og heldigvis havde både Lucas og Emil mere held som fiskere end deres far. Begge drenge kom i land med en fisk der skulle på middagsbordet.  Den ene hos os og den anden blev givet til vores nye ven, fiskeren. Det største drama på båden var da Emil trækker en mindre fisk ind, som har tydelige bidemærker efter en Barracuda. Samtidig står Dennis og kæmper med hans stang og en større fisk. Efter drama og kamp får Dennis hevet linen op, uden fisk.  Men efter at have kigget på krogen og linen kan vores fisker konkludere at Barracudaen nok i første omgang var på jagt efter Emils fisk, hvorefter den bider på Dennis krog.  Ærgerligt at den nåede at bide linen over.   Det havde været stort med en Barracuda-fangst.  

1995139326.jpg



























En gang om året passerer hvalerne forbi Mauritius, så kan man fra kysten se dem sprøjte med vand.  De bliver 1 til 2 dage, så skal de videre på deres vej.  Sidste år strandende en kaskelothval ud for netop den kyst hvor vi bor. De forsøgte at redde den, men inden for revet var der for lidt vand til den,  så den endte sine  dage som Valborg.  

Det er ret afstressende at bruge de sene eftermiddagstimer på vandet med en fiskestang i hånden, når det eneste man skal koncentrere sig om er at fange en fisk og høre på fiskerens historier fra det store hav.  Og selvfølgelig så lige returnere med at par historier om vikingerne, som han var helt fascineret af.  

Tilbage på land, stillede Emil op til fotografering.  Det gad Lucas ikke, men Emil stillede gerne op på stranden til et tjekket billede af dagens fangst. Storsmilende på første billede, rædselsslagen på det næste, for fisken tømte lige mavens indhold ud over armen på Emil.  

Kokken blev kaldt frem og Lucas fremhævet som dagens kaptajn, fordi det var hans fisk vi skulle spise.  Og den smagte rigtig godt.  

"Do you wanna play table tennis" spurgte Emil 3 drenge, som viste sig at være fra UK og Sydafrika, og så var der skabt en god kontakt til drengene på hotellet. Og god sprogtræning, tænkte moderen.



Den 18. december

Havde sat vækkeuret, for nu skulle vi alle 4 starte dagen med en løbetur. 20 minutter efter uret ringer, står  jeg alene på stranden med løbeskoene på - resten af familien sover sødt og var slet ikke i humør til en aktiv tur langs vandet.   

1592796982.jpg















Til gengæld får jeg følgeskab af en herreløs hund.  Troede jeg havde lagt min angst for underernærede herreløse hunde på hylden, efter Milou var kommet ind i vores liv, men det havde jeg ikke. Derfor bliver det til en omgang interval træning ( taktik # 1: jeg løber helt stille og så finder den nok en anden at genere... taktik # 2: hvis nu jeg spurter, kan den ikke følge med mig) Min taktik virkede ikke, men til gengæld havde en flok lokale rengøringsdamer fået morgenunderholdning til arbejdet, kunne jeg konstatere! På et tidspunkt tror jeg at jeg har rystet den af, men den er lige bag mig og da jeg vender mig om for at se efter den, kommer jeg til at sparke til den.  Ingen gang det, fik den til at vende om. Den fulgte mig helt hjem.  

Lucas havde aftenen før beskrevet hans første feriedag således: spise, sove, spise, sove, spise, sove og lidt leg.  Og det kunne Hr. og Fru Adventure-ferie, ikke have hængende på sig, så i dag skulle der ske noget! Og det gjorde der, fra det øjeblik vi sad i bilen.  Vinduesviskeren kørte lystigt afsted, Dennis skulle bakke bilen ud på vejen og i panik kunne ingen af os huske i hvilken siden af vejen man måtte køre.  
Målet for køreturen var Port Louis, som er øens største by. Co-driveren var ikke blevet bedre, så det gik lidt frem og lidt mere tilbage.  Men jeg må sige til mit forsvar at skiltningen var virkelig, virkelig dårlig.  

Port Louis var varm (35 grader), heftig og crowded, så Lucas fik et flash back fra Cambodia, da vi stod midt på markedet, og mente at vi var de eneste turister overhovedet (dårlig karma i hans verden) Vi vendte derfor næsen mod havnen og spiste den medbragte lunch box, som vi havde fået med fra hotellet.  Efter en kort status, konstaterede vi, at det var en spændende by, men resten af den måtte vi have til gode til en anden dag, hvor vi havde vænnet os til varmen, mennesker der kigger, lugtene og alt det andet, som kan virke lidt overvældende når man er 10 år.  

Derfor var poolen og hotellet trygt og dejligt at komme hjem til. Med sodavand og lidt chips, dykning, leg og ballade til solen gik ned.  



17. december:

Et par hvide fødder i klipklappere med direkte kurs mod Det indiske Ocean - ferien er for alvor startet...

595773084.jpg















Efter 12 timer i fly, nogle timers søvn på et lufthavnshotel i Dubai, et par timers kørsel i mørket på Mauritius føles vandet ekstra skønt, sandet ekstra blødt og udsigten ubeskrivelig fantastisk.  

2 dage før - næsten ude ved lufthavnen i København - kom Dennis i tanke om at vores pakning var mangelfuld - vi havde glemt drengenes julegave.  Min far, som sad bag rettet, forbarmede sig, og tog turen tilbage: Kastrup til Rødovre (efter nøglen), videre til Skovlunde og så tilbage til Kastrup, så drengene kunne få deres gave juleaften.  Men så var vi også klar...

Måske var flybilletterne med Norwegian billige, til gengæld er var det kun retten til at bruge toiletterne, der var gratis ombord på flyet, så Dennis' kreditkort var på 6 timers overarbejde, for drengene mente de skulle hele fly-menuen igennem. Efter 6 timers flyvetur, kørte alt i Dubai's lufthavn på skinner, så vi nåede at få nogle timers søvn på et lufthavnshotel, inden vi hastede videre mod Mauritius.  Men drengene var nærmest bevidstløse af mangel på søvn.  

Ombord på et Emirates fly næste morgen, steg serviceniveauet ca. 100%.  Og fremme på Mauritius kom vi hurtigt ud i vores udlejningsbil.  Lidt for hurtigt, fandt vi ud af efter 20 minutters kørsel, for ude i lufthavnen stod en franskmand tilbage, der syntes at indholdet af hans kuffert ikke passede med det han havde pakket ned - så han ringede til Dennis og vi vendte kareten for at bytte kuffert.  Tilbage på motorvejen, undrede Dennis sig over at kort-holder Tanja ikke lige kunne finde nogle af de byer der burde være på kortet og at havet var på den forkerte side!! Efter en lille status, kunne vi konstatere at vi kørte i den stik modsatte retning af hvad vi skulle, hvilket vi havde gjort et pænt stykke tid,  så kareten blev vendt igen.  Problemet var nu at det var ved at blive alvorlig mørkt, og uden nogen form for belysning på vejene, kørte vi forkert - mange gange. Ud over det, er der venstre-kørsel på Mauritius, så hver gang vi skulle dreje, satte Dennis vinduesviskeren i gang, hvilket jeg syntes var sindssygt morsomt - hver gang.  Dennis syntes kun det var sjovt den første time!!

Nå, men kort-holder Tanja fandt sit godt skjulte navigations-gen frem og til sidst dukkede Emeraude Beach frem i horisonten.  Dejligt værelse, dejlig sen middag og et spil Sequence på sengen inden vi alle  - grønne i hovedet af træthed - kastede os i seng og vågnede 11 timer efter.  

Efter at have dyppet de hvide tæer i vandet, startede så første rigtige feriedag, med vand, sand, læsning, frokost, pool, spil, hygge.  Lige nu er klokken 18.30 og Lucas og jeg slapper ved poolen, mens Dennis og Emil spiller fodbold.  Det skal nok blive en god juleferie.  

 
Panel title

© 2017 luplau

Antal besøg: 841

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,36953711509705sekunder