Luplau - Tanja's dagbog
Jan
26
2012

Den 23. til den 26. januar

Saa fik ferien alligevel en ende - selvom det ikke virkede saadan i lang tid.

Det er torsdag aften og om lidt gaar vi over og spiser middag for sidste gang her paa Golden Buddha.

Det har paa alle maader vaeret helt fantastisk her. Vi er kommet saa langt vaek fra alting som vi havde haabet. Selv internettet - derfor ingen opdatering foer i dag, hvor jeg helt ekstraordinaert fik adgang.

4f32c2318f1ac08022012.jpg

I dag har vi vaeret paa snorkel- og dykketur. Lucas og jeg snorklede og saa fantastiske fisk i alle stoerrelser og Dennis og Emil var paa dykkerholdet. Min store dreng var nede paa 12 meters dybde. VILDT.

4f32c10b83af008022012.jpg

Paa alle maader en fantastisk dag. Det var dog meget deprimerende at se hvordan tsunamien og den globale opvarmning har oedelagt korallerne. Hvor de var foer  havde alverdens smukke farver, er der nu helt graet. Emil og Dennis kunne dog fortaelle at korallerne laengere nede stadig er intakte. Men trist, trist, trist...

De andre dage har budt paa rigtig meget strand. Med ingen mennesker...

Aberne har ogsaa faaet besoeg flere gange. De har heldigvis ikke vaeret i vores hus.

Vi har besoegt 2 af de 3 landsbyer der er paa oeen.Tsunamien fjernede en af byerne fuldstaendig. Lions Club sponserede 200 nye hvide ens huse. Kun 24 er beboede, for stort set hele landsbyens beboere doeede og ingen toer bo der nu. Saa det var en spoegelsesby. I forfald.

Drengene byggede deres egen toemmerflaade. Den holdt - nogenlunde. Men kunne ikke klare at transportere moderen til den modsatte strandbred.

4f32c1cdb4c6708022012.jpg

Vi har set skildpadde spor i sandet og vi har fanget krabber...og haft det godt, godt, godt.

Slut herfra. Lucas er utaalmodig. Myggene er sindsyge, saa nu skal jeg over og nyde en sidste drink her i dette lille paradis - jeg kan kun anbefale alle at tage et smut forbi.

Tanja

 

 

 

Jan
23
2012

Den 22. januar

Det er ret tydeligt at aktivitetsniveauet er sat VIRKELIG ned, for den står på total afslapning her. Der er derfor heller ikke de store ting at berette...

Højdepunkterne i dag bød på:

Dennis og drengene gik tidligt på stranden og kunne på nært hold se hvordan aberne hyggede sig med at spise krabber. Lige indtil en unge kom for tæt på dem og blev bange, hvilket resulterede i at moderen begyndte at hvæse og vise tænder. Og pludselig var alle aberne opmærksomme på dem. Så var det at drengene og Dennis pludselig blev rigtig sultne og synes det var tid til gå over og spise.

4f1d1e52e448b23012012.jpg

Vejret var rigtig godt i dag, og derfor blev der brugt mange timer på stranden og i vandet. Selv fru Luplau var med til at surfe på bølgerne. Ret sjovt, faktisk. Men efter 1/2 time i vandet kunne jeg fylde en sandkasse med det sand jeg tømte ud af bikinien.

Dennis havde set på et kort at der lå en fiskelandsby for enden af vores strand. Den besluttede vi os for at gå til langs vandet. Vi gik, og vi gik og vi gik. Da vi havde gået i en time og Emil mente at knoglen i hans fod havde forskubbet sig på grund af det hårde slid i sandet, besluttede vi at vende om. Tænk at man kan gå så lang tid på den fedeste strand uden at møde et eneste mennesker. Det eneste vi så var palmer, tusindvis af små krabber der farede over sandet og nedfaldne kokosnødder.

Vi besluttede at vandreturen langs stranden måtte være dagens motion og fejrede det med cashewnødder og øl på stranden mens vi så solnedgangen. Hvordan skal vi dog nogensinde komme tilbage til virkeligheden igen...

Jan
23
2012

Den 21. januar

Vågnede til en stille morgen, stadig med lidt regn.

Efter morgenmaden brød solen heldigvis frem, og så måtte vi ud og se hvor vi var landet. På en paradis-ø med de smukkeste strande uden mennesker. Tiden gik med at spille bold på stranden, bade og kigge på muslinger. Tænk at 4 mennesker kan bruge så lang tid på at studere en krabbe der har bosat sig i et sneglehus. Og følge den, for at se hvor den er på vej hen.

4f1d1b64b9e4c23012012.jpg

Nå, vi fik da også bestilt dykke-introduktion til Dennis og Emil. Og snorkel/ dykke-tur til os alle.

Og spurgt på en fisketur med en lokal fisker.

Efter en fantastisk frokost, gik alle drengene til Monkey Hill, men fik ikke set flere aber. Jeg fik færdiggjort min 2. bog. Og så fik både Dennis og jeg massage af drengene....i rigtig lang tid, for bagefter ventede lektierne nemlig.

Lige nu sidder vi i det fælles Club House og får en drink inden middagen. Og fejrer at Jytte bliver 60 i dag.

Jan
23
2012

Den 20. januar

Kontrast

Vi ankom efter 3 timer i bil og 2 timer i longtail båd til Koh Phra Thon. Vi sad på båden og sejlede længere og længere ud på havet og kunne kun se vand og øer med hvid sandstrand, palmer og jungle. Og det virkede bare ikke som om vi nogen sinde skulle finde Golden Buddha. Men pludselig var der en lille bugt, som vi sejlede ind i og vi kunne se en Landrover der kørte mod båden. Vi var fremme og kunne hoppe ned i vandet, mens et par mænd bar vores bagage ind på land  til bilen.

Inde på land, blev vi mødt af den første abe, der slendrede fuldstændig upåvirket forbi os på stranden.

4f1d1813c2dc623012012.jpg

Vores hus ligger i første række mod stranden. Der er i alt 28 huse på Golden Buddha. Alle individuelt opført. Og alt foregår udendørs - så tak for myggenettene!. Vores hus er et pælehus og består af 2 værelser og badeværelse, der forbindes af en bro. Derudover er der et udendørs køkken nedenfor og flere overdækkede terasser. Og så er strøm mellem 18 og 23. Drikkevand, som vi får i en 10-liters dunk hver dag, er regnvand.  Alt er i fin balance med naturen. Og i kæmpe kontrast til Phuket, pool, italiensk mad på hotellet og charterturister.

Der må ikke bruges lommelygter på stranden på grund af skildpadde-redderne. Æggene udklækkes om 50 dage.

Men det kan åbenbart også regne på sådan en lille ø. Og efter den første tur på stranden, måtte vi skynde os tilbage på terassen, for nu regnede det virkelig. Men så er det jo godt at vi er blevet rigtig gode til at spille kort, læse bog og tage en lille 'nap' i liggestolen.

Lucas krævede at sove sammen med i hvert fald en af sine forældre, så Emil og jeg måtte sove i børneafdelingen, under hvert vores myggenet. Der er rimeligt mørkt på sådan en ø, når al lyset er slukket. Og for at være helt ærlig, så tænkte jeg da lidt på den der tsunami der ødelagde alt på øen for 8 år siden, aber, kryb og gekkoer.  Men tænkte at et myggenet tager alt. Og faldt i søvn. Og var kun vågen ca. 23 gange. Og turde ikke gå ud og tisse. Ja, det må man jo tage med, når man gerne vil bo på en trope-ø.

Jan
19
2012

18. til 20. januar

Så blev der dømt charterferie for familien Luplau:

Super dejligt hotel - og kæmpe lejlighed.
Mad som hele familien kunne spise
Pool - hvor drengene har boet fra start til slut


4f1842d1888ca19012012.jpg

Emil fik en dykker-introduktion i poolen. Og overvejer nu om han vil prøve et rigtig dyk. 

4f18423d3c07819012012.jpg

Dennis fik tid til at pleje hans krop der er overdækket med stik eller bid. Emil talte 70 bare på ryggen!

Vi forlod stort set ikke hotellet, kun om eftermiddagen snød vi os væk og ned på stranden, hvor der var en lille strandbar, ejet af en franskmand, der spillede skøn musik og serverede gode øl. Og hvor vi fik set solnedgangen og drengene leget i de enorme bølger.

4f18432feb93c19012012.jpg

4f18428305cde19012012.jpg

Og så fik vi kørt i TUK TUK. Denne var altså en scooter, ombygget, så chaufføren mente at det var forsvarligt at vi alle kunne komme på. Hvilket det absolut ikke var, så Dennis og jeg sad begge og bandende over at vi var taget med ham. Men vi kunne ikke komme af, for det gik først op for os begge, da vi var på en stor vej, hvor det gik voldsomt op af bakke og der konstant var skarpe sving - nå, vi klarede den - og så var det prøvet!

Og som på alle charter-ferier er der også de der vildt irriterende personer (speciel kategori af andre gæster), der især generer Dennis med deres dårlige opførsel. Men så har vi lige lidt ekstra at snakke om.

Og så er der lige den der med at alle kaster håndklæder ud på liggestolene tidligt om morgenen, for at reserverer. DET synes vi er SÅ latterligt, og det gad vi så ikke. Hvilket resulterede i EN ting, nemlig at vi hver dag fik den dårligste plads ved poolen.

Drengene synes at dette hotel er VERDENS BEDSTE. Og vi har derfor gjort en del ud af at fortælle dem, at det, vi i morgen skal ud til, er helt helt anderledes.....naturligt. Og så håber vi at de kan lide det efter 3 dage med is, pool, pommes frites og vandruchebane...


Jan
17
2012

Den 17. januar

Cambodia - dag 2

Vi startede dagen med at besøge byens skole, hvor der går 200 børn. Fra 1. til 12. klasse. Enten går man i skole fra 7.30 til 12 eller fra 13 til 16.30. I en klasse kan der være elever fra flere årgange. Den klasse vi besøgte, havde elever fra 6 til 12 år. De havde matematik, men rejste sig op og sang en sang for os, da vi kom ind. Igen virkede alting meget fattigt og der var virkelig mange børn i klasserne. Skolen lignede mere en faldefattig barak end en skole. Der var i hvertfald ingen legeplads eller fodboldbane. Bare rød, tør jord, masser af høns og glade børn.

4f15a41f9b76117012012.jpg
På besøg på skolen i Koh Kong

4f1839a200bbe19012012.jpg
En af de små piger på skolen

Dagen i Cambodia sluttede med et par timers sejlads i speedbåd gennem Mangrove junglen. Vi var virkelig langt inde i junglen, da vi blev stoppet af en kontrolpost, der skulle vide hvad vi skulle her. Vores skipper kunne bagefter fortælle at det er kineserne der kontrollerer området, da de bygger et kraftværk dybt inde i junglen, der laver strøm fra et stort vandfald, hvilket er helt i overensstemmelse med myndighederne. Det er dog ikke i overenstemmelse med myndighederne at de samtidig fælder mangrovetræerne, hvilket er forbudt i følge Cambodiansk lovgivning. Derfor bliver alle der vover sig dybt ind i junglen kontrolleret. Seiha kunne desuden fortælle at området stadig er fyldt med landminer fra Pol pots tid. Spændende!

4f183a8d0e26019012012.jpg

Efter en times sejlads besøgte vi et vandfald, og så måtte fru Luplau ufrivilligt igen sørge for dagens muntre indslag. Jeg formåede nemlig at falde i et mudderhul på vej til vandfaldet, og fik et full-body mudderbad. Jeg gled simpelthen, og satte mig derfor midt i mudderpølen og var virkelig smurt ind i mudder. Suk, hvor er jeg bare for irriterende klodset!!!!. Nå, mens de andre morede sig med at bade i vandfaldet, vaskede jeg tøj rent for det værste mudder.

4f183b2c8a5af19012012.jpg

Dagen i Cambodia sluttede med en køretur, hvor vi fik talt med Seiha om Cambodia og hvordan vi kan sammensætte en ny tur til Cambodia,  for det er et meget spændende land. Jeg er sikker på at der vil ske rigtig mange ting de næste år. Det er meget tydeligt at kineserne ser mange muligheder her, flere steder skyder store fabrikker op. Vi oplevede en meget stor forskel i forhold til Thailand. De ved ikke rigtig hvad de skal gøre med turisterne, i hvert fald i den provins vi har besøgt. Seiha kunne desuden fortælle at det først er de seneste år man er begyndt at dyrke jorden. Det var simpelthen ikke muligt før på grund af landminer. Kun på grænsen indtil Thailand beholder man store områder med landminer. "De skal nemlig ikke tage mere af vores jord", sagde Seiha, "men ellers har vi ikke problemer med de store naboer" sluttede han.

Nu er det blevet aften. Klokken er 23.00 og vi er tilbage i Thailand og har lige checket ind på vores hotel i Phuket. Allerede i lufthavnen kunne vi se at dette nok er en turistfælde, men hotellet er fantastisk. Der er lige præcis den pool, som drengene har sukket efter, de er allerede i poolen, selvom det er sent... Så det skal nok blive sjovt de næste par dage, inden vi slutter på Koh Phra Phong i næste uge.

Jan
17
2012

Den 16. januar

Cambodia - dag 1

Farvel til Koh Mak og 6 virkelig afslappende og skønne dage, hvor vi kom rigtig ned i tempo.

Efter en tur med speedbåden ind til fastlandet, kørte vi til den Cambodianske grænse. Og vi var da en smule spændte på at skulle krydse grænsen, for den bliver åbenbart åbnet og lukket hele tiden, fik vi af vide.

Det gik nu meget nemt, bare man har dollars nok til at betale de mange forskellige instanser.. Først skal bagagen over grænsen, så står der en læge der tager ens temperatur, dernæst skal passene afleveres og stemples 50 gange, der skal tages fingreaftryk og tages billeder og til sidst skal man have visum. Og hver gang ind i en ny kø, og en ny skranke og et nyt rum. Og hver gang skal de lige have nogle penge. Ingen taler engelsk, men de skal alligevel  nok få fortalt at NU skal du betale. Samtidig havde Dennis travlt med at holde øje med bagagen, der stod midt på gaden hos en Cambodianer, indeholdede alle værdierne og "Det Mobile Kontor".

Der var lige tid til at checke ind på hotellet og spise frokost og hoppe en tur i poolen, inden vi skulle mødes med Seiha, vores guide de næste 2 dage.

Befolkningen i Cambodia er primært budister,  men 20% er muslimer. Ikke langt fra vores hotel - ca. 10 kilometer derfra,  besøgte vi en muslimsk fiskerlandsby. Allerede da vi parkerede bilen og steg ud, vidste vi, at vi nu skulle ind i en helt anden verden. Her stod tiden stille, næsten da, for mændene havde 3 fjernsyn til rådighed i kaffebaren (forbudt for kvinder), men derudover tror jeg, at de lever fuldstændig som de gjorde for 50 år siden. Vi blev mødt af denne helt specielle lugt af affald - der smides udenfor husene, tørret fisk, krydderier og mad der bliver tilberedt, blandet med 35 graders varme og støvet fra den tørre røde jord som vejene består af   - det var første indtryk!

4f18342b8a44419012012.jpg
"Hellloouwwww"

Halvdelen af landsbyen 3.700 indbyggere bor i pælehuse på vandet og lige nu bor resten på land. Men i regnperioden, bor de alle på vandet, der står nemlig min. 1 meter vand i gaderne og børnene sejler eller svømmer derfor i skole. Men lige nu består mange af vejene så af tørt, tørt, rødt jord og et virvar af høns, haner, kyllinger, ænder og børn, der løber ud og ind mellem hinanden. Foran husene sidder kvinderne og ordner fiskenet, snakker, laver mad, syr og gør andre hverdagsting. Måske ramte vi lige ind i mændenes siesta (kan man jo håbe), for umiddelbart så vi ikke mange mænd lave noget. Altså ud over at sidde i kaffebaren og spille skak og drikke sort kaffe. Jo, forresten, nogle få reparerede både.

4f1835798145619012012.jpg
Her lever man fint med affald i gaden og i vandet!

4f1835fb16ded19012012.jpg

4f1836aaaa10b19012012.jpg
Kvinden med blåt tørklæde ville bytte sin dreng med Lucas

Vi fik lov at besøge nogle af de beboere der bor i husene på vandet. Husene er forbundet med broer. Og det er altså ikke de nyeste broer, skulle jeg hilse at sige. Fru Luplau, iført sommerkjole, klipklappere og kamera, var dagens sjove indslag, for jeg fik trådt på et råddent bræt, hvorefter jeg greb fat i et reb - som viste sig at være en el-ledning - så det røg i vandet, for jeg var panisk og angst for at falde i vandet, hvor der lå affald og døde fisk (og sikkert al mulig andet ulækkert). "Det var fa... godt du ikke også havde hatten på" var Dennis' første kommentar, da jeg endelig kom tilbage på landjorden.  

4f15a36a244a717012012.jpg
Broen - hvor Fru Luplau var ved at skvatte!

En af kvinderne i huset, forklarede os at en hel familie bor sammen , og ejer en båd,som er deres indtægtskilde  Mange af af de ældste lå i hængekøjer der var fastgjort til pælene under huset, rundt om dem løb unger og høns rundt. Børnene synes det var så sjovt at råbe "Helllloooowwww" til os. Vores drenge vakte stor opstandelse hos kvinderne, med deres lyse hår og lange næser. En af kvinderne ville bytte hendes lille 1-årige søn med Lucas. "Prøv at se på hans næse" sagde hun. "Den blive jo aldrig lang og flot..", derudover var de ved at dåne, da de hørte drengens alder, de vurderede dem til at være 3-4 år ældre.  Seiha spurgte om de ikke i stedet kunne bruge drengenes far. "Nej, nej, nej, det er ikke drengens far" konstaterede en af dem. "Det er deres onkel". Dennis holder på at det må være fordi han ser så ung ud, jeg tror de synes drengene ser bedre ud end faderen...

4f18384d4281819012012.jpg

Vi tog alle derfra en stor oplevelse rigere, for vi havde alle set så meget. Hvordan man kan leve med den største fattigdom og så alligevel virke tilfredse.  Hvor primitivt man kan bo og så mange mennesker sammen på lidt plads. Vi var lidt chokeret over hvor beskidt det var. Vi vadede faktisk rundt i affald, men de har jo heller ikke en skraldemand der henter affald hver fredag. Lucas og jeg gik og talte om at vi var heldige at vi ikke behøvede at sove der.

Med hovederne fuld af oplevelser, stoppede vi ved et marked uden for vores by. Og endnu engang fik vi noget af en oplevelse. Det her var ikke Torvehallerne på Isreals plads, men et fuldstændig autentisk marked. Vi gik ned af smalle stier mellem boderne, og soppede rundt i affaldsvand. Boderne bugnede af levende fisk, nyslagtede kyllinger, kyllingeri bur - på vej til at blive slagtet, kød (med fluer), grøntsager og frugter. Igen krydret med råben og skrigen og den dårligste lugt af de der tørrede fisk. Og igen var Lucas og Emil et tilløbsstykke, især Lucas, måtte de røre ved. Til sidst blev det for meget for ham, og så måtte vi bare ud, for han kunne ikke holde ud at de greb fat i ham hele tiden. Og vi skulle desuden hjem og vaske tæer.

4f183918a3b7219012012.jpg

Om aftenen spiste vi middag på hotellet. Maden var bestilt i hotelpakken på forhånd, og det er altså lidt spændende, når man ikke helt ved hvad man putter i munden i et land hvor de ikke kan forklare hvad de serverer. Men der var vist ingen der gik helt sultne i seng. Vi fik grineflip over Emil, der åbenbart altid har troet at en BH hedder en brystbeholder. I det hele taget havde det været en sjov og kontrastfuld dag, som drengene og jeg sluttede i casinoet på vores mærkelige hotel, mens Dennis åbnede Det Mobile Kontor. Vi tabte en masse Bath, men drengene havde det skønt.

Jan
15
2012

Den 15. januar

Den sidste dag på Koh Mak

Lucas fod var god igen, så Dennis og Lucas startede dagen med en løbetur. Derefter tog Dennis lige en ekstra lille tur, hvilket i Lucas og mit univers altså ikke er en times ekstra løb, så efter han havde været væk i RIGTIG lang tid, måtte vi ud på scooteren og finde den forsvundne løber, som vi fandt en kilometer fra huset. Han var hverken blevet bidt af en hund, kidnappet eller det der var værre. Han havde bare besluttet sig at løbe øen rundt...og så burde man jo blive glad, men han fik sig - fuldstændt paf - lige en lille skideballe over at løbe så lang tid.
 
4f12b37e08a6d15012012.jpg

Endnu engang fandt vi en ny fantastisk strand, som vi brugte en dag på. Drengene snorklede, fandt de vildeste muslinger, fik indsluset fisk i små kanaler og svunget sig i tove der var hængt op i træerne over vandet.

4f12b753ee58015012012.jpg

Dennis tog sig en lur - og vågnede ved at en kokosnød faldt ned ved siden af ham. Ja, ja, ja - der er faktisk flere der dør af at få en kokosnød i hovedet, end at blive spist af en haj - så der var virkelig drama.

Drengene brugte mindst en time på at få den åbnet - hvilket ikke lykkedes, så den røg i stedet i vandet.

På vej hjem, fik jeg familien til at køre en omvej, jeg havde nemlig set en hat, som jeg da ikke kunne leve uden, så vi måtte lige fordi den ene af de 2 butikker der er på øen og shoppe. 

Tilbage på scooteren, blev jeg endnu engang bekræftet i at jeg altså ikke er den fødte scooter-kører. Jeg kunne ikke få bæstet startet, og da jeg så endelig fik gang i den, glemte jeg at holde på bremsen, så Emil og jeg fløj afsted som en raket. Jg tror ikke Emil i det øjeblik synes jeg var verdens sejeste mor... "Så du hvordan de grinede", sagde han, da vi var komme væk fra menneskemængden på mindst 6 personer. Ja, det så jeg godt, men jeg havde fået min hat - og det var det vigtigste ;o)

Det var tid til at aflevere vores scootere. Dennis foreslog at jeg blev sat af derhjemme og drengene selv kørte ud og afleverede dem (på Koh Mak gælder etiske aldersgrænser for kørsel på scootere altså ikke længere) og derfor kørte de 2 scootere afsted - den ene med ny og mindreårig chauffør. - der efter sigende kørte en del bedre en den foregående... også taler vi ikke mere om det...

Sidste aften på Little Moon. Kold rødvin i glasset, aftentemperatur omkring 30 grader og en god dag på stranden. Også dette sted, kommer vi til at savne!

Øens total-afslappede stemning er helt fantastisk. Vi gik så langt at vi fik regnet på et hus der var til salg på stranden. 800.000 kr. for et virkelig flot hus med 2 soveværelser, 2 badeværelser, pool og direkte adgang til den mest fantastiske strand - men også lidt for langt fra Skovlunde....nå, ja - det er ferie - og man har vel lov at drømme...

Jan
15
2012

Den 14. januar

Igen skulle familien Luplau ud på en morgenløbetur. Lucas fik ned af et af de 3 trin på vores trappe forstukket sit knæ, og vi var ikke nået så langt, før han blev nødt til at stoppe. Lucas og Dennis vendte så om.

Emil og jeg løb videre. Nu er det sådan at der er temmelig mange herreløse hunde i Thailand. Og de ejer vejene. Det er dem der bestemmer om man kommer forbi og om de gider flytte sig for biler og scootere.

Emil og jeg passerede den første hund - det gik rigtig godt - den var i godt humør. Men så kom vi til et vejkryds, hvor der åbenbart var 2 hunde-konger. Og de synes ikke at vi skulle passere dem. De viste tænder (så store som the-kopper) og knurrede. Og så er det her kyllingemoderen viser sig. "Øh, skal vi vende om", fik jeg vist lige fremstammet. Og det synes Emil åbenbart var en RIGTIG god idé. Så vi løb tilbage, mens Emil filosoferede om alt det han kunne have gjort, hvis bare han havde haft en anden med..... hva' var nu lige det, godt nok er jeg en kyllingemor, men at blive vurderet som om jeg slet ikke var med - den måtte jeg lige tygge lidt på.

Nå, intet er skidt, uden det er godt for noget. Vi kunne jo ikke vende tilbage til løbe-chefen Dennis efter 20 minutter, så vi løb forbi Little Moon og fandt den mest fantastiske strand. Helt øde og meget smuk. Man skulle bare ikke kigge ind mellem palmerne, for der lå alt deres plastikaffald. Skrald er åbenbart bare noget man smider i naturen her, hvilket er en gåde for os.

Efter dagen morgenmad, var det op på scooteren igen og på stranden.

Lucas - nu med ris-fobi, blev så glad, glad, glad, da de serverede burger for ham...

4f12aa83bd9da15012012.jpg 

Om aftenen var vi til Relationship Day på en af strandende. Hyggelig aften med lokal underholdning af børnene fra øens skole. Sådan lidt som at være til forældreaften på skolen, bare lidt varmere og lidt mere eksotisk madvalg.

Jan
14
2012

Den 13. januar

Snorkel-dag på havet!

Vi blev hentet klokken 9.00 og kørt til dykkercenteret, hvor vi mødtes med de andre der også skulle med og derefter gik turen afsted i båd til Koh Rai, hvor vi skulle have første stop.

Drengene har aldrig prøvet at blive smidt af en båd på det dybe vand for at opleve fiskene på nært hold, og det blev virkelig en god oplevelse for dem. Det var sjovt at høre de begejstrede udbrud der lød fra snorkelen, hvor der var rigtig mange fisk...

Ved anden og sidste stop, kunne vi svømme ind til en lille ø med en fantastisk hvid sandstrand - fuldstændig som man ser på film. Man kunne fra båden skimte et lille tempel. Det er sømændendes tempel, kunne vores kaptajn grinende fortælle.... og det var vist ikke et helt almindeligt tempel, fandt vi senere ud af. Ikke for børn og sarte sjæle!

Drengene fandt på at tage melon og ananas med ud på 2. tur. Og Lucas fik stoppet blusen godt ned i badebukserne, for han skulle ikke nyde noget af fisk under blusen... og så var de ellers klar til flere fisk. Og det kom der så. Rigtig mange thailandske fisk, kan godt lide frugt. Så vi havde det temmelig sjovt med at fodre fisk i vandet.

Tilbage på båden, fordrev vi tiden med at fotografere udspring fra dæk og tag. 75 billeder fik vi taget, nok ikke videre interessante for andre. Men her er nogle af dem...

4f110529c934414012012.jpg

4f11060e6652514012012.jpg

Vores kaptajn var en gammel engelsk hippie, der har fundet en smart fidus ved at tage turister med på snorkelture. Fidusen er at vi betaler for hans dykkerture sammen med hans andre venner, som også var med...

Efter første dyk talte han alle ombord, og nåede til 21 personer. "Hm, det var mærkeligt, var vi ikke 22 da vi startede", spurgte han, en lille smule forundret, en af de andre af hans hippie-venner. Det vidste han dog ikke noget om. Ikke hans ansvar!

Man kunne se at han gik og tænkte lidt over det, og han talte da også en ekstra gang, lagde jeg mærke til. Men 5 minutter efter, var vi alligevel på vej videre, og så var det glemt. Nå ja, han havde sikkert talt forkert første gang. Men vi kiggede alligevel alle lidt rundt, for at se om der skulle mangle en...

Efter 2. dyk talt han ikke passagererne (tænk hvis vi nu kun var 20 tilbage ;o)

Jan
14
2012

Den 12. januar

Endnu en dag i dette lille paradis, hvor tiden står stille. Og for at være helt ærlig, så har vi lidt svært ved at tage den så meget med ro, som man bare skal her.

Dagen startede derfor også med en løbetur for hele familie. Det var lidt hårdt at få benene i gang i 30 graders varme, selvom der var skyer på himlen. Vi klarede os dog igennem en halv time, og så kunne vi sætte os til morgenbordet med god samvittighed...


4f11012b632eb14012012.jpg
Morgen på Full Moon Villa

Men da der var skyer på himlen, havde vi ikke så travlt med at komme videre. Vi endte med at sidde ved morgenbordet indtil klokken 12.00, hvor vi bestilte en taxi til en ny strand på øen. Efter nogle timer med bog, fodbold, vand og strand begyndte vi at gå hjemad. Dennis tog dagens store beslutning om at leje scootere for de sidste 3 dage på Koh Mak, så vi fandt et sted, hvor han synes prisen var ok. 300 kroner for 2 scootere i 3 dage - billigt. Og man skal intet vise, for at leje dem. Men er der nok heller ikke nogen der stikker af med en scooter på Koh Mak, for hvor skal man tage hen !

Nå, den eneste hage ved situationen var at Mutter-Tanja aldrig har siddet på en scooter før. Så jeg måtte lige op og tage en prøve-tur, inden jeg sagde ok for at køre med Emil eller Lucas bag på. Men det gik .... Fru Luplau var klar!

Min lille spion Lucas fortalte mig om aftenen at Dennis flere gange på vores scooter-tur på øen, havde sagt "hvad laver hun NU" og "Tror hun at den skal løbes i gang", da jeg 247. gang sædvanlig sakkede bagud. Nå, ja - bare fordi man ikke er nogen scooter-fart-djævel!

Emil blev dårlig om aftermiddagen, så han måtte have en panodil og ned i en hængekøje og tage en en lur. I mellemtiden tog Lucas og Dennis en ekstra tur, hvilket var mere efter Lucas smag, for nu gik det hurtigt.

Da Emil vågnede, havde han det heldigvis godt igen. Men havde fået 27 myggestik på den ene balle!!!

Der bor en lille dreng i Little Moon, 2 af de ansattes dreng. Ham fik drengene leget lidt med. Sød lille fyr.

4f10fa9376faf14012012.jpg
Emil, Lucas og Rambo

Om aftenen besluttede vi at holde os til thai-maden, hvilket var en rigtig god idé - det er de klart bedre til end barbeque. Lucas synes dog ikke det er helt fantastisk. Tror måske han er ved at oparbejde et mindre godt forhold til risretter. 

Jan
12
2012

Den 11. januar

Det var altså ikke udsigten i Skovlunde vi vågnede op til i morges: solopgang, lyserød himmel og stille vand i vores lille bugt. Lucas og Emil ville ned til vandet, så jeg lagde mig i en hængekøje mens Dennis tog en løbetur. Og faldt i søvn...efter 10 timers søvn - hvad sker der lige med mig !!!!

4f0e443d90eb112012012.jpg

Dagen gik i total-slow-tempo. Badning, liggestol, bog, frokost, snorkling. Og så måtte der ske noget, det gik alligevel for langsomt for familien Damp, og vi gik 3 kilometer ind til havnen, som er en enkelt bådebro, en bar og en dykkershop. Men så nuppede vi også en taxi hjem, man skulle jo nødig blive overanstrengt.

lige nu sidder vi nede ved vandet, det er aften og bælgmørkt. Drengene spiller fodbold, men bliver hele tiden afbrudt af krabber, der er på aftentur i sandet. Dennis er på det Mobile kontor og jeg hygger med iPad'en. Vi har bestilt barbeque til i aften, det bliver nok meget dejligt med en lille pause fra ris og chili. Nå, Singha kalder... Ciao!

Kommentar: Nå, man skal ikke tro at man kan bestille barbeque på en lille strand-restaurant på Koh Mak i Thailand. Fremover holder vi os bare til thai-mad, kan vi hermed konkludere...

Jan
12
2012

Den 10. januar

I går tog vi fra Bangkok tidligt om morgenen. Vi skulle have været senere afsted, men hotellet vi boede på var simpelthen for fint til børn og klipklappere, så vi fandt ud af at vi hellere ville hurtigt til Koh Mak. Vi ankom til endnu en ny verden, hvor man har rigtig god tid, og hvor tingene bare tager lidt længere tid - en god kontrast til Bangkok's kaos. 

4f0e521b2f50012012012.jpg

Øen er på 16 kvadratkilometer og der ligger fine små strande hele vejen rundt om øen. Umiddelbart ser det ud som om de eneste biler på øen er de Pick up taxier, hvor man hopper op på ladet og betaler 8 kroner for en tur. Derudover er der selvfølgelig de uundværlige scootere, hvor der nemt kan presses en thai-familie på 4 personer sammen - uden styrthjelm, selvfølgelig.
Vi fandt også frem til vores nye hjem - Little Moon Villa - for den næste uges tid, en 2 værelses bungalow direkte ud til vandet. 18 skridt præcis, talte Emil...
Drengene gik direkte til vandet og opdagede til deres store glæde at der var krabber, så de gik straks i gang med at bygge dæmninger til deres kommende krabbe-farm.

Derudover bød dagen på en tur i kajak, som hurtigt sluttede, fordi Lucas så en rokke i vandet, og så synes han pludselig at det var mere spændende at være på land! (rokke = haj, fortalte han senere)

Emil og jeg fik os feriens første massage, som også - for Emil's vedkommende - blev ferien sidste, for det gjorde VIRKELIG ondt. Det bliver IKKE min sidste, for jeg var godt tilfreds med 1 times virkelig god massage.... til 50 kroner...

Aftenen blev tilbragt på Little Moon's restaurant, som er et fedt sted med lounge musik, friske smoothies og det største menukort jeg har set. Men de har ikke halvdelen af det der er på kortet, men det er vel bare charmen. Vi spiste thai, Lucas pommes frites (han ser rødt, når vi nævner ris) samt et par thai spring rolls. 
Og hyggede hele aftenen med Singha Beer, mange is til drengene og kort til det blev sent og tid til at hoppe i køjen.

Jan
9
2012

Den 9. januar

Op klokken 5.20 - tøj på - og ud og mødes med Pet, som tager med over broen til munkene. Det er helt stille og mørkt, indtil vi kommer ud på gaden og nærmest er ved at træde på en hund, der bliver forskrækket og begynder at gø..... og så fandt vi ud af hvor mange hunde der var i nærheden, for det lød som om 100 hunde gøede...

4f0e4858f092212012012.jpg

Men vi var ikke de eneste der var tidligt oppe. Hanerne galede også om kap... og dem var der virkelig også mange af.

Da vi nåede byen var der stille liv over alt... der blev gjort klar til munkene ankomst. Vi købte et fad med ris, vand, saft, kiks, olie og nudler til at give til munkene. Jeg købte en pakke røgelsespinde og nogle smukke orkidélignende blomster, der duftede fantastisk og som blev overrakt meget ærbødigt til mig. Straks stak jeg næsen ned i dem, for de duftede jo dejligt. Så kunne de ikke gives til munkene, fik jeg hurtigt af vide, for nu betød det, at de ville få en længere næse, hvis de tog i mod dem. Pyh - det er ikke nemt at være dum turist!

Nå, men Emil, som skulle overrække vores mad til munkene, blev helt nervøs over at gøre noget forkert, så vi måtte repetere ritualet nogle gange, hvilket var temmelig godt, for jeg havde også her misforstået noget!!!.

De gik dog godt. Dennis og Emil endte med at samarbejde om opgaven, og så lykkedes det uden flere pinligheder ;o)

Og så var det tid til 6 timer tilbage til Bangkok. Og indkvartering på et hotel der havde lidt flere stjerner end vi huskede og der måske ikke helt passer til 4 danskere der ankommer i klip-klappere og chokoladepletter på tøjet.... 

Jeg bliver nødt til at gentage at Bangkok er kontrasternes by, og vildt fascinerede. Sjovt at gå rundt i gaderne, og jeg synes faktisk at drengene var lidt mere på nu. Men de skal vel også bare vænne sig til alt det nye. "Men her lugter altså stadig", sagde Emil - og det gør der også rigtig, rigtig mange steder.

4f0e4eebaf8e812012012.jpg


4f0e471b395cd12012012.jpg

Nå, klokken er mange, og vi har endnu en rejse foran os i morgen, så slut herfra, så vi kan blive klar til Koh Mak i morgen.... 

Jan
9
2012

Den 8. januar

Jeg tror godt jeg kan vænne mig til det her: vågne klokken 6.30 (uden væggeur) og høre hvordan mine 3 drenge langsomt vågner omkring mig mens jeg ligger og kigger ud på vandet fra det åbne vindue. Et par shorts over badetøjet og ud til morgenmaden som nærmest står klar til os på dækket, herefter en tur i søen.......Men jeg ved, jeg ikke behøver at overveje at vænne mig til det, for det er sidste dag på båden.

Efter diverse afskedsseancer med personalet på båden, er vi alle 10 og Pet klar til dagens program. Vi bliver hentet i en pick up og kørt til en lille landsby inde i junglen, hvor 4 store elefanter står og venter på os. Efter en time på elefantryg, bliver vi sat af ved floden og vi skal så rafte tilbage. Men vi er i Thailand i den tørre periode, så der er stort set ikke noget vand i floden og turen bliver derfor meget tilbagelænet og behagelig (lige efter min smag, efter en times udfordring på elefantryg på skråninger hvor jeg ikke troede en elefant nogensinde kunne gå). Nå, Dennis efterlyser lidt mere adrealin, men får adrealin-lysten styret, da de bliver inspireret af nogle drenge fra landsbyen, der kravler op på en skråning 5-6 meter over floden og springer i floden. Ja, jeg er bare glad for at en af os skal blive tilbage og fotografere...

4f0e498a041b812012012.jpg

4f0e4a48e6c3a12012012.jpg

4f0e50f7ac66a12012012.jpg

Vi sidder i landsbyen og spiser vores mad. Overfor os sidder en gravid pige med hendes 3 børn.  De kigger på os og vores mad. Og vi er pludselig ikke så sultne mere. Så børnene får vores bakker med mad.

Herefter slutter den planlagte tur sammen med resten af gruppen. Vi skal overnatte på et guest house og køre til Bangkok næste morgen - det er planen - men den bliver lavet om, for vi har det faktisk rigtig hyggeligt sammen med de 6 andre og vores guide Pet er helt fantastisk. Jeg havde fra start en ide om at jeg gerne ville ind i Burma, hvis det var muligt. Det taler jeg med Pet om om morgenen, for Sangkhlaburi, som vi skal overnatte i, ligger kun 25 km fra grænsen  Hun tilbyder at tage med os, ogq det ender med at hun får arrangeret med vores Pick up chauffør at han kører os derud efter frokosten, og vi tager selvfølgelig alle 10 med. Men inden vi når så langt, gør vi holdt hos nogle munke der bor ved/i en grotte. Jeg ved ikke helt hvad Pet siger til dem, men vi får adgang til et helt fantastisk sted, som er en kæmpemæssig grotte som munkene benytter, når de skal have helt fred. Lige udenfor grotten findes deres hjem, som består af et tag med 3 vægge, en seng, toiletpapir, nogle få billeder af munke på væggene, et bord og 4 store gule lys. Mere må man ikke eje som budistisk munk.
Hvis denne grotte havde ligget i en turistet del af Thailand, havde den været overrendt af turister. Men det var den heldigvis ikke, og man kan håbe på at den heller ikke bliver det. Den tilhører munkene, og sådan er det bedst det fortsætter.
Da vi kommer til grænsen får vi af vide at vi kan få adgang til Burma. Men på visumkontoret, kan vi pludselig alligevel ikke. Så det bliver til et billede foran grænseovergangen..10 meter længere henne vader vi så direkte ind i Burma mellem 2 skurvogne, hvilket vi kunne se på det, der en gang havde været hegnet mellem de 2 lande, som nu er gennemhullet og flere steder helt væk. (så kom jeg til Burma alligevel)

Efter et hop ind i Burma, bliver vi sat af hos Mon folket på den modsatte side af Sangkhlaburi, og vi går derefter over broen til byen og kigger på huse, mennesker, klædedragte, det underlige mudder Burma-kvinderne kommer i hovedet, munkene (vi blev velsignet af en af dem vi mødte), børnene - som kigger nysgerrigt tilbage - og livet som det nu udspiller sig en søndag i januar i Nord-Thailand.

Om aftenen spiser vi sammen på vores guest house og glæder os til at skulle se munkenens morgenritual kl. 6.00 ved floden. Drengene er begge så glade, de snakker i munden på hinanden på vej til værelser, om deres nye venner, om hajer, om at vi stadig har 3 uger tilbage, om strawberry milkshakes, og meget meget mere....

Dennis tager et par timer på det Mobile kontor, der er nemlig WI FI i restauranten, og det må udnyttes, når nu det er der. Godnat Sangkhlaburi.

Jan
9
2012

Den 7. januar

Vågnede til den sagte brise fra vandet, og op og se solopgangen over bjergene. Morgenmad serveret efter de ønsker vi nu har. og så en tur i 2 kajakker på udkig efter aber i junglen. Lucas så med sikkerhed en, det gjorde Emil helt sikkert også. Dennis synes at det lignede et egern begge gange.... Men hvad ved han egentlig også om det. Han har vel aldrig sejlet rundt i kajak i Thailand og kigget efter aber i junglen. jeg holder på Lucas og Emil...

4f0e4b429011912012012.jpg

Tilbage på båden, var det tid til at sejle videre. og så var der lektietid. Det var dejligt at sidde i skyggen og drengene knoklede løs - så det er meget fint, hvis det fortsætter sådan resten af turen...

4f0e4d6ceadc812012012.jpg

Efter frokost havde vi alle frikvarter, så vi indtog solstolene og blev stegt i løbet af 1/2 time, så det blev i stedet til en omgang Uno, inden vi hoppede i vandet igen.

4f0e4c454bcf512012012.jpg

4f0e4c91c499012012012.jpg
Om eftermiddagen tog vi ind til Sangkhlaburi, hvor vi besøgte byens nye tempel. Det gamle står nemlig midt i søen, hvor byen engang lå, inden man anlagde søen. Turen gik også forbi et marked, hvor der røg et tørklæde og en æske ned i tasken. (ja, jeg betalte for dem)

4f0e51a416a6312012012.jpg

Nu er vi tilbage på båden. Klokken er 17, og der er total afslapning på båden Undtagen kokkene, der har travlt i køkkenet. Drengene er ude og fiske i kajakkerne, og jeg sidder og nyder at der er kommet en lille sky for solen. Imorgen er det så tid til at tage afsked med båden. Det har virkelig været fantastisk at opleve. Jeg synes ikke rigtig, at jeg er klar til at tage videre. Måske fordi jeg kan mærke at drengene virkelig har det godt her og der er alt hvad de ønsker på en ferie. Jeg satser på vi også får det de næste steder.... surprised.gif) - de glæder sig til at ride på elefanter gennem junglen i morgen og rafte ned af en flod, så det bliver sikkert også godt.

Jan
9
2012

Den 6. januar

Vi vågnede tidligt og lå og nød den nu kølige morgenluft. Vi blev mødt af den bedste morgenmad, som stod klar med det, vi nu havde bestilt dagen før. Klokken 9.00 gik turen ind til junglen, hvor vi vandrede hele formiddagen. Gennem vandløb med mere eller mindre brusende vand, ind gennem tæt bevoksning og vi gjorde holdt ved et vandfald, hvor der blev badet, sprunget og svunget sig i lianerne. Drengene var i paradis. Og fik også lov til at holde vores guides store kniv - det var stort....

4f0e52f666bf412012012.jpg

4f0e5450c75e312012012.jpg

Pek - som vores thailandske guide hedder - fortalte at man i Thailand spiser både de store myrer og deres æg til fisk. De er dejlig syrlige og lime-aktive. Det lignede absolut ikke noget Lucas havde lyst til at forsøge sig med...

Tilbage på båden igen, måtte vi lige en tur i søen allesammen, for at få vasket det værste af, inden frokosten. Som igen var lækker. Den eneste der endnu ikke har overgivet sig til det thailandske køkken er Lucas, som primært lever af ris på denne tur.

Efter frokost sejlede vi 2,5 time til en lille ø, hvor de dyrker en sjælden sort kokosnødder, der er 10 gange så dyr som andre kokosnødder.

4f0e5506c9f6c12012012.jpg

Det var spændende at besøge øen og se hvordan man bor i et lille samfund på 15 personer. Meget primitivt. Lige meget hvor vi kiggede hen, fandtes der træer med frugter på: grape frugter, pomolo, kakao, cashew, papaya, kokos, ananas og mango.

Det gav desuden ø-turen et ekstra pift, at der ugen før var fundet en cobraslange, som en af beboerne have dræbt. "Så vær lige lidt opmærksom på hvor I træder", sagde Pek. Vi fandt et slangeskind, så det var vel rigtig nok. Og drengene fik virkelig kigget efter slanger ;o)

Igen var det dejligt at komme ombord på båden og hoppe i vandet. Sejle lidt i kajakkerne og smide sig i en liggestol.
Vi nåede også lige en times lektier, og så var den gode samvittighed klaret for i dag.

4f0e55678d62712012012.jpg

Her hvor jeg ligger nu, kan jeg se drenge race tilbage til båden i deres kajakker, mens jeg nyder den fantastiske udsigt og kan høre kokkene snitte i køkkenet. Ellers er her helt stille... Og varmt.... Og dejligt......Og fantastisk .... Og ret uvirkelig...

Jan
9
2012

Den 5. januar


Så var det tid til at tage afsked med Bangkok for denne gang. At sætte sig ind i en taxi med en chauffør der intet engelsk kan og så forklare at man skal være være et bestemt sted i Bangkok 20 minutter senere, kan godt være lidt af en udfordring, når trafikken bare står stille og vi sidder midt i kaos og ingen vegne kommer - og han kigger med et dødt blik på én, når man forsøger at sige at vi altså er ved at komme for sent til en bus. Men på en eller anden måde kom vi frem og præcis til tiden. Respekt!

I går var jeg mest til storby, i dag er jeg til Khao Laem søen og vores nye hjem  på den flotteste husbåd, hvor vi skal være de næste 4 dage - for dette er simpelthen fantastisk. Vi skal tilbringe de næste dage sammen med 6 andre danskere og 8 besætningsmedlemmer. Husbåden er helt ny, men bygget efter gamle thailandske principper. Alt er bygget i mørkt træ, lige fra båd til alle møbler. Virkelig fedt!

Efter indkvartering, sejler vi et par timer og herefter er der badning i søen. kajak roning, og Emil og Lucas får lige prøvet fiskestængerne - men der kom ikke noget på, så det bliver hurtigt kedeligt.

4f0e56b8a55b012012012.jpg

Der er 2 kokke med på turen, og de får fremtryllet et fantastisk måltid med 3 forskellige thai-retter og frugt til dessert.

Herefter står den på spil og drinks resten af aftenen, inden vi skal ind i myggenettene og den varme tropenat.

Jan
4
2012

Bangkok den 2. til 4. januar 2012


Bangkok 2. til 4. januar

Vi ankom til Bangkok klokken 15.00 efter en god og for Dennis og mit vedkommende meget vågen flyvetur. Det gik pludselig op for os at vores drenge ikke er så små længere. De krævede nemlig begge at ligge ned og sove. Når man flyver på turistklasse, kan det kun lade sig gøre, hvis andre ikke bruger deres pladser, og så må forældrene jo ofre deres. Dennis fik tilbragt et par timer stående og jeg formåede at sidde på en kvart balle på sædet, med det ene knæ presset op i sædet foran og en skulder i mit eget ryglæn - resultat: ondt i ryggen - men nogenlunde tilfredse og udhvilede børn...

Chokket over pludselig at være i et land med over 30 grader, fik vi, da vi gik ud af afgangshallen og skulle finde en taxi. Derudover lugtede der af ris, så vi var ret sikre på, at vi var ankommet det rigtige sted.

Fedt hotel, kæmpe suite, 2 soveværelser, pool, fitness - direkte ud til floden. Rigtig god start på ferien.

Efter en tur i poolen, besluttede vi os for at spise på hotellet, for vi var alle 4 lidt rundtossede efter turen, og orkede ikke mere transport. Det viste sig at være en god ide, for der var buffet med både thai, sushi og barbeque på terassen direkte ud mod floden. Med chokolade-fondue og ta' selv is til dessert, var der dømt fest i børnehøjde. Kun de første myggestik kunne spolere lidt af idyllen.

Lidt af energien kom tilbage efter maden, så vi tog hotellets båd til en skytrain station, og pludselig stod vi midt i et af Bangkoks shoppingområder forklædt i Thai juleudsmykning - meget glimtende og ikke særlig kønt. Men der var både snemænd, kane og julemanden selv, der blinkede, lyste og glimtede omkap med et vanvittig højt juletræ, der lyste i 7 forskellige neonfarver. Sejt, sagde drengene. 5 hvinende thailandske piger på 17-18 år hev i Emil, så han kom med på deres billede. "Min lille dreng, hvad vil de dog med en 11-årig på deres billede", tænkte jeg. Men jeg kunne jo godt se at han så større ud i deres øjne, for han var højere end dem....og lyshåret!!!! - Suk, min lille dreng er snart ikke så lille mere. "Happpppyyyy New Yeeeaaar"' hylede de da vi alle 4 gik grinende derfra.

Den 3. januar startede for mit vedkommende i fitness centeret. Jeg styrtede afsted, mens de andre sov, så var den gode samvittighed klar til feriens første rigtige dag. 
Efter morgenmaden bestilte vi cykeltur til junglen dagen efter, herefter blev vi hentet og kørt til en skrædder. Da jeg ikke har helt styr på valutaomregneren endnu, fik jeg tastet forkert på lommeregneren, og synes egentligt at det lød rimeligt med 1.800 kr. for jakkesæt, bukser, nederdel og 2 skjorter. Men skrædderen havde mere tjek på dansk valuta end mig,  så han kunne fortælle at det nærmere var 5.000 kroner og det ville jeg ikke betale. Så jeg aflyste handlen. Men den thailandske venlighed rækker dog længere endnu, så ud over at de havde hentet os på hotellet, serveret cola til drengene, tilbød han at en kollega kørte os til vores næste stop, nemlig Grand Palace, hvilket tog 40 min. gennem Bangkoks vilde trafik. Meget fin service.

Man kan så ikke komme ind i Grand Palace, når man ikke har lange bukser og lukkede sko på. Så der skulle vi så ikke ind alligevel. Og Lucas nægtede at iføre sig de bukser man kunne leje, for dem havde andre jo haft på inden ham. Meget uhygiejnisk!!!! Heldigvis kunne vi godt få adgang til Wat Pho som findes i et meget smukt tempel - Bangkok's største - med vores hvide arme og ben i sommertøj. Wat Puh er en enorm liggende Buddha figur - meget smuk og overvældende. Og buddhafigurerne er i det hele taget fascinerende. Vi brugte tid i templet på at gå stille rundt blandt bedende thailændere og munke iklædt de karakteristiske orange dragter.

Ude på gaden igen, var der nu rigtig gang i gadekøkkenerne. Emil og Lucas var helt stille og observerede de mindste ting. Da jeg foreslog at vi tog frokosten ved et af gadekøkkenerne, kiggede Emil skrækslagen på mig, for vi havde lige stået og kigget ned i en kæmpewok med kogte hønsefødder i en grøn sauce - så det var vist ikke det, der stod højest på hans ønskeseddel. Vi fortsatte derfor blot med at kigge på vognene hvor de sad og pressede granatæble og clementiner til juice, stegte kylling, fisk og hvad man ellers kan finde på at sætte på pinde og stege over åben ild. Det var nok bedst vi ikke vidste hvor al kødet kom fra. Det er i øvrigt super hygiejnisk at det rå kød ligger på et træfad i 30 graders varme!!! Man skal vist have en god mave for at kunne klare nogle af Bangkoks gadekøkkener.

Efter en del forvirring, lykkedes det for os at komme ombord på en flodbus til Chinatown. Hvis vi synes der var mange mennesker på gaden før, var det intet i forhold til Chinatown. Smalle gader med alt hvad man kunne ønske sig af plastikdimsedutter i alverdens udformninger, opstillet og mast sammen fra gulv til loft og i alverdens farver, og mennesker overalt, med poser, børn på armen, hunde og cykler. Der var sågar en mand på scooter der maste sig igennem den smalleste gyde med boder på bege sider og mennesker overalt. Men det lykkedes. Der er i det hele taget styr på kaos i Bangkok, men kaos er der altså. Derudover kan man købe mad overalt i Chinatown. På alle gadehjørner og gyder er opsat små gadekøkkener, så indtrykkene er et sandt mix af varmen, mennesker og dufte - nogle dufte er rigtig gode og andre rigtig dårlige. Virkelig dårlige, faktisk - især den tørrede fisk!

Så skulle Lucas pludselig på toilettet, og det lokale på havnen til 2 bath, var slet ikke på tale. Lucas skulle på toilettet på hotellet!. Så turen gik hurtigt tilbage til flodbussen, og derefter fangede vi hurtigt hotellets båd og...fluks...var vi tilbage i de trygge luksuriøse omgivelser igen. Humøret steg et par grader hos et par ad familiens medlemmer. Dagen havde vist bragt mange nye og meget fremmedartede indtryk. Hvad Dennis og jeg synes er det fedeste ved at rejse, nemlig at indsnuse indtryk ved blot at bevæge sig omkring på nye steder, er åbenbart lidt grænseoverskridende for børn, når der er 30 grader, høj luftfugtighed, mærkelige lugte og mennesker der ser anderledes ud. For slet ikke at tale om tiggerne der sidder med åbne benbrud og manglende lemmer, eller de syge og underernærede dyr der går rundt i gaderne. Lucas  bemærkede desuden at der var et virvar af ledninger i alle gaderne. "Hvem tror du går mest op i kvalitet - Danmark eller Thailand?" spurgte han, efter vi havde forklaret at det vist bare er deres elledninger der ikke ligner dem i Danmark.

En tur i poolen var en god afslutning på eftermiddagen. Feriens første hele dag i Thailand blev desuden fejret med et rør Pringles, en cola og 2 ice tea.Og Dennis blev glad for en kop Starbuck kaffe til arbejdet. Længe leve det Mobile kontor....
                        
Igen middag på hotellet. Drengene skulle IKKE ud på eventyr for at finde en restaurant - det kunne vi godt glemme alt om!!!! Til gengæld fik de sushi ad libitum, serveret af kokken direkte ved bordet. Emil fik sin chokoladetrang stillet i chokoladefondue for 2. gang på 2 dage. Til gengæld fik Dennis og jeg lagt fuld program for torsdag. Klokken 6.30 bliver vi hentet på hotellet. Vi skulle jo nødig gå glip af noget. Godnat Bangkok.

Den 4. januar:
Godmorgen Bangkok! Her går man og tror at man har ferie og skal sove længe og så bliver vi vækket kl. 5.40 og vakler op i bad. Til gengæld var vi næsten de første i restauranten.
Første stop i dagens kulturelle program hed "Floating market",som ligger 100  km syd for Bangkok. Vi havde derfor hyret en chauffør via hotellet, hvilket også inkluderede en formiddag med Lucky, som vores guide hed. De var der så 15 minutter for tidligt, og det er altså rigtig meget om morgenen. Lucky fandt dog hurtigt ud af, vi altså ikke bare sad og ventede, så hun forsvandt hurtigt ud i bilen.

Super køretur igennem Bangkok. Vi så hvordan byen vågnede, hvordan munkene gik deres morgentur og fik serveret dagens portion ris og kød. Vi så hvordan de gjorde klar til dagen i de mange gadekøkkener og hvordan 12 mio. mennesker starter dagen i en storby. Turen gik igennem en række mindre byer og vi så de første rismarker og hvordan de solgte ris i kæmpe sække ved vejene. Vi kørte direkte ind i et morgenmarked i en af byerne og Lucky stak hurtigt en arm ud af bilen og fik byttet et par pengesedler med 2 plastikbakker med nogle brandvarme æbleskivelignende dimser. "Taste - very delicious", sagde hun, mens hun gik i gang med den anden bakke. Dennis og Lucas kiggede med rædsel på bakken, så der sad jeg, og måtte i gang med smage på delikatesserne. De var SØDE, og flydende og ubagte inden i. Så jeg spiste en og rodede så rundt i resten, så det så ud som jeg havde spist flere. Smart!. Men de skulle nok være sådan, for Lucky snaskede lystigt alle sine i sig i en fart.

Turistfælde no. 1: " Do you like elephants?". "well, yes,especially the kids likes elephants"....og så var det dermed afgjort, at vi lige skulle forbi en elefant-turist-fælde.
Inden vi fik set os om, sad vi på 2 elefanter og red i en jungle-agtig bevoksning. Manden på den elefant hvor Emil og jeg var placeret, kunne hurtigt se at jeg sad og rodede med kameraet. " You want picture?" sagde han og inden vi fik set os om, var han nede af elefanten med vores kamera. Og hvad der var endnu værre var at han efter en længere fotoserie gik over til den anden elefant og begyndte at fotografere Lucas og Dennis. Nu har hverken Emil eller jeg siddet på en elefant før. Og slet ikke alene. Og vi syntes desuden at det der sæde vi sad på, sad lige lovlig løst. Faktisk havde det rykket sig en del siden vi startede. Måske var det slet ikke fastgjort ordentligt, det var jo dagens første tur - alt det, fik vi hvisket til hinanden, mens vi sad helt stive i sædet i alle de 45 sekunder elefantmanden var så fræk at gå fra os og vores sikkerhed. Vi overlevede dog surprised.gif

Efter en time i bil og en super tur i longtail båd, stod vi pludselig midt i det flydende marked. Lucy anbefalede os at shoppe fra land, inden vi satte os i en båd og oplevede markedet på helt tæt hold. Hvilken oplevelse. Frugt, snacks, risretter, souvenirs, dufte, råben og bagende sol - alt i overflod, så vi var en virkelig god oplevelse rigere, da vi igen sad i bilen efter nogle hektiske timer.

4f110c665044f14012012.jpg


1 1/2 time efter var vi igen på hotellet. Vi havde lige 20 minutter til et hurtigt skift til cykeltøj og solcreme, for eftermiddagen skulle tilbringes på cykel (og cykelhjem til alle....fik du den skolelærer). Vi startede rimelig vildt med at cykle ned af nogle enorme veje i Bangkok. Vi overlevede dog alle og tog turen i Longtail båd til den anden side af floden. Allerede ved ankomsten bemærkede vi ændringen fra storby til landsby. Vejene vi kørte på, var enten jordveje, dårlig og hullet asfalt eller stisystemer. Vi kørte gennem landsbyer, jungle, små byer, hvor huse og stier var bygget på pæle. Det var virkelig spændende og drengene var de første på cyklen, altid lige i hælene på guiden og uden nogen form for brok over varmen. De konstaterede bare at det blev dejligt med en tur i poolen. Super-duper gode børn vi altså har.

Det var så vildt at opleve hvor hurtigt vi kom fra storby til land og jungle, og at se hvor primitivt de boede på den anden side. Vi kørte gennem en lille by hvor vi stoppede på byens skole og så børnene lege i deres skoleuniformer, Emil fik lov at holde en blå hummer, som en mand netop havde fanget i en anden landsby. Og det blev ikke mindre vildt da vi på tilbagevejen igen ankom til Bangkok og denne gang tog turen på cykel ned af de mindste gyder, og så en helt ny side af Bangkok, nemlig livet hos de fattigste, der levede mellem affald, herreløse hunde og slum, slum, slum. Men også her var der gang i små gadekøkkener, så stanken blandede sig med lugten af stegt kød og ris.

Hold da op for en dag. Vi fløj direkte ned til poolen på 6. Sal og efter en tur under bruseren hoppede vi i vandet til dagens første dukkert. Og så stod den på Singha beer, hvidvin, sodavand og toast i poolbaren, mens vi så solen gå ned.


 
Panel title

© 2017 luplau

Antal besøg: 835

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,68988704681396sekunder