M & H en France - Rejseplan 2011
Sommeren 2011 står endnu engang på en tur til Frankrig for Mouritsen & Havbro. Men selvom vi har været i Frankrig i mange år efterhånden, så bliver det aldrig hverken kedeligt eller trivielt for vi sørger som regel altid for at bo i nye byer og opleve nye seværdigheder hver gang. Vi er altid afsted i 14 dage, og som regel bor vi to forskellige steder i hver én uge, men de seneste år har vi dog eksperimenteret med at blive boende samme sted i alle 14 dage.

Byerne som vi skal bo i, i år, er Nice og Carces.

Vi starter i Nice, hvor vi ankommer lørdag d. 16 og rejser igen lørdagen efter.
Vi har før været og boet i Nice, men det er en stor by som bestemt godt kan klare et gen-besøg.
Vi skal bo inde i midtbyen, ikke langt fra butikker, bager, slagter, posthus m.m. og der er heller ikke langt til floden som løber gennem byen. Lejligheden er til 8 personer og har egen have med pool og diverse, og desuden skulle der heller ikke være langt til diverse aktiviteter, som bl.a. tennis. Fra Nice er der heller ikke ret langt til fyrstedømmet Monaco, som vi også før har besøgt, men som vi alligevel har besluttet også at besøge igen i år også.

Læs mere om Nice her: http://en.nicetourisme.com/

I anden uge skal vi bo i en lille hyggelig by på landet, ved navn Carces. Vi har ikke boet der før, men så vidt de ældste familiemedlemmer kan huske, så har vi været ikke så langt derfra. Her er der mange aktiviteter grundet en campingplads ikke langt fra det hus vi skal bo i, hvor der er tilknyttet både tennis, ridning og sejlads m.m.. Selve huset rummer plads til 8 personer og har egen pool, have og udendørs køkken. Desuden er der også bordtennisbord og lille "afslapnings-pool" i forlængelse af den rigtige pool.

Læs mere om Carces her: http://www.ville-carces.fr/

Undervejs plejer vi også altid at bevæge os udenfor byerne og opsøge lokalområdets store og små naturfænomener, turistattraktioner og kulturskatte, og i år har vi på forhånd også lavet research på forskellige steder udenfor byerne som vi skal besøge. Disse vil I kunne læse nærmere om efterhånden som vi får dem besøgt.


 
Panel title
Antal besøg: 384

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,46829509735107sekunder