Madagascar Evulotion - De forskellige Aber

3 forskellige aber fra Madagascar!

Hvidhåndet gibbonabe:

Den hvidhåndede gibbonabe er den mindste af det man kalder menneskeaber.

Menneskeaber er de mest udviklede af abeslægten, og de kendes fx. på at der mangler behåring i ansigtet og at de mangler enhale. Gibbonen er både hurtig og stærk.

Med de meget lange arme de har, kan de svinge sig gennem trætoppene og tilbagelægge over 10 meter i hvert armtag.

Gibbonaben bruger ikke dens ben, når den svinger sig i træerne.

Her fungerer kroppen og benene som et pendul, der giver gibbonaben mere fart i det sving den tager.

Hvis gibbonaben en sjælden gang imellem skal ned på jorden, bruger den til rent faktisk benene til at komme frem med.

Den løfte armene op over hovedet, for at holde balancen.

Gibbonaben markerer deres territorium ved at synge. Især i de tidlige morgentimer hvor regnskoven vil genlyde af deres karakteristiske lyde, der fortæller alle andre gibbonaber at dette område er optaget, og at de bare har af at holde sig væk der fra.
Hvis man besøger Ree Park - Ebeltoft Safari en morgen eller formiddag, med godt vejr, kan du være heldig at høre gibbonabernes sjove sange, mens du kan nyde deres fantastiske akrobatiske øvelser mens de svinger sig i reb og træer.

Kilde: http://www.reepark.dk/dyrene/asien/hvidhaandet-gibbonabe


4fa6c9e9ecd5006052012.jpg

 

Dødningehovedaben:

Amazonasskoven er hjemsted for denne lille dagaktive dødninge hovedabe, som lever i grupper på 10-50 individer.

Dødningehovedaben lever for det meste af sit liv i trækronerne i ca. 30 meters højde og den bevæger sig kun lige ned på jorden for at finde føde.

Abens lange hale bruges til at holde balancen, og aben bevæger sig adræt rundt, selv på meget tynde og bevægelige grene.

Ofte ses dødningehovedaben sammen med eller i nærheden af kapucineraber.

De to forskellige arter forstår til fulde hinandens alarmkald, og de hjælper derved hinanden med at holde øje med farer. Dødningehovedaberne er meget mindre end kapuchineraberne, og de to abe-arter konkurerer derfor ikke om de samme fødeemnersom er Frugter, bladknopper, insekter og små hvirveldyr.

Dødningehovedaber er nogle meget sociale dyr. Gruppen kommunikerer indbyrdes bl.a. ved mange forskellige lyde. Et enkelt advarselskald er nok til at drive hele flokken ud på flugt.

De regnskovsområder, hvor dødningehovedaben naturligt lever, forsvinder foruroligende hurtigt til fordel for kvægdrift og landbrug.

Yderligere har flere arter af dødningehovedaben været en genstand for indfangning og eksport til USA og Europa som forsøgsdyr og kæledyr. Arten er noget krævende og den er svær at få til at fungere i et fangeskab.

~I Ree Park - Ebeltoft Safari kan du møde dødningehovedaberne på deres helt egen ø. De kan frit bevæge sig mellem stald, kapuchinerøen, og deres egen ø. Men hvis bare du har øjnene godt med dig, vil du snart få øje på de mange frække aber.~

Kilde: http://www.reepark.dk/dyrene/sydamerika/doedningehovedabe


4fa6ca02aee4806052012.jpg

 

Brun kapuchinerabe:

Der findes flere kapuchienerabe arter.

De er alle Sydamerikanske aber der også er kaldet for vestaber.

 De har fået navnet kapuchieneraber, fordi hovedhårene hos nogle af arterne minder om kapuchinermunkenes hætte.

Den brune Kapuchienerabe er kendt for at være både klog og stærk. Den er en mester til at bruge forskellige redskaber, når den skal skaffe sin føde som er
Frugt, plantedele, insekter, små pattedyr og fugle.

F. eks kan den med sten slå nødder i stykker og med en pind kan den skrabe insekter ud af små huller i træstammerne.

Oftest ses kapuchinaber i træerne, hvor de med halen som ekstra arm kan udfolde sig meget atletisk. 

De ses dog også på jorden, når de bl.a. kommer ned for at drikke. På jorden er den i stand til at gå på to ben over korte afstande.

Den brune Kapuchienerabe lever i grupper på 8-14 medlemmer med både hunner og hanner.

De er aktive om dagen og tager gerne en lur til middag i detrætoppe hvor de bor.

De lever det meste af deres liv træerne også om natten, når de sover blandt grenene.
Grupper af kapuchineraber og dødningehovedaber ses ofte sammen. De to forskellige arter forstår til fulde hinandens alarmkald, og de hjælper derved hinanden med at holde øje med farer. Dødningehovedaberne er meget mindre end kapuchinerne, og de to arter konkurerer derfor ikke om de samme fødeemner.


Gruppen af brun kapuchieneraber i Ree Park – Ebeltoft Safari kom fra Skt. Hans Hospital i 2004. På hospitalet blev aberne brugt som forsøgsdyr og sad i hvert sit bur. Nu lever de sammen på en af parkens abeøer.

Kilde: http://www.reepark.dk/dyrene/sydamerika/brun-kapuchinerabe


4fa6ca3787ff606052012.jpg

 

 

 
Panel title
Antal besøg: 39

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,46092891693115sekunder