maibrittp - Hvordan det er at have anbragte børn
Efter ca 5 mdr i plejefamilien sammen med drengene, blev jeg i fællesskab med plejefamilien om at drengene skulle blive hos dem og jeg så skulle flytte når jeg fik en lejlighed, det gjorde jeg d.1-12-99.

Det var den sværeste beslutning jeg nogensinde har truffet, men det var den rigtige.

Den dag jeg skulle flytte, var min store dreng oppe hos min mor, for han skulle ikke være hjemme, når jeg skulle flytte, da mine ting var båret ud på traileren, gik jeg ind for at sige farvel til min yngste søn der var 11 mdr på det tidspunkt, han sad på køkkengulvet og legede, jeg fik et stort smil af ham, jeg tog ham op og gav ham et kæmpe kram og et kys på kinden og sagde "Husk at mor elsker dig" satte ham ned og da jeg gik ud af døren vinkede vi til hinanden og jeg sagde "bye, bye" satte mig på min knallert, tog styrthjelm på startede og kørte, det meste af vejen ind til Nakskov kunne jeg dårligt se hvor jeg kørte pga tårene væltede ud af hovedet på mig, da jeg landede ved lejligheden var mine ting der, vi fik slæbt mine ting op på 2. sal og da min flyttemand var kørt fik jeg samlet sofaen, fandt dyne og pude frem,smøger og askebæger, tændte en smøg, smed mig på sofaen og så fik følelserne frit løb, jeg stor tudede og gemte mit hovedet i puden og skreg, kaldte mig selv de grimmeste ting, følte mig så luset og røv elendig, den aften græd jeg mig selv i søvn, de næste mange dage var meget svære at komme igennem.... 
Men som tiden gik og drengene var hjemme 3 weekender om mdr, blev det lettere 
 
Panel title

© 2017 maibrittp

Antal besøg: 6

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,0661690235138sekunder