Maja Sofie Eliasen - Digte

Skriften i mit sind.
Jeg har kun en ting. Og det er skriften i mit sind.
Det er for almindeligt. Alt andet er for almindeligt.
Ansigterne kigger på. De smiler. De kigger blindt.
Verdenen er et skummelt sted. Koldt.
Sandheden igennem de smadrede ruder kommer til livs.
Sandhedens mørke. Selvet i en som er gemt væk.
Gemt sig bag tusinde løgne. Til de var gravet ned i det dystre.
Kan man nå længere ned?

Sætter folk pris på tingene? De små ting. Nej.
Det hele handler kun om en selv. Intet andet er noget værd.
Er der noget ved ting? Jeg forstår ikke folk som kigger tilbage.
Folk burde klappe i. Misforstår mig ikke.
Opmærksomheden dit ego får, er lige meget.
Du har kræfterne, men ingen giver dig respekten mere.
Man er selv den eneste der er tilbage som tror op en.
Man bliver for stor til verdenen. Folk tænker kun på sig selv.

Det er et flammende oprør. Kold og kynisk.
Man søger ensomme toner. Man søger tiderne.
Der hvor man var noget værd. Der hvor man kunne være selv.
Respekt. Moral. Værdigheden. Intet er godt nok i disse tider.
Sultende øjne. Tag med tilbage. Tiden skal stå stille.

Der er tusinde grunde til at blive. Der er en grund til at skride.
Giv mig noget at tro på. Giv mig det nu, bare en.

Du smilte.
Du smilte. Hvad gør jeg? Alle spørgsmålene jeg hører.
Ville ønske jeg var følelsesløs. Intet kunne føle.
Jeg hader at falde. Jeg behøver dig.
Højere og højere stemmer i mit hoved.
Alle de ting du sagde.
Du holdte min hånd. Du holdt mig tæt. Nu er du væk.
Jeg græder stadig. Du smilte. Hvor er du? Jeg behøver dig!
Du må ikke forlade mig, når jeg står alene!
Jeg kan ikke overleve uden dig. Bliv ved mig.
Jeg ser dig. Jeg føler dig. Bliv ved mig.
Det er ikke retfærdigt! Lige da jeg fandt min verden, gik du. '
Jeg savner dig! Du sårede mig! Du skred med et smil!
Du hjemsøger mig. Jeg har kun resterne tilbage.
Det smil sidder fast i min tankebane.
Snak til mig. Bliv mig nær. Du smilte. Kom tilbage. Nu!

Et sidste kapitel.
Jeg føler jeg allerede er væk fra jordens overflade.
Jeg føler jeg flyver langsomt igennem folk i uvisheden.
Hvis man spørger hvem jeg er.. jeg intet svar har. Hjælp.
Man kan alligevel godt glemme mig, jeg er allerede væk.
Snitsårene fra papiret bliver større og verden fordamper.
Tusinde spørgsmål som der ikke findes svar på.
En verden fuld af spørgsmål. En verden uden svar.
Når jeg kigger mig rundt, vil jeg væk herfra.
Få mig ud af jeres tankebane, jeg er så godt som væk.
Lyset langt borte brænder i min sjæl mens mine øjne flakker rundt.
De flakker frem og tilbage. Hurtigt. Jeg vil ikke mere.
Jeg er allerede væk.. Pulsen stopper. Jeg er den eneste tilbage.
Et sluttet kapitel. Det sidste kapitel. Slut. Snittet tager over.

 

Hold kæft. Meningsløst!
Hold kæft. Hold kæft. Hold nu bare kæft. Det hele er meningsløst.
Det hele var så fint, tingene kørte som smurt.
Men det hele kørte af sporet, det hele røg af skinnerne.
Jeg.. jeg.. jeg tror jeg bliver sindssyg.
Du ved det, jeg ved det, alle helvedes mennesker ved det.
Jeg giver op, jeg har ellers aldrig været en som gav op.
Jeg prøver at tage det langsomt, at få det til at virke.
Vi gjorde det som man gør når man er forelsket..
Du ved, lange gå ture langs stranden.
Du ved, jeg elsker dig, jeg elsker dig mere.
Du ved alle de ting man gør når man er kollapset for en.
Hold kæft. Hold kæft. Hold nu bare kæft. Det hele er meningsløst.
Hvorfor stoppede du med at prøve? Hvorfor gjorde jeg.
Jeg har hørt den samme undskyld fra dig hver dag.
Vi gik hele vejen. Er dét det hele som der var. Vi fik alt med – som var intet.
Vores forhold var underudviklet, det er det stadig. Koma.
Jeg prøvede at være din dame. Du prøvede at være min mand.
Hvorfor skal det være så fucking svært? Hvad helvede er pointen.
Hold nu bare kæft..

 

Maler væggen hvid igen.
Jeg tilhørte respekt, men den blev væk..
Stilhed var det guld som de så gerne ville tage! Fordi jeg ikke vidste hvor man leder.
De har sagt at skolen skinnede specielt på den dag vi blev bragt til.
Men vi var nøgne, skrigende og badet i blod! Som ironi..
Jeg håber du føler dig som en vinder, selvom mine barndomsminder blænder.

De tog alt, gjorde det til et blændende minde.
Livet kvælte mig, sviende. Konstant snitsår fra papir! Kvæstet.
Så fucking fremme i skoene, så fucking høje i kæften, så fucking langt ude.
Jeg kunne klæ’ mig i sort som var jeg gået bort. Og så snakke om at livet er for kort.
Kalde mig en taber, som de udstødte. Som de ufødte. Sætte mig som skud.
At det ender kunne være min tanke. Så fucking træt af pis og lort!
Alt jeg har gjort har jeg lagt min sjæl i, så at vi ses igen bliver over mit liv.
Jeg var så inderlig tom, at jeg kun kunne skrig’!
Her sætter jeg aldrig mine fødder igen, for jeg ved hvordan det starter, hvordan det bliver, hvem jeg møder.
Er det ens skæbne at sidde fast i sølet? Konstant, konstant, konstant.
Alene med en platinbombe. Jeg håber du føler du går rundt i samme sko som jeg gjorde.
Jeg har en ufattelig trang til at knække mig over jer. Men jeg har mere værdighed, så jeg skriver.

 

Kærlighed..
Jeg kommer fra en 'gammel' kærlighed - du kommer fra kærlighed - alle kommer fra en slags kærlighed, om den har været længe eller kun en kort stund er vi alle fra kærlighed. En kærlighed som varer ved eller en kærlighed som kun var sex.
Man kan ikke leve uden kærlighed. Kærligheden er farlig. Og vi kan ikke leve uden den.
Nok kan du eksistere, men ikke leve. For at leve kræver det, at man føler. Og alle følelser kommer af kærligheden.
Had kommer af kærlighed, for man kan ikke bare hade noget, uden at elske det eller noget andet.
Sorg kommer af kærlighed, for man sørger virkeligt over noget, man har elsket.
Frygt kommer af kærlighed, frygt for at miste noget eller nogen, man holder af.
Glæde kommer af kærlighed. Jalousi kommer af kærlighed. Medlidenhed kommer af kærlighed.
Vrede kommer af kærlighed, måske kærlighed til noget andet, måske kærlighed til det, vreden er rettet mod.
Kærlighed er den stærkeste kraft i verden. Og den farligste.
Tryghed og lykke kommer af kærlighed. Skønhed kommer af kærlighed.
Kærlighed er lige så vigtigt for livet som føde og vand.
Kærligheden er menneskets sjæl, og uden det lever du ikke. Kærlighed er liv.

 

Stigs stolthed..
Søvnløsheden river i kroppens stille sjæl, mens tankerne flyver rundt i min tankebane.
Jeg kan ikke kontrollere universet, vi er alle bare personer som flygter ind i vores sind.
Stilheden i universet gror med lynets hast, verden er blevet en kold og kynisk planet.
Regnen drypper ned i nattens mørke hvor intet sker.
De grumsede facader gemmer sig i de mørke lumske rum og gader.
Hvor fanden skal vi gemme os? Når skyggerne bliver lange og rammer alt.
Nu selvom solens stråler begynder at komme frem, er det for sent.
Hvad hjælper strålerne for den store runde tingest, når man alligevel har en ensom, bange og tom krop..
Vores univers er så stort, skrig høres ikke, mørket overtager lyset.
Jeg kan mærke elendigheden overtager sjælene, i den mørke himmel flyver de til vejrs.
Men alligevel står du der og får mig til at glemme verdens kolde væsen som prøver at tage mig ned i dybet.
Håbet er i os, tanken om kærlighed og livsglæde holder mig oppe.
Jeg rækker hånden ud og håber på at jeg ikke tog fejl i denne chance, at du vil vise mig lykke.

 

Smadret psyke.
Jeg bliver snart bimmelim. Det kører på min psyke.
Det hele går så stærkt. Hvorfor skal det går så stærk?
Hvorfor skal det være så fucking hårdt?
Jeg mister balancen, kan ikke holde kontrol over mig selv mere.
Jeg skriger snart, falder snart om.
Jeg vil tage det stille og roligt, få det til at virke..
Jeg bliver sindssyg. Intet virker, alting smadrer.
Som et matematikstykke som fandme bare ikke gider løses. Mit liv.
Hold nu kæft. Hold nu kæft grufulde verden.
Jeg vil ikke vide mere, jeg vil ikke snakke mere.
Lad alt gå i stå. Lad alt gå amok. Lad at gå amok som en virvelvind.
En tornado i min psyke som kører rundt dag og nat.
En psykisk verden som var smadret, er smadret og bliver smadret.
Slut. Med alt.

 

Glødende metal.

Godmorgen. Godmorgen verden.
Hvorfor kan jeg ikke finde verdenen?
Er jeg blind? Eller er jeg bare væk.
Det gennemborer mig som et skudsår.
Glødende metal sætter sig fast i mit kød.
Er der nogen som tænker på dig?
Alt er ren og skær ære. Er der noget at sige til det?
Det brænder det første hudlag af.
Jeg stripper min værdighed af.
Jeg stjæler dine værdier.
Metal efter metal brænder jeg op.
Folk har så ondt i røven. Er verden pissehård?
Kødet steger. Du er den sidste tilbage.
Trommerne i baggrunden gør klar til en slutning.
Mere og mere glødende metal rammer mig.
Musikken ender. Godnat. Godnat verden.

 
Panel title

© 2017 majaeliasen

Antal besøg: 2417

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,71230792999268sekunder