malouommad - Hvem er jeg

    Mit navn er Julie Malou Silverchair

 

Jeg er oprindeligt født på Mallorca, men er nu bosat nær København i DK.

 

Jeg er fra 1992, så jeg er 20 år. Jeg blev student sommeren 2011 og har netop haft mit første sabbatår, og skal igang med mit andet. Jeg arbejder pt. i Superbest og i et kulturhus i garderobe og billetsalg. Jeg vil dog gerne læse Ernæring og Sundhed næste år. Men planen er at rejse lidt omkring, se verden og finde mig selv lidt først.

 

Jeg har i årevis lidt af spiseforstyrrelser, og også været besat og kost og træning siden jeg var 14. Men lad os lige slå fast at dette IKKE er en pro-ana eller pro-ED side på nogen måde. Jeg ønsker på ingen måde at opfordre til usundt vægttab eller unaturlig tilgang til kost og næring, og jeg tager stor afstand til alle slags quick-fixes.

 

Jeg har i min kamp mod spiseforstyrrelser, efterhånden lært alt hvad der er at lære om kost og træning, og jeg synes selv at have knækket koden til hvordan man lettest kan få kontrol over vægten uden unødigt selvpineri eller tidsforbrug. Derfor vil jeg gerne give ud af mine råd og sundhedstips, uanset om du er undervægtig, normal eller overvægtig, uanset om du vil tage på, tabe dig eller holde vægten, eller bare være lidt sundere, så er jeg sikker på at du kan få noget ud af min side!!

 

Også hvis du er på vej ud af en spiseforstyrrelse, kan du her finde inspiration til hvordan et normalt, næringsrigt måltid kan se ud. Jeg vil lægge opskrifter og forslag til morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider op, samt kostplaner og træningsplaner tilpasset forskellige aktivitetsniveauer. Har DU et specielt kostmæssigt problem, der kræver en specielt tilrettelagt kostplan eller har du brug for et kostråd, så skriv til mig på julie_malou2206@hotmail.com, og få svar på dit spørgsmål eller få et forslag til din helt egen personlige kostplan. Helt gratis.

 

Hvad vejer jeg og hvordan er mit forhold til min vægt og sundhedstilstand?

Jeg synes tit at høre mange piger stile efter bmi'er under det sundhedsmæssigt forsvarlige, så synes at jeg vil offentliggøre min vægt og højde, som inspirationskilde til andre unge piger, der måske har den idé at man ikke kan være slank og fit med et helt normalt og sundt bmi.

Jeg er 175cm og vejer 65kg og det har jeg ingen planer om at ændre på! Jeg har et bmi på 21,2 og jeg anser selv det for noget nær det sundest mulige bmi. Det har jeg indset efter både at have haft et bmi på 27 og et bmi på 14. Længe leve den evigt gyldne middelvej.

Ligesom mht. tallet på vægten, skal man også finde en gylden middelvej når det gælder sundhed og træning. Jeg synes at det er lækkert at spise rugbrød, havregryn, frugt, magert kød og grønsager i hverdagen, men hvis jeg har lyst til en is eller et stykke chokolade engang imellem så spiser jeg det med god samvittighed! For vi lever kun én gang, og nok lever vi længere hvis vi spiser ultrasundt, men hvem gider at leve et langt liv hvis det er plaget af restriktion og dampet rosenkål 24/7?

 

God fornøjelse her på siden!

500bf91544a7722072012.jpg

 

 
Panel title

© 2017 malouommad

Antal besøg: 34

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,44387483596802sekunder