Malthe Samuel - Dagbog
April
5
2010

Hjemme igen

Vi fik en rigtig dejlig modtagelse i lufthavnen - tak til alle jer der var mødt op. Trods arbejde og påskeferie. Der er lagt billeder ind.

Det er ikke nemt at vende 7 timers tidsforskel rundt. Det har taget det meste af en uge synes vi. Malthe var den der først kom ind i den danske rytme. Frederik mangler noget endnu. Han kan snildt sove til 10-11 om formiddagen. Hjælper nok når det bliver hverdag igen og han skal i børnehave.

 

 

March
28
2010

Fødselsdag + sidste aften i Colombia

Lørdag var Mariannes fødselsdag og vort morgenmadsbord var blevet dekoreret med Dannebrog og rød/hvide balloner smiley.gif Efter morgenmaden og gaver til Marianne tog vi en gåtur til et shoppingcenter i nærheden.

 

Vi havde inviteret de resterende 3 familier samt personalet på Halifax til jordbær med chokoladeovertræk (fra den gode bager) samt hvidvin på hotellet kl. 15.30. Det var hyggeligt og der blev dækket op til fælles aftenmad ved samme bord om aftenen. Desserten var en lagkage til Marianne, som blev båret ind, mens personalet sang fødselsdagssang på spansk. Herefter fulgte sange på norsk, svensk og dansk. Det var en rigtig hyggelig og afslappende dag.

 

Søndag morgen/formiddag vil komme til at bære bræg af pakning til hjemrejsen - vi bliver hentet af vor transport til lufthavnen kl. 14 søndag.

 

Vi synes de 7 uger her i Colombia er gået hurtigt, og vi har oplevet en masse skønne steder og skønne mennesker.

 

De første dage med Malthe var naturligvis hårde, men den hurtige bedring i hans tilstand og hans generelle glade væsen overskygger nu de mange bekymringer, vi havde i dagene umiddelbart efter overdragelsen.

 

Vi glæder os naturligvis meget til at komme hjem og mødes med familie og venner. Det bliver rart at komme hjem til vore egne ting, og ikke mindst Frederik ser frem til at gense sit legetøj og sine legekammerater smiley.gif

 

Mange kærlige hilsner fra

Malthe, Frederik, Marianne og Lasse

March
27
2010

Farvel på Ayudame og besøg hos sponsorfamilie

Fredag blev vi hentet klokken 8. Havde aftale om at se vores sponsordreng Nelson Alexander på Orientame klokken 9.

Det blev en rigitg hyggelig formiddag med ham og hans mor.Vi tog dem med til et stort supermarkede hvor de fik lov at fylde indkøbsvognen op på vores regning. Moren var lykkelig !! Nelson fik  lov at vælge noget legetøj også.

Klokken 13 havde vi en aftale på Ayudame til farvelbesøg. Det gik som planmæssigt og vi fik de sidste papirer underskrevet. Dermed er alt på plads til hjemrejse søndag.

I morgen lørdag er der jo en der har fødselsdag smiley.gif Mon ikke det skal fejres lidt.

 

 

 

March
24
2010

Dansk og Colombiansk pas er i hus

Vi blev i dag hentet kl. 8:30. Turen gik til det Colombianske paskontor hvor vi uden de store problemer fik lavet Colombiansk pas til Malthe. Der var mega mange mennesker og kø helt ud på gaden. Men familier med børn har prioritet så ingen ventetid til os smiley.gif

Derefter var vi på det danske konsulat hvor vi fik lavet det danske pas. Også uden ventetid.

Vi mangler nu kun et brev fra ICBF + farvel besøg på Ayudame. Tør vist godt skrive at vi flyver hjem som planlagt på søndag:

Ankomst Kastrup Lufthaven Mandag 29. mart 14:35 med AF 2350 L 
fra Paris.

Alle er velkomne i lufthavnen !!!

 

 

 

March
24
2010

Dokument-jagten er indledt

Tirsdag morgen begyndte jagten på de sidste dokumenter for at få lov til at tage Malthe med retur til Danmark. Lasse blev hentet på Halifax halv ni, mens Marianne blev hjemme sammen med drengene.

 

Efter at have samlet "vores" advokat samt Carolina fra AC op gik turen først til domstol 17, som har behandlet vores sag og givet sentencia i torsdags. Advokaten er imidlertid ikke den hurtigste knallert på havnen, idet hun ikke formåede at komme i kontakt med de ansatte inden ca. 2 timer efter ankomsten til domstolen. Køkulturen foran skranken ved domstol 17 var nærmest en parodi, idet den højest råbende / mest påtrængende og frække blev serviceret først - uanset om andre havde stået der meget længe.

 

Højest mærkværdigt viste det sig at de ikke kunne finde vores sag, da først vores advokat fik ørenlyd. De ledte bogstavelig talt i skuffer og skabe men stod bare med opgivende arme - så jeg begyndte efterhånden at få en bange anelse om at der var sket en fejl. Vi fik nogle mapper at kigge i, som skulle indeholde en liste over de underskrevne sentencia´er fra den foregående uge - og selvfølgelig var vores IKKE nævnt.....

 

Det var dommerens sekretær, som havde kontaktet advokaten i torsdags om sentencia - men sekretæren var selvfølgelig ikke tilstede - og ingen vidste hvor hun var og ingen vidste hvornår hun kom retur.....   Advokaten ville til at udsætte det hele til imorgen, men heldigvis dukkede sekretæren op lige pludselig. Hun havde vores sag liggende på hendes bord, og heldigvis var alt ok - jeg fik skrevet under og fik lykønskninger med på vejen.

 

Herefter gik turen til "Notaria 75" for at få legaliseret dokumenterne. Carolina og jeg stillede os i kø, og vi opdagede selvfølgelig en stavefejl i Malthes navn lige inden det blev vores tur...... Efter ca. 2 timers ventetid kunne vi trods en tastefejl fra dommerkontoret få de legaliserede dokumenter med derfra. Vi kørte forbi Ayudame på vej fra Notaria, idet de skal have kopi af sentencia for at give officielt besked til ICBF - den statslige organisation, som kontrollerer og styrer adoptioner.

 

Ca. 15.30 var vi retur på Halifax, og en tur præget af bekymringer, ventetid, ventetid og ventetid var veloverstået.

 

Imorgen onsdag gælder det colombiansk pas samt dansk midlertidigt pas ved den danske konsul i Bogota. Dette vil forhåbentligt gå lidt mere glat....

March
22
2010

Tilbage i Bogota

Efter en skøn tur til Cartagena er vi nu retur på Halifax i Bogota. De sidste par dage ved den caribiske kyst gik med besøg i den gamle by, flere strandture, lidt shopping og ellers bare afslapning.

 

Rejsen tilbage til Bogota gik planmæssigt, og Malthe sov efter 5 min. i flyvemaskinen og lige indtil sulten meldte sig sent søndag aften på Halifax smiley.gif Vi tror han må have "arvet" Frederiks gode sovehjerte - han er meget nem at bære på / flytte når han sover.

 

Tilbage på Halifax stod den kære Gernan, som er den mandlige tjener / alt-mulig-mand / altid glade og humoristiske "receptionist" klar med en varm velkomst i form af pizza og blomster i anledning af at vi havde fået sentencia. Vi har fået det gårdhave-værelse, som vi boede på i den første periode her på Halifax.

March
19
2010

Sentencia !!!

Så kom sentenciaen (retskendelse) i går torsdag.

Vi havde fået en telefonbesked fra AC kontor i Bogota som sagde vi skulle ringe til dem - og det hastede. Vi hørte den dog først efter lukketid. Så spændingen var stor. Vi havde på fornemmelsen det var sentencia. Var spændt på om vi skulle pakke med lynets hast og komme tilbage til Bogota i dag fredag. De ringede til os fredag morgen med nyheden.

Vi rejser som planlagt tilbage til Bogota på søndag. Mandag er helligdag her, så den store dokumentjagt starter tirsdag morgen.

Er foreløbig booket på et fly hjem 28. marts med ankomst i Kastrup 29. marts. Håber vi når det smiley.gif Vi får se hvad næste uge bringer. 

 

 

 

 

 

 

 

 

March
18
2010

Lidt nyt i vores sag

Vi ringede til AC kontor i Bogota i dag. De havde talt med advokaten i går og hun sagde at vores sag er accepteret af retten og ligger på dommerens bord til underskrift !! Det er skønt.

Hvad det betyder tidsmæssigt ved vi ikke endnu da dommeren har 10 arbejdsdage til at underskrive. Håber blot vi får sentencia inden retten lukker ned d. 26 marts en uge pga påske. Men men men.....vi får se. Efter sentencia er det fødselsattest, colombiansk pas, dansk pas, farvel på Ayudame + brev fra ICBF før vi kan rejse hjem. Og så lige plads på en flyver hjem også smiley.gif 

 

Varme hilsner fra Cartagena - på vej på stranden snart.

March
17
2010

Strand, pool og korte gåture

Dagene her i Cartagena går fortrinsvis med strandture, leg i poolen og gåture op og ned af "hovedstrøget" uden for hotellet. Selvom temperaturen hver dag er over 30 gr. er det en behagelig varme, og både Malthe og Frederik klarer varmen rigtig fint.

 

Vi har gerne air-con'n kørende på fuld drøn når vi IKKE er på værelset, så det er dejlig svalt at komme "hjem" til. Når vi er på værelset er air-con oftest slukket eller kører for laveste blus, så drengene ikke bliver udsat for træk om natten.

 

Malthe er begyndt at sove lidt længere om natten - de sidste par morgener helt til halv 7 - så det er luksus sammenlignet med halv 5 - 5 i Bogotá smiley.gif Han får stadig en flaske 2-3 gange om natten - men han falder i søvn med det samme igen.

 

Så småt er Malthe også begyndt at tage lidt vand af en speciel lille sutteflaske vi har købt til ham. Han skærer ofte ansigt af det tynde sprøjt lige når han får det, når nu han regner med at der kommer mælk ud af flasken smiley.gif

 

Vi har indtil nu mest benyttet room service til aftensmad. Efter dage med pool og strand er begge drenge - ja faktisk alle tre drenge - meget trætte om aftenen, så det er mere afslappende og nemmere at sidde på værelset end at tage ud og spise. Malthe går desuden oftest i nattesøvn mellem halv syv og halv otte om aftenen.

March
15
2010

Velankommet til Cartagena

Vi er nu på dag 2 i Cartagena og nyder det i fulde drag. Da vi landede lørdag eftermiddag mødte vi straks varmen da vi steg ud af flyvemaskinen. Der var ca. 35 gr. - selv om det små-dryppede fra en overskyet himmel. Der var en høj luftfugtighed, så det var lige i poolen, da vi havde fået nøglen til hotelværelset.

 

Idag søndag har der også været godt 30 gr. - men det har ikke føltes så varmt pga. en lavere luftfugtighed. Fra midt på formiddagen har solen skinnet fra en skyfri himmel. Vi har været ved poolområdet i formiddags - heldigvis med mulighed for skygge, og i eftermiddag tog vi en taxi til MacD for derefter at gå retur til hotellet - en tur på et par km, hvilket faktisk er en del når solen bager smiley.gif Retur på hotellet gik vi ned til stranden efter endnu en tur i poolen.

 

Vi blev ellers lidt overraskede lørdag, da vi fik lyst til en kold øl efter ankomsten til den trykkende hede. Lasse gik til den nærmeste købmand, men pga. parlamentsvalg idag søndag, måtte der ikke sælges øl, vin eller anden spiritus fra kl. 18 lørdag indtil mandag morgen. Grunden er at man vil forsøge at undgå optøjer under og umiddelbart efter valget.

 

Så lørdag og søndag har været uden ferie-øl - dog med den undtagelse at de utallige sælgere på stranden ikke overholder forbuddet mod ølsalg, så vi kunne nyde en Club Colombia sen eftermiddag søndag sammen med den danske familie, som også bor her på El Caribesmiley.gif De tager dog retur til Bogota og Las Palmas mandag efter at have boet her i en uge.

 

Frederik nyder rigtig pool og strand og Malthe kan også lide at blive kølet af i poolen efter formiddags- og middagslure.

 

Der er trådløs internet her, så mon ikke der kommer en enkelt eller to  dagbogsopdateringer mere i løbet af vores ferie ved den caribiske kyst smiley.gif

 

 

March
13
2010

Snart afgang til Cartagena

Malthe er frisk igen. Ingen feber i dag. Vi rejser i morgen lørdag til Cartagena. Frederik glæder sig i den grad til swimmingpool.

Marianne var i dag fredag på Ayudame for at få skriftlig tilladelse til at tage Malthe med til Cartagena. En formalitet som skal være på plads.

Eftermiddagen gik med besøg hos den gode bager hvor vi fik jordbær med chokolade smiley.gif

Vi ved ikke hvor god internetforbindelse der er på Hotel Caribe. Så måske lidt stille fra os den næste uges tid.

 

 

 

 

 

March
12
2010

Et par stille og rolige dage

Vi har taget det stille og roligt de sidste par dage. Malthe har lidt feber. Har haft læge som mener det blot er en virus han har fanget nu han er kommet ud i den virkelige verden smiley.gif Vi håber han bliver helt frisk til turen til Cartagena på lørdag.

Vi har fået tiden til at gå med et par ture i parkerne her omkring hotellet, leg med de andre børn på Halifax, frokost på El Corral som afsked for et hold danskere der er rejst hjem i dag.

Ikke noget nyt i vores sag endnu. 

Godnat fra Bogota !

 

March
9
2010

Farvel til mormor og morfar

Mandag var det tid til at sige farvel til morfor og morfar. Efter 3 uger her med os var det lidt trist at sige farvel.

Det har været super at have dem her. Vi har hygget os, oplevet en masse og specietl Frederik har fået opmærksomhed 24/7 smiley.gif

1000 tak hjælpen til dem.

Resten af mandagen gik stille og roligt. En is på Crepes & Wafles i park 93 blev det til smiley.gif

Vi har booket tur til kysten, nærmere bestemt Cartagena, og skal bo på Hotel Caribe www.hotelcaribe.com

 

 

 

March
7
2010

Kaffeplantage, besøg på Ayudame + Happy Hour

Vi tog torsdag en tur til Coloma kaffeplantage godt 2 timers kørsel syd for Bogota. Coloma er en lille hyggelig kaffeplantage som vi også besøgte for 4 år siden. 

Turen foregik sammen med en svensk kvinde Sophia som er her for at adoptere Michel på 6 år (som eneadoptant). Hendes forældre fra Sverige var også med på turen.

Efter besøg på kaffeplantagen spiste vi gratineret kanin til frokost - en specialitet for området. Ganske lækkert.

 

 

Fredag var vi på officielt besøg på Ayudame, sammen med familien Stetter som har fået Noah på 13 mdr også fra Ayudame.

Det var en positiv oplevelse at komme derud igen. Vores indtryk er at personalet gør hvad de kan med de ressourcer der nu engang er til rådighed på et børnehjem. Der er pt 9 børn som er klar til bortadoption + 7 spædbørn som ikke nødvendigvis er til bortadoption. Derudover er der mange større børn.

Vi besøgte også mødrehjemmet hvor der pt kun er to gravide mødre. De har begge valgt at deres kommende barn skal bortadopteres. En meget specielt oplevelse at tale med dem.

De lokaler Ayudame holder til i nu er klart mindre end der hvor de var for 4 år siden. Det er meget slidt, lokalerne er små og de store børn fylder meget. Men personalet er det samme og de virker meget hjertevarme. De var meget rørt over at se hvor meget Malthe har taget på siden vi fik ham smiley.gif  Ikke så sært med alt det han spiser.

 

Fredag aften var der Happy Hour her på Halifax med live musik. Drinks, snacks + dans. Mormor og morfar holdt gang i dansegulvet smiley.gif

 

Vores sag kører desværre ikke på skinner !!!  Den domstol vi først fik (nummer 12) bad om nogle papirer som advokaten vurderede ikke kunne skaffes. Hun valgte derfor at trække vores sag ud af domstolen og vi har så fået en ny ret tidligere på ugen. Ret nummer 17.  Dvs vi starter forfra. Ikke lige hvad vi havde håbet på. Det betyder et langt ophold her - længere end de 6 uger vi var her sidst. Men der er intet vi kan gøre. Det vigtigste er at Malthe trives - så må vi andre holde det ud. Endnu har vi ikke kuller af at være her. Frederik klarer det fint. Men mormor og mofar er her jo også stadig til at underholde 24/7.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

March
4
2010

Besøg i børnehave

I dag blev vi hentet klokken 9 da vi skulle ud og besøge en AC sponsoreret børnehave kaldet Sueños del Futuro (Dreams of the Future). På vejen skulle vi hente en dansk familie på Las Palmas.

Vi  ankommer til børnehaven efter et hurtigt stop hos en bager efter brød til børnene. Vi befandt os i et meget fattigt kvarter i Bogota. Suba hedder området.

Vejene var humplede med en smule grus og sand, overhovedet ingen asfalt. Vi stopper foran en gammel nedslidt bygning, hvilket viser sig at være børnehaven. Inden for, i et lokale på størrelse med vores stue, befinder der sig mellem 35 og 40 børn i alderen 1-5 år samt fire kvinder. I den ene halvdel af lokalet er der indrettet et slags klasselokale, hvor de større børn tegner og øver sig på tal. I den anden halvdel bliver de mindre børn passet.

Lokalerne er delt af et lille køkken, med frit udsyn til himlen (der er hul hele vejen op), hvori der bliver tilberedt mad til alle børnene.

AC giver en del penge til projektet og udover det betaler børnenes forældre det som svarer til 60 danske kroner pr. måned. Alternativet til sådan en børnehave, er at børnene bliver i deres hjem mens forældrene går på arbejde, og så må de bare passe sig selv!! Derudover fik vi at vide, at mødre som ikke selv kan brystføde deres børn og som ikke har råd til modermælkserstatning, giver deres børn vand med sukker i!!! (Panella)

Oven på børnehaven bor så lederen med hendes mand og børn. Hun har syv børn, men ikke alle bor hjemme. Hun er en ildsjæl som på eget initiativ har startet denne "børnehave", og siden arbejdet hårdt på at få donationer for at få det til at løbe rundt.

I nabohuset bor hendes svoger, hendes søster døde i december af kræft.

Selv om det er meget fattigt oplever vi en varme i "børnehaven", og børnene virker glade og sunde.

Efter besøget får vi minibussen til at køre forbi hospitalet i Suba, hvor Malthe blev født. Vi tager nogle billeder, som vil ende i Malthe-albummet på et senere tidspunkt.

På vej retur til Halifax får vi en rundvisning på Las Palmas, hvor vi boede for 4 år siden. Det er blevet renoveret og ser noget mere lyst og indbydende ud end sidst vi var her smiley.gif

Mens vi var på børnehave-besøg mødtes mormor og morfar med deres sponsorbarn.

Imorgen torsdag går turen til kaffe-plantagen Coloma.

 

March
1
2010

Morgenmanden Malthe

Her sidder jeg (Marianne) klokken 05:30 i dagligstuen. Malthe er stået op. Det er mig der har haft nattevagten. Vi går uid af værelset for ikke at vække de andre der sover. Frederik sover gladeligt til 9.

Malthe går i nattesøvn senest klokken 18 - gerne lidt før !! Det betyder så at vi skal frygteligt tidligt op. Ikke just noget vi har været vant til med Frederik.

Det er Malthes rytme lige nu og vi har valgt ikke at forsøge at ændre den. Der er jo 6 timers tidsforskel når vi er retur i DK - så sover han pludselig længe smiley.gif

 

 

March
1
2010

Villa de Leyva og retur i Bogota

Efter en dejlig tur til Villa de Leyva er vi nu retur på hotel Halifax i Bogota. Vi forlængede opholdet med en dag, så Frederik kunne nyde en ekstra dag ved poolen.

 

På vej nordpå til Villa de Leyva tirsdag morgen gjorde vi et stop ved saltkatedralen godt en times kørsel fra Bogota. Det er en mine, hvor der før i tiden blev udvundet salt, og der er efterfølgende blevet konstrueret en katedral i minen – lavet af salt. Spændende, men også et halv langt besøg, idet vi fulgte en engelsktalende guide rundt i minen.

 

Køreturen videre nordpå bestod hovedsageligt af bjergkørsel, men efter en tur på godt 4½ timer var vi endelig i Villa de Leyva. Både Malthe og Frederik klarede turen flot. Det er en gammel koloniby, som er ”fredet”, hvilket betyder at byen står som den oprindeligt blev bygget, og moderne arkitektur vil ikke blive godkendt. Midtbyen er flot restaureret, og mange indbyggere fra Bogota tager på weekendtur til byen for at komme væk fra storbyen.

 

Vi boede på byens bedste hotel, og Frederik nød rigtigt den opvarmede børneswimming pool. Vi var bogstaveligt talt de eneste spisende gæster i restauranten de første to aftener – torsdag begyndte der at ankomme flere gæster, som skulle på weekendophold.

 

Gaderne i Villa de Leyva består af toppede brosten, som gør det umuligt at bruge klapvogn – derfor kom den medbragte bæresele rigtigt i brug. Byen er en ”soveby” til hverdag, men i weekenden kommer der mange besøgende til byen og forvandler byen til en turistby. Vi nød den rolige og afslappede stemning, som jo er en stor kontrast til larmen, trafikken og smog’en i Bogota.

Turen retur til Bogota tog godt 3 timer.

Retur på Halifax bor vi nu i et andet værelse, som ikke ligger ude i gårdhaven, men som derimod er større, så der er bedre gulvplads til at Frederik kan lege med sit lego. Der er skiftet lidt ud i beboerne på hotellet, men der er stadig næsten booket op her – så der er godt med støj under måltiderne J

 

Idag overraskede hotellet os til frokost, idet der var dækket op ude i gårdhaven – hyggeligt og meget mere støjsvagt at spise ude. Mormor og morfar har idag besøgt guldmuseet i centrum

 

Den kommende uge vil vi forsøge at lave aftaler om rundvisning på Ayudame samt arrangere møder med sponserbørn.

Feb
23
2010

Tur til Villa de Leyva - pause i dagbogen

Vi drager i morgen tirsdag på tur ud af Bogota til byen Villa de Leyva ca. 3½ times kørsel herfra. På vejen derud skal vi besøge saltkatedralen.

Opdatering kommer når vi er retur igen fredag aften.

Ha det godt så længe smiley.gif.

 

 

 

Feb
22
2010

Cykeltur, Chico park og Bogota Beer Company

Søndag formiddag i Bogota ser anderledes ud end normalt, idet en del større veje er afspærret for biler, for at gøre plads til at folk kan løbe, cykle, løbe på rulleskøjter osv.

 

Halifax har et par voksne- og børnecykler, som gæsterne kan låne, så morfar og Lasse benyttede lejligheden til at tage en cykeltur søndag formiddag. Langs vejen havde nogle "cykelmekanikere" slået sig ned for at tjene lidt på reperationer mv. Jeg (Lasse) skulle have extra luft i dækkene og lånte en træde-pumpe - det kostede 100 pesos, men da jeg ikke havde mindre end en 1000 pesos seddel - hvilket svarer til ca. 2,50 kr. - fik mekanikeren den. Stort smil og han fik hurtigt afleveret sit visitkort til både morfar og jeg smiley.gif På vej retur til hotellet var vi omkring Las Palmas, som er hotellet/pensionatet, hvor vi boede for 4 år siden.

 

Efter frokost var vi en tur i Chico Park, hvor Frederik var på legepladsen. Der var mange familier, som var på søndagstur i parken.

På vej retur lavede vi et øl-stop på Bogota Beer Company. Det er en bar-kæde i Bogota, hvor de brygger deres eget øl. Vi smagte et par forskellige bryg - fin kvalitet!

Feb
21
2010

Stille lørdag

Lørdag formiddag tog vi en slapper her på hotellet. Fik vasket lidt tøj og lignende. Det småregnede.

Om eftermiddagen gik vi tur til nogle shoppingcentre ca. 30 min herfra. Leder efter Crocs til Frederik da vi har tabt den ene den første uge vi var her. Fandt dog ikke lige nogle. Fik købt til (mere) tøj til Malthe smiley.gif

 

 

 

Feb
19
2010

Maku, fødselsdag på Halifax og Botero Museet

Torsdag formiddag var vi på gåtur frem og tilbage til en stor souvenierforretning, som hedder Maku. Det er en tre-etagers butik fyldt med alle mulige ting fra Colombia, og vi husker den fra sidst, idet det var her vi købte de små colombia-busser med Frederiks navn på. Både "unge" og "gamle" shoppede - så der var læs på retur til Halifax.

Vi besøgte også "den go'e bager", som vi også husker fra sidst, hvor vi bla. nød jordbær med chokoladeovertræk.

Om eftermiddagen fyldte Frederiks legekammerat Markus 5 år, og alle på Halifax var inviteret til fødselsdagsfest. Mormor og morfar var Malthe-babysittere mens vi andre var til fest.

 

Idag fredag har vi været på tur ind til den gamle bydel i Bogota, hvor vi bla. besøgte Botero Museet (ham der maler de tykke mennesker smiley.gif) Efter museums-, cafe- og boghandelbesøg gik turen gennem den gamle bydel til Simon Bolivar pladsen, som er den centrale plads i Bogota, som vel kan sammenlignes med Rådhuspladsen i Kbh. Der var et kæmpe marked på pladsen idag, og vi gik videre til Præsidentpaladset.

Efter taxi-tur retur til Park 93 fik vi frokost på El Corral. For kendere kan vi oplyse at deres burgere er mindst lige så gode som for 4 år siden smiley.gif

Frederik faldt i søvn i Malthes klapvogn og Malthe sad i bæresele på vej retur til Halifax

 

Feb
18
2010

Tur til Montseratte

Vi har i dag onsdag været på tur til Montseratte. Et bjerg med en kirke på toppen. Det ligger 3160 m over havets overflade. Ca. 500 m højere end Bogota. Det kan mærkes på åndedrættet.

Vejret var helt perfekt  - sol og blå himmel. Vi havde en helt fantastisk udsigt over storbyen Bogota. Helt speciel med stilheden samtidig med man kan høre byen larme langt nede. Det husker vi tydeligt fra sidst vi var der.

Vi lejede en taxibus sammen med en svensk dame der er her for at adoptere Michel på 6 år.

Malthe trives. Spiser, sover, pludrer og griner. Han sover meget om dagen  - men om natten er det indtil videre slut med søvnen klokken senest 05:30 !! Det må vi se om vi kan få ændret lidt på smiley.gif

Frederik nyder mormor og morfar er her til at give noget opmærksomhed !!

 

 

 

 

 

Feb
16
2010

Mormor og morfar ankommet til Bogota

I går mandag ankom mormor og morfar til Bogota. Marianne og Frederik tog i lufthavnen for at modtage dem. Dejligt at se dem her !!! Vi har glædet os.

Mandag var også dagen hvor vi skulle til interview hos forsvaren for mindreårige. Det er det der officielt starter vores adoptionsag hernede. Det gik fint. Hun stillede en 3-4 spørgsmål. Det tog 10 min. Nu skal vi så vente et par dage inden vi får at vide hvilken domstol vi får. Det er det der kommer til at afgøre længden af vores ophold.

Morfar og jeg sidder lige nu i haven - klokken er 7 om morgenen. Han har jetlag og jeg er oppe med Malthe der vågner tidligt smiley.gif

 

 

Feb
14
2010

Så er vi hjemme alle 4

I går lørdag blev Malthe udskrevet. Så dejligt at være her alle 4.

Vi nyder det og tager det stille og roligt. Malthe sover meget. Ikke så sært efter alt det han har været igennem. Svært at få rigtig ro på hospitalet.  

Lørdag var vi en tur i Park 93 tæt på Hotellet. Malthe var med i bæreselen. Det gik rigtig fint. Han sov det meste af tiden. Frederik fik en tur på Mc Donalds. Mens vi var der kom en kæmpe regnbyge - det væltede ned. Så måtte vi blive til det var ovre. Frederik nåede både burger + is smiley.gif

Frederik nyder i den grad også vi er sammen alle 4 - han er meget mere rolig.

I dag søndag er det bilfri dag på visse gader i Bogota. Vi regner med en gåtur over middag.

Vejret er skønt - over 20 grader og sol.

Lige nu sover Malthe  - vi andre spiser donuts fra Dunkin Donuts.

 

 

 

Feb
13
2010

Malthe kommer hjem lørdag

Lige nu sidder jeg Marianne med en Club Colombia på hotelværelset. Frederik sover. Lasse tager nattevagten med Malthe på hospitalet. Vi har i dag været alle 4 på hospitalet det meste af dagen.

Det er Bogota's bedste (=dyreste) privathospital han er indlagt på. Standarden er helt i top. Vi føler vi har fået rigtig rigtig god hjælp der.

Frederik takler det hele rigtig fint efter omstændighederne - han reagerer naturligvis på at lillebror blev indlagt kort efter vi havde fået ham. Det er naturligt. Han er vred på lægerne og vil bekæmpe dem med sit lyssværd smiley.gif

I dag skulle vi til Notaren - en del af adoptionprocessen her. Det var lidt af en udfordring da vi jo ikke kunne efterlade Malthe alene på hospitalet. Så vi måtte afsted én og én Lasse og jeg. Det kunne heldigvis godt lade sig gøre.

Det har været nogle seje dage, men nu er der lys forude og Malthe bliver sikkert udskrevet i morgen lørdag.

Vi glæder os til endelig at være sammen alle 4 !!!

Feb
11
2010

Malthe i bedring

Efter en hård nat for alle natten til onsdag er der nu fremskridt i Malthes tilstand.

Efter ankomst til hospitalet tirsdag aften fik han drop i hånden for at få tilført væske, og efterhånden er han også begyndt at tage sutteflasken til sig. Han er stadig afkræftet og lider af diarre, men der er en klar forbedring i forhold til tirsdag. Malthe er ikke sløj på samme måde og giver nu også gerne lyd fra sig hvis han er sulten!

Børnehjemmets læge var idag på hospitalet for at mødes med den læge, som nu ser efter Malthe. Det har været et problem for lægerne på hospitalet at de ikke havde de fuldstændige lægepapirer fra børnehjemmet. Efter mødet er hospitalets læge positiv mht. Malthes tilstand, og er sikker på at der vil ske flere fremskridt de kommende dage.

Indtil videre er Malthe og Marianne stadig indlagt og vi har naturligvis den holdning at det er bedst at blive der indtil lægerne siger god for at tage ham med hjem til hotellet.

Frederik og Lasse har taget gå-turen frem og tilbage til hospitalet tre gange idag - heldigvis ligger det ikke langt fra Halifax, og tager ca. 20 min. på gå-ben hver vej. Frederiks gamle klapvogn blev taget i brug efter første tur - vi får se hvor længe den holder med en tung Frederik i smiley.gif

Her til aften har der også været overskud til at lægge nogle billeder ind i fotoalbummet fra overdragelsen.

Feb
10
2010

Overdragelsen - kort version

Idag fik vi lillebror Malthe overdraget på Ayudame og endelig kunne vi holde ham i vores arme. Vi gik før selve overdragelsen igennem hans journal med lederen af børnehjemmet og fik at vide at han havde været syg, men var nu i bedring. Han havde bla. haft svært ved at tage mad til sig. Han var således en del under den normale vægt for en 4½ måned gammel baby.

Da vi kom retur til hotellet kunne vi ikke få Malthe til at tage noget af sutteflasken og han nærmest halvsov hele tiden - helt drænet for energi. Han er desuden meget tynd og havde diarre. Vi fik fat i en læge, som syntes han skulle til observation på enten et hospital eller tilbage på børnehjemmet - vi stod fast på at det skulle være hospitalet.

Marianne og Malthe er nu indlagt (tirsdag aften Colombia tid) på et hospital i nærheden af hotellet - og Marianne melder tilbage at Malthe er i rigtig gode hænder på hospitalet.

Det var ikke den afslutning på dagen vi havde ventet - og Frederik har naturligvis svært ved at forstå situationen. Det vigtigste er at Malthe nu får professionel behandling og bliver hjulpet på bedste vis.

Håber at kunne skrive lidt mere positivt nyt inden længe - Frederik og far tager over til hospitalet onsdag formiddag!

Feb
8
2010

Så er vi ankommet

Vi ankom planmæssigt til Bogota søndag eftermiddag lokaltid. Flyveturen gik fint - bortset fra Marianne blev syg med dårlig mave + opkast lige efter start fra Paris. En meget meget lang tur for hendes vedkommende !!

Vi blev hentet af ACs chuffør og kørt til Hotel Halifax. Der var burgere til aftensmad så Frederik og Lasse fik noget aftansmad og Marianne blev sendt i seng.

Der er en anden dansk familie her, 2 Svenske samt 1 Hollandsk. Alle er her for at adoptere barn/børn. Så der skal nok blive liv og gade dage og masser af legekammerater for Frederik.

Klokken er nu 5 morgen lokaltid og vi er vågne efter en god nats søvn. Der er morgenmad om 2 timer så kan lige nå at pakke ud.

Dagen i dag skal gå med at få handlet lidt til den store dag i morgen. Bleer, NAN1 etc. smiley.gif Og så skal Marianne komme sig helt og blvie frisk igen. Det går bedre så det skal nok gå.

 

 

 

 

 

 

Feb
2
2010

Overdragelsen

Har i dag fået besked om at vi får Malthe overdraget tirsdag 9. februar kl. 11:30 på Ayudame (klokken 17:30 dansk tid) 

Jan
27
2010

Så er vi snart på vej !!!

Vi rejser søndag 7. februar. Har i dag fået booket flybilletter. Air France via Paris.

Skal bo på http://www.hotelhalifax.com.co/

Hvor er det skønt at ventetiden snart er slut smiley.gif

 

 

 

Jan
19
2010

Nye billeder af lillebror !!

Vi modtag i dag 2 nye billeder af lillebror via AC. Dejligt. Hvor er han altså bare skøn den dreng.

Intet nyt om udrejse endnu. AC mente vi får en udrejsedato i næste uge, men lad os nu se om det holder stik.

Jan
11
2010

Endelig

Vi blev tirsdag 5. januar ringet op at lillebror på bare 3½ måned venter på os på Ayudame.

Så går turen snart til Colombia igen smiley.gif 

 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 13185

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,209762096405sekunder