Aprende más español - PERSONLIGE PRONOMENER

Under dette menupunnkt kan du finde "de fire søjler" over de personlige pronomener som grundled, som forholdsordsled, som genstandsled og som hensynsled.

 

 

 

 

GRUNDLEDSSØJLEN:

Grundledsformerne:

  • yo    - jeg
  •    - du 
  • él   // ella  // usted - han, hun, Dem 
  • nosotros// -as    - vi
  • vosotros  // -as   - I
  • ellos  // -as //  ustedes      - de, Dem

Disse pronomener (stedord) er normalt indeholdt i verbet (udsagnsordet): hablo - jeg taler (man kan se på endelsen -o at verbet står i 1. person ental).

Grundledsformerne bruges især:

1) når man vil lægge tryk på en bestemt person i modsætning til en anden.

Ex: Jeg taler ikke fransk, men du gør ->

Yo no hablo francés, pero sí. + ¿Cómo te llamas ?

 

 

 

 

FORHOLDSORDSSØJLEN

Efter en præposition (forholdsord) bruges disse former. Men hvad er en præposition?

Det er ord som angiver et forhold mellem to ting. Fx: i, på, med, uden, til, fra. På spansk er vigtige forholdsord: en - con - sin - para - a - de.

I søjlen her er "para" brugt som eksempel på et forholdsord.

  Forholdsordsformerne:

  • (para)   - (for/til) mig
  • (para) ti      - (for/til) dig
  • (para) él - (para) ella   - (para) usted   - for/til) ham, hende, Dem
  • (para) nosotros  // -as   - (for/til) os
  • (para) vosotros  // -as    - (for/til) jer
  • (para) ellos  // -as // ustedes - (for/til) dem, Dem

Ex: jeg tager hjem til min bror for at tale med ham ->

Voy a casa de mi hermano para hablar con él

 

 

 

 

 

GENSTANDSLEDSSØJLEN

Når et personligt stedord (pronomen) står som genstandsled i en sætning, skal man bruge disse former.

Hvad er et genstandsled? Og hvordan finder man det?

Man skal analysere sætningen. Det vil sige at man skal sætte o, x og ∆.

Jeg ser ham

"ser" = o (udsagnsled) (handlingen) (spørg: "jeg" ser)

"jeg" = x (grundled) (den der handler) (spørg: Hvem ser?)

"ham" = ∆ (genstandsled) (den genstand eller person handlingen vedrører) (spørg: Hvad eller hvem ser jeg?)

 

  Genstandsledsformerne:

  • me - mig
  • te - dig
  • lo, la - ham, hende
  • nos - os
  • os - jer
  • los, las - dem

PLACERING AF DET PERSONLIGE STEDORD?

Hvor skal det personlige stedord son genstandsled stå i en spansk sætning? Det skal stå lige foran udsagnsleddet, Det vil sige lige foran "det udsagnsord der er bøjet i en person".

Jeg ser ham -> lo veo

"veo" = udsagnsleddet. Derfor skal "lo" stå lige foran.

 

 

 

 

 

HENSYNSLEDSSØJLEN

Når et personligt stedord står som hensynsled, skal man bruge disse former. "se" som står i parentes skal man kun bruge når der også er et stedord som genstandsled.

Hvad er et hensynsled og hvordan finder man det?

Man skal analysere sætningen. Det vil sige man skal sætte o, x, ∆ og

Ex: jeg giver ham gaven.

"giver" = o (udsagnsled) (handlingen)

"jeg" = x (grundled) (personen der handler) (spørg: Hvem giver?)

"gaven" = ∆ (genstandsled) (genstanden for handlingen) (spørg: Hvad giver jeg?)

"ham" = □ (hensynsled) (den person handlingen går ud over) (spørg: Hvem giver jeg gaven?)

 

  Hensynsledssformerne:

  • me   - mig
  • te     - dig
  • le (se) - ham, hende, Dem
  • nos - os
  • os   - jer
  • les (se) - dem, Dem

Placering af hensynsledsstedordet?

Hvor skal det personlige stedord  som hensynsled stå i en spansk sætning? Det skal stå lige foran udsagnsleddet, Det vil sige lige foran "det udsagnsord der er bøjet i en person".

 

Ex: Jeg giver ham gaven -> le doy el regalo.

"doy" er udsagnsleddet (der er en person indeni). Derfor skal "le" stå lige foran.

 

LIDT MERE OM PLACERING AF DET PERSONLIGE PRONOMEN:

Hovedreglen er at stedordet skal stå lige foran det personbøjede udsagnsord. Men stedordet kan også placeres direkte på infinitiv og gerundium.

ex: Lo voy a ver mañana ELLER Voy a verlo mañana - Jeg skal se ham i morgen

 

ex: Lo estoy viendo ahora  ELLER Estoy viéndolo ahora  - Jeg står og se ham nu (jeg kan godt se ham nu)

   
 
Panel title

© 2017 maritspansk

Antal besøg: 26

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,69542503356934sekunder