maxlahorst - Forside
   

                                Hvem er jeg?

Dette er beskrivelsen af en mand på ca. 50 år. Jeg er født i 1961 i Lyngby, vokset op i en kernefamilie med far, mor og lillebror. Startede i folkeskolen i 1968, samtidig med ungdomsoprøret. Da jeg gik i 2. klasse blev mine forældre skilt, noget der dengang var temmelig usædvanligt, og bestemt ikke noget man talte for højt om. Jeg får afsluttet min skolegang med realeksamen, det var sidste gang den kunne tages, der var et par år forinden kommet ny folkeskolelov. Efter folkeskolen havde jeg et par ungarbejder jobs inden jeg tog mit første forsøg på en uddannelse. Jeg skulle være teknisk tegner, troede jeg, men udbuddet af praktikpladser var ikke overvældende, der var som  nu nedgang i konjukturerne, og den tekniske udvikling gik i en anden retning, computeren var på vej.

 

På det tidspunkt boede jeg i Frederiksværk kommune hos min far, efter en ledighedsperiode startede jeg som ferieafløser på Det Danske Stålvalseværk, mit første job i industrien, jeg blev senere fastansat i virksomheden, jeg kunne sikkert have fortsat der i en årrække, hvis ikke jeg var havnet i det man kalder dårligt selskab, begyndte at drikke alkohol i større mængder og røg også hash, jeg boede nu for mig selv, jeg blev sagt op på mit lejede værelse og flyttede til Virum på et værelse på 9 m2 med skråvægge. jeg havde perioder med ledighed, men også perioder med beskæftigelse, jeg var ferieafløser på det lokale Carlsberg depot en overgang, fik fast job hos Hempel, her stiftede jeg bekendtskab med organiske opløsningsmidler.

 

Mens jeg var på Hempel, flyttede jeg til Kgs. Enghave i København, bydelen kaldes også  Sydhavnen. Til trods for bydelen er præget af social armod, begyndte jeg at læse igen, først tog jeg en 10. klasse, for lige at se om jeg egnede mig til at læse, derefter tog jeg en fuld HF med matematik, fysik og kemi som tilvalgsfag, dette regnes som den absolut sværeste, jeg var stolt, da jeg bestod eksamen, herefter læste jeg fra 1989 – 1992 til pædagog, samtidig med mine børn begyndte at komme, jeg har 3 i alt, som pædagog har jeg prøvet mange forskellige retninger, jeg har været i en børnehave, SFO, fritidshjem, fritids/ungsomsklub, og et par døgninstitutioner er det også blevet til.

 

Efter et brud med mine børns mor, fandt jeg en kæreste i Kolding. I 2003 flyttede jeg til Kolding, min kæreste ville ikke flytte til København, så ville jeg have hende måtte jeg tage turen over bælterne. Det var svært for mig at finde arbejde, jeg søgte og søgte, fik i bedste fald et afslag, men som oftest mødte jeg en mur af tavshed. Der skulle gå 5 år før jeg fik mit første faste job i Jylland, jeg blev postbud i Vejle, det havde jeg til jeg blev ansat på Danfoss i Kolding, her var jeg til den nuværende krise satte ind for alvor.

 

For 1½ år siden blev jeg morfar til en dejlig dreng, der er født med læbe/gumme/ganespalte af en MEGET ung mor, som vi havde boende i stort set hele graviditeten og det første ½ år efter, det er hårdt at gøre en 17-årig teenager fra Vesterbro i København klar til at blive mor til et handicappet barn, men vi kom i mål, takket være min mere end forstående kæreste. Sidste år gentog vi succesen, bare med min kærestes yngste, men dog noget ældre datter.

   
 
Panel title

© 2017 maxlahorst

Antal besøg: 386

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,43782019615173sekunder