Meryem Kozan - Had
Hvordan kan man hade en person, man elsker? Det kan man ikke. Når man først har lært at elske, så kan man ikke bare smide kærligheden væk eller glemme den. Den vil altid være der et sted, måske gemt, men aldrig glemt. Nogen vil spilde chancen, andre vil komme videre. Man kan aldrig sætte stumperne sammen i kærlighed. Det er som et puslespil, der skal sættes sammen via tiden. Når den er fuldendt, er den ikke færdig, den er lige begyndt.
Hvis man er stærk nok til at elske uanset hvad det angår, så elsker man og man gør det rigtig højt.
Kærlighed er noget af det mest unikke i hele verden, for den er så let, men så tung at bære. Den fylder alle huller i din krop og den er perfekt. Den slæber lykke, sorg, glæde, had med sig, men den gør det utrolig godt. Man får aldrig nok af den.
Når man kan mærke, at ens følelser er for stærke til at kunne overvinde dem, så kan det kun være fordi de vil følge hjertet og ikke hjernen.
- Uanset, hvor meget du prøver at virke klog, så slår du dig altid. Du vil altid være dum imod kærlighed. Du vil aldrig være højere end den, for den vil altid svæve over dig.
Hvis den du elsker kvajer sig, og når man mener kvajer sig, så mener man virkelig kvajer sig, og du stadig kan fælde tårer og stadig elske fra hjertet, så følg hjertet, ikke hjernen. Du behøver aldrig at gøre dig klog på noget. Den vil være hos dig for altid. Ligegyldigt, hvor hjerteløs du er eller spiller, så kan du aldrig give pladsen væk til noget andet.
Kun folk, der virkelig elsker, ved, at had er en del af kærligheden, ligeså er sorgen. Ingen mennesker er fejlfrie og derfor skal alle have en chance. Men du overskrider loven, hvis du giver en anden chance.
 
Panel title

© 2018 meryemkozan

Antal besøg: 217

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,0340769290924sekunder