Meryem Kozan - Om mig

OM MIG

Jeg hedder Meryem Kozan, jeg er 16 år gammel. Jeg bor i en lille by nær Slagelse. Jeg går lige nu i 9. klasse og ser frem til 3 fede år på Næstved Gymnasium. Jeg har 3 brødre og 3 søskende. Jeg bor sammen med mine forældre, min lillesøster og min lillebror.
Min etniske baggrund er tyrkisk og derfor kan jeg tale flydende tyrkisk.
I min fritid spiller jeg gerne badminton eller løbetræner. Jeg kan godt lide at læse en del bøger, blandt andet er jeg en beundrer af Sara Blædel og jeg kan også godt lide at fordrive min tid med planter. Lyder mærkeligt
Jeg er vidst mester i at dræbe tiden og har et lille talent i at kunne skrive gode noveller.
Jeg har i årenes løb lært, at løgne er noget af det værste og har derfor forbudt mig selv at gøre det. Det kniber engang imellem, men jeg synes det går meget bedre.
Jeg har altid haft et problem med mit temperament, men er blevet utrolig dygtig til at kunne håndtere det alene.
Jeg får tit af vide, at jeg typen der virker så tæt, men alligevel så langt fra. Jeg er måske ikke altid det, jeg udtrykker mig for at være, men sådan er det sikkert med alle mennesker.
Jeg bryder mig ikke om mennesker, der generaliserer, blandt andet fordi folk altid tror, at min far slår mig eller at min onkel er voldtægtsmand.
Jeg er overbevist om, at disse fordomme om mennesker, der tror på Islam aldrig ændrer sig. Men det betyder ikke, at mennesker som jeg skal læne mig tilbage og lade folk sige sådanne ting. Næ nej, jeg tager altid kampen op og diskuterer med dem, indtil jeg overbeviser dem om, at det ikke er alle der er sådan og at mennesker, der opfører sig sådan, på ingen måde kan være tilhængere af religionen Islam.
Jeg er måske et lille eksempel. Det er måske ikke alle, der kender til konflikten mellem Tyrkiet og PKK, men ja, der er altså en konflikt. PKK er OFTE kurdere og derfor har jeg haft en enorm had til kurdere i utrolig lang tid. Men jeg har så fået en kurdisk ven, og han har overbevist mig om, at alle kurdere ikke er vilde med PKK og de faktisk ikke er ude på at stjæle Tyrkiets jord, kun at kunne få plads i den.

I virkeligheden har jeg så mange emner, jeg gerne vil diskutere med folk om, men kan aldrig finde de rette mennesker til det. For i bund og grund vil mennesker altid lytte til hinanden og aldrig komme med deres egen mening 100%.

Hvis jeg skal være ærlig, så har jeg læst en masse bøger om at opnå succes og lykke, de har altid virket så fascinerende, men de har aldrig hjulpet. Senere fandt jeg ud af at min lykke var at være afhængig af en religion. Jeg svarer derfor altid, at jeg selv har valgt min religion og jeg ikke er muslim kun fordi mine forældre er det.

Jeg er ikke ude på at bombe hele verden eller noget andet lignende. Uanset hvor hippie jeg lyder nu, så vil jeg kun opnå fred mellem mennesker og jeg tror på, at min religion gør det utrolig godt. Også er der så de mennesker, der ødelægger det hele ved at dumme sig og skjule sig bag ordet muslim eller Islam. Jeg vil ikke sige, at jeg hader dem, men de får mig af og til op i det røde felt.

Utroligt nok, er jeg også typen, der vælger mine ord med omhu, når jeg IKKE er sur. Jeg siger sjældent noget, der ikke lyder klogt og jeg tænker mig altid om før de fleste af mine handlinger, men alligevel føler jeg mig rigtig dum i nogle situationer.

En person, jeg lærte at kende cirka en halvanden måned efter min 15 års, har lært mig, at jeg aldrig nogen sinde skal stole rigtig meget på mennesker. For de vil alle sammen vende dig ryggen. I sidste ende har du hverken din mor eller din far eller nogen af de andre mennesker. Men denne person har lært mig, at selvom de i titlen og på den fysiske måde er ved siden af dig, så står de faktisk foran dig.
Der vil komme et tidspunkt i alles liv, hvor de vil blive pisset op og ned ad ryggen, de vil føle sig dumme og de vil svigte mange mennesker. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde over, at det skete for mig i en utrolig tidlig alder, men det skete. Jeg ærgrer mig over, hvor dum jeg har været og jeg flover mig faktisk også. For jeg undgik at vælge ordene med omhu og tænke mig om, før jeg sagde noget til denne person.

Jo mere I læser herinde, desto mere vil I opdage at jeg er dobbeltmoralsk. Den eneste forskel på mig og alle de andre dobbeltmoralske mennesker er, at jeg indrømmer det. Jeg har lært mig selv at sige tingene ligeud og derfor kan jeg ikke lide mennesker, der pakker tingene ind, fordrejer den lidt og tror straks at det er meget bedre.


 
Panel title

© 2018 meryemkozan

Antal besøg: 223

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,33337306976318sekunder