Potters kaniner og hunde - Kaninvejledning
   Pasningsvejledning for kaniner.

Når I kommer hjem med Jeres nye kaninunge, er det en god ide, selvom det bliver lidt svært, at sætte dem ind i dens nye bur i ca. 1 time, hvor I har stillet lidt mad (fra os) og vand ind til den. Det er for at fortælle den, at nu er det dens nye hjem. Derefter kan I tage den ud og nusse med dem ca. ½ time af gangen. I må ikke blive bekymret, hvis den de første dage er lidt mere stille for I har andre lugte og andre måder at holde den på end os, og det skal den lige vendes til.

 

I må aldrig løfte en kanin i nakkeskindet, da det gør ondt på den og I kan risikere at den bliver sur på Jer. Hvis det er nødvendigt, for at få den ud af buret, skal I samtidig støtte under rumpen.

I buret er det en god ide at udnævne en del til toilet. Vi foreslår at I bruger et ildfast fad eller lign. der er tungt. Deri kommer i savsmuld og, hvis I så ser kaninen laver andre steder, så flyt afføringen over i bakken. Og også gerne kaninen, hvis I ser den gøre det. En kanin kan sagtens lære renlighed og for Jer som burrensere er det også en nemmere måde at holde rent på. I kan så bare tømme kassen et par gange om ugen.

Vi har aviser nederst i buret. Spåner kan bruges i bunden som et sugende underlag. Derpå skal der halm da halm er ideelt fordi:
Halmstrå er glatte og hule, derfor isolerer de effektivt, samtidigt med at de lader urin passere og leder den mod burets bund.
Halm er et vigtigt foderemne for kaninen; den indeholder meget træstof, der holder tarmen i gang. Derfor: Strø med halm i rigelige mængder, mindst et par gange om ugen. Når det bliver sommer skal I strø en blanding af hø og halm, da det ellers kan blive meget varmt i buret kun med halm.

Kaninen skal altid have adgang til rent vand og hø. Det er en god regel at have nogenlunde regelmæssig fodringstid. F.eks. kan I om morgenen give den nogle foderpiller af hånden og så fylde lidt op i dens skål. I skal købe foderpiller. De ser måske kedelige ud for Jer, men kaninen er ligeglad med udseende. Ved at fodre med foderpiller er I sikker på at kaninen får hvad den har brug for. Mange af de foderblandinger som man kan købe i supermarkedet indeholder for mange kornprodukter og så ender kaninen med at blive for fed. Vi køber noget foder der hedder: Grøn Kanino og I er velkommen til at købe igennem os. Vi køber det i t="on">25 kg. poser og får det jo så til en anden pris, end hvis man kun køber et par kilo. Når kaninen bliver ca. 5 mdr. vil det være en god ide for dens mave at den holder 1 fastedag om ugen, hvor den så kun får hø. Vores kaniner får ca. t="on">1 dl. Grøn Kanino i døgnet.

Så længe kaninen er en lille baby må den ikke få for mange lækkerier. (Det kunne svare til at I gav en baby en hel pose slik) I kan præsentere kaninen for en ny ting hver 3. dag og hold øje med maven.

Kaniner spiser mange ting fra naturen som vi betragter som affald. F.eks. gulerodsskræller (også gerne hele gulerødder), mælkebøtter også gerne roden, skvalderkål, afklippede bøgegrene, æblegrene, pæregrene, birkegrene, tørt gammelt flute (uden mug) alle disse ting er med til at holde dens tænder nede, da kaniners tænder jo vokser hele livet.

Hvidkål og æble er ikke godt i for store mængder da det kan give dårlig mave. Men f.eks en æblebåd om dagen er ok.

Hvis en kanin får dårlig mave skal man kun give den hø og vand indtil maven er i orden igen.

Kaninenes kløer skal klippes regelmæssigt og specielt mens de er små er det skarpe negle de har. Vi klipper dem inden afrejse, men det vil være en god ide at I enten kigger dem efter ca. hver 14. dag og måske så klipper det alleryderste af eller at i tager med en fodfil og filer neglene. I kan også komme hos os og få klippet negle og vi viser også gerne hvordan vi gør.

 

 
Panel title

© 2017 microzoo

Antal besøg: 12

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,48608112335205sekunder