Velkommen til min verden! - Dagbog
Jan
25
2011

Total kaos

Kender i det når ens liv køre af skinnerne, når det går op for dig at du ikke længere kan styre hvad der sker omkring dig? Kender du det!? For det gør jeg!

Fredag den 7. januar havde min mor et voldsomt migrene anfald. Det var dog et meget underligt andfald da det syntes at blive ved længere end normal. Min mor havde ondt i hoved og synsforstyrrelser ligesom en helt normal migrene, men højre side af hendes krop var begyndt at føles vattet. Da hun stadig havde det dårligt om lørdagen kørte min far til vagtlægen med hende. Jeg skulle ud og sove hos min kæreste den lørdag, så jeg fik min far til at opdatere mig, om hvad der skete, via sms. Da han fortalte at de beholdt mor natten over på sygehuset, var jeg ikke bekymret. Jeg har ligget indlagt tit, og det er dejligt at hvide at der er proffessionelle der passer godt på hende. Om søndagen tog jeg så hjem igen. Min far kom og hentede mig på stationen, i bil. Jeg spurgte hvordan det gik med mor, og han fortalte mig at det hun havde fået i fredags ikke var et voldsomt anfald migrene men en blodprop i hjernen. Der gik lidt tid for mig inden det helt gik op for mig, hvad det var han lige havde sagt. "Er hun (i live?) okay?" spurgte jeg skælvende. Heldigvis viste det sig kun at være en lille blodprop, og mor kunne både gå og tale, men det var alligevel forfærdeligt og sørgeligt. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har grædt så meget. Det første jeg gjorde da jeg kom hjem var at ringe og tale med  min kæreste. Han blev meget kede af det på vores vegne.

Den aften var jeg med nede på hospitalet for at se til mor. Det var bare så mærkeligt. Da jeg så hende ligge der i hospitalssengen helt bleg og iført sygehustøj, var det svært at tro på at det var min mor.

Jeg har aldrig været så bange i hele mit liv, som jeg var den dag for at miste min mor for altid. Jeg er stadig bange den dag i dag, og det er lidt over en uge siden. Hun er heldigvis blevet udskrevet fra hospitalet nu, og er her hjemme. Men hun kan ikke så godt se mere, hendes højre sider føles som om den sover, hun er rigtig træt hele tiden og hun husker ikke så godt som før.

Men selvom de fysiske skader har taget hårdt på hende, tror jeg at det phygiske måske er endnu værrer, ikke kun for hende men for hele familien. Det kommer som et kæmpe chok for os alle, det er altså ikke normalt at en frisk kvinde på 44 år, uden varsel får en blodprop. Jeg har grædt rigtig meget, og det er jeg ikke den eneste der har. Men jeg tror også at denne forskrækkelse har gjort os endnu tættere, som familie. Vi passer ekstra godt på hinanden, for vi har ligesom fået en øjnåbner for hvor ond det gør på os alle når der sker en af os noget.

Så fortæl lige jeres vidunderlige (og til tider irreterende familie) at i elsker dem!

 
Panel title

© 2017 min_verden

Antal besøg: 248

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,32353091239929sekunder