Velkommen til min verden! - Mine kreationer

Jeg bruger rigtig meget af min tid på at skrive, for jeg syntes at det er rigtig sjovt. Her på siden vil du både kunne læse nogle korte historier og måske nogle kreative digte. Jeg vil rigtig gerne høre hvad du syntes om dem, så læg endelig en besked/kommentar i min gæstebog.

Rigtig god fornøjelse smiley.gif

 

De kærligste hilsner Amalie 

 

 

Albine

Fra første gang jeg så hende vidste jeg at hun var noget særligt. Hun var klassens nye elev, og lige flyttet til byen med sine forældre. Ingen af os havde budt hende pænt velkommen, ingen nye var velkomne i vores klasse. Sådan er det bare, sådan har det altid været.

Albine prøvede ellers at tale med os, men at ignorere den nye elev, er vores klasses uskrevne regel, så det kom hun ikke langt med.

Det så ikke ud til at gå hende særlig meget på, men da tøserne i klasse stod og bagtalte hende, fik jeg dårlig samvittighed. Hun stod lige over på den anden side af gangen, og havde hørt det hele. Hvis jeg var hende, ville jeg nok ha’ grædt, men hun stirrede bare over på os og smilede. Jeg forstod ikke hvorfor hun gjorde det, men jeg fik det dårligt helt nede i maven.

Næste dag i skolen, havde jeg ikke lyst til at være sammen med nogle af mine veninder, jeg kunne ikke slå Albine ud af hovedet. Jeg havde mest af alt lyst til at gå hen og snakke med hende, men jeg turde ikke, jeg var for nervøs.

Jeg besluttede mig for at tale med hende efter skole. Jeg havde samlet mod i løbet af Engelsktimen, men da vi fik fri, var det som om alt modet forsvandt, og efterlod min krop let rystende.

Albine stod og var ved at tage sin frakke på, da jeg nærmede mig.

”Øh h-hej” Stammede jeg.

Hun så på mig ”Nå er det dig, hvad vil du?” spurgte hun henkastet.

Der var blevet helt stille på gange, og alle mine klassekammerater stod og stirrede forarget på mig.

”Du bor på Nødeallé gør du ikke?” spurgte jeg, med lidt mere kontrol over min stemme.

Hun nikkede, og så undrende på mig ”Hvorfor?”

”Jeg bor i sammen retning, og jeg tænkte… Øhm, har du lyst til at følges hjem fra skole?”

”Jeg har ikke andre planer, så det kan vi godt” sagde Albine og smilede til mig.

Jeg gengældte usikkert smilet og skynde mig hen for at hente min jakke. Resten af klasse stod i baghold med alle deres dræberblikke, men jeg smilede bare til dem, og smuttede med Albine. De kan tænke hvad de vil.

Albine var en super sød pige, og enebarn ligesom mig. Hun havde et helt andet syn på verden end jeg var van til, for hende var verden en lyst og godt sted, så længe vi så positivt på det.

”Du er slet ikke så slem endda” grinede Albine og puffede blidt til mig. Vi grinede begge to, og lige som vi havde det helt hyggeligt skete det. Albines grin forvandlede sig til et underlig rallen, og hun knækkede sammen midt på gangstien. ”Albine, hvad sker der!?” udbrød jeg forskrækket.

”Når før eller siden skulle det jo ske, jeg er bare ked af at vi ikke fik mere tid sammen. Vi kunne have blevet rigtig gode veninder” peb hun.

 

Albine var født med en fejl i hjertet, lægerne kunne ikke gøre noget ved det. En dag ville hendes hjerte stoppe med at slå. Det gjorde det den tirsdag, på vej hjem fra skole. Den tirsdag glemmer jeg aldrig, ligesom jeg heller aldrig glemmer dig, Albine.

 

af Amalie

 

 
Panel title

© 2017 min_verden

Antal besøg: 244

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,29725813865662sekunder