Mølbak-Hansen - Dagbog
July
17
2016

Hjemme igen

Hjemme igen.

Nu har vi været hjemme i snart to døgn, men lige en afslutning på turen.

Der var et frygteligt uvejr på vej da vi kørte til lufthavnen i Bangkok. Og vi oplevede næsten et ”lyn fra en klar himmel” der slog ned meget tæt foran vores bil. Det var så kraftigt og tæt på, at chaufføren rent instinktivt lettede foden fra speederen og lige lod bilen trille et par sekunder. Vi andre havde det på samme måde, man kiggede ud og tænkte, nu må der da være et eller andet der er eksploderet – indtil det gik op for os at det var en lyn.

I lufthavnen spurgte om vi fik vouchers til mad eller lignende, men fik at vide at der kun ville blive serveret lidt snacks klokken 1:45. Da snacken endelig blev serveret i gaten klokken 2:15, sov alle på nær far, så far besluttede at der ikke var nogen grund til at vække de andre og for at gå ned i gaten, hvorfra vi ikke kunne komme ud igen. Far tjekkede i løbet at natten om der var ændringer – eller om flyet var ved at blive boardet. Pludselig gik de stærkt. Der stod ”final call” i gaten, så far fik travlt med at hente de andre. Tobias havde meget svært ved at vågne, og da han endelig kom op og stå gik han den forkerte vej og han var meget forvirret, da vi kaldte på ham – men han vendte da om og fulgte os andre. Vi var de sidste der kom om bord på flyet, men ikke de sidste til at være på vores pladser.

Flyet lettede klokken 4:30 som annonceret, og begrundelsen for forsinkelsen lød at flyet var forsinket fra sin forrige destination. Far havde som den eneste holdt sig vågen i lufthavnen, til gengæld sov han inden flyet var i luften. Flyturen gik godt, vi landede 10:10 og var hjemme på Fluebæksvej klokken 12:00 dansk tid.

Og så lige et par småobservationer vi ikke har fået nævnt fra Koh Tao, der viser at her er der tale om et rigtigt øsamfund. På vej ind i havneområdet i Koh Tao står der et skilt ”Du kører nu ind i et område, hvor man får bøde hvis færdselsloven ikke overholdes” – og benzin er noget man køber i et liters glasflasker.

July
14
2016

3. dag i Bangkok – Anatara Sathorn

3. dag i Bangkok – Anatara Sathorn

Der blev desværre tid til en sidste opdatering fra Bangkok. Efter en god dag i Bangkok, mødte vi op til et fly der er 3 timer og 10 minutter forsinket. Vi syntes på forhånd at der var lang tid til vores oprindelige afgangstid klokken 01:20, da vi nåede til lufthavnen 21:45. Og nu hvor klokken er lidt over to er der stadig lang tid til klokken er 04:30, hvor vi er blevet fortalt vores fly afgår.

Efter en god nattesøvn vågnede vi alle friske op. Hverken Andreas eller far har ondt i ørerne, begge har en ”prop” i øret – men det er meget bedre end de forgående dag. Far fik vi en online chat bestilt en mini-van til at hente os klokken 21:00 og vi gik ned for at spise morgenmad.

Når man har boet på hotel med pool i tre dage, uden drengene har spurgt om vi ikke skal i poolen, så ved man de har fået rigeligt med pool der forgående uger. Men i dag ville mor i poolen, så vi gik alle ned til poolen lidt før middag. Desværre blæste det en del og Jonas havde ikke glemt den voldsomme storm vi oplevede på restauranten på Koh Samui, så hen blev bange og ville op igen. Så far og Jonas gik op og lavede et karbad i stedet, mens Tobias, Andreas og mor blev ved poolen, hvor de badede både i poolen og i solen. Andreas passede meget på ikke at få vand i øret.

Efter 1½ times tid var vi alle samplet på værelset og vi fik pakket sammen og klokken 14 fik vi tjekket ud.

Vi tog igen en taxa til MBK. Chaufføren sagde ”200 Baht, ok?”, far sagde ”150, or stop!”, chaufføren sagde ”ok, ok, ok”. Det var rush-hour, så vi kørte ca. 100 meter i minuttet - i starten lidt under. Chaufføren havde startet sit taxameter og det endte med at vise 99 Baht, så de 150 var vist en meget fair pris. Måske lidt for lidt, med tanke på det tog næsten 40 minutter at komme dertil. Vi har i øvrigt oplevet andre taxachauffører der dækker deres taxameter til når de køre til en aftalt pris.   

Vi fik shoppet lidt gaver og spiste frokost på McDonald’s. Vi gik en hurtig tur i Siam Center, men blev enige om, at der var der ikke så meget at komme efter. De fleste butikker der er mærkevare butikker, med priser der nemt kan matches i Danmark. Vi ville tage en tuk-tuk hjem til hotellet, men Jonas er utryg ved dem og begyndte at småklynke da vi nævnte det, så det blev en taxa igen. Da vi stod i taxa køen, råbte manden der styrer hvem der kommer med taxa ”Any big familiy?”, far sagde ”yes” og vi sprang et par pladser over i taxa køen. Denne gang sagde chaufføren ”300 Baht ok?”, far sagde ”yes” – han ville vist bare hjem så hurtigt som muligt. Og det kom vi måske også, men igen rush-hour og det tog ca. 45 minutter at komme hjem. Vi oplevede bl.a. et lyskryds, hvor der var rødt lys i 2 minutter og herefter grønt i 45 sekunder og vi nåede at se det skift til rødt tre gange. Det føltest som en enormt lang tur.

Vi var hjemme ved 19 tiden og til direkte op til ”Zoom” sky-bar på 40. etage. Der var åbent og rigeligt med pladser, men vi bestilte bare et par drinks og sodavand. Men hold da op hvor er Bangkok en flot by når mørket falder på og man har udsigt til det hele – og lidt til.

Efter en time kørte vi ned i lobbyen, fik vores kufferter der var opmagasineret på hotellet, klædte om og slappede af ind til vi blev hentet kl. 21. Jonas faldt hurtigt i søvn i bilen og har sovet lige siden – selv billedet de tog af ham i immigrationen, var af en sovende Jonas i klapvogn.

Og her sidder vi nu og venter på at klokken skal blive 04:30, så vi kan komme hjem mod Danmark.

July
13
2016

2. dag i Bangkok – Anatara Sathorn

2. dag i Bangkok – Anatara Sathorn

Vi fik endnu et overdådigt morgenmåltid, men det er godt nok ikke særligt hyggeligt i forhold til det var har oplevet på resten af ferien.

I dag er vores sidste ”hele” dag i Bangkok. Vi skal dog først med flyet kl. 01:20 natten mellem torsdag og fredag, så vi har det meste af dagen til rådighed i morgen, vi har bare ikke noget værelse fra klokken 14. Så hvad vi gør resten af dagen ved vi ikke endnu. Måske vi besøger Tobias’ klassekammerat Sebastian der er på besøg hos sin far, der bor under en kilometer fra vores hotel. Tobias og Sebastian har Skypet lidt sammen, men har ikke aftalt noget endeligt.

I dag havde vi booket et ”river cruise”, hvor vi skulle hentes på hotellet kl. 13:45. Vi var i god tid i lobbyen, ca. 13:30. Vores chauffør var forsinket og var der 14:10. På vej til floden begyndte det at regne, og desværre havde vi regnvejr på den første halvdel af turen. Sæderne var drivvåde og når vinden var i mod os blev vi også ret våde – men Jonas sad bare hos mor og sov og vågnede først da regnen var stoppet. Vi startede med at sejle op ad Chao Phraya, hoved floden i Bangkok, i en Express Boat – der dog ikke er så hurtig som navnet antyder, kun ligeså larmende. Vi sejlede forbi Grand Palace, flere templer, m.m. og herefter ud i en af side kanalerne. Her så vi hvordan Thaierne stadig lever i bjælkehuse ude i floden, det er sjovt at se hvordan flotte templer og kæmpe huse ligger side om side med nedslidte og faldefærdige huse.  Den sidste halvdel af turen foregik i en slags pram, den sejlede dejligt stille og her var der fri frugt og frisk juice og vi sluttede med at sejle lidt længere ud af hovedfloden, hvor højhusene og de 5-stjernede hoteller ligger rundt om floden.

Vores hotel har sky-bar og restaurant i det fri på 40. etage, her ville vi gerne have spist aftensmad, der er kun åbent fra 17:30, men desværre var alle borde booket både i går og i dag. Da vi alle havde brug for en stille aften og at komme tidligt hjem, tog vi alligevel chancen og tog elevatoren derop da vi skulle spise i dag, men alt var lukket pga. uforudsigeligt vejr. Så vi kørte ned på 2. sal til restauranten hvor vi også spiser morgenmad. Vi spiste som forventet vores dyreste måltid på turen – rene ”dansker priser”. Vi brugte i alt hvad der svare til ca. 800 kroner. Vi var hjemme på værelset ved 20 tiden.

Dette bliver formentligt sidste opdatering fra Thailand i denne omgang – men mon ikke der komme en opdatering når vi igen er landet i Benløse. 

July
12
2016

1. dag i Bangkok – Anatara Sathorn

6. dag på Koh Samui – Lipa Lovely Resort

I nat vågnede far kl. 4 og kunne ikke falde i søvn igen pga. smerter i øret og kæben. Han tjekkede EM finalen på nettet og så Portugal netop havde scoret til 1-0. Han fulgte resten af kampen på live feed fra ekstrabladet.dk – heldigvis holdt stillingen. Ved 5 tiden tikkede der en SMS ind om at vores fly ville være forsinket med 3½ time. Og klokken 6 tog far et par ibuprofin, det tog det værste og han faldt endelig i søvn igen. Ikke nok med det, i går aftes begyndte Andreas også at have lidt ondt i det ene øre, så han fik også et par øredråber. Forhåbentligt når det ikke at blive så slemt, vi håber øredråberne virker efter hensigten.

Ved 9 tiden vågnede vi alle og gik til morgenmad. Vejret var fint, så bagefter gik Jonas og mor til stranden og til poolen. Far fik ændret taxi tider både på Koh Samui og i Bangkok og betalte 500 Bath, så kunne vi beholde hytten til kl. 16, hvor vi blev hentet. Tobias og Andreas blev på værelset og slappede af.

Ved middagstid gik far ind og lagde sig med Jonas. Jonas var ikke i humør til at sove, men han lå da i sengen i en times tid og så film på iPad’en.

I mens mor pakkede kufferter, gik vi andre til restauranten for at få en gang frokost og Tobias og Andreas spillede pool – og for første gang på vores rejse havde vi ”normal” stille regn, som fortsatte i et par timer. Resten af tiden gik med at slappe af, pakke rygsække og sikre vi ikke havde glemt noget. Dejligt at det ikke var så stressende en afgang, som den vi havde fra Cha-Am. På ”vej ud af døren” mødte en dansk familie der var på besøg på vores restaurant, de boede på en strand der hed Bophut på det nordlige Koh Samui. De sagde det vel nok var en flot og uspoleret strand vi boede ved – de havde fået den anbefalet af en lokal guide, som den smukkeste og bedste strand på Koh Samui. Det var vi glade for at høre.

På vej til lufthavnen klagede Andreas igen over sit ene øre, så far besluttede at han ville ringe til Alka, for at få oprettet en sag, så Andreas og far kan tage til læge hvis det skulle blive nødvendigt. Hos Alka spurgte de om Andreas og far kunne ”trykudligne” – det kunne de begge, så der skulle ikke være noget i vejen for at flyve. Jonas sov hele vejen til lufthavnen.

Koh Samui lufthavn er en ret ualmindelig lufthavn. Det er ikke en bygning - den er fuldstændig åben. Gangene er dækket af et tag og afgangshallen var dækket af et rundt kuppelformet tag, så man kan holde sig tør hvis det regner. Og man kunne helt gå ud og se flyene lette og lande ganske tæt på i det fri.

Vi fik 1500 Bath som kompensation for fly forsinkelsen, heldigvis gjorde det os ikke så meget da vi havde fået rykket hele vores tidsplan. Men vi fik da pizza, pommes fritter, sodavand og et par souvenir for ulejligheden.

Vi kom fint til Bangkok. Andreas havde sine fly ørepropper i hele vejen, så han havde ikke nogen problemer – og far der ellers normalt ikke har problemer med trykudligning måtte kæmpe lidt ekstra, men ikke noget slemt.

Vores mini van i Bangkok var ikke helt klar til os da vi kom. Det kunne vi godt acceptere eftersom vi havde rykket den fra kl. 16 til kl. 20 for kort tid siden, så kan man godt forstå det kan give lidt problemer. Vi ventede vel i 15 minutter inden den kom. På vejen fra lufthavnen til Bangkok spurgte Jonas ”Er vi i Bingo Banko nu?”. Så fra nu af har Bangkok fået nyt navn.

Vi nåede frem til vore hotel 21:45 og blev vist til vores ”værelse” på 14 sal. Vores ”værelse” består af en stor stue med hjørnesofa, kontor plads, marmor spisebord, kæmpe TV og der er udgang til en stor altan.

Så er der drengenes værelse der har to store senge og et lille skrivebord og et stort skab med spejllåger og gulv til loft vinduer med panorama udsigt over ”Bingo Banko”. De har også et stort badeværelse med bruseniche.

Jonas, mor og far deler ”master bedroom”, der har en stor dobbeltseng og udover samme faciliteter som drengenes, også har en lille sofa, tv, 90 graders udsigt da der er et hjørneværelse, adgang til badeværelse med karbad, hvorfra der også er udsigt over byen. Og overalt føler man der er masser af plads. Det er kæmpe stort, vel omkring 140 m2. Hotellet har 40 etager i to ”tårne”.

Vi tog til et nærliggende marked og købte lidt at drikke og kl. 23 gik vi til ro.  

1. dag i Bangkok – Anatara Sathorn

Vi sov til klokken 8 og stod først rigtigt op klokken 9. Drengene lå i sofaen med iPad, PC, PS Vita og alt hvad de ellers kunne få fat i – med TV’et på Disney XD. Det er første gang de ser fjernsyn i over 2 uger.

Andreas kunne ikke helt fortælle hvordan det gik med hans øre, men far følte det gik bedre. Så vi gik til morgenmad, og det var en helt fantastisk buffet. Der var alt, og lidt til, og der var rigeligt at det. Til gengæld var der også rigtigt mange mennesker og et snært af kaos.

Da vi kom op igen og far spurgte ind til Andreas’ øre, kunne far mærke at det nok ikke var helt godt. Så far besluttede at nu tog de til lægen. Far kontaktede conciergen på hotellet, han anbefalede et hospital og ringede efter en taxa.

Efter en kort køretur i taxa, og en taxa regning der lød på 8 kroner ankom de til BNH hospital. Andreas og far blev registreret og fik fortaget en kort fysisk evaluering, der bestod af vejning, temperaturmåling og blodtryksmåling. De fik besked på at de var nummer et i køen, men det tog alligevel en halv times tid inden de kom til, og igen viste Andreas han er den sejeste i familien. Først blev begge undersøgt med et otoskop og begge have som ventet betændelse i det ydre øre, højst sandsynligt forsaget af den megen tid tilbragt i poolen. Fars øre var i bedring, men lægen ordinerede penicillin til ham og sagde han ikke skulle give flere øredråber.  Andreas derimod var ikke så heldig, han skulle have øret ”suget” rent. Han kom ind på en stue hvor lægen brugte noget der lignede en lang nål som han stak ind i Andreas’ øre – den sugede og Andreas skulle ligge helt stille. Bagefter skulle lægen fjerne et stykke ørevoks, det gjorde han med en lang pincet og Andreas tog det hele som en mand. Han var meget nervøs både før og under, men han gjorde som han fik besked på – helt uden brok af nogen art. De sluttede med lægen smurte et stykke vat ind i en creme og stak vatstykket langt in i øret, hvor det skal sidde 2-3 dage. Vi tager det nok ud lige inden vi skal flyve. Derudover fik Andreas også penicillin, en der ikke var så stærk som den far fik.

Da Andreas og far skulle hjem igen, så de der holdte et par tuk-tuk ude på vejen, så far spurgte hvad de skulle have for at køre dem hjem. Det skulle koste 60 kroner, så de gik tilbage til hospitalet og tog en taxa. Far gav 15 kroner – det halve var drikkepenge.

Hjemme var Tobias, Jonas og mor gået på opdagelse på hotellet og de fandt ud af at vi ikke længere er på ”familieferie resorts”, men på et 5-stjernet hotel i en storby. Børn under 16 måtte ikke være i træningscenteret, da de gik til skybaren fik de at vide der måtte man ikke kommer før klokken 18 – og sådan generelt kunne man godt mærke det er et hotel der er en del af en større kæde og der er nogen retningslinjer der skal overholdes. Men sådan er det jo.

Om eftermiddagen tog vi en taxa til MBK shopping center – et center vi også besøgte sidste år. Vi fik shoppet lidt småting, og for første gang fik Jonas ikke dinosaurusser, men derimod en pose med Afrikas dyr (og en tiger) – og Tobias og Andreas fik lavet ”Custom” caps, hvor de selv valgte brodering. Da vi kom ud, så vi det var begyndt at regne. Vi trak nummer til taxa køen og vi fik nummer 616 og de var i gang med nummer 572, så der var lange udsigter til at få en taxa. Vi blev enige om at det gad vi ikke vente på, men lige da vi gik væk fra taxa køen kom der en tuk-tuk som tog os med.

Vi kørte til Khao San Road, en gågade der primært, eller i hvert fald oprindeligt, er hvor backpackers mødes. Regnen tog til, men på trods af det faldt Jonas i søvn i tuk-tuk’en – og endnu mere imponerende er det når man tænker på hvor vildt vores chauffør kørte. Han kørte flere gange i det modkørende spor, han trak ind og ud, men virkede trods alt som om han havde styr på hvad han lavede. Vi oplevede ikke på nogen tidspunkter at vi kom i nogen farlige situationer.

Khao San Road var lige som vi havde forstillet os – og selv om det småregnede var der mange mennesker og gang i barerne og restauranterne. Man kunne købe alt hvad man kan forstille sig, og der var boder der solgte tørrede insekter som kakerlakker, skorpioner, edderkopper, osv. Dem smagte vi ikke.

Da vi havde gået igennem Khao San Road tog vi en taxa hjem. Andreas var træt, han har også haft en hård dag, vi kunne mærke på ham at det havde været en udmattende tur på hospitalet – nok mest fordi han ikke vidste hvad der skulle ske derovre.

 

 

July
10
2016

5. dag på Koh Samui – Lipa Lovely Resort

5. dag på Koh Samui – Lipa Lovely Resort

Så blev vi ramt af sygdom. Far begyndte i forgårs at have lidt ondt i det ene øre, det blev lidt værre i går, men han synes ikke det var nødvendigt at bruge tiden til at gå til læge. Men da vi var i byen går blev det slemt, så han gik på et apotek og købte øredråber med antibiotika, så må vi håbe hans selvdiagnose er korrekt. I morges vågnede Jonas klokken 6 og småklynkede, mor spurgte hvorfor han græd, men det vidste han ikke – og han havde ikke ondt nogen steder. Vi faldt i søvn igen og sov næsten til klokken 9.

Vi stod op og gik til morgenmad som sædvanligt, men da vi først var på restauranten ville Jonas kun sidde hos mor eller far. Og han ville ikke spise noget – og kort efter ville han bare hjem til hytten.

Vi havde planlagt at tage i Pink Elephant Water Park i dag, men blev enige om at det måske var smartest at det kun var Tobias, Andreas og mor der tog af sted. Men derhjemme fik Jonas spist et par pandekager og han var helt klar til at tage i vandland – han ville i hvert fald ikke blive hjemme. Så vi bestilte en bil til klokken 12. Inden vi tog afsted fik Tobias og Andreas sagt farvel til Louis.

Vi havde kun nået at køre halvvejs, ca. 20 minutter, da Jonas på bagsædet kastede op. Heldigvis var mor kvik, hun så der lå gummimåtter på gulvet og fik lynhurtigt taget en måtte op der tog i mod. Chaufføren stoppede bilen og Jonas fik skyllet mund og måtten blev skyllet. Vi fandt en pose frem og Jonas kom op og sad sammen med far på forsædet, og heldigvis skete der ikke mere.

Vi havde læst at søndag var den travleste dag i vandlandet, så må det godt nok være sløvt de andre dage for vi oplevede overhovedet ikke kø. Der var 3 store og vilde vandrutsjebaner, en lazy river, et vandland til de helt små, et til de lidt større og så en hel del meget små vandrutsjebaner. Tobias og Andreas fik prøvet dem alle sammen, mor de fleste, far kun et par stykker og Jonas sov fra det hele. Jonas var blevet varm og havde helt klart feber, så mor og far ville give ham en Panodil i form af en stikpille. Men i 30 graders varme blive en sådan nærmest helt flydende, så det kunne ikke lade sig gøre, så Jonas nåede ikke at blive frisk mens vi var der. Vi havde let skyet vejr, perfekt for at dag i vandland når temperaturen er over 30 grader.

Jonas vågnede ved 16 tiden, en halv time før vi skulle hjem. Han drak næsten en flaske vand, hvilket vil til at starte med var glade for – men efter 20 minutters kørsel kastede han det op igen.

På trods af at far sad med en pose, kom der opkast på far og Jonas, så da de kom hjem måtte far og Jonas i bad. Far vaskede deres tøj og mor ordnede Jonas’ hovedpude der også var blevet ramt. Jonas fik en panodil og lå og så film på iPaden og han blev mere og mere frisk. Tobias fik Skypet med Mads Emil, inden vi ved 19 tiden gik en kilometer ud af stranden til ”Think Retro Cafe”, far med Jonas på skulderne. På vejen så vi mange krabber der gemte sig når vi kom gående på stranden, hvor det var helt mørkt. Og for første gang så vi et par ildfluer – det var ret interessant.

”Think Retro Cafe” er en cafe hvor alt er lavet af genbrugsmaterialer. Det betyder bl.a. der ikke er mange borde og stole der er ens, og der er ikke noget, der på nogen måde er luksus. Men det er super hyggeligt, de laver god mad, betjeningen er i top og så ligger den helt ned til vandkanten – med borde og stole stående på stranden.

Vi gik hjem ved 20:30 tiden. Far bar på Jonas, der vejen hjem næsten faldt i søvn. Han havde ikke lyst til at spise noget, så vi håber han får det bedre i morgen hvor vi skal flyve til Bangkok.  

P.S. Vi har nået over 3000 besøg på vores hjemmeside.

July
9
2016

4. dag på Koh Samui – Lipa Lovely Resort

4. dag på Koh Samui – Lipa Lovely Resort

Ikke en dag uden historier om vore tyske ”veninde”. I morges turde Andreas ikke hente brød alene fordi hun var ved at tage mad i buffeten, han havde hørt at i går da en lille fransk pige kom til at tage et stykke frugt, uden at bruge tangen der lå ved siden af, havde den tyske kvinde rejst sig og var gået over og havde tvunget tangen ind pigens hånd og havde tvunget hende til at tage et stykke frugt med tangen, imens hun havde sagt noget pigen ikke kunne forstå. Lidt senere ved poolen var der et par voksne amerikanere der havde bestilt øl i restauranten, og fik dem serveret ved poolen. Det var for meget, de fik skældt at nu havde hun været på ferie her i 20 år, og de drømte ikke om hvor mange gange hun havde fundet glasskår i poolen. Den kvindelige amerikaner svarede, at nu havde de boet på hotellet i 4 dage og det var første gang de var i poolen, og hvis de havde lyst til en øl (der i øvrigt var i en køler af skumgummi) og fik den serveret i en flaske, så ville de drikke den af en flaske – og så kørte diskussionen ellers. Om eftermiddagen kom der en ansat ud til far – han undskyldte mange gange at den tyske kvinde var så uhøflig i alle henseender, men hun var som os en kunde, så han kunne ikke sige noget til hende. Han fortalte også at, hvis hun så en busk der ikke var trimmet efter hendes hoved, så skulle hun nok sige det – og hun forventede at hendes ordre blev fulgt. Hun syntes også det var for dårligt at når det blæser, så kommer der sand på hende terrasse (de bor med terrassen lige mod stranden). De havde tilbudt hende et andet værelse, men det ville hun ikke have – så han var ikke helt sikker på hvad det var hun brokkede sig over, eller hvordan hun havde tænkt sig det skulle løses. Men brokke sig det skulle hun. Vi har prøvet helt at ignorere hende siden fars første diskussion med hende, det vist det eneste rigtige at gøre. I dag havde de dog valgt et par solstole der var et par meter fra pool kanten og ikke de solstole der var klods op og ned af poolen – så dem fik vi igen.

Vi vågnede i morges til en let skyet himmel uden blæst og ved 10 tiden var himlen næsten helt blå. Vi gik til poolen og Tobias, Andreas og Louis begyndte igen at lege med de argentinske drenge. Da det blev lidt for vildt ved poolen, forslog argentinernes mor at de i stedet gik til stranden for at spille fodbold. De lavede to mål af kokosnødder (fedt), der var skyllet i land og hyggede sig fint. Far gik an lang tur langs stranden og Jonas og mor blev ved poolen.

Ved 13 tiden var vi alle blevet godt brændt igennem, så vi gik alle en tur til en lille butik for at købe lidt sodavand, chips og kiks. Bagefter gik Tobias og Andreas til restauranten for at få lidt frokost, far og Jonas gik til hytten for at tage en lur og mor lagde sig ved poolen og læste. I dag gik eftermiddags-uvejret udenom Lipa Noi, vi kunne se store mørke skyer mod nord, men hos os fik vi hverken regn eller blæst.

Kl. 17 kørte vi med taxa til det ”kommercielle centrum” på Koh Samui – Nathon. Her fik vi shoppet lidt, specielt Tobias er lidt en ”shopaholic”, han købte en bluetooth højtaler, et par solbriller og halskæder. Jonas fandt en stor dinosaurus da vi gik i Tesco. Vi spiste lidt aftensmad, bortset fra Jonas der fik nuggets da vi kom tilbage på hotellet.

Vi har i øvrigt helt glemt at fortælle om hotel manageren på Koh Tao. Han snakkede 100% som Chow fra ”Tømmermænd” filmene, og havde også en del fysiske træk i lighed med ham. Det var svært ikke at kalde ham Chow – når vi internt snakkede om ham, så hed han kun Chow, Heldigvis var der ikke noget af os der sagde det i hans påhør.

July
8
2016

3. dag på Koh Samui – Lipa Lovely Resort

3. dag på Koh Samui – Lipa Lovely Resort

Da drengene var ude i går aftes så de pludselig en dame kigge meget vredt ud på dem fra et vindue – det var selvfølgelig vores tyske ”ven” – og de skyndte sig hjem. Da vi spiste morgenmad i morges var der pludselig en mand der højt råbte ”Heeyyy” efter Jonas, fordi han havde fundet en pind som han slog til en busk med – han skal selvfølgelig ikke slå til buskene, men han blev meget forskrækket og ked af det og måtte trøstes af en tjener fra restauranten – det var selvfølgelig igen en af vores tyske venner.

Klokken 10:30 da vores ”venner” gik fra restauranten begyndte det at smådryppe, og de tog deres håndklæder ind, som de havde brugt til at reserve deres solstole med siden tidlig morgen. Det så Tobias og Andreas, så de løb ind og sagde de ville have håndklæder til at ligge på solstolene. Mor og far sagde at der ikke var nogen grund til at provokere, men at de selvfølgelig godt kunne ligge håndklæder på solstolene hvis de skulle bade – sjældent har vi set Tobias og Andreas komme så hurtigt i badetøjet. Der nåede kun at komme et par dryp og det endte med at de badede stort set uafbrudt til klokken 17:30.

Den tysk mand kom ud og lagde sig på en solstol lidt længere fra poolen ved 14 tiden, kvinden blev på sin terrasse hele dagen. Tobias og Andreas er i øvrigt blevet venner med ”tyskernes” børnebørn, og de legede sammen flere timer i poolen – det er et par drenge på 6 og 8 der har en tysk mor og en far fra Argentina. De har boet det mest af deres liv i Argentina, men bor nu i New Delhi. Drengene snakker spansk, engelsk, tysk, lidt hindi, fransk og italiensk – det er ret imponerende. Vi tror ikke det passede den tyske kvinde, at hendes ”drenge” plaskede og sprøjtede i poolen – og der var nogen der havde taget den plads hun havde haft i 4 uger. Men drengenes forældre så nu til at det var helt fint at deres drenge havde nogen at lege med.

I morges klokken 6 vågnede vi til storm og regnvejr – men det klarede op ved 8 tiden, og bortset fra de dryp der kom klokken 10:30 havde vi solskinsvejr næsten hele dagen. Vi har læst at Koh Samui (og store dele af Thailand) er ramt af en ”mini-monsoon” der først stopper næste fredag. Så vi er lykkelige for alt den sol vi kan nå at få. I dag har mange af os fået ret meget sol, måske fordi vi var lidt længe om at få solcreme på, da det i morges var meget skyet.

Mor og Jonas legede i formiddags med dinosaurusser efter de havde været en tur i poolen. Jonas sov til middag fra kl. 12:30 til ca. 14:00. Da han vågnede havde han fået låst sig inde i soveværelset, sammen med nøglen. Far skyndte sig at få fat i noget rengøringspersonale der kunne hjælpe med en ekstra nøgle, men Jonas havde heldigvis fået låst døren op da far kom tilbage. Senere på eftermiddagen var Jonas, Andreas og far en tur på stranden for at bygge sandslot. De fandt et par døde småfisk, som Jonas og far begravede så det ikke var noget der kom til at træde på dem.

Jonas, mor og far gik til vores restaurant ved 18:30 tiden – og da vi havde bestilt mad kunne vi se at der kom meget mørke skyer ude over havet og vi var ikke i tvivl om der ville komme storm og regn igen. Vi fik vores mad og drikke bortset fra en Cola vi havde bestil til Jonas. Tobias og Andreas der lige skulle slutte af i poolen kom lidt senere til restauranten. Da stormen og regnen kom, var det som om det kom bag på personalet. De begyndte først at rulle vinderne ned, da stormen rigtigt havde fået fat og de kunne kun få dem ned med hjælp fra kunderne. Vores bord stod helt ude ved det nedrullede vindue og det regnede ind på vores bord og stole. Det var meget voldsomt i et kvarters tid og Jonas blev bange. Vi flyttede bord – og så startede det ellers med at gå rigtigt galt. 1) Restaurant personalet hjalp ikke med at få flytte vores mad til det nye bord, i stedet havde de travlt med at redde de menukort der lå på vores bord, det synes vi var lidt underlig prioritering. 2) Da vi havde flyttet det meste af vores mad og drikke til det nye bord, begyndte personalet at rydde vores gamle bord, der røg en halv drinks og et fad med frugt og lidt andre småting vi havde på tallerknerne. 3) Tobias bestilte en smoothie med Jordbær og vanilje, den fik vi kun med vanilje. 4) Vi fik en forkert ret til Tobias. Han fik et kyllingebryst i stedet for nuggets. 5) Da vi bestilte en ekstra gang forårsruller og blæksprutteringe glemte de vores bestilling.  6) Da far gik op efter 45 minutter og sagde at den mad vi havde bestilt, skulle vi ikke have – i stedet ville vi gerne have en Irish Coffee, kom de efter 10 minutter med en ”Ice Coffee”. Det sidste vi bestilte i aften var en cola og en diet-coke og de var der i løbet af 10 sekunder – der var noget personale der godt vidste at det var gået ret galt for dem i aften, og så var de ikke engang klar over alle de fejl de havde lavet.

Vi sluttede af med at spille en gang pool på restauranten. Først spillede Tobias mod Andreas – det gik ikke helt godt, det gik lidt for meget konkurrence i den. Så spillede Andreas mod far – Andreas vandt (han har åbenbart spillet en hel del pool i SFO’en). Og Tobias spillede mod mor – mor vandt.

Louis var også på restauranten med sin familie, og han gik med os hjem for at spille en times tid inden han blev hentet klokken 21:30.

July
8
2016

3. dag på Koh Samui – Lipa Lovely Resort

3. dag på Koh Samui – Lipa Lovely Resort

Da drengene var ude i går aftes så de pludselig en dame kigge meget vredt ud på dem fra et vindue – det var selvfølgelig vores tyske ”ven” – og de skyndte sig hjem. Da vi spiste morgenmad i morges var der pludselig en mand der højt råbte ”Heeyyy” efter Jonas, fordi han havde fundet en pind som han slog til en busk med – han skal selvfølgelig ikke slå til buskene, men han blev meget forskrækket og ked af det og måtte trøstes af en tjener fra restauranten – det var selvfølgelig igen en af vores tyske venner.

Klokken 10:30 da vores ”venner” gik fra restauranten begyndte det at smådryppe, og de tog deres håndklæder ind, som de havde brugt til at reserve deres solstole med siden tidlig morgen. Det så Tobias og Andreas, så de løb ind og sagde de ville have håndklæder til at ligge på solstolene. Mor og far sagde at der ikke var nogen grund til at provokere, men at de selvfølgelig godt kunne ligge håndklæder på solstolene hvis de skulle bade – sjældent har vi set Tobias og Andreas komme så hurtigt i badetøjet. Der nåede kun at komme et par dryp og det endte med at de badede stort set uafbrudt til klokken 17:30.

Den tysk mand kom ud og lagde sig på en solstol lidt længere fra poolen ved 14 tiden, kvinden blev på sin terrasse hele dagen. Tobias og Andreas er i øvrigt blevet venner med ”tyskernes” børnebørn, og de legede sammen flere timer i poolen – det er et par drenge på 6 og 8 der har en tysk mor og en far fra Argentina. De har boet det mest af deres liv i Argentina, men bor nu i New Delhi. Drengene snakker spansk, engelsk, tysk, lidt hindi, fransk og italiensk – det er ret imponerende. Vi tror ikke det passede den tyske kvinde, at hendes ”drenge” plaskede og sprøjtede i poolen – og der var nogen der havde taget den plads hun havde haft i 4 uger. Men drengenes forældre så nu til at det var helt fint at deres drenge havde nogen at lege med.

I morges klokken 6 vågnede vi til storm og regnvejr – men det klarede op ved 8 tiden, og bortset fra de dryp der kom klokken 10:30 havde vi solskinsvejr næsten hele dagen. Vi har læst at Koh Samui (og store dele af Thailand) er ramt af en ”mini-monsoon” der først stopper næste fredag. Så vi er lykkelige for alt den sol vi kan nå at få. I dag har mange af os fået ret meget sol, måske fordi vi var lidt længe om at få solcreme på, da det i morges var meget skyet.

Mor og Jonas legede i formiddags med dinosaurusser efter de havde været en tur i poolen. Jonas sov til middag fra kl. 12:30 til ca. 14:00. Da han vågnede havde han fået låst sig inde i soveværelset, sammen med nøglen. Far skyndte sig at få fat i noget rengøringspersonale der kunne hjælpe med en ekstra nøgle, men Jonas havde heldigvis fået låst døren op da far kom tilbage. Senere på eftermiddagen var Jonas, Andreas og far en tur på stranden for at bygge sandslot. De fandt et par døde småfisk, som Jonas og far begravede så det ikke var noget der kom til at træde på dem.

Jonas, mor og far gik til vores restaurant ved 18:30 tiden – og da vi havde bestilt mad kunne vi se at der kom meget mørke skyer ude over havet og vi var ikke i tvivl om der ville komme storm og regn igen. Vi fik vores mad og drikke bortset fra en Cola vi havde bestil til Jonas. Tobias og Andreas der lige skulle slutte af i poolen kom lidt senere til restauranten. Da stormen og regnen kom, var det som om det kom bag på personalet. De begyndte først at rulle vinderne ned, da stormen rigtigt havde fået fat og de kunne kun få dem ned med hjælp fra kunderne. Vores bord stod helt ude ved det nedrullede vindue og det regnede ind på vores bord og stole. Det var meget voldsomt i et kvarters tid og Jonas blev bange. Vi flyttede bord – og så startede det ellers med at gå rigtigt galt. 1) Restaurant personalet hjalp ikke med at få flytte vores mad til det nye bord, i stedet havde de travlt med at redde de menukort der lå på vores bord, det synes vi var lidt underlig prioritering. 2) Da vi havde flyttet det meste af vores mad og drikke til det nye bord, begyndte personalet at rydde vores gamle bord, der røg en halv drinks og et fad med frugt og lidt andre småting vi havde på tallerknerne. 3) Tobias bestilte en smoothie med Jordbær og vanilje, den fik vi kun med vanilje. 4) Vi fik en forkert ret til Tobias. Han fik et kyllingebryst i stedet for nuggets. 5) Da vi bestilte en ekstra gang forårsruller og blæksprutteringe glemte de vores bestilling.  6) Da far gik op efter 45 minutter og sagde at den mad vi havde bestilt, skulle vi ikke have – i stedet ville vi gerne have en Irish Coffee, kom de efter 10 minutter med en ”Ice Coffee”. Det sidste vi bestilte i aften var en cola og en diet-coke og de var der i løbet af 10 sekunder – der var noget personale der godt vidste at det var gået ret galt for dem i aften, og så var de ikke engang klar over alle de fejl de havde lavet.

Vi sluttede af med at spille en gang pool på restauranten. Først spillede Tobias mod Andreas – det gik ikke helt godt, det gik lidt for meget konkurrence i den. Så spillede Andreas mod far – Andreas vandt (han har åbenbart spillet en hel del pool i SFO’en). Og Tobias spillede mod mor – mor vandt.

Louis var også på restauranten med sin familie, og han gik med os hjem for at spille en times tid inden han blev hentet klokken 21:30.

July
7
2016

2. dag på Koh Samui – Lipa Lovely Resort

2. dag på Koh Samui – Lipa Lovely Resort

På et tidspunkt da de store drenge i går var alene i poolen, var der et ældre tysk ægtepar der på engelsk havde bedt dem om ikke at sprøjte så meget, når de hoppede i poolen. Lidt senere, da far var med, bad de Tobias om at svømme langsommere når han svømmede butterfly, fordi det sprøjtede for meget. De skal lige nævnes de lå en meter fra poolen, i den ende hvor poolen er dyb, så far sagde til Tobias og Andreas at de godt måtte tage hensyn, men at tyskerne måtte forvente at blive våde hvis de havde lagt sig så tæt på poolen.

Da vi kom til morgenmaden i morges, var der kun en enkelt person udover os, men der et bord der var reserveret. Lidt senere så vi det var det ældre tyske ægtepar der havde reserveret bordet. Vi hørte fra nogen andre danskere at tyskerne var de eneste der kunne få ost til morgenmad – der kom en tjener med en tallerken ost og de fik teen serveret ved bordet hver morgen, vi andre må selv hente vore kaffe eller te.

Ved poolen er der kun 6 solsenge, og det tyske ægtepar havde selvfølgeligt lagt håndklæder på de to samme solstole som i går på vej til morgenmaden. Da de 1½ time senere kom til poolen, havde vi andre allerede været der et stykke tid – og der gik ikke lang tid før de brokkede sig igen. Til sidst blev det for meget for far, han sagde at hvis de lagde sig en meter fra en pool, så måtte de forvente der ville komme sprøjt på dem, at han havde sagt til drengene de skulle tage hensyn, men at det jo er i den dybe ende hvor de lå, drengene kunne springe på hovedet i vandet. Svaret fra tyskerne var ”Tror I det er jeres pool? Nu har vi ligget her i 4 uger og jeres børn er de første der er problemer med!” – hvem mon har fået ejer fornemmelse her? Der kom lidt grimme gloser frem og tilbage – der sluttede med at far rystede på hovedet af dem – det kunne de ikke blive enige om. Vi hørte senere fra nogen andre danskere at der også havde været brok fra dem de foregående dage.

I nat havde vi tordenvejr – og strømmen gik i et par timer. Der var fuld sol og vinstille vejr da vi vågnede, men ca. kl 13 blæste det op som i går og vi gik hjem fra poolen – og 15 minutter efter kom regnen. Det regnede en times tid, blæsten aftog lidt, men det var blæsevejr et par timer mere så det var ikke vejr til at være ude. Vi prøvede at gå en tur langs stranden, men opgav efter kort tid, da det stadig blæste meget. Men vi fik da set en del af de andre hoteller der ligger på stranden – og efter hvad vi har set er vi ganske godt tilfreds med vores eget.

Klokken 16 starter happy hour, så vi gik til restauranten for at spise en sen frokost/tidlig aftensmad. Mor og far delte en pizza og fik et par cocktails, drengene delte en gang nuggets og pommes fritter. Vi sad og spiste i en sofa med god udsigt ud over det oprørte vand.

Efter 1½ times tid gik vi hjem, bortset fra far, der gik over på den anden side af vejen for at få en gang massage.

Tobias og Andreas har fået en ny ”ven”, han hedder Louis - men er dansk. De var alle en tur i poolen efter det var blevet mørkt – og han kom på besøg efter han havde spist aftensmad med sin familie. Han rejser med sin mor, far og lillesøster. Dem har vi kun kort snakket med.

July
6
2016

1. dag på Koh Samui – Lipa Lovely Resort

I går spiste vi en rigtig hyggelig afskedsmiddag med Valdemar, Silas, Frederikke, Erik og Mette. Vi spiste på hotellet, Silas på 1½ år var meget træt - og Andreas kunne gå hjem hvis han fik det skidt, det gjorde han heldigvis ikke.

Mens vi spiste blæste det op. Det er først gang vi har haft vind om aftenen, det var ganske rart. Det tog lidt af varmen og det holdt myggene væk – men vi frygtede om det ville have indvirkning på vores sejltur i dag.

I morges tog vi alle søsyge tabletter, gik ned os spiste morgenmad, fik tjekket ud og vi nåede heldigvis at få sagt ordentligt farvel, inden vi blev kørt til havnen i hotellets bil. Tjek ind på båden var ret kaotisk, men på forunderligvis også meget effektiv. Klog af skade fandt vi pladser lige midt i skibet, Andreas lagde sig ned på et sæde, Tobias lagde sig op ad mor og Jonas lagde sig op ad far – og de faldt heldigvis i søvn relativt hurtigt. Vi kan da lige nævne at der ikke var gået 15 minutter inden vi kunne høre de første kaste op – og inden 30 minutter var de første oppe for at bede om flere brækposer.

Det tog lidt over en time at sejle til Koh Phangan, hvor vi gjorde et kort stop, og en halv times tid senere nåede vi til Koh Samui, der var klokken ca. 12:00. Vores chauffør stod med et skilt med vores navn og så kørte vi mod Lipa Noi beach, hvor vores hotel ligger. Og sikken en omvæltning, receptionen er et lille ”skur”, hytterne ligner noget der var moderne i midt-firserne og poolen er som Andreas sagde ”på størrelse med vores værelse og toilet” – og vores værelse er ikke kæmpe stort. Tobias var meget skuffet.

Vi tror nu nok det skal blive godt. Vores hytte har to værelser, forbundet med ”stue og entre” i mellem dem, totalt er hytten ca. 80 m2. Vi bor 5 meter fra en lille legeplads, 10 meter fra poolen, 10 meter fra stranden og 25 meter fra restauranten. Stranden skulle være en af de flotteste og mest børnevenlige på Koh Samui, desværre var vandet lidt grumset pga. vinden, og solen skinnede ikke, så vi må have til gode at se hvor flot den gør sig under de rigtige betingelser.

Tobias, Andreas, Jonas og far gik i poolen efter en times afslapning på værelset – og den er ikke så slem. Den er næsten to meter dyb i den ene ende, så det er ikke noget problem at hoppe i poolen fra kanten og man kan fint lege i den.

Ved 17 tiden da vi alle var på værelset blæste det meget pludseligt op – vi fik vindstød af noget der ligner orkanstyrke, sand fra stranden og vand fra havet føj overalt, parasoller blæste om kuld, madrasser kom flyvende – efter 15 minutters vild blæst kom regnen. Pludselig kunne mor mærke der kom regn på hende mens hun lå i sengen. Vinduet kunne ikke stå for presset, det blev presset skævt så der kom små revner hvor regnen kunne komme ind. I ”stuen” er der ikke glas for vinduet, men kun et insektnet, så der var også blevet vådt. Efter ca. 30 minutter med blæst og regn lagde vinden sig, men regnen fortsatte i et par timer endnu.

Vi (far) har i øvrigt ikke helt læst på lektien. Far troede at der lå en lille landsby tæt på vores hotel, men en gåtur, en lille kilometer i begge retninger, afslørede kun et par småbutikker, hvor udvalget bestod af chips, kiks og cola. Så vi skal nok ud og køre hvis vi skal andet en ”snolde”. 

July
5
2016

5. dag på Koh Tao – Sensi Paradise Resort

5. dag på Koh Tao – Sensi Paradise Resort

Andreas er helt klart den sejeste i familien. Han havde en OK nat, men vågnede op med ondt i maven. Han mente godt han kunne blive klar til en bådtur, så vi gik til morgenmad og Andreas ”tvang” to stykker ristet toast uden noget og en banan ned og drak et glas vand. Han havde det stadig skidt og måtte et par gange på toilettet. Vi udskød afgangen med en halv time til kl. 9:30, så han lige kunne fordøje maden og se hvordan det så gik. Han sagde han stadig ville af sted, så vi gik til stranden for at mødes med Valdemar’s familie.

Det var meget, meget lavvandet i dag, så vores båd kunne ikke komme ind til stranden, vi blev derfor kørt i ”taxa” til en landgangsbro inde i byen. ”Taxaen” var en pickup truck, og halvdelen af os sad på ladet.

Inde i byen kom vi om bord på en longtail båd, der blev uddelt svømmevest og så gik turen først til Koh Nangyuan Island, der efter sigende skulle være en af verdens smukkeste øer. Den var også smuk, men der manglede liget en meters vand eller to, der var meget havbund der var blottet – og så kunne vi godt have undværet de ca. 1000 japanere der i orange svømmeveste plaskede rundt for at se koraller og fisk i den lille bugt (eller var det mon kinesere?). Der var mange bølger på vejen derover, vi var alle gennemblødt – men vi hørte ikke et ords brok fra Andreas (selvom vi godt kunne se det ikke var helt godt).

Efter en time på Koh Nangyuan Island gik turen hele vejen rundt Om Koh Tao. Vi stoppede to gange for at snorkle og vi så mange fisk. Jonas kom også i vandet fra båden, dog kun med svømmebriller. Til sidst tog vi ind på stranden i Sharks Bay for at spise frokost. Der var kylling sandwich, vandmelon, ananas, cola og vand som vores hotel havde sørget for vi fik med på turen – det var rigtig godt.

Efter frokost skulle vi på ”haj jagt”, nu vi var i Sharks Bay. Tobias snorklede ud med Valdemar og hans far – og mor og Andreas snorklede ud sammen. Jonas og far blev på stranden. Efter lidt tid kom Tobias ind og byttede med far – lige da Tobias var kommet på lavt vand og havde smidt masken fik han øje på en sort tippet revhaj – og far så den også. Far prøvede at snorkle ud til de andre, men han kunne ikke finde en vej i gennem revet der var dybt nok til at svømme over – sigtbarhede var kun et par meter så det var meget svært at orientere sig. Far gav op, men da han kom på lavt vand, helt inde ved det inderste rev så han en haj - så to og så tre.

Kort efter mødtes vi alle på stranden igen – og det viste sig at det kun var far og Tobias der havde set hajer. Og ingen af dem med maske på. Far spurgte Andreas om han ville med over for at se om der stadig var hajer på det lille rev, hvor far havde set hajer, og da de gik derover så de tre hajer. Desværre var vandet så grumset at det ikke lykkedes at få billeder af hajerne, men det var en stor oplevelse at se hajer i virkeligheden – selv om de kun var ca. en meter lange. Vejret har været upåklageligt i dag – vi har alle fået dem sol vi kunne klare.

Da vi kom hjem slappede vi alle lidt af, inden Tobias, Jonas og far gik til poolen. Tobias og Valdemar legede i poolen med et par små svenske piger på 5-6 år – i forgårs legede de med at par svenske piger på 15-16 år. Sjovt som en pool kan skabe ”venskaber”.

Derhjemme begyndte mor så småt at pakke og Andreas tog en fortjent lur og faldt i søvn på værelset.

Det lykkedes igen Tobias at arrangere fælles spisning, så vi mødtes alle kl. 19 og spiste på hotellets restaurant.

Koh Tao – og Sensi Paradise Resort er helt sikkert et af vore favorit steder. Der er ø-stemning, stadig lidt by, er ikke ramt af masse-turismen – der er stadig mange backpackers og ”dykker-bumser”. Hotellet er rigtig godt med dejlige pools, god restaurant, god service, strand med koraller, osv. Rengøring af værelserne blev udført at 6 personer, på under 10 minutter var alt klart. Selv om vi var ”hjemme” når de kom, kunne vi vente på terrassen og det var på ingen måde til gene. Og med den lokale myggespray har der ikke været nogen problemer med myg.

I morgen går turen til Koh Samui. Vi bliver hentet kl. 8:45 på hotellet og færgen sejler kl. 9:30. I morgen glemmer vi bestemt ikke at tage søsyge piller inden afrejse.

July
4
2016

3. og 4. dag på Koh Tao – Sensi Paradise Resort

3. dag på Koh Tao – Sensi Paradise Resort

Til morgenmaden i dag havde både Jonas, Andreas og far hvide Real-Madrid trøjer på, det fik en del sjove kommentarer - både for og i mod Real-Madrid. Jonas er i øvrigt blevet fars dreng og hvis far har Real-Madrid trøje på, så er det helt sikkert at Jonas også vil have det. Det er rart de har fået så meget ”sjov tid”, og har gået ture sammen – far har gået mange kilometer med Jonas på skulderne her på Koh Tao, klapvognen har slet ikke været i brug.

Efter morgenmaden gik Valdemar med Tobias og Andreas hjem, han var nemlig ”hjemløs”. Hans familie var blevet indkvarteret i en to personers hytte og da de er 5, var pladsen lidt trang, så de skulle flytte til en større hytte (der ligger lige ved stranden, fedt!). Så de havde lige et par timer hvor de ikke havde nogen hytte.

Ved 11 tiden gik vi til stranden og det samme gjorde Valdemar og hans familie. Tobias, Andreas, Valdemar og far gik ud for at snorkle, men desværre var der så lavvandet at man næsten ikke kunne svømme over de inderste koraller, så det blev en kort tur uden de store oplevelser.

I mens legede Jonas og mor i sandet, og da far kom ind tog han over for mor. Jonas kan godt lide at lege i sandet på stranden!

Efter turen til stranden, gik Tobias og Andreas til poolen sammen med Valdemar og hans mor. Tobias, Andreas og Valdemars hænder var helt røde og blodige af at de havde kravlet så meget op på kanterne i poolen der er meget grove. Men det tog de ikke så tungt.

Far, mor og Jonas gik til byen for at købe lidt at drikke og spise. Mor og far fik en ”Fruit Shaker”, men kunne ikke finde en is til Jonas. Det endte med at Far tog Jonas på skulderne og gik hele vejen ind til 7-Eleven i den anden ende af byen, men de havde heller ikke den Magnum-Mandel som Jonas ville have. Så Jonas valgte en is med nødder, der lignede Magnum-Mandel, men den kunne han ikke lide – heldigvis kunne han lide fars is. Så Jonas og far sad på trappen til 7-Eleven og spiste is, meget hyggeligt. Ud for 7-Eleven holdt der ca. 20 motorcykler, og der var kun en smal passage man kunne kom ind og ud i mellem dem. Mens Jonas og far sad på trappen, kom der en ung pige med 7-Eleven tøj, hun skulle nok på arbejde. Hun parkede sin motorcykel i den sidste smalle passage, tjekkede lige makeup i sidespejlet og gik ind i 7-Eleven. Så var det slut med nye kunder – for at komme ind og ud skulle man tage en omvej på ca. 25 meter uden om rækken af motorcykler, bag om en lille bod der solgte pandekager. Lidt sjovt at se folk komme ud af 7-Eleven og ikke lige umiddelbart kunne se en vej væk derfra – og så tænke på det var en ansat der havde lukket for adgang til butikken.

Om eftermiddagen, da det var blevet højvande, svømmede far og Valdemars far, der hedder Erik, ud for at se hvordan snorkel situationen var længere ude. De svømmede en ret lang tur på næsten en time, og måtte konkludere at der var flest fisk på indersiden af koralrevet, så ingen grund til at vi alle tager den lange tur ud.  Desværre døde far’s undervands kamera, så vi må sætte vores lid til Tobias’ ny action kamera.

Vi spiste på vores egen restaurant, de havde hummer som dagens special. Både mor og far fik en hel grillet hummer, meget lækker, men der nu ikke så meget kød på sådan en. Far bestilte bagefter to kæmpe grillede tiger rejer, de var også meget lækre. Ungerne fik som sædvanligt nuggets, pommes fritter og pizza. Det var vores klart dyreste måltid på rejsen, næsten 500 DKK.

4. dag på Koh Tao – Sensi Paradise Resort

Natten til i går havde vi voldsomt regnvejr der varede et par timer – natten til i dag havde vi et gevaldigt tordenvejr, der kom ikke så meget regn som forrige nat, men der var tordenskrald og lyn fra kl. 2 – 4 og det var ret flot at kigge på.

Det hjælper åbenbart på vejret hvis skyerne når at regne af om natten. Vi havde i hvert fald flot vejr i går og stod i morges op til fuld solskin – og solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen. Helt fantastisk vejr!

Vi havde snakket om at tage på bådtur med Valdemar’s familie i dag, men hans storesøster Frederikke var nu blevet syg, så vi prøver om det ikke lykkedes i morgen.

I stedet gik vi i dag gik vi efter morgenmaden til poolen. Tobias ville gerne ned til Valdemar og smuttede efter kort tid – og Andreas trængte til en pause fra Tobias, så han blev hos Jonas, mor og far.

Andreas, Jonas og mor gik hjem og slappede af efter middag og far gik til byen for at købe cola og chips. På vejen så far at Tobias sad på terrassen hos Valdemar og spiste frokost, og Valdemars far bød på en øl. De fik planlagt bådturen næste dag, møde tid kl. 9 og så sejler vi øen rundt med et par snorkel stop undervejs. Vi håber det bliver godt.

Andreas, Jonas, mor og far besluttede at de ville tage til stranden og spise frokost dernede. De bestilte mad i ”Beach baren” – der er nu ikke meget der er lige så godt som en kold frisk presset juice nydt på en fantastisk strand i super godt vejr. Bagefter skulle der snorkles, mor gik ud med Tobias, Valdemar og hans far – og senere var det Andreas og far’s tur. Vandet er i dag meget varmt, 30+ grader, nærmest som poolen derhjemme når den er varmest. Alle så mange fisk og vandet var mindre grumset end i går. Vi håber det gode vejr holder til bådturen i morgen.

Tobias (selvfølgelig) forslog vi alle skulle spise aftensmad sammen i dag, og sådan blev det. Vi tog på Tattoo bar, sad igen og spiste på gulvet. Desværre blev Andreas dårlige, han spiste ikke noget og lå næsten og sov på restauranten. Han kastede op på vejen hjem. Vi håber en god nattesøvn hjælper på det – for en sikkerheds skyld har Tobias og mor byttet plads i nat, så mor sover sammen med Andreas.

 

July
2
2016

2. på Koh Tao – Sensi Paradise Resort

2. på Koh Tao – Sensi Paradise Resort

Vi er kommet til ”Divers Heaven”. Hovedbyen, Ban Mae Hat, som vi bor i den ene ende af, består af noget der ligner 40% dykker butikker af den ene eller anden slags, 40% motorcykel udlejning og resten er en blanding af små butikker, barer, butikker der sælger billetter til forskellige små destinationer, værelser der udlejes billigt, osv. – og så er der lige vores resort der er ren luksus i forhold til resten. Så når vi går i byen skiller vi os lidt ud – som familie holder vi nok gennemsnitsalderen fint, men som individer er vi enten lidt yngre eller ældre end de fleste. Der er dog andre familier som os, mange af dem bor på samme hotel som os.

I går da vi var ved stranden svømmede far ud med snorkel, og overraskende var der både lidt levende koraller - og masser af fisk. Det var ikke forventet da der er ret mange både i hele bugten hvor byen ligger.

Vi spiste i går på ”Tattoo bar”. Og far fik for første gang ikke Thaimad, men bestilte en ”burger deluxe”. Efter danske standarder var der ikke meget deluxe over den, men den smagte godt. Mor bestilte Thai og ungerne kylling nuggets. Vi sad på gulvet ved et meget lavt bord – men kun få meter fra vandkanten. Super hyggeligt og ikke ret dyrt.

I dag har vi kun været ved poolen – og solen har skinnet! Jonas sagde han først ville have chokolade inden han ville til poolen, så far og Jonas gik til 7-eleven ca. 1 KM væk. Der købte de chokolade (den samme som Jonas stort selv levede af en uge sidst vi var i Thailand), lidt chips, cola og en dinosaurus bil. Så var Jonas glad. I mens var Tobias, Andreas og mor gået til poolen.

Da Jonas og far kom til poolen havde Tobias og Andreas fået en ny ven, Valdemar, og de legede godt. Jonas fik også en ny ven, en dame fra USA på ca. 60 år. Jonas havde en lille bold og sagde ”na, na, na, na, naa” til hende og kastede bolden til hende, hun kastede den tilbage og så spillede de bold i 10 minutter. Han kan være en rigtig charmetrold når det tager ham.

Far snakkede med Valdermar’s far, de er som os 5 af sted. Valdemar’s storesøster på 13 og hans lillebror på 1½ år. Hans lillebror er blevet syg, en situation vi kun kender alt for godt. De snakkede lidt om bådture og snorkling og de havde begge en ide om at de fælles bådture var for lange og havde begge tænkt tanken om en kortere tur med en longtail båd – måske det ender med vi tager en tur sammen.

Mor og Jonas tog hjem ved 15:30 tiden og Jonas sov for en gangs skyld til middag. Far kom hjem et par timer efter og Tobias og Andreas blev en halv times tid ekstra sammen med Valdemar ved poolen.

July
1
2016

1. på Koh Tao – Sensi Paradise Resort

1. på Koh Tao – Sensi Paradise Resort

Så er vi nået til Koh Tao. Dagen i går startede lidt hektisk, vi stod op i god tid, men da vi kom til morgenmaden klokken 7:00 var der som i forgårs ikke buffet. Vi bestilte hurtigt mad. Desværre var de relativt lang tid om at komme med maden, så der gik 20 minutter inden vi kom i gang med at spise – og vi skulle med bussen 7:30.

Klokken 7:30 smuttede far til receptionen for at tjekke ud. De misforstod ham, så den første regning de fik lavet var kun for minibussen der skulle køre os til Hua Hin. Den efterfølgende regning var på et forkert værelse, så først efter 25 minutter lykkedes det os komme af sted – og der var der kun 5 minutter til anbefalet mødetid i Hua Hin.

Det tog heldigvis kun 20 minutter at komme til Hua Hin – vores chauffør viste godt at vi skulle med bussen mod Koh Tao, så han gave den gas og vi var i Hua Hin 8:20. Bussen holdt klar, far fik tjekket inde og klokken 8:30 kørte bussen mod Chumphon, hvorfra vi skulle sejle til Koh Tao.

Bus turen varede 4 timer, som gik fint. Jonas sov ca. 2 timer. Det først han sagde da han vågnde var ”Hvad er klokken far?” – hvem mon han har lært det af?

Båd turen er en anden snak. Vi sejlede med en ”high speed catamaran”, og til trods for der ikke var høje bølger, så vippede båden enormt meget og den sejlede meget stærkt. Jonas blev søsyg og kastede op, og det var med meget besvær vi fik tørret op efter ham da båden vippede helt enormt. Jonas faldt heldigvis i søvn og sov den sidste times tid. Båd turen varede i alt ca. 2 timer.

Da vi ankom til Koh Tao stod der folk fra hotellet med et skilt med vores navn, og de kørte os et par kilometer til hotellet. Fra båden til hotellet er der ca. 500 meter via stranden, men vejen går hele vejen uden om byen så det var en noget længere tur.

Tjek ind gik super godt, personalet snakker fint engelsk. Bedre end i Cha-Am, hvor de sikkert har flere lokale gæster der kommet fra Bangkok.

Hotellet ligger i et naturligt kuperet terræn, og vores hytte ligger utroligt højt. Desværre er de sidste 5-6 trin meget ”skæve”, så vi spurgte i receptionen om der var mulighed for et andet værelse. Det eneste alternativ var en ”Sea view” hytte der koster ca. 1500 DKK per nat, set i forhold til vores eksisterende der koster ca. 800 DKK per nat ret mange penge når vi snakker 6 nætter. Vores egen hytter er i øvrigt lidt et røverkøb - det er en hytte købt som 1 værelse med aircondition og 1 værelse med vifte og udsigt til haven. Virkeligheden er aircondition i begge værelser og havudsigt! Vi synes ikke der er så langt når vi går fra hytten til restauranten - men når vi skal hjem derfra så er der godt nok langt op til vores hytte.

Vores hytte er utrolig lækker og man kan mærke det er et hotel med høj standard. Der mangler intet, der er bl.a. 4 paraplyer, saronger, solhatte, badekåber, morgensko, fuldt fyldt minubar (mod betaling selvfølgelig) – det eneste der mangler er skabe!? Hytten er lavet af træ og er ikke helt tæt. Så om natten kan man tydeligt høre dyrene og om morgenen kan man se lysstriber igennem de smalle sprækker. Vi sover heldigvis under myggenet, for hvis der er noget der heller ikke er mangel på, så er det myg!

Både til aftensmaden i går og morgenmaden i morges var personalet utroligt professionelt. Morgenmaden har det ekstra ”touch” som manglede på det forrige hotel – det er sådan set den samme mad de har i buffeten, den er bare lidt bedre præsenteret. Aftensmaden som vi fik i går var der heller ikke en finger at sætte på, andet end prisen.

Eneste minus er at havnen kun ligger 500 meter herfra, så når (specielt longtail) bådene sejler forbi larmer det en hel del.

Vi var i dag både ved poolen og stranden. Vejret har heldigvis vist sig fra sin bedre side, stadig lidt skyer men helt klart en af de bedste dage vi endnu har haft.

 

June
29
2016

6. og sidste dag i Cha-Am – Regent Chalet.

6. og sidste dag i Cha-Am – Regent Chalet.

I dag er det sidste dag vi overnatter på Regent Chalet. Det er et slidt hotel, men servicen har været i top. De små udfordringer vi er blevet mødt af er alle blevet løst til UG.  Vejret har ikke været super godt, men heller ikke skidt. Det har været super lavsæson, så ofte har der været flere hotelansatte end gæster. Både Cha-Am og Hua Hin er blevet besøgt - og det er ikke sikkert vi vender tilbage. Men på den anden side, hvis vi kommer til Thailand igen, så ligger begge byer kun et par timers kørsel fra Bangkok, så hvem ved?

I morges vågnede vi til næsten fuld sol. Der var igen fuld buffet i restauranten, så alle fik det de ville have – og lidt til.

Vi havde snakket om at tage i vandland i dag, men far undersøgte det nærmere i morges – og det vandland der ligger i Cha-Am har slet ingen vandrutsjebaner for børn under 130 cm – og resten er, så vidt han kunne forstå, ret vilde vandrutsjebaner. Og hverken Tobias eller Andreas er rigtige ”dare devils” når det kommer til stykket – og med en entre pris på næsten 900 kroner for os alle + taxi blev vi enige om at det måske ikke var et helt optimalt valg.

Vi gik til poolen 10:30 i solskinsvejr, klokken 12 blev det skyet og klokken 13 kom der et gevaldigt regnvejr der varede en times tid, kun med korte ophold. Heldigvis nåede vi hjem i en af regnvejrs pauserne, vi var ellers fanget under en parasol i et kvarters tid.

Mor og far lavede en kop kaffe som blev indtaget på terrassen – de skulle lige udnytte den sidste tid med den fantastiske havudsigt. Tobias og Andreas gik til receptionen for at være ”online”. Jonas blev hjemme hos mor og legede med sine nye dinosaurer som han havde købt for sine feriepenge.

Tobias og Andreas havde i den nærliggende by set en 4-persons cykel man kunne leje og de havde fået overtalt mor og far til at få lov til at få en tur. Tobias, Andreas og far tog af sted for at leje den og de skulle så køre hjem og hente mor og Jonas. Fra receptionen fik de et lift i en golf buggy som hotellet havde til at køre gæster til et supermarked på søsterhotellet, så de var hurtigt i byen. Desværre var ejeren af cyklen der ikke, og da far spurgte på nabo restauranten, fik de af vide at han var kørt til Cha-Am og de viste ikke hvornår han ville være tilbage. Så det blev ikke til nogen cykeltur denne gang. Det var måske heldigt, for derhjemme var Jonas faldet i søvn – og mor var så småt begyndt at pakke.

Klokken 18 gik vi igen til den samme restaurant som vi havde spist på 2 gange før, 3 pinong. Den er eget af en hollænder der hedder Steven. Han har et par Thai’er til at lave mad og servere. Han sagde også at det var ”Super low season”. Han var glad bare han havde et par borde ”solgt” hver aften for tiden. I december til marts har han normalt alle borde fyldte tre gange hver aften. Han forventer at juli og august, når flere europæiske lande starter sommerferie, bliver ligeså travle. Da vi gik fik vi en gave – en lille vifte, sikkert meget billig, men det er jo tanken der tæller.

Vores ”house keeper” kom også på besøg i eftermiddags med en lille gave – en lille krukke med en blomst i. Vi må se om vi kan få plads til at få den med hjem.

Vi handlede på vejen hjem i 7-Eleven til turen til Koh Tao i morgen. Vi bliver hentet klokken 7:30, i Hua Hin skal vi med bus til Chumphon og herfra med båd til Koh Tao. En tur der varer 7-8 timer totalt. Ifølge Steven, skulle der være mere liv på ørene på denne årstid.

Vi sluttede af med en drinks på hotellet inden vi gik hjem for at pakke og gå tidligt i seng.

  

June
28
2016

5. dag i Cha-Am – Regent Chalet.

5. dag i Cha-Am – Regent Chalet.

Regnen fortsatte efter vi var kommet hjem i går aftes og det regnede stadig da vi faldt i søvn. Så der er kommet rigtigt meget vand.

Vi snakkede i går med forældrene til de drenge Tobias og Andreas havde leget med og de fortalte at det havde været fridag i Thailand og drengene skulle starte i skole igen i dag. Det kunne ses allerede til morgenmaden. Der var ikke varm buffet, til gengæld kunne vi bestille varmt fra menukort, så det blev til pandekager til Jonas og Andreas, Tobias tog pandekager og røræg med bacon, mor fik spejlæg og stegte ris og far fik det samme som Tobias. Der var stadig brød og frugt fra buffet, men ikke så meget som de andre dage.

Vi gik som sædvanligt til poolen efter morgenmaden. Det var køligere end sædvanligt, ”kun” 29 grader, og der var tæt skydække, så far besluttede ”i dag tager vi til Hua-Hin”. Der var lidt brok, men lovning om Burger King mad fik drengene overbevist om at det var OK. Vi gik hjem for at skifte tøj og gøre os klar, og selvfølgelig begyndte solen at titte frem og fars beslutning kom i fare. Men det endte med vi tog en vogn ca. kl. 13:00 – og heldigvis for far kom der lidt skyer for solen igen.

Det tog kun 20 minutter at køre til Hua-Hin og vi startede med at gå på Burger King. Herefter gik vi til Hua-Hin Shopping Mall og Tobias fik brugt sine feriepenge - indtil flere gange, da han fik mor og far til at betale for en ny rygsæk og et par nye sandaler han gerne ville købe for sine egne penge. Vi gik lidt rundt og kiggede på byen og mor og far fik en cafe latte på Starbucks

Hua-Hin er en travl by – og vi er glade for at vi ikke valgte et hotel derinde. Men der måtte nu godt have været lidt mere liv her hvor vi bor, specielt når det er lavsæson som vi har fundet ud af det er.

Vi tog hjem igen ved 18 tiden, hoppede en tur i poolen og tog på samme restaurant som i forgårs. Igen var maden super god og billig.

Vi var hjemme ved 22 tiden. Mor gik til lejligheden for at få Jonas til at sove og Tobias og Andreas gik ned til receptionen for at spille ”online”. Far gik med dem for at skrive dagbog, her så han en genudsendelse af Ungarn – Belgien fra EM. Det var lidt pudsigt, at hver gang der var Carlsberg på bandereklamerne, så var de slørede så man ikke kunne se hvad der stod (men man var selvfølgelig ikke i tvivl om det var Carlsberg). Der må alligevel være brugt en del ressourcer på at censurer enkelte dele af et billede under en hel fodboldkamp!?

June
27
2016

4. dag i Cha-Am – Regent Chalet.

4. dag i Cha-Am – Regent Chalet.

Vi havde lidt problemer på værelset i går aftes. Tobias og Andreas havde om eftermiddagen spist chips og kiks i deres seng – og det havde myrerne fundet ud af. Så den først time efter vi kom hjem blev brugt på at rense ud i deres senge da de var ”sorte” af myrer. Det gjorde at vi slet ikke have lagt mærke til at vores aircondition ikke virkede, så kl. 23 gik far til receptionen og klagede sin nød. Efter 5 minutter kom der en der på ingen måde havde forstand på aircondition, han tændte og slukkede et par gange og så ringede han efter sin overordnede. Vi blev tilbudt at flytte til naboværelset for natten – og det passede alle drenge fint. Tobias og Andreas slap for at sove i en seng der havde været myrer i og Jonas fik lov at sove sammen med mor og far i dobbeltsengen. Det havde han nu gjort alle de andre nætter, men denne nat var det aftalt at han skulle sove i sin egen seng, så det slap han for igen.

Da vi ved 9 tiden var vågnet og gik tilbage til vores værelse var der allerede en tekniker der så på vores aircondition og den har virket siden.

Dagen er gået som de andre dage, uden de store oplevelser. Til poolen kl. 11, mor og Jonas hjem kl. 13 (Jonas ville igen ikke sove til middag). Tobias, Andreas og far kom hjem ved 15 tiden. Jonas prøvede i dag den nye svømmevest vi har købt til ham inden afrejse. Den virker fint, han har mere bevægelighed til armende og ikke så meget opdrift som med han svømmevinger. Det skal nok blive godt og hjælpe ham på vej til at svømme rigtigt.

Vi har i dag fået vores første rigtigt regnvejr. Det startede ca. 17:15 og varede til 20:00. Vi havde lovet Tobias at vi skulle til samme restaurant som i forgårs, men med dagens regnvejr besluttede vi at spise på hotellet. Klart det dyreste (over 300 kroner) og ringeste måltid vi endnu har fået.

Solen har vi ikke set meget til, men til trods for skydække kan man godt mærke den er deroppe. Temperaturen ligger på ca. 32-35 grader om dagen og nogen grader køligere om natten. Og til trods for at vi er meget glade for solen synes vi alle det et meget behagligt klima – ikke for varmt og ikke for koldt. Men vi håber da at se lidt mere til solen på vores næste destinationer.  

June
26
2016

3. dag i Cha-Am – Regent Chalet.

3. dag i Cha-Am – Regent Chalet.

Vores aircondition larmer en hel del, men hvis vi slukker den ved 2 tiden om natten så holder værelset sig forholdsvist køligt indtil morgen. Værelset ligger under 15 meter fra havet når der er højvande om natten (og det dobbelte når det er lavvande), så når vi har slukket aircondition larmer det en del når bølgerne rammer kysten. Nogen gange tror man næsten bølgerne når helt op til vores værelse. Så der er en del lyde at vende sig til om natten. Vi sov dog alle fint i nat og ved 9:30 tiden gik vi ned for at spise morgenmad.

Ved morgenmaden ”connectede” Jonas med en af de kvindelige tjenere – og det endte med at han på armen af hende var rundt og hilse på alle de ansatte i restauranten. Han var en rigtig charme-trold.

Vi gik til poolen ved 11 tiden. Pludselig kom der en abe gående forbi poolen, og far skyndte sig at finde sit kamera frem. Aben var ikke i humør til at blive filmet, den vendte sig om og viste tænder, så far trak sig lidt tilbage. Det er nok ikke så normalt med aber på hotellet, for en flok gartnere stoppede nemlig op og kiggede på den. Den ene tog en telefon frem for at tage billeder, men aben var stadig ikke i humør til at blive fotograferet så den angreb gartneren – der heldigvis havde lange støvler på der tog i mod abens bid, så der skete ikke noget alvorligt.

Hotellet er selvforsyndende med kokosnødder, der er rigtigt mange kokospalmer i haven. I dag så vi nogen ansatte der var ved at hente kokosnødder ned. Der var en mand i toppen af en ca. 10 meter høj kokospalme og der stod en mand på jorden med enden af et reb der gik op til toppen af palmen, vi tænkte det nok var et sikkerhedsreb – men det var det ikke. Det var et reb de brugte til at hejse kokosnødderne ned så de ikke gik i stykker. Manden i palmen måtte klare sig selv.

Vi gik hjem ved 15 tiden. Jonas faldt i søvn, mor og far læste og Tobias og Andreas sad oven på og spillede. Lidt efter gik de ud for at lave materiale til Tobias’ kommende Youtube kanal, med det nye action kamera Tobias købte lige inden vi rejste.

Vi havde mange planer for hvad vi skulle nå i Cha-Am og Hua Hin, men der ser ud til at vi ender med at bruge det meste tid på badning og afslapning. Men i aftes tog vi en taxi til Cha-Am kl. 19:00 – da vi bestilte taxaen spurgte de om vi også ville bestille den retur. Det sagde vi nej til, vi mente vi godt selv kunne klare at finde en taxi. Men på turen derind kunne vi godt se Cha-Am ikke var hvad vi havde forventet og heldigvis aftalt vi med chaufførren at han skulle hente os kl. 21:30.

Chaufføren spurgte om vi skulle have ”dinner”, det sagde vi ja til og han sagde han ville sætte os af tæt ved ”Walking street”. Vi blev sat af ved stranden, men det var mørkt og vi var i tvivl om hvor vi skulle gå hen. Først gik vi den ene vej langs stranden, her mødte vi mest boder der solgte rå fisk og skaldyr. Så gik vi den anden vej og der var slet ingen ting. Så vi fandt en GPS frem og så der ikke så langt væk lå en restaurant og den gik vi til. Her spiste vi alle for ca. 120 kroner – og børnene fik to Coca Cola hver.

Det vi gik tilbage til vore mødested fandt vi ”Walking street”. Det er en bar gade, måske ikke lige et sted for børn når kl. er over 21. Umiddelbart var det backpackere og ældre mænd med yngre Thai piger der dominerede.

Vi gik i en 7-Eleven og provianterede lidt, fandt vores chauffør og blev kørt hjem igen. 

June
25
2016

2. dag i Cha-Am – Regent Chalet.

2. dag i Cha-Am – Regent Chalet.

Det gav bagslag at Jonas faldt så hurtigt i søvn, han nåede ikke at tisse af og med mange timer i poolen betød det at han tissede i søvne. Det burde vi have vist, men tænkte ikke over det. Jonas sov i dobbeltsengen med mor og far så de vågnede med våde dyner og lagner midt om natten – og Jonas sov fra det hele.

Bortset fra Tobias sov vi alle OK i nat, far stod op 7:30 og gik en tur. Han vækkede de andre ved 9 tiden, men Tobias var meget længe om at vågne.

Så gik vi til morgenmad, det var godt uden at være prangende. Der manglede ikke noget, men det der var var middelmådigt – vel egentligt som forventet.

Efter morgenmad gik vi til poolen. Tobias og Andreas fik et par nye venner fra Thailand, deres mor var fra Thailand, men deres far var fra England, så de snakkede OK engelsk. Desværre nåede Andreas at blive jaloux på Tobias fordi han bedre kunne kommunikere med dem, så der var lidt krise undervejs.

Ved 13 tiden gik mor og Jonas hjem for at sove, men da Tobias, Andreas og far kom hjem ved 14 tiden sov Jonas ikke, det det mente han ikke han skulle.

Tobias og Andreas pakkede iPad og computer og gik til poolen hvor der er internet, far ville se om han kunne finde et indkøbscenter de havde set på et kort og mor blev hjemme for at få Jonas til at sove. Tobias og Andreas købte hver en ½ liter cola og en pakke Pringles chips – totalt blev det 15 kroner.

På vejen til indkøbscenteret var far ved at gå over en slange der lå på fortovet. Den var grøn, ca en meter lang og meget tynd. Heldigvis så far den et par meter før han gik over den – først troede han bar det var en gren, men så så han at hovedet var løftet en smule og kiggede på ham. Han gik i en stor bue uden om og da han var forbi, snoede slangen sig over vejen.

Far nåede til en bred 6 sporet vej hvor bilerne kørte ca. 100 km/t, han kunne se indkøbscenteret på den anden side af vejen, men han besluttede det ikke var livet værd at løbe over på den anden side. Der var heller ikke nogen lyssignaler eller lignende at se, så nu ved vi indkøbscenteret ligger – men ikke hvordan det ser ud.

Da far kom hjem sov Jonas stadig ikke, så mor og far byttede plads og mor gik ned til Tobias og Andreas. Efter ca. 30 minutter gav far også op, så det blev ikke i dag Jonas skulle sove til middag.

Vi sad alle ved poolen og snakkede, spillede og legede - og sluttede af med at lege i sandet på stranden.

Ved 18 tiden gik vi ud for at finde et sted at spise. Vi havde på nettet læst om ”Harry’s” der skulle være restaurant nummer 1 i Cha-Am ifølge Trip Advisor. Den skulle ligge ca. 1 KM fra vores hotel, så vi tænkte at der kunne vi gå til. Vi fandt ”Harry’s”, lukket, i en lille by med mange restauranter, barer, små supermarkeder, m.m.  I stedet for ”Harry’s” fandt vi en anden restaurant, og grunden til vi valgt den var at vi så de havde chicken nuggets til Jonas. Men det var noget af det bedste Thai mad vi har fået i Thailand, så mon ikke vi vender tilbage hertil en anden dag? Vi spiste og drak totalt for ca. 160 kroner.

Vi købte en is på vejen hjem og var hjemme ved 20 tiden.

June
24
2016

1. dag i Cha-Am

1. dag i Cha-Am – Regent Chalet.

Så er vi nået frem til Cha-Am – eller det vil sige et stykke fra Cha-Am så vidt vi lige kan se.

Turen herned gik godt. Vi startede hjemmefra ca. 10:45, fik parkeret på P15 og tog lufthavnsbussen lidt over 12. Check-In hos Thai Airways gik hurtigt og vi var heldige med sikkerhedstjek, der ellers på dagen havde varslet ”ekstraordinært mange rejsende i dag”.

Vi fik handlet lidt ”godter” og lidt at læse i, og så gik vi til flyet hvor vi hurtigt kom om bord og fandt vores pladser.

 Jonas faldt hurtigt i søvn og vi tænkte ”det er jo godt nok”, men han sov da der blev serveret mad. Vi fik hans mad udleveret da han vågnede, men der var det slet ikke interessant. Han sov i 1½ time og herefter mente han ikke han skulle sove mere før vi kom til Thailand, selvom vi ihærdigt prøvede at få ham til at sove. 1½ time før vi skulle lande faldt han i søvn igen – og missede morgenmaden.

Andreas, Far og mor blundede indimellem på flyet, men Tobias holdt sig vågen. Han mente det var nok at han bare sov lidt på køreturen fra Bangkok til Cha-Am, så må vi se om det kommer til at give bagslag de næste par dage.

Vi landede med en sovende Jonas i Bangkok ½ time før planen, så vi ventede i flyet og var de sidste der gik ud. Vi fandt immigrationen, og blev vist over i en, af to specielt kort køer, da vi bar på et sovende barn. Køen ved siden af os blev kort efter delt i to – og vi undrede os over hvorfor resten af den så hurtigt blev kortere i forhold til vores. Da vi kom længere frem så vi der var to ”emigration officers” i den anden kø og kun en i vores. Det tog og ca. 40 minutter at komme igennem – havde vi fået den anden kø havde vi været ude på langt under den halve tid – typisk.

Da vi endelig kom ud til baggagebåndet, var det stort set kun vores kuffeter der kørte, men der var ingen klapvogn. Vi gik til informationen der henviste os til ”odd size” udleveringen, hvor de på ingen måde viste nogen form for service. Da vi havde ventet i 10 minutter sagde mor hun lige ville gå tilbage til baggagebåndet og dobbelttjekke – og det var godt, for der var åbenbart nogen der havde taget klapvognen af båndet uden at sætte den på igen, så den stod gemt for enden af båndet.

Endeligt kom vi ud, og vi fandt hurtigt en der stod med et skilt med fars navn på – og vi blev vist til vores bil der skulle køre os til Cha-Am – turen skulle tage lidt under 3 timer. Bangkok er en enorm by, efter næsten en times kørsel fra lufthavnen på motorvej nåede vi ud hvor der ikke var mere by.

Tobias faldt hurtigt i søvn og vi andre blundede også lidt på turen. Vi kørte fra Bangkok kl. 7:00 og ankom til hotellet kl. 9:45 – lige efter planen.

Vi havde ønsket om mulighed for tidligt check-in, men var ikke blevet lovet noget, så vi var spændte på hvornår vi kunne få vores værelse – i værste fald kunne klokken blive 14:00 hvor der officielt er check-in fra. Men check-in gik hurtigt og vores værelse var allerede klart til os – sikken en lettelse.

Vores værelse er større end forventet og med fantastisk udsigt – det kan vi ikke klage over. Det er i to plan – et stort værelse med dobbelt seng, en tremmeseng til Jonas, et par stole, et skrivebord og toilet. Og på første sal, der egentligt bare er en hems, men med fuld stå højde, to senge til Tobias og Andreas.

Efter at have tjekket værelset ud gik vi til poolen og blev der en times tid og så gik vi hjem igen for at tage en lur. Men mens vi andre sov, kunne vi igennem ”tågerne” høre Jonas, han mente bestemt ikke det var tid til at sove, så han gik og legede alt i mens vi andre sov. Efter 1½ time vågnede far og mor – og far og Jonas legede pirater der skulle jage krokodiller, hajer og pirater. En time efter var Tobias og Andreas også vågnet.

Efter luren gik vi ned til et lille supermarked for at købe lidt at drikke og på vejen hjem købte vil en tidlig aftensmad på hotellets restaurant. Vi kunne se Jonas var meget træt, så vi tænkte en time ved poolen kunne holde ham vågen. Det kunne den, men vi nåede ikke at være hjemme i 5 minutter før Jonas faldt i søvn – så må vi håbe at han ikke vågner alt for tidligt i morgen.

Det har været en del skyet i dag, men solen har da også kigget frem. Temperaturen er der ikke noget i vejen med – og poolen er dejlig varm. Der er desværre rødt flag på stranden, så den må vi have til gode.

 

Feb
12
2015

Så er vi nået hjem til Fluebæksvej, præcis kl. 20:00. Turen hjem gik godt, men det har været en lang dag.

Far vågnede før uret ville ringe kl. 6:30. Han ville lige tjekke Finnair ’s information om check-in i Bangkok, mest for at se hvilken terminal vi skulle til. Men her stod at check-in åbnede 4 timer før og de anbefalede senest 3 timer - og vi havde kun beregnet 2 timer. Så far var lidt stresset og skyndende på alle både for at få pakket færdigt og for at komme ned til morgenmad.

Kl. 7:15 var vi klar og tog elevatoren ned for at få checket ud. Vores chauffør var allerede klar og check-ud gik hurtigt – bortset fra at vores minibar ikke var med på regningen. Far sagde til receptionisten at de måtte trække de to sodavand vi have taget i går på hans Master Card, men receptionisten insisterede på kontant afregning. Så det endte med de to sodavand var på ”husets regning”.

Vi kørte fra hotellet kl. 7:20, 10 minutter før beregnet. I starten var trafikken meget tæt og vi holdt stille i flere minutter af gangen. Men da vi først kom på motorvejen var der næsten ingen trafik og vi var i lufthavnen en hel time før vi var blevet lovet. Så kunne far slappe af – det viste sig faktisk, at vi teoretisk kunne have nået Finnairs fly kl. 9:05 fra Bangkok i stedet for det vi tog 10:55. Check-in til det tidlige fly lukkede 8:05 og vi var der et par minutter før. Der var overhovedet ingen kø hos Finnair og flere skranker åbne. Sikkerhedskontrol og paskontrol gik endnu lettere – da vi have klapvogn med måtte vi gerne bruge ”Priority” indgangen, så den lange kø der ellers var her, blev sprunget over.

Men det var nu også meget rart med lidt tid i lufthavnen, Tobias og Andreas havde ikke spist så meget morgenmad, da det var lidt for tidligt for dem da vi spiste på hotellet. Så Andreas fik en gang nuggets og Tobias en Double BBQ Bacon Cheese på Burger King da kl. var 9.

Vi gik til flyet i god tid og kom problemfrit til vores pladser. Det meste af tiden i flyet gik med at spille iPad eller se film på iPad. Jonas tog en lur på 3 timer, den var også tiltrængt. Det tog næsten 1½ time længere at flyve hjem end derud pga. modvind, men alle klarede det super godt. Der var tre ”Infant” på rækkerne omkring os og Jonas var helt klart den der klarede det bedst og græd mindst, faktisk hørte vi ham kun da han ikke måtte få Andreas' iPad.

Da vi nåede til Helsinki var der kun 40 minutter til flyet til København skulle afgå. Vi skulle først gennem sikkerhedskontrollen, da vi nu var i ”EU Land”. Far tog sin PC ud af sin taske og fik den skannet separat, men i Helsinki skulle man også tage sin iPad ud og det var far ikke klar over – en sådan uregelmæssighed medførte en grundig kropsvisitation samt genskanning af hans taske. Mor havde en slat mælk tilbage i den sidste flaske Jonas fik i flyet fra Bangkok, så hendes taske røg også en tur retur - og sikkerhedstjekket tog væsentligt længere tid en det havde behøvet. Det endte dog med at vi blev lukket igennem med alle vores ejendele.

Da vi nåede gaten, så mor at vi var blevet placeret på 4 forskellige rækker i flyet – det havde vi ikke skænket en tanke. Vi checkede ind 16 timer før vi skulle flyve og vi tænkte at så kunne de nok finde 4 pladser ved siden af hinanden. Man kunne mistænke Finnair for at gøre det med vilje, for at få deres passagerer til at betale for en forudbestilt plads, som vi havde gjort på de lange flyvninger mellem Helsinki og Bangkok. Vi sagde ved check-in skranken at det ikke gik, at Tobias og Andreas skulle sidde alene. Så vi blev bedt om at vente til alle havde sat sig og så ville de se om de kunne gøre noget. Det endte med at Tobias, Andreas og mor fik tre sæder ved siden af hinanden og far sad et par rækker bag dem.

I Københavns lufthavn kom baggagen ret hurtigt ud og det hele var med, på trods af at der kun var 40 minutter i Helsinki. Da vi tog afsted til Thailand var der 4 fly til Asien fra Helsinki der afgik på næsten samme tid, de skulle alle have passagerer med fra Danmark og Sverige der lige var ankommet. Da vi skulle hjem var det kun flyet fra Bangkok der havde passagerer der skulle til Danmark, så derfor gik det nok lidt lettere at få al baggagen med.

Vi er alle enige om vi har haft en god tur på trods af alle vores problemer i starten af ferien. Og det ser ud til vi har nået 600 besøg på vores hjemmeside under vores Thailandstur.

Feb
11
2015

4. dag i Bangkok

Nu er det sidste hele dag vi har i Bangkok og vi kan se tilbage på en ferie delt op i to perioder. Først hvor Jonas var syg og så perioden efter. Den første perdiode var ret hård, og var egentligt en ret spøjs oplevelse. Vi var jo afsted og skulle have det bedste ud af situationen, vi boede i fantastiske omgivelser, vejret var godt og Tobias og Andreas skulle helst berøres så lidt som muligt af Jonas’ sygdom. Vi måtte bare tage tingene som de kom og kunne nærmest kun planlægge en time frem ad gangen. Efter første besøg hos lægen havde vi tanken, at om en dag eller to var Jonas klar igen. Men efterhånden som tiden gik og hans sygdom udviklede sig med høje feber og han ikke havde spist i over en uge, var der mange bekymringer og spekulationer. Glæden var stor da han endelig begyndte at spise, for ikke at nævne den første dag han kunne holde ud at være på stranden. Efter Jonas blev helt rask har turen bare været fantastisk. Vi nåede heldigvis både at få lidt oplevelser på Koh Ngai og i Bangkok og drengene klarede sådan set byrundturen i Bangkok super flot – det er helt sikkert ikke sidste gang vi har besøgt Thailand.

Vi kommer nok til at tage en lille kamp med Jonas når vi kommer hjem. Mens han var syg fik han lov til at have sut næsten hele tiden og når vi (andre) skulle spise fik Jonas en iPhone eller iPad og så film, så vi andre kunne få lidt ro og han havde noget andet at fokusere på. Efter hans sygdom har han insisteret voldsomt på både sut hele dagen og film under mad, og vi synes ikke rigtigt ferien var det rigtige tidspunkt t tage den kamp på. Så der venter os nok et par hårde dage/uger derhjemme.

I morges blev vi vækket kl 6:45 da telefonen ringede. Det var en mand der med franks accent sagde ”Sorry, sorry, sorry…” og så lagde på. Ikke et fedt tidspunkt at modtage et ”forkert nummer” opkald. Jonas vågnede ikke, men blev vækket et halv times tid senere, sikker pga. støjen for os andre der var oppe.

Tobias og Andreas gik som det første i gang med at pakke deres nye kufferter. Tobias havde glædet sig helt vildt til at få en kuffert, mon ikke bare det var tanken om at få noget nyt der gjorde det? Den vil nok ikke blive brugt mange gange om året.

Efter morgenmaden gik vi alle 5 til poolen. Og selv Jonas kom i vandet selv om det er koldt, nok ikke mere end 24 grader. Men når solen skinner og det er varmt i luften er det faktisk OK - for engang skyld blev vi kølet ned når vi gik i vandet. På Koh Ngai, hvor poolen lå i skygge ca. fra kl. 17, var vandet i poolen faktisk en del varmere end luften, så man frøs når man kom op af vandet og ikke var i solen.

Efter et par timer gik Tobias, Andreas og Jonas op, en halv time efter kom mor og puttede Jonas og begyndte at pakke kufferter. Far blev ved poolen og læste yderligere en times tid. Da far kom op var alle på værelset i en times tid, og så gik Tobias, Andreas og mor til poolen.

Ved 16 tiden vågnede Jonas, da var Tobias og Andreas tidligere gået i lobbyen for at spille på de computere der var gratis til rådighed. Vi andre gjorde os klar til den sidste aften i Bangkok og mødtes med Tobias og Andreas dernede Vi startede med at gå den modsatte vej af hvor alle shopping centrene ligger. Og snart var vi i det ”rigtige” Bangkok, med en masse små butikker der i vores øjne kun solgte ”skrammel” eller lavede ”underligt” mad – og vi var de eneste turister der var at se. Tobias og Andreas begyndte at snakke om Burger King igen, så da vi kom til en større vej vi kunne genkende gik vi til MBK for at spise på den Burger King vi tidligere havde spist på. Herefter gik vi til Siam Square, og i centeret Siam Square One. Vi gik forbi Siam Paragon Center, Siam Center og et par andre kæmpe shoppin centre vi ikke lige kan huske navnene på. Det er helt vildt så mange shopping centre der klods op og ned af hinanden. Men Andreas havde desværre lidt ond i maven og ville gerne hjem, så ikke flere shopping centre til os. Det endte med at vi tog en tuk-tuk hjem ved 18:30 tiden. Det havde nok ellers været hurtigere at gå – det kan ind i mellem være lidt en udfordring at skifte vejbane og retning i Bangkok og der var rigtig meget trafik. Flere gange holdt vi stille i op til 5 minutter.

Vi har igen været utroligt tilfredse med vores valg af hotel. Et dejligt stort værelse der indbyder til afslapning på værelset, mulighed for at Jonas kunne sove til middag og vi andre kunne være i ”stuen” og super beliggenhed, i gåafstand fra Siam Square og mange store shopping centre i Bangkok. Som Tobias sagde da vi spurgte ham hvad han synes om hotellet ”Super Duper – I love it!”. Vi har i øvrigt tre aircondition i vores lejlighed, en i opholdsrummet og en i hvert værelse. Det betyder også at der på vores altan er tre store aircondition anlæg der fylder godt op – og larmer når aircondition er tændt.

I følge besøgstælleren på vores hjemmeside er vi nu oppe på over 500 besøg under vores Thailands tur. Ifølge den får vi nu over 50 besøgende om dagen, mod ca. 20 om dagen den første uge. Vi undrer os over hvem alle de mennesker er og om det kan være rigtigt?

I morgen bliver vi hentet på hotellet kl. 7:30 og så går turen til Suvarnabhumi Lufthavn i Bangkok, hvor flyet til Helsinki efter planen letter kl. 10:55. Flyveturen er på 11 timer og 10 minutter, hvorefter vi har 40 minutters ventetid i Helsinki, inden den sidste flyvetur på 1 timer og 40 minutter til København. Vi skulle gerne lande i København 18:25 lokaltid i morgen. Mon ikke lige vi en af de næste dage for skrevet hvordan turen hjem er gået?

Feb
10
2015

3. dag i Bangkok

Vi vågnede tidligere end uret ringede, men kom alligevel for sent ud af døren, så det blev en hurtig morgenmad i dag. Tidligere på morgenen havde de ringede fra receptionen, de havde fået af vide vi skulle til Grand Palace, så det ville lige gøre os opmærksomme på at vi ikke måtte have stropløse trøjer på. Vi viste godt vi skulle klædes ”respektfuldt” i de templer vi skulle besøge, men at paladset havde den strengeste dresscode var vi ikke klar over.

Vi var nede i receptionen lidt senere en aftalt, så vores guide var klar til at tage af sted så snart vi kom derned. Vi havde en minibus, en kvindelig guide og en mandlig chauffør. Det var ret effektivt for vi skulle ikke lede efter parkeringspladser. Når vi nåede en attraktion blev vi sat af med vores guide og når vi næsten var ude ringede hun til chaufføren og han var klar til at samle os op når vi kom ud.

Vi kørte først til templet Wat Traimit der ligger i China Town, for at se ”Phra Phuttha Maha Suwan Patimakon” – en Buddha statue lavet af rent guld, den vejer 5500 kg. Inde i templet skulle man tage sko og hat af og vise respekt for de bedende buddhister. Der var selvfølgelig en turist, ”smurt ind” i makeup (måske Russer , sagt uden at være racistisk på nogen måde), der satte sig i buddhistisk bede stilling, på et tæppe der stod ”må ikke betrædes”  med ansigtet mod hendes man så han kunne tage billede af hende – ved siden af tre buddhistiske munk der bad med ansigtet rettet mod den Gyldne Buddha – det var pinligt at se på.

Så kørte vi den Liggende Buddha i Wat Po, det ældste og største tempel i Bangkok. Templet ligger nærmest som en hel lille by inde i Bangkok og stilheden derinde var i stor kontrast til larmen uden for. Selve Buddha statuen er 45 meter lang og 15 meter høj – den er kæmpe stor og Thailands største.

Herefter kørte vi til Grand Palace. Mor og far havde bukser på der dækkede knæene og det var fint nok til templerne, men ikke til Grand Palace. Tobias, Andreas og far måtte leje et par bukser og mor lejede en sarong – Jonas fik lov til at komme ind i shorts. Oplevelsen af Grand Palace var vores måske bedste - og værste af en turistattraktion nogen sinde. Det var afsindigt flot, guld og ædelstene, en masse små detaljer, store fantastiske bygninger, det var helt utroligt. Men aldrig har vi været et sted med så mange mennesker og støj som der var her. Man gik som sild i en tønde store dele af tiden – heldigvis havde vores guide en god fornemmelse for hvor vi kunne gå hen for at undgå det værste, men der var afsindigt mange mennesker overalt. Vi tog også et billede af det der formentligt er Thailands mest fotograferede personer – de to vagter der stod ved paladset – de blev konstant fotograferet med turister der ville fotografers sammen med dem – det var helt utroligt. Drengene blev meget trætte af turen (og stresset) i paladset og det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme ud til sidst. Det ville være en helt anden oplevelse hvis man kunne se paladset med kun halvt så mange mennesker.

Vi sluttede turen af med at besøge Marmor templet, Wat Benchamabophit Dusitvanaram. Et tempel primært bygget i italiensk marmor. Her var der en lang række Buddha statuer, af Buddha i forskellige stillinger. Vi så også en masse skolebørn der var i kloster og bede sammen med en munk. Der var vel et par hundrede børn på Tobias og Andreas’ alder.

Da vi kom ud spurgte vore guide om vi ville til et smykkemarked, vi takkede nej da drengene ikke var parat til flere kulturelle oplevelser, så vi nåede hjem allerede kl. 12.

Vi bestilte lidt mad til værelset inden Jonas blev puttet af mor. Far, Tobias og Andreas gik til poolen. Tobias og Andreas nåede også en tur i fitness rummet, her løb de på løbebånd og boksetrænede sammen med en træner.

Ved 17 tiden tog vi en tuk-tuk til Central World shopping center. Der er 550.000 m2 butiksareal – det er kæmpe stort. Vi ville kigge efter hættetrøjer til Tobias og Andreas og så havde vi læst der ligger en Toys R Us i centeret, hvor vi ville kigge efter Lego. Vi fandt et par trøjer i SuperSports, den største sportsbutik vi nogen sinde har set – men Toys R Us var lidt en skuffelse, de havde samme udvalg som i Danmark til samme priser. Vi gik til sidste på McDonald’s og spiste aftensmad.

Vi sluttede af med at tage en tuk-tuk til MBK for at købe de kuffeter vi havde kigget på den anden dag. De var udsolgt, men til gengæld fik vi et par ”Samsonite” til samme pris. De skulle ifølge sælgeren være i meget bedre kvalitet - men de er nok ikke i ægte Samsonite kvalitet.

Og så kan vi da lige nævne at Tobias hele ferien har tigget far om han ikke måtte få et par solbriller magen til dem far købte den første dag vi var på Koh Lanta. På turen i dag lånte Tobias solbrillerne. Da vi kom hjem og far skulle til poolen, spurgte han Tobias hvor solbrillerne var – de var væk.

Feb
9
2015

2. dag i Bangkok

Vi glemte helt at fortælle om check-in på hotellet i går, det gik nemlig ikke så godt. Far skulle udfylde en seddel med navn, adresse, osv. Mens far gjorde det, kom der en høj, europæisk, ung pige der skulle have hjælp, så den mandlige receptionist havde mere travlt med at betjene hende end at færdig gøre vores check-in. Så vi fik bare vores nøgle kort og fik at vide vi selv måtte sørge for at få bagagen op. Det var der sådan set heller ikke noget problem i, men han glemte lige den detalje at man skulle bruge nøglekortet i elevatoren for at komme til 19. etage hvor vi skulle bo. Andreas, Jonas og mor gik ind i den første elevator med klapvogn og en kuffert, så var der ikke plads til mere. Og så kørte de til 20 etage og kom ned igen og var ikke helt klar over hvorfor de ikke kunne komme til 19. etage. Så kørte de op til 20. etage igen og kom ned igen og endelig var der nogen der fortalte dem at man skulle bruge nøgle kortet – men Tobias og far havde alle nøglekortene. Heldigvis havde Tobias og far set at de andre ikke var kommet af elevatoren, så de ventede med at køre op med den anden elevator, der er nemlig to. Så det tog over 5 minutter at komme op til værelset – og der var dannet en ret lang kø ved elevatorerne.

Et problem vi har kæmpet lidt med på de to forgående hoteller var mangel på stikkontakter. Vi har ”kun” haft 3-4 stikkontakter og med adskillige iPads, iPhones, Computer, kamera, videokamera, babyalarmer, osv. har det været lidt et puslespil at fa alt opladet når der var brug for det. Det problem har vi ikke nu, der er 10 stikkontakter på begge værelser, to på begge badeværelser, 4 i køkkenet og 6 i stuen. Så mon ikke det burde dække vores behov.

Vi vågnede tidligt i dag, vi er kommet til byen og det kan høres… På trods af at vi bor på 19. etage er der meget larm fra byen om morgenen når man vågner. Vi bor lige ud til en højbane og en 6 sporet vej. I hverken Singapore eller Kuala Lumpur kunne vi høre noget på værelset. Morgenmaden var også mærket af vi nu er på et by hotel, tempoet var højere, der var mere larm og mindre plads. Men maden var god, bortset fra at der ikke var pandekager til drengene – til gengæld var der for første gang ost til far. En god ting vi ikke har fået nævnt om Koh Hai Fantasy Resort er at der på restauranten var to mandlige tjenere der hele tiden minglerede rundt, de ”small talkede” og holdt hele tiden øje med om der var mad på fadene eller om der var andet der manglede. Nogen gange klarede de det selv, andre gange satte de andre i gang. De var utroligt effektive og på samme tid gode til at få det til at se ud som om der ikke var travlt. De skabte en god og afslappet stemning for os gæster.

Efter morgenmaden gik vi til MBK Shopping Center, et af de ældste og måske det mest legendariske shopping center i Bangkok. Der er over 2000 butikker fordelt på 8 etager og man kan købe alt mellem himmel og jord. Det tog ca. 10 minutter at gå dertil. Vores vigtigste opgave (i hvert fald ifølge Andreas) var at finde den ”Lego” tank han havde set på Koh Lanta, det lykkedes desværre ikke, vi var ellers i 5-6 legetøjsbutikker. Men vi fik en Lynet McQueen bil til Jonas, som blev købt for hans feriepenge fra mormor og morfar. Andreas fik et par små ”Lego” figurer og vi købte lidt ægte Adidas tøj til Tobias og Andreas som var på tilbud. Tobias fik på en eller anden måde også overtalt mor og far til at købe en Barcelona sæt til Jonas – ikke noget far bliver stolt over at give Jonas på. Vi købte et par doughnuts da vi kom og for første gang på turen, var vi på vejen hjem fra centeret på en Burger King. Mor og far kiggede også på en ny kuffert, da der er kommet et lille hul i en af vores kuffeter. Vi købte ikke en ny, men nu har vi da en ide om hvad en sådan skal koste.

Inden vi gik til shopping centeret syntes Tobias at det var ærgerligt vi havde været på Koh Ngai. Han synes vores ”lejlighed” er super fed og han kunne godt have brugt en hel uge her i Bangkok. Men efter tre timers shopping var han vist kureret for den tanke – og mor er vist mere end glad for at hun ikke har flere dage i Bangkok hvor hun skal høre brok fra drenge der synes shopping er mega kedeligt og ”være efter” drenge der har svært ved ikke at lave fis og ballade når vi er ude.

Da vi kom hjem igen, puttede far Jonas og mor gik til poolen for at få lidt sol. Mor og far er begyndt at få lidt kulør, det hjalp at de kunne være ude i solen på Koh Ngai. Efter de 10 første dage på Koha Lanta var de godt nok lidt blege i forhold til Tobias g Andreas. Vores hotel er ellers ikke et oplagt ”sol” hotel. Vores pool og solsenge ligger på nordsiden af den 23. etager høje bygning, dvs. der er lidt sol om formiddagen og så kommer solen tilbage igen om eftermiddagen. Det er formentligt også grunden til at poolen ikke er så varm som de andre pools vi har været ved i Thailand, den er faktisk rigtig kold. Efter en times tid gik Tobias og Andreas ned til mor og far blev oppe hos Jonas. Efter endnu en time kom Tobias, Andreas og mor op og far gik ned og fik den sidste sol, inden solen gik ned.

Da Jonas var til lægen søndag, for 14 dage siden blev han vejet til 12½ kilo. Der var en vægt i lufthavnen i går, den viste 11 kilo da Jonas stilled sig op på den. Der er Ikke noget at sige til, han har tabt sig når han næsten ikke har spist i over 10 dage. Men at tabe 10% af sin kropsvægt er alligevel en del. Vi kan godt se og mærke der ikke er meget sul på hans krop – det havde nok været mere passende hvis det var far der havde tabt 10% af sin kropsvægt.

Mor var i øvrigt den første til at bryde reglen om ikke at gå ud på altanen – hun var også den anden… og den tredje… Men vi holder nok fast i at Jonas ikke skal derud.

Vi gik i Siam Discovery Center, et shopping center med ”rigtige” butikker som vi kender dem hjemmefra, det ligger ved siden af MBK. Priserne er ikke så lave som vi så dem i MBK, men stadig lidt billigere end i Danmark. Vi købte ikke noget, til gengæld fik vi det der nu er turens dyreste gang mad – der lå en ”Outback” restaurant og som I Kuala Lumpur måtte vi en tur derind og købe et par gode bøffer til mor og far. Tobias og Andreas fik ”Ribs” og Jonas ”Chicken Fingers”, han spiste dog kun sine pommes fritter.

I morgen skal vi på byrundtur. Vi bliver hentet kl. 8:30 og skal være tilbage på hotellet kl. 13:00. Det bliver spændende hvad vi kommer til at se.

Feb
8
2015

1. dag i Bangkok

Dagen i dag har været en rigtig transport dag. Vi startede dagen med en god stor morgenmad, da vi ikke vidste hvor meget vi ville få at spise i løbet af dagen. Efter morgenmaden gik vi hjem og pakkede det sidste – det var dejligt ikke at have travlt, vi skulle først med båden kl. 10:30. Vi kunne ikke finde Tobias’ klip-klapper, så far var alle de steder vi havde været på Koh Ngai, ved poolen, vores restaurant, i receptionen, hos ”bådmanden”, på campingpladsen og på Mayalay Beach Resort. Men de blev ikke fundet – måske de bare ligger nederst i en kuffert?

Klokken 10:30 gik vi til receptionen og tjekkede ud – det gik super hurtigt. Longtail båden vi havde bestilt lå allerede klar på stranden, så vi gik straks ombord og sejlede mod Pak Meng pier. Vejret viste sig fra sin bedre side, men det var ikke helt vindstille og der var en del bølger ud på havet. Heldigvis havde vi modvind og sprøjt fra bølgerne slog til siden og blæste lige bagud, så vi blev ikke så våde som da vi sejlede herud med speedbåden.

Efter 45 minutter var vi ved pier’en, det var en flot sejltur.  Vores mini-van chauffør stod klar til at følge os til bilen.  Jonas var glad for at køre i ”bus” som han sagde – han faldt i søvn efter 10 minutter. Vi kørte gennem både små og lidt større byer, gennem palmeplantager og så en hel del af det ”rigtige” Thailand – faktisk en rigtig god tur og vejene var gode.

Turen til lufthavnen tog kun 1 time og 10 minutter, langt fra de 2 timer vi var blevet stillet i udsigt, så vi var i lufthavnen 3 timer før afgang. Det gav os tid til at gå på restauranten i Krabi lufthavn, hvor vi fik lidt at spise. Vi gik til check-in da skranken åbnede to timer før afgang og så til afgangshallen. Her fik vi lidt chips og kiks, mor og far fik en Cafe Latte og drengene spillede på iPad og

Flyturen gik også fint, absolut ingen problemer. I Bangkok fik vi udleveret Jonas’ klapvogn med det samme vi kom ud af flyet, god service. Vi måtte vente ca. 45 minutter på vores baggage og så gik vi ud og fandt vores chauffør fra Bangkok Airport Limousine. Bangkok Airport Limousine har en ”stand” ved udgang 4 i Bangkok lufthavn, her fandt vi fars navn på en seddel og sagde at det var os. Vi blev vist til vores mini-van og så kørte vi mod Bangkok centrum – Evergreen Place Hotel. Godt og effektivt.

Solen var ved at gå ned over byen, det gjorde at man rigtigt kunne se hvor meget smog der er over Bangkok. Der var en del trafikproblemer i starten, specielt da to motorveje flettede sammen til en vej med 7 spor i hver side. Herefter gik det fint, selvom der stadig var meget trafik. Vi er nu meget glade for at vi ikke selv skulle køre i trafikken i Bangkok.

Vi ankom til hotellet efter 45 minutter. Det er et lækkert hotel der ligger tæt på et af shopping områderne i Bangkok. Vi bor i en 88 m2 lejlighed, der er kombineret køkken, stue, alrum, et soveværelse med dobbeltseng og et værelse med to queensize senge. Derudover to badeværelser. Vi bor på 19. sal og har fin udsigt over Bangkok. Vi er blevet enige om ikke at bruge vores altan, mor har en ide om at Jonas kan klemme sig gennem tremmerne. Far er ret sikker på at det kan han ikke, men for ikke at give mor dårlige nerver holder vi dørene lukket.

Vi gik et smut ned på 8. sal for at se poolen og restauranten. Vi bestilte en gang mad til levering på værelset og gik op igen. Her så vi lidt ”La Liga” i fjernsynet og maden blev spist i sofaen.

Og så kan vi da lige nævne vi har fået nyt fyr derhjemme, så vi regner ikke med at komme hjem til et dybfrossent hus. Og vi har helt glemt at nævne den kæmpe øgle vi så ved vores pool for et par dage siden – men vi har lagt billede op. Og vi kan vi da også lige undskylde, at det i går gik lidt for stærkt med at få lavet et opslag i dagbogen, det er et par tryk fejl.

Ferien på Koh Ngai var næsten lige som vi have forestillet os - og håbet på. Noget var bedre og andet en smule dårlige en forventet. Men alt i alt et par rigtigt gode dag på Koh Ngai, lige hvad vi havde brug for efter oplevelsen på Koh Lanta.

Feb
7
2015

Af en eller anden grund endte vi alle 5 i dobbeltsengen igen i nat, og denne gang var det far det gik ud over. De andre nætter har Tobias og Andreas valgt at ligge sig i mors side, i nat var det i fars.

Inden morgenmaden gik far til ”bådmanden” for at høre om båden stadig var ledig fra 9-11. Det var den desværre ikke, men han kunne tilbyde os at sejle os til en strand på den anden side af Koh Ngai kl. 9 og hente os igen kl. 11. Det turde vi ikke, da vi ikke viste hvad vi ville komme om til.

Efter morgenmaden gik far til ”bådmanden” for at leje svømmevest til Tobias og Andreas. Nu sagde ”bådmanden” at han havde en båd der kunne sejle os om på den anden side for at snorkle og så kunne vi også tage på stranden deromme. Klokken var 9:45 og vi kunne få båden fra kl. 10. Far skyndte sig hjem og vi måtte alle skynde os så vi kunne komme afsted.

Vi sejlede først til en lille bugt, hvor der var koraller så langt øjet rakte. Det var ikke farvestråldende koraller, som dem vi så på Perhantian Island, da vi var i Malaysia for 2 år siden, men mere rød, brune og gule – men det var ikke døde koraller og der var en del fisk. Vi hoppede i vandet, først mor og Andreas og bagefter far og Tobias. Vi snorklede ca. 40 minutter i alt, vandet var ikke krystalklart, men meget bedre end i går. Så sejlede vi ind til en ”øde” strand, den var dog ikke helt øde. Det så ud til der på et tidspunkt har ligget et resort her. Men alt er meget faldefærdigt – der var dog en lille bod hvor man kunne købe øl, vand, sodavand og chips. Ud over os var der kun et par ældre turister der sad og spiste deres medbragte frokost. Jonas hyggede sig igen gevaldig i strandkanten, Tobias og Andreas fandt et par bambus pinde og legede pirater på båden og mor og far nød det bare. Mor og far var også ude at snorkle fra stranden – korallerne var her meget tæt på land.

På vejen hjem faldt Jonas igen i søvn på båden. Far bar ham hjem på værelset og denne gang lykkedes det at få ham til at blive ved med at sove, da havde Jonas også været vågen i 5 timer.

Tobias og Andreas gik i poolen for at blive skyllet, og mor og far skiftedes til at være sammen med dem i poolen. Far gik til vores strand for at snorkle og da han kom hjem gik mor til stranden for at snorkle. I mens var Tobias og Andreas gået i lobbyen for at spille Minecraft på iPad.

Da Jonas havde sovet til middag et par timer, gik vi alle ned og spiste frokost. Og så var det fars tur til at få massage på stranden. Far mente hans arme var blevet så ømme af at bære Jonas på turen til stranden i går, at han havde bedre af ”almindelig” massage, hvor musklerne bliver masseret og ikke Thai-massage, hvor man bliver strakt i alle leder og kanter. Det var vist meget godt, for hans krop er ikke så smidig som den har været.

Da far havde fået massage, tog han Jonas med til poolen hvor Tobias og Andreas var. De havde igen fået nye venner, denne gang fra London. Der var lidt kommunikations problemer, men de hyggede sig da i flere timer – og Tobias og Andreas var med oppe på deres værelse og spille iPad inden aftensmaden.

Vi spiste aftensmad hjemme på vores eget hotel – og sluttede af med Pina Colada og is i baren. Det har bare været en super tid på Koh Ngai – en stor kontrast til Koh Lanta, hvor vi var ret begrænsede pga. Jonas’ sygdom.

I morgen tager vi en longtail båd kl. 10:30 til fastlandet. Herfra er der ca. 2 timers kørsel i mini-van til Krabi lufthavn. Vi lander lidt over 17 i Bangkok og der skulle gerne være en bil klar til at køre os til Bangkok centrum kl. 17:30. Vi har booket en byrundtur på tirsdag, hvor vi skal se kongepaladset og et par de vigtigste templer. Ellers er planen vist bare at vi skal i et par shopping centre og se om vi kan finde noget spændene at tage med hjem. Andreas skal i hvert fald lede efter en ”Lego” tank som han så på Koh Lanta.

Feb
6
2015

4. dag på Koh Ngai

I nat vågnede Andreas og ville hoppe over i Tobias’ seng – men Tobias mente det var bedre de kom ind til mor og far – så i morges lå vi alle igen i dobbeltsengen. Men vi havde en fin nat, Jonas sov fra det hele.

Nu er det ved at gå op for os, hvor meget vi er gået glip af, eller har givet afkald på pga. Jonas’ sygdom. Vi har haft en fantastisk dag – og Jonas er sit ”gamle” glade jeg og har været i super godt humør hele dagen.

Efter morgenmaden, hvor Jonas spiste to skiver toast, gik vi til longtail båden der skulle sejle os ud og snorkle. Det blæste en del og vi var i tvivl om vi skulle af sted. ”Bådmanden” sagde det ville blive fint. Vinden skulle ligge sig og det skulle først begynde at blæse igen om eftermiddagen – og han fik ret. Desværre havde han lavet en dobbeltbookning, så vi havde kun båden i 1½ time, men det var sådan set fint nok med os. Vi sejlede først til den nærmeste limstensklippe ø, her var der tusindvis af store flagremus der hang og sov på klippevæggen. Far hoppede først i vandet, så kom Andreas, men Tobias tøvede lidt. Da Tobias endelig hoppede i vandet, sagde far at Tobias og Andreas skulle svømme med ham, i mod strømmen så de kunne drive tilbage til båden. Det hørte de desværre ikke og far lagde ikke mærke til de drev med strømmen den anden vej. Så Tobias blev desværre lidt skræmt. Mor var på båden med Jonas og da Tobias og Andreas kom op, hoppede hun i sammen med far. Vandet her var meget uklart, pga. de sidste dages blæsevejr. Man kunne ane koralrevet et par meter nede, og vi så da også et par fisk, men den helt store oplevelse var det ikke.

Så sejlede vi til en anden limstensklippe ø og her havde vi mere held. Vandet var mere klart og vi så en hel del fisk. Denne gang startede mor og Andreas – og bagefter far og Tobias. Andreas og Tobias ”hængte” sig denne gang på henholdsvis mor og far og det gik meget bedre.

Da vi begyndte at sejle ind, var vi i god tid, vi skulle være inde kl. 11, så vi sejlede langsomt og den blide vuggen fik selvfølgelig Jonas til at falde i søvn. Det lykkedes mor at bære ham helt op på værelset inden han vågnede – og så var han frisk igen og ikke klar til at blive puttet.

Vi gik alle op og fik en is og lidt at drikke. Far besluttede sig for at tjekke det ”lokale” koralrev igen, men denne gang på den anden side af vores hotel. Her ligger revet meget tættere på land og der var faktisk flere fisk her end på de rev vi var ved på bådturen. Kort tid efter far kom op af vandet blæste det op, så kunne der ikke snorkles mere i dag. Måske vi skal leje et par svømmeveste i morgen, så vi alle kan komme ud og snorkle fra stranden? Vi blev også tilbudt at blive sejlet til den anden side af Koh Ngai, hvor stranden og revet ligger i læ. Vi må se hvad vi finder på.

Tobias, Andreas og mor var gået til stranden mens Jonas sov til middag, far blev på værelset med Jonas. Da Jonas vågnede tog far Jonas på armen, og så gik de også til stranden. Men Tobias, Andreas og mor var gået en tur og far kunne se dem i det fjerne, så han gik efter dem og nåede dem først for enden af stranden. Så far var godt øm i armen af at bære Jonas.

På vejen hjem skete der noget, der virkede helt fantastisk. Det var blevet lavvandet og Jonas gik ned i vandkanten og begyndte at lege med sand og med vand. Han lagde sig i vandkanten og bølgerne skvulpede over ham, han kastede med sand, mor lavede ”sand boller” til ham, han smagte på tang - og han grinede. For første gang på ferien hyggede Jonas sig på stranden, næsten i en hel time. Noget vi hjemmefra havde glædet os enormt til. Der er intet som et lille barn der sidder og leger i vandkanten på en lækker strand - desværre skulle der gå 13 dage før det skete.

I mens Jonas, mor og far legede på stranden gik Tobias og Andreas i poolen. Jonas, mor og far sluttede sig til dem, så Jonas kunne blive skyllet helt ren for sand. I lang tid var Tobias, Andreas og Jonas i poolen uden mor og far - og Jonas grinede hver gang Tobias eller Andreas tog ham op på skuldrene og han lod sig falde i vandet.

Der var igen buffet på vores restaurant, så vi gik på et nærliggende resort, Mayalay Beach Resort. Her købte vi turens dyreste gang mad. Mor og far fik Fishermands Basket – diverse grillede fisk, tigerrejer og blæksprutter. Tobias og Andreas fik grillet kylling steak og Jonas bare pommes fritter – over 2600 bath. Omkring det dobbelte af hvad vi plejer at spise for.

Vi havde den flotteste lyserøde måne der stod op over vandet da vi gik hjem.

Jonas har i øvrigt sagt sine (måske) første 4 ords sætning: Tobias, hvor er kiksene? Fantastisk som han også er begyndt at snakke igen.

Feb
5
2015

3. dag på Koh Ngai

To skridt frem - og et tilbage… Jonas fik et gevaldigt hosteanfald i nat ca. kl. 1:00 – efterfulgt af voldsom gråd. Det var sikkert derfor vi alle endte i dobbeltsengen i løbet af natten. Men bortset fra det, sov vi vist alle sammen fint.

Og i går aftes fik far en besked han havde frygtet de sidste mange år ”Hej Jeppe ring, kedlen driller, haster” fra Lars, ”vores” VVS’er der havde hjulpet med fyret inden afrejse - gasfyret derhjemme er dødt. Eller dvs. det koster ca. halvdelen af et nyt, hvis det gamle skal repareres. Ikke så fedt at skulle arrangere udskiftning af gasfyr, når man er tusindvis af kilometer væk og i en helt anden tidszone - og frostvejr derhjemme, så det kan ikke vente. 

I morges kom Alfred og Emil forbi vores værelse på vej til morgenmaden. Da deres mor kom, gik de til restauranten og drengene valgte et 8 personers bord, selvfølgelig med den bagtanke at så var der plads til os. Vi kom 5 minutter senere og satte os selvfølgelig hos dem. Jonas spiste igen et halvt toast og lidt pandekage, helt fint.

Kl. 10:30 skulle Alfred, Emil og deres mor til båden – de skulle hentes på campingpladsen ved siden af vores hotel. Vi gik alle med for at sige farvel - og tak for godt selskab. Mens vi ventede på båden, var der en der sagde ”Hej Jeppe” – Far sagde ”Hvad satan!” – det var Henrik (og Tina). Henrik er Stigs kollega og far har mødt ham utallige gange, bl.a. til Stigs polterabend, Stig og Stines bryllup, fødselsdage og ved andre lejligheder. Henrik og en utrolig sympatisk fyr og far har talt en del sammen med ham når de har mødtes og de fik hurtigt vendt en masse ting. Henrik, Tina og deres to børn er på en 3 måneders rejse i Thailand. Det vidste far godt, men at vi skulle mødes med dem havde ingen vist regnet med. De havde boet på nabo resortet, og skulle nu videre med båden til Koh Lipe, samme båd som Alfred, Emil og deres mor skulle med. Båden var over en time forsinket, så vi fik snakket en del. Det kunne ellers have været sjovt at kunne hygge med dem en aften… Men på den anden side, vi mødtes kun fordi vi skulle ned og sige farvel til de andre.

For første gang blev Jonas puttet fordi kl. var 13:00 og ikke fordi han gned øjne og var træt. Han sov i 1½ time, far sad uden for og læste og pludselig kom Jonas ud på terrassen efter sin lur og var i vældigt godt humør. I mens havde mor været på stranden og Tobias og Andreas sad oppe i hotellets lobby og spillede Minecraft på iPad.

Vi gik til campingpladsen og spiste frokost. På vejen hjem gik vi forbi en lille hytte hvor man kan bestille bådture. Henrik havde fortalt at man kunne booke en ”privat” longtailbåd for 600 Bath i timen og selv bestemme hvor man ville hen. Vi fik fat i ”gutten” der havde sejlet Henrik og familie, vi aftalte med ham at vi i morgen kl. 9:30 skal sejles på snorkle tur i 2-3 timer. Så kan vi tage Jonas med og snorkle på skift, og hvis det bliver for meget tager vi bare hjem.

Mor blev på stranden, hvor hun skulle have en gang Thai-massage og alle drengen gik hjem til værelset. Mor sagde bagefter at det havde været hårdt at få Thai-massage, de havde strukket i alle hendes led - og det ville være utroligt hvis far ikke fik en skade hvis han skal prøve.

Da mor havde fået en times Thai-massage, var Tobias, Andreas, Jonas og far lige hoppet i poolen og mor kom op til dem. Alle badede en times tid. Det blæste op og der kom tunge skyer, så vi gik hjem da det begyndte at blive ret koldt i luften. Vi var kun lige kommet hjem på værelset og så begyndte det at småregne i 15 minutters tid. Vi håber at vinden ligger sig til vil skal på sejltur i morgen.

Vi gik til aftensmad ved 19 tiden. Jonas spiste både pommes fritter og nuggets. Far købte en steak- og lad os slå fast, i Thailand er de bedre til Thai-mad.

Feb
4
2015

2. dag på Koh Ngai

I nat hostede Jonas ikke, men sove hele natten. I morges spiste Jonas et stykke toast og en halv pandekage. Han har dog hostet en del i løbet af dagen og næsen løber – men det kan vi sagtens leve med.

Morgenmaden var heldigvis ikke så hektisk som aftensmaden var i går, maden var god - og endelig var der pandekager til morgenmad. Det var noget drengene kunne bruge.

Vi er kommet til paradis... Vinden har lagt sig og havet er helt stille, solen har skinnet fra en skyfri himmel, bortset fra en times tid da vi spiste frokost, og vi har som tidligere nævnt kort til både pool og en fantastisk strand. Som mor sagde i dag ”Hold kæft hvor er her smukt!”

Tobias og Andreas mødtes med Alfred og Emil til morgenmad og de aftalte at mødes hos dem når alle mand havde spist. Mor og far gik til stranden med Jonas, hvor de legede en times tid på legepladsen der ligger lige ved stranden.

Far besluttede sig for at tjekke hvordan der var at snorkle, så han svømmede ud til koralrevet. Det tog 5 minutter i jævnt tempo at nå derud. Han svømmede 5 minutter langs revet, der var ca. 2 meter nede, og svømmede så ind igen. Han så en hel del fisk og et koralrev der var delvist dødt, men der var også mange flotte levende koraller.

I mens var mor og Jonas gået til poolen, men Jonas ville ikke bade så mor gik hjem med Jonas at gjorde ham klar til at blive puttet. Da far kom hjem tog han over, Jonas fik en flaske og så sov han 2½ time. Far satte sig ude på terrassen og læste i en bog og mor gik til stranden for at nyde det fantastiske vand og få lidt sol på kroppen.

Da Jonas vågnede skulle vi spise. Tobias og Andreas fik overtalt mor og far til at vi skulle spise sammen med Alfred, Emil og deres mor. De rejser rundt i Thailand med deres mor i 2 uger - og så tager deres far over og rejser med dem i Thailand i 2 uger. Vi gik ind på campingpladsen ved siden af for at få frokost, der er priserne lidt lavere - og maden var god.

Efter maden gik Tobias og Andreas - og Alfred, Emil og deres mor en tur langs stranden.

Det var igen blevet meget lavvandet, og far gik ned for at se hvordan det så var at snorkle, om det ville være muligt at få Tobias og Andreas med ud – 5 minutters svømning bare for at nå ud til revet er meget for dem. Med vandet trukket tilbage, lå de koraller der før lå på to meters dybde, nu kun et par centimeter fra overfladen, så det var slet ikke muligt at snorkle over revet. Måske vi kan finde et tidspunkt hvor det er muligt at snorkle og revet ikke ligger for langt ude?

Sidst på eftermiddagen gik vi alle i poolen, inklusiv Alfred og Emil, og vi blev der til kl. 18, hvor vi gik hjem og gjorde os klar til at spise aftensmad.

Vi spiste igen sammen med Alfred, Emil og deres mor, som vi nu har fundet ud af hedder Katrine. Vi spiste på hotellets restaurant og Jonas spiste alle sine pommes fritter. Han havde smidt ca. 15 pommes fritter på gulvet, dem spiste han da han kom ned fra sin højstol.

For første gang på ferien har vi haft en hel dag, hvor vi føler Jonas har været sig selv. Han har sovet godt, været i godt humør hele dagen og ikke mindst, har han spist. I morgen skal Alfred, Emil og deres mor videre. Det er sjældent Tobias og Andreas, så hurtigt har fået et par ”venner” de svingede så godt med, lige fra første minut. De vil helt sikkert blive savnet.

Feb
3
2015

1. dag på Koh Ngai

Så kom vi til Koh Ngai, et rent paradis  - men turen forløb ikke helt uden problemer.

Vi stod op kl 8. og gik til moregenmad kl. 8:30. Jonas har hostet meget igen i nat og spiste igen ikke morgenmad, kun et glas Juice - og kl. 9:00 gned han øjne og var putteklar igen. Men vi kunne jo ikke putte ham, da vi skulle hentes kl. 9:45, for at blive kørt til båden. Vi gik hjem og pakkede færdigt og fik checket ud kl. 9:30 – det gik fint.

Vi blev først hentet kl. 10:00, igen en ombygget ladvogn med bænke. Tobias og Andreas satte sig bag i, og mor blev bedt om at sætte sig ind i bilen sammen med Jonas, der skulle nemlig 6 andre med bilen. Far spurgte om Tobias og Andreas kunne side udenfor sammen med de ”andre”, det ville de gerne, så far satte sig ind til mor. Så hentede vi ”de andre”, og vi fik set et par andre resorts på Koh Lanta, hvilket bekræftede af vi havde valgt rigtig. Jonas kæmpede for at holde sig vågen og blundede kun lidt på turen.

Vi var ved båden 5 minutter før vi skulle sejle, så vi stilte os straks op hvor vi skulle ombord… og ventede… og ventede... Det viste sig at båden ventede på en anden båd der havde folk med der lige var kommet fra lufthavnen – og den båd var forsinket og dermed blev vi forsinket.

Vi kom afsted ca. 45 minutter for sent, og da der først blev sagt ”Welcome on board” var der absolut ingen kø-kultur. Vi stod først i køen og der var vel 20-25 personer der nåede at mokke sig foran.

Vi havde holdt Jonas vågen mens vi ventede og vi var knapt kommet ombord inden han sov.

Båden vi sejlede med var en ”speed-båd” med plads til ca. 60 passagerer, den havde tre 250 HK motorer og det lykkedes den faktisk at komme op og ”plane”. I starten sejlede vi mellem de to øer der til sammen udgør Koh Lanta og det gik fint. Men da vi kom på åbent have ”brød helvede løs”. Det har blæst de sidste par dage og der var ret store bølger ude på havet – alle der sad i båden blev våde, og den bagerste fjerdedel blev fuldstændigt gennemblødt – der var et par stykker der så ud til de synes det var ret ”træls” – og de skulle helt til Koh Lipe, ca. 120 KM sejlads længere end os. Mor sad med Jonas, der sov under hele turen, og hun gemte ham bag en redningsvest så han var forholdsvist tør. Efter ca. 45 minutter stoppede vi ved en kæmpe klippe der var et par hundrede meter fra Koh Ngai. Her skulle vi over i en longtail båd og det var noget af en bedrift, at far kom derover med Jonas hængende i en bæresele, da begge både gyngede voldsomt i bølgerne. Vi måtte vente i ca. 20 minutter i longtail båden inden vi sejlede, der var åbenbart nogen der var kommet inden fra Koh Ngai og vi skulle vente på den båd de skulle med. Og for første gang på turen var vi glade for at Jonas ikke havde spist morgenmad, for han kastede op – heldigvis kun det vand han havde drukket på turen.

Da longtail båden endelig sejlede var det meget langsomt, den var helt fyldt op og de måtte passe på bølgerne. Vi blev sejlet ind til stranden, hvor besætningen og ansatte fra hotellerne på øen kæmpede noget med at holde båden i ro og få baggage tørt til land. Tobias, Andreas og Jonas blev båret i land, men mor or far måtte hoppe i vandet der nåede dem til livet. Vi fik samlet vores baggage på stranden, og far tjekkede om vi skulle være så heldig at båden havde lagt til ved vores resort. Det var vi - og et par ansatte der så far tjekke, kom hurtigt og hjalp os med at bære det hele fra stranden til receptionen.  Her fik vi hurtigt tjekket ind og vist til vores værelse, eller rettere bungalow, der er den eneste ”Family Villa” på resortet. Den ligger 20 meter fra restauranten, 20 meter fra poolen og 30 meter fra stranden – helt perfekt. Der er et stort soveværelse med dobbeltseng, en sofa og et skrivebort, et lille  værelse med 2 enkelt senge, en lille gang med et bord og to stole og to badeværelser. Det er ikke så flot som det forrige værelse, men rigeligt fint til os.

Selve resortet ligger med vestlig udsigt til flere kæmpe limstens formationer der er spredt ud over havet, der er en flot strand (når det er højvandet) og junglen ligger lige bagved og vokser op langs bjergsiden, der om aftenen skygger for solen på hele resortet. Der skulle være et koralrev kort fra stranden, men desværre kunne vi pga. bølgerne ikke se hvor det skulle være. Koh Ngai er en meget lille ø, der er ingen veje og de fleste hoteller, restauranter – og en campingplads ligger på samme strand som vores.

Efter at have sat vore baggage af på værelset gik vi til hotellets restaurant og fik frokost. Jonas spiste et halvt toast og et par pommes fritter, og det var egentligt OK. Så gik vi til poolen, hvor Tobias og Andreas hurtigt fik et par venner. Det var Emil på 8 og Alfred 10, de tjekkede ind på samme tid som os, så mon ikke de nok skal få hygget sig de næste par dage.

Mor og far gik om eftermiddagen en tur til stranden, hvor den havde forvandlet sig fra ”paradis” til en stenfyldt flad og lavvandet strand. Vandstanden var nok faldet et par meter på meget kort tid.

Vi spiste i dag aftensmad på vores hotel – der var i dag buffet, men sikken en skuffelse. Der var masser af mad, men stemningen mindede mest om et cafeteria – der var larm og alle borde var optaget. Vi håber ikke at det bliver på samme når vi i morgen skal spise morgenmad. Mor puttede Jonas, der ikke havde spist noget aftensmad, kl. 20:00 – alle drengene gik ned til stranden hvor der var internet.

Vi havde i øvrigt den flotteste fuldmåne der stod op over havet og de flotte limstens formationer der er spredt ud over havet. Utroligt flot.

Feb
2
2015

Sidste dag på Koh Lanta

Nu er det sidste hele dag på Royal Lanta Resort & Spa – og vi må sige at det er et resort vi gerne vil vende tilbage til. Personalet er utroligt hjælpsomt, der er rent og pænt, nogle flotte bungalows, gode faciliteter og en utrolig beliggenhed. Det er ret fedt, at man kan få næsten alt på stranden, der ligger sågar et apotek på stranden – det er sådan en rigtig strandferie skal være. Vi har snakket med flere der har oplevet forskellige resorts på Koh Lanta, som mener Royal Lanta er det bedste… Det var et godt valg vi tog.

Jonas hostede meget igen i nat – men for første gang var han den første der vågnede, det var lidt før 8. Da Andreas vågnede, gik han straks i gang med at bygge det ”Lego” han havde fået i går. Far havde ellers sagt at han først måtte starte når de kommer til det næste resort – men det havde Andreas åbenbart ”glemt”.

Hjemme efter morgenmad, hvor Jonas kun spiste e t halvt stykke vandmelon og tog en bid vaffel, kom rengøringsdamen, så vi satte os ud på terrassen i mens der blev gjort rent. Her legede Andreas med ”Lego”, Tobias hørte musik på sine ny hovedtelefoner og far og Jonas lavede sæbebobler – og mor prøvede i mens at give drengene solcreme på. Da rengøringsdamen var gået fik Jonas sin sidste dosis antibiotika, så vi håber han snart bliver helt frisk. Han virker gladere, men han sover meget og hans afføring viser tydelige tegn på ”medicinering”. Vi troede vi havde taget masser af både bleer og mælkepulver med, men med det der er sket, kan det godt se ud til vi løber tør for begge dele. Heldigvis er det ikke et uland vi er taget til, så mon ikke vi kan få noget der er (næsten) lige så godt som derhjemme?

Ved 10 tiden begyndte Jonas at gnide øjne, så mor og far besluttede at gå en tur langs stranden sammen med alle drengene. Det faldt ikke i god jord hos Tobias og Andreas der hellere ville til poolen. Men med lovning om en is, når vi kom hjem igen, gik de med.

Jonas faldt i søvn i klapvognen, så Tobias, Andreas og mor gik ind og så på det resort vi også have overvejet på Koh Lanta – Chada Beach Resort. Det er et ”Blue Village” og det er nøjagtigt som vi havde forestillet os: masser af mennesker, kæmpe pool, pool bar, masser af solsenge, forskellige aktiviteter man kunne være med til og med et mere ”internationalt snit”. Med tanke på Jonas’ sygdom havde det måske været et bedre valg, specielt for Tobias og Andreas, når vi nu ikke er kommet på nogen ture. Men vi er nu stadig godt tilfreds med Royal Lanta der ”lugter” lidt mere af det autentiske Thailand.

Lidt i 11 var far hjemme med Jonas og han blev puttet på værelset, så han kunne nyde godt af lidt air condition mens han sov. Tobias, Andreas og mor gik til poolen.

Jonas vågnede kl. 12:30 efter 2 timers lur, han var i mægtigt godt humør, noget af det bedste vi har set på hele turen. Mor kom hjem for at tage over for far, men da var Jonas allerede vågen. Så Jonas, mor og far gik til poolen hvor Tobias og Andreas havde fået en is mens mor var væk. Jonas badede og for første gang var hans øjne ikke generet af solen (som han var de første par dage) og han var ikke pjevset (som han har været de sidste par dage). Nu skal han bare til at spise lidt så han kan få lidt energi og hans mave/tarm kommer til at fungere ordentligt igen.

Tobias spillede i øvrigt Minecraft på iPad ved poolen, og i den ”uendelige verden” han spilede i, var han blevet væk fra det hus han har bygget på under hele ferien. Han var utrøstelig og ville smide sin iPad i poolen, han var sikker på han aldrig kunne finde tilbage igen. Heldigvis er far gode venner med google, og han fandt hurtigt en løsning på problemet.

Efter badeturen gik vi på Hans’ og fik lidt mad, Jonas spiste 6-7 pommes fritter, ikke helt hvad vi have håbet. på. Da vi have spist gik vi tilbage til poolen, og Jonas begyndte at gnide øjne, så far og ham gik en tur ud og handle. De skulle købe mælkepulver, men der var ca. 20 forskellige slags i 7-Eleven, og de var alle mærket på Thai, så far vidste ikke hvad han skulle købe. Far så en dame i en ”Beach Club – staff” trøje og tænkte hun måtte både kunne Thai og Engelsk, så han sagde ”Excuse me, do you speak Thai?” – det gjorde damen heldigvis – og også Engelsk, så hun fandt en pakke til far der var til børn mellem ½ og 3 år. Mon ikke det er fint?

Hjemme var mor begyndt at pakke og Tobias og Andreas spillede iPad på værelset. Far spurgte Tobias og Andreas om de ville prøve at dykke igen, det ville de gerne, så de gik alle tre ned og fik et prøvedyk – det kan man mandag, onsdag og lørdag. Da de kom hjem igen, var Jonas meget, meget træt. Så han lagde sig med far og en iPad i sengen og i løbet af få minutter sov han. Desværre føltes han igen varm på panden og han hostede en del mens han sov…

Jonas sov i over en time, så vi nåede først ud af døren kl. 20. Vi valgte derfor as spise på vores eget hotel. Der er næsten aldrig nogen der spiser aftensmad her, og i aften var vi da også de eneste der spiste der. Det var dejligt, så var der ingen vi skulle tage hensyn til og tjenerne kendte os fra morgenmad og frokost. Restauranten på vores hotel er lidt ”finere” og dyrere end de andre restauranter på stranden, vi gætter på det er derfor der er så få gæster - maden var der i hvert fald ikke noget i vejen med. Og så til dagens højde punkt.. Jonas fik pommes fritter og han spiste næsten alle pommes fritterne. Drengene fik dessert i dag og mor og far fik en Pina Colada –samlet set blev det næsten dobbelt så dyrt i forhold til de andre aftener.

Jonas har i øvrigt ”taget hul” på det Real Madrid tøj som far (og mor) har købt til ham i julegave. Første gang var i fredags, desværre nåede vi ikke ud af døren føre Jonas ”sked i gennem” og han måtte have rene bukser på. Bukserne blev vasket og han fik dem på igen i går aftes – der nåede vi kun lige ned på stranden inden det samme sket igen. Tobias synes det er mega fedt at ”Jonas skider på Real Madrid” og mener at det ikke kan være tilfældigt når han har gjort det hver gang han har haft Real Madrid bukser på.

I morgen tager vi til Koh Hai. Vi bliver hentet kl. ca. 9:45 på hotellet, hvor vi kører til en båd der skal sejle os til Koh Hai (der af de indfødte kalde Koh Ngai). Nu håber vi Jonas holder op med at hoste, sover godt om natten og begynder at spise – og at der ikke er andre der bliver syge.

Feb
1
2015

8. dag på Koh Lanta

I dag er det Andreas’ fødselsdag, hurra, hurra, hurra... Sådan startede dagen i dag, da Tobias, mor og far sang fødselsdagssang for Andreas det stadig lå i sengen og (ræve)sov. Han fik sine gaver: En Iron Man Lego kopi og et Real Madrid banner som Tobias begge havde valgt til Andreas i går på markedet – og mor og far havde taget Real Madrid tøj med hjemmefra. Der var også et kort fra mormor og morfar med et par Dumle slikkepinde. Jonas vågnede af larmen, han fandt en iPhone og startede en tegnefilm som han lå og så i mens. Andreas synes i øvrigt det er rimeligt sejt at han i år har fødselsdag 6 timer før mormor, der også har fødselsdag i dag.

På restauranten havde mor og far bestilt pandekager til Andreas – normalt er der ”kun” vafler til morgenmad. Mor og far kunne godt se på restaurant personalet at de var lidt i tvivl om hvordan de skulle løse den opgave, så det endte med en stor ”amerikansk” pandekage, formentligt lavet af samme dej som vaflerne – den fyldte næsten en hel tallerken og var 3-4 cm tyk. Den var pyntet med lidt flødeskum, men Andreas tog det af og så blev den toppet med sukker. Andreas brød sig dog ikke så meget om den, men Tobias fik lov at smage og han syntes den var fantastisk. Jonas tog på eget initiativ et stykke vandmelon, desværre blev det kun til en enkelt bid. Han tog også en skefuld havregrød, men så heller ikke mere. Men det er forhåbentligt tegn på det går den rigtige vej med ham.

Efter morgenmaden gik vi hjem på værelset, hvor Andreas lige skulle være færdig med at bygge sin nye Iron Man. Så gik vi til poolen hvor der i går var prøvedyk. Der er ikke ret mange ved den pool, den ligger langt fra både stranden og restauranten – men er faktisk ”federe” en den pool vi normalt går til, lidt større, dybere og med en stor ”jacuzzi”. Vi fandt også ud af at hotellet har et lille bibliotek, det ligger ved siden af førnævnte pool, det ser dog heller ikke ud til at være meget brugt. Det er bygget på høje stolper og i Thail stil – det er utroligt flot og hyggeligt og ville være et godt sted til at sidde og spille spil. Tobias, Andreas og mor svømmede lidt i poolen, men Jonas var pjevset og havde ikke lyst til nogen ting, så far tog ham med hjem for at sove til middag.

Jonas havde et forfærdeligt hosteanfald i nat og han sov uroligt, han vendte og drejede sig stort set hele natten. I morges fik vi ikke givet ham panodil, og da far gik hjem med ham for at sove til middag blev der gjort rent på værelset, så far synes ikke det var passende at ”medicinere” Jonas. Så da Jonas sov til middag kunne vi mærke at hans pande var varm igen. Han sov i 4 timer…

Tobias, Andreas og mor gik til vores ”almindelige” pool og mor or far byttede plads efter en times tid. Da Jonas endelig vågnede var kl. blevet 4 om eftermiddagen, og mor og far byttede igen. Jonas havde bare lyst til at blive på værelset og se film – han ville ikke bade, så far og Jonas blev på værelset til de andre kom hjem – Jonas spiste et par marie-kiks hjemme fra Danmark, det var alt det blev til.

Andreas havde fået lov at bestemme hvad vi skulle lave i dag, og han havde bestemt vi skulle til Saladan igen, så han kunne købe mere ”Lego”. Da det kun var Tobias og Andreas der havde fået frokost i dag, skulle vi ud og spise inden vi tog til byen og Andreas bestemte vil skulle på Bambi’s igen – han synes deres kyllingespyd smager så godt. Vi bestilte nuggets til Jonas, men det blev kun til et par pommes fritter.

Efter maden tog vi til Saladan og Andreas købte 3 ”Lego SWAT” mænd for de feriepenge han havde fået af mormor og han købte et ”Lego” krigsskib for de penge som faster Lotte havde sagt han måtte købe gave for, hvis han fandt noget han ville have. Tobias fandt et par ”Beats by dr. Dre” hovedtelefoner som han købte, de var selvfølgelig grønne. Vi sluttede af med at gå på en hyggelig restaurant, hvor vi købte is og drinks inden vi tog en bil hjem. Vi kørte hjem i en ombygget ladvogn hvor vi kunne sidde på bænke på ladet – og der var diskolys og de spillede ”What does the fox say” – en af Andreas’ ynglings sange. En god afslutning på Andreas’ 9 års fødselsdag.

Jan
31
2015

7. dag på Koh Lanta

Jonas hostede igen meget i nat, men han sov heldigvis fra det. Han har fået panodil siden vi var til lægen i går og det holder hans feber nede. Far prøvede at ”smugle” lidt hostestillende medicin i Jonas’ natflaske , hvilket resulterede i at Jonas ikke ville  tage den – og heller ikke den ”normale” flaske far lavede bagefter. Det var nærmest en katastrofe da flaskerne er den eneste ”rigtige” næring Jonas har fået i løbet af den sidste uge. Heldigvis tog han flasken ”halvt i søvne” da far blev ved og ved med at give ham den.

Ved 2 tiden i nat var far vågnet af Jonas’ hoste, og han så der blev ringet fra ”ukendt nummer” til hans telefon og der blev lag besked på hans telefonsvare - 2 gange i træk. Far tænkte det var mystisk og han tjekkede sin telefonsvare. Det var farmor der af en eller anden grund havde ringet fra ”ukendt nummer” og da far alligevel var vågen tænkte han at han ligeså godt kunne ringe til farmor for at tjekke om alt var OK.

Det viste sig at farmor havde set far som ”online” på Skype (sikkert pga. fars computer står tændt på hans arbejde), så hun ville lige høre hvordan det gik med Jonas. Skype er så smart indrettet at den kan viderestille til mobilnummer hvis der ikke bliver svaret på Skype – og det var denne viderestilling der var nået fars telefon. Men far fik da snakket med farmor, der i går var blevet ”oldemor” da vores fætter Lasse har fået barn med sin kæreste Nadia. Tillykke til dem.

Jonas spiste igen ikke nogen morgenmad, men spist lidt chips og chokoladestykker da vi kom tilbage fra morgenmaden. Ved morgenmaden sagde Tobias at Thai lyder lidt som kinesisk, men at det er underligt at damerne snakker med ”mandestemmer” – det er nok de ”Lady Boys” der arbejder som tjenere på nogen af de restauranter vi har spist på, han har haft i tankerne.

Vi gik alle til poolen, men efter 10 minutter gned Jonas øjne og var putteklar, så far gik hjem med ham. Han faldt allerede i søvn kl. 11.

Efter Jonas’ middagslur gik vi alle på hotellets restaurant for at få lidt frokost. Vi købte ikke noget til Jonas, men han spiste 10 af Andreas’ pommes fritter – og mor fik Tobias og Andreas til at løse kryds og tværs.

Efter maden gik vi igen til poolen, men Jonas ville ikke bade. Ved poolen stod et skilt om ”prøve dyk” ved den anden pool og far fik overtalt Tobias og Andreas om det kunne være sjovt at prøve. Vi gik alle til den anden pool og der sad to dykker instruktører og der var ikke andre der skulle prøve. Tobias og Andreas ville gerne have at far prøvede først, så han fik udstyret på, fik lidt instruktion og så svømmede han heler vejen rundt i poolen – under vandet. Turen tog ca. 5 minutter og far fik ”ros”.

Så blev det Tobias’ tur. Han gjorde lige hvad han blev bedt om og svømmede mindst lige så godt rundt som far, og han sluttede af med at spille med en ”undervands raket” sammen med instruktøren. Da Andreas havde set Tobias, var han indstillet på at gøre det lige så godt – og det gjorde han næsten. Han var lidt mere nervøs, og så havde han svært ved at blive nede på bunden af bassinet – det kan være han skulle have haft lidt flere blyklodser i lommen på dykkervesten? Da der ikke var andre på hotellet der skulle have prøvedyk prøvede de begge engang til. Super sejt gået af dem begge – i alt dykkede de hver i sær ca. 15 minutter. De er i øvrigt begge enige om at der ikke ska gå mange år før de skal have et PADI Junior certifikat.

Jonas har haft en OK dag i dag, vi er ved at løbe tør for kontanter og skal bruge et par gaver til Andreas, så vi besluttede at vi i aften ville tage en  tuk-tuk til Saladan, ”hovedstaden” på Koh Lanta. Her var vi på et stort marked, hvor vi købte en del lego kopier – og et par gaver til Andreas som han kan få til sin fødselsdag i morgen.

Tobias og Andreas fik en grillet majs fra et gadekøkken og vi købte en pandekage med sukker til Jonas, men han spiste ikke et eneste stykke. Vi gik på en lille restaurant og købte lidt burgere og pommes fritter – Jonas spiste 2 pommes fritter. Vi tog en tuk-tuk hjem igen.

Hjemme fik vi givet antibiotika til Jonas, han tog en halv flaske og han blev puttet ved 9 tiden.

Nu har Jonas været syg i en uge. Vi viste godt at turen ville blive på hans præmisser, men at det skulle blive så meget havde vi godt nok ikke drømt om. Jonas har aldrig grædt så meget på en uge, og det er helt sikkert vi vil få problemer med at give ham medicin i fremtiden – han har godt nok haft nogle dårlige oplevelser med det hernede. Der har været perioder hvor vi der har været en lidt opgivende stemning, men vi prøver at få det bedste ud af situationen – og håber det er ved at være slut og vi kan nyde resten af turen.

Jan
30
2015

6. dag på Koh Lanta

Jonas havde 37,8 da han blev lagt i seng i går, men vågnede kl. 4 med feber på 39,0. Han fik en panodil og var vågen en times tid sammen med far, inden han faldt til ro igen.

Vi vågnede alle ved 8 tiden, og Jonas’ øjne så faktisk rigtigt godt ud, vi havde besluttet at det var bedre at give ham øjendråber med antibiotika en gang om dagen, i stedet for dråber der ingen effekt havde. Vi gik til morgenmad og Jonas spiste overhovedet ingen ting igen, men drak to glas juice.

Mor og far havde besluttet at nu måtte Jonas til læge igen, så efter morgenmaden tog Jonas og far igen ti lægen. Far spurgte i receptionen på hotellet, om de kunne skaffe en bil der kunne køre os til samme læge som i søndags, og igen stillede de op med en gratis en bil. Det lignede ikke en bil der normalt kørte med ”kunder” – mere en bil som gartnere brugte. Igen insisterede chaufføren på at vente, og heldigvis kom vi til med det samme. Eller det vil sige, vi skulle lige registreres og lægen skulle lige være helt klar, så det tog alligevel over en halv time.

Diagnosen lød på halsbetændelse L - og forkølelse. Lægen udskrev 4 slag medicin: antibiotika, febernedsættende, hostestillende og noget der skulle hjælpe på ”snotnæsen”. Halsbetændelsen kan måske (delvist) forklare hvorfor Jonas ikke har spist i snart en uge. Al medicinen er i ”sirup form”, så det er spændende om vi finder en god måde at få det i ham?

Derhjemme var ”gartnerne” nået til kokospalmerne og Tobias, Andreas og Emil spurgte om det måtte få en kokosnød. Det endte med de fik 4, en til dem hver og en til mor. ”Gartnerne” huggede hul i toppen af kokosnødderne med en stor kniv, så de kunne smage kokosmælken. Der var ingen der syntes det smagte rigtigt godt.

Da far kom hjem med Jonas, skulle Tobias og Andreas op til receptionen og sige farvel til Emil der skulle til Ao Nang. De fik sagt farvel – og vi ses. Tobias mener at næste gang vil skal til Fyn og besøge faster Lotte, så kan Tobias lige tage et smut til Odense og lege med Emil. Emil fik i hvert fald Tobias’ telefonnummer, så må vi se om de nogensinde for kontaktet hinanden?

Så gik alle drengene til poolen mens mor blev hjemme på værelset. Efter 20 minutter kom far hjem med Jonas og han blev puttet. Far prøvede at komme lidt antibiotika i den flaske Jonas fik, men desværre drak Jonas kun halvdelen. Måske han kunne smage det ikke var helt som det plejede.

Far gik tilbage til poolen - og derhjemme havde Jonas svært ved at falde i søvn.  Så det endte med at mor og Jonas var hjemme på værelset næsten hele dagen. Først kl. 17:30 kom Jonas ned og fik en hurtig dukkert i poolen. Mor nåede slet ikke i poolen i dag.

Vi spiste aftensmad på en restaurant der hedder Black Coral. Vandet var helt stille, bortset fra når det indimellem kom en stor bølge. Vi sad helt ude på stranden og spiste og man kunne rigtigt høre og se når de store bølger ramte land. Det gav en god stemning – men Jonas spiste overhovedet ingen ting

Vi kan da lige nævne at Jonas har spist et par stykker chokolade og lidt chips i løbet af dagen, men et egentligt måltid er det ikke blevet til... Men han har været i godt humør i dag.

Far har i øvrigt glemt det vigtigste stykke værktøj han plejer at have med på ferie… Superlim… Så han måtte en tur i 7-Elleven. Låsen på fars ur er gået i stykker: Fikset med superlim. Jonas’ badevinge er punkteret: Fikset med superlim. Velkroen på Jonas’ sandal er faldet af: Fikset med superlim. Fars solbriller er gået i stykker: Fikset med superlim.

Jan
29
2015

5. dag på Koh Lanta

I dag stod far og Jonas tidligt op, lidt over 7. De andre sov til omkring kl. 8. Jonas havde igen ”puds” i øjnene, det så dog ikke ud til at genere ham. Så vi har lidt blandede e følelser mht. valget med at gå tilbage til de ”gamle” dråber – de ser ikke ud til at virke, men de genere ikke så meget som de andre. Vi valgte derfor ikke at give ham nogen øjendråber i morges, for at se hvordan dagen så ville gå. Vi fik ikke taget hans temperatur, han var stadig varm, men ikke så varm som i går aftes.  

Vi gik tidligt til morgenmad og Jonas spiste kun en bid vandmelon, til gengæld drak han 3 glas æblejuice.

Tilbage i lejligheden gjorde vi os klar til at tage til stranden og vi tog tidligt derned. På vej til stranden mødte Tobias og far nogen der var ved at skære toppen af nogle palmer, de viste dem noget der mindede om en kæmpe hirsekolbe og at man kunne spise det. Både far og Tobias tog en bid – men efter næste hjørne spyttede de begge ud – det var meget tørt og bittert.

Andreas, Jonas mor og far hyggede ud i vandet, i mens Tobias byggede inde på stranden. Jonas gned stadig øjne, så vi blev der kun i kort tid.

Mor gik hjem med Jonas kl. 11, han fik en flaske mælk og faldt hurtigt i søvn. Tobias, Andreas og far blev ved poolen. En time senere byttede mor og far plads.

Jonas sov i 2½ time og var i godt humør da han vågnede, vi gik til frokost, men Jonas spiste kun et par pommes fritter, men var stadig i godt humør mens vi spiste. Hjemme på værelset fik Jonas et par stykke chokolade og dem spiste han.

Så gik vi til poolen og vi havde det rigtigt hyggeligt. Jonas var i super humør og han endte med at smide solbrillerne, klokken var også mange så solen var ikke så skarp og generede ham måske ikke så meget? Jonas lærte i øvrigt også at ”klatre” op af swimmingpoolstigen, så nu kan han både komme op af trappen i den lave ende og ”klatre” ad stigen i den dybe ende. Han legede i lang tid med Tobias, Andreas og deres ven Emil. Hver gang de kom op ad vandet ”skubbede” Jonas dem i igen, og Jonas var ved at dø af grin.

Der blev igen en være ballade da Jonas skulle op af vandet, men vi skulle jo stoppe. Tobias havde i øvrigt været ”hjemme” på toilettet og havde låst vore nøgle inde, så far måtte en tur i receptionen.

Vi gik igen på ”Bambi’s”, stedet med bordet uden stole, vi fik god mad – Jonas spiste overhovedet ingenting.

På vejen hjem mødte Tobias og Andreas Emil. Emils forældre havde købt en ”Japansk lanterne” og Tobias, Andreas og Emil hjalp til med at få den i luften. Tobias og Andreas gik med hjem til Emil, mor og far gik hjem og puttede Jonas. Det endte med at Andreas kom hjem og Tobias og Emil sad nede ved poolen og spillede Minecraft.

Vejret har vi ikke været så meget inde på. Der har været blå himmel, 32-33 grader om dagen og lidt køligere om natten. Helt perfekt.

Og så kan vi jo lige tilføje en ”lille” detalje vi sprang over den 2/7/2012. I shopping centeret i Kuching fandt vi et apotek hvor vi købte en graviditetstest  - eller dvs. mor gjorde i mens far prøvede at distrahere Tobias og Andreas så de ikke skulle finde ud af hvad det var mor skulle købe. Hjemme på hotellet viste det sig at mor var gravid, og vi skulle lige til at begynde med malaria medicin – og der stod intet om graviditet i indlægssedlen. Så vi måtte ringe til mors læge hjemme i Danmark, de vidste heller ikke noget. Lægen ringede til Statens seruminstitut, der heller ikke kunne give et klart svar. Så anbefalingen fra lægen var at vi hellere måtte lade være. Så mor fik ingen malaria medicin – og heldigvis heller ingen myggestik mens vi var i området med malaria. Det var ret sejt at mor under hele turen til Singapore og Malaysia, på ingen måde lod nogen af os mærke at hun var gravid!

Jan
28
2015

4. dag på Koh Lanta

Vores prøvelser er desværre ikke ovre endnu! Jonas har ud over øjenbetændelse, også været snottet og har hostet meget siden vi kom herned. I nat vågnede han kl. 4.00 i nat, han var meget varm, på trods af air konditionen der kørte, og han havde helt klart feber. Vi gav ham først en tår koldt vand, men han kunne ikke falde til ro. Så han fik en flaske mælk og en panodil og ved 5 tiden faldt han til ro.

Kl. 9:15 gik Tobias, Andreas og mor ned og spist mad og far blev hjemme hos Jonas der stadig sov. 9:45 byttede mor og far.

Kl. 10:30 vågnede Jonas og mor og far gav ham hans øjendråber mod øjenbetændelse, men det er som om Jonas ikke kan tåle de ”nye” dråber. Han gnider øjne, græder - og kan næsten ikke holde ud at være ude i solen. Mor og far gik på restauranten for at få dem til at tilberede havregrød. Desværre var der ingen ”kokke”, så tjeneren der havde sagt ja til at lave grøden havde kun varmet det – så det var noget tyndt sjask. Men det var godt det samme, for Jonas græd og græd, gned øjne og havde ikke lyst til at spise noget.

Mor og far besluttede at det måske var en ide at gå til stranden, så Jonas kunne få ”skyllet” øjnene i saltvand. Men det gjorde ikke den store forskel, selvom det var lidt svært for Jonas både at græde pga. øjnene og grine fordi far fjollede i vandet. Så efter kort tid gik de hjem på værelset igen.

I mens mor, far og Jonas var på ”tur”, var Tobias og Andreas i poolen hvor de legede med Emil.

Hjemme på værelset slappede Mor og Jonas af og far gik ned til Tobias og Andreas. Tobias, Andreas og far fik en cola og en is og kom hjem til mor og Jonas ved 2 tiden.

Om eftermiddagen ringede far hjem til Alka for at høre om det var OK at stoppe med øjendråberne – og om de var beregnet til et barn på et år.  Han fik fat i en sygeplejerske – hu n sagde at dråberne var i mod øjenbetændelse, men at der sikkert er noget i dem som Jonas ikke kan tåle. Hun anbefalede vi stoppede med de ”nye” dråber og prøvede med de andre igen. Hvis ikke der er bedring i morgen skal vi tage til læge igen.

Vi blev på værelset resten af eftermiddagen. Vi blev enige om at der ikke var nogen grund til at Jonas kom ud. Jonas spiste et stykke toast uden noget – han har kun spist rigtigt en gang mens vi har været hernede – det var da han fik spaghetti i går aftes. Vi andre spiste ikke noget til frokost – og Jonas sov i øvrigt ikke til middag.

Kl. 17:30 gik vi ud for at få aftensmad. På vejen fik drengene en is, og Jonas spiste også en stor del af hans. Vi spiste på en restaurant lidt nede af stranden, hvor vi sad på tæpper og spiste ved et lille lavt bord med en fantastisk udsigt over stranden og havet. Jonas spiste kun 4 pommes fritter.

Kl. 19:30 gik far og Jonas hjem, Jonas tog en flaske og faldt i søvn med det samme – han havde feber 38,6. Imens blev Tobias, Andreas og mor nede ved stranden, så Tobias og Andreas kunne være på internettet.

Tobias glemte i øvrigt sin iPad på en solstol i går aftes, da han gik med far, da han skulle ned til restauranten for at opdatere dagbogen - for der er nemlig kun internet ved restauranten. Tobias kom i tanke om det 15 minutter efter de var kommet tilbage og Tobias løb ned for at se om iPad’en stadig var der. Det var den ikke… Heldigvis var det en vagtmand der havde fundet den – og da han så Tobias komme løbende derned kunne han godt gætte hvad Tobias ledte efter. Så han lavede signaler med sin lygte, så far og Tobias kunne se han ville i kontakt med dem. Så de fik heldigvis iPad’en med tilbage.

Jan
27
2015

3. dag på Koh Lanta

Vi sov alle godt i nat, lige til kl. 8:30. Jonas’ øjne så ikke for godt ud, så vi prøvede at give ham de ”stærke” øjendråber. Så vi må håbe på en bedre effekt.

Vi nåede igen først til morgenmad kl. 9:30. Efter morgenmaden gik vi hjem og fik solcreme på og så gik vi til stranden. Det er ikke en ”bounty” strand, til gengæld er den meget børnevenlig. Jonas kan selv gå 15 meter ud inden der bliver for dybt for ham. Så han kan rigtigt side i vandkanten og lege med sand. Vi andre derimod skal meget langt ud for at kunne svømme. Jonas fik solbriller på i dag, og det var som om han fandt ud af at det lindrede lidt på hans røde øjne. Han beholdt dem i hvert fald på.

Efter stranden gik vi en tur i poolen, og det er helt sikker vi har fået en ny vandhund i familien. Jonas var i poolen en halv times tid og hele tiden sagde han ”bade, bade, bade…” Og han fandt ud af hvordan han selv kunne komme op af poolen ved trappen  - og så hoppe i igen. Det eneste problem ved det, er den ballade vi får når han skal op af poolen.

Vi købte en gang pommes fritter til Tobias, Andreas og Jonas ved poolen, men Jonas ville ikke spise noget. Han havde heller ikke spist morgenmad – heller ikke den havregrød som far var i køkkenet og få lavet. Den var ellers lavet på medbragte havregryn. Så da Jonas blev puttet til middag fik han en flaske mælk, og den tømte han heldigvis.

I mens Jonas sov til middag på værelset, sad far på terrassen og læste. Tobias, Andreas og mor blev ved poolen.

Efter luren var vi alle til poolen et par timer og det var rigtigt hyggeligt. Kl. 17:30 gik vi hjem og gjorde os klar til at tage ud og spise.

Vi gik lige inden solnedgang – med klapvogn! Vi gik en lang tur lang stranden, hvor der var lavvandet så det var let at køre med klapvognen på det hårde fugtige sand. Der var en masse aktivister på standen,  bl.a. en mand der lavede sæbebobler på et hjemmelavet stativ af en flere meter lang bambus med reb som løkke – han lavede sæbebobler der var flere meter lange – og Andreas fangede sammen med nogen andre børn de bobler der ikke gik i stykker. Vi fandt en hyggelig restaurant ned på Lanta Island Resort, og heldigvis spist Jonas noget af den spaghetti vi havde bestil til ham.

Efter maden gik vi hjem til vores eget hotel, hvor mor og far fik en pina colada – og Tobias og Andreas fik nogen lysende bolde som en mand solgte på stranden. Kl. 21:00 gik vi på værelset og Jonas blev lagt i seng. Vi andre sad på terrassen og hyggede lidt. Dejligt med en dag der ikke bød på de store overraskelser, men kun strand, pool og godt vejr.

Vores værelse, eller nærmere vores bungalow, der er bygget op pæle, ligger midt i en ”tropisk have”. Der er en masse høje kokospalmer, en del mindre palmer, høje bambus og en masse buske og blomster. Haven ligger mellem receptionsbygningen og stranden og alle bungalows er placeret her. Der er bygget en sti i træ, i ca. en halv meters højde fra jorden, fra receptionen og ned til stranden. Den snørkler sig gennem haven, og ud fra stien kommer man til sin bungalow. Utroligt hyggeligt og det giver en speciel stemning af at være ude i naturen – der er også en masse fugle.

Selve værelset i er Thai-stil – og her kan man virkeligt tale om loft til kip. Der er ca. 9 meter til toppen af loftet inden for. Gulvet, senge, møbler er holdt i mørkt træ med en masse udskæringer, ligesom døre og vinduer også er i mørkt træ. Der er en køjeseng til de store drenge, en tremmeseng til Jonas og en kingsize dobbeltseng til mor og far. Der er myggenet til alle senge (der er desværre mange myg her), men alligevel er Tobias blevet bidt mange gange på benene.

Vi have fortalt drengene at der nok ikke ville være så mange danskere på hotellet. Det er et hotel vi selv har ”fundet”, det er ikke et hotel der bliver brugt af charterselskaber i Danmark og dem der rejser herned for 14 dage, med en uge i vinterferien er ikke kommet endnu. Men vi tog fejl – vores umiddelbare gæt er at der er ca. 90% (!) danskere på  hotellet. Ikke at det gør noget – det var bare ikke forventet.

Mor synes vores dagbog er ”for detaljeret”, men husk – det er vores dagbog og ikke ”jeres”. Når vi om nogen år genlæser den, vil vi sikkert sætte pris på det. Det gjorde vi i hvert fald da vi inden Thailandsturen læste dagbogen fra Singapore/Malaysia turen.

Jan
26
2015

Ankomt til Koh Lanta

25/1

Så nåede vi til Thailand. Turen gik ikke så godt som vi kunne have håbet. Kl. 9:20, ca. 40 minutter før afgang fra Benløse skulle far som den sidste mand i bad. Der var ikke noget varmt vand og far tjekkede gasfyret. Det var helt stille, med ”f.21” i displayet – og far gik nærmest i panik og tænkte straks hvordan han kunne få igangsat udskiftning af gasfyr mens vi er væk. Hurtigt blev det tjekket på google hvad f.21 betød – det var flammefejl. Far havde mistet telefonnummeret til Lars, hans kusines mand der er selvstændig VVS’er og har stor erfaring med Vaillant gasfyr. Fat i farmor og få nummeret til Ania, fars kusine, og så ellers i gang med at ringe. Far fik fat i Lars, der sagde ”f.21, hmm, tænke, tænke… Prøv at trykke på den røde knap med flammen” – og så gik fyret i gang igen. Så intet nyt gasfyr denne gang… Far er i øvrigt kommet i tanke om der flere gange har været en ”f.21”, hvor han selv har tænkt ”prøv den røde knap med flammen”. Men med 40 minutter til 3 uger i Thailand tænkte han vist ikke helt klart.

I lufthavnen var vi i god tid, men da skranken åbnede, blev køen hurtigt mega-lang, og med 3 børn der lige skulle samles sammen tog det lidt tid for os at komme derhen. Efter en lille times tid i kø nåede vi skranken – det viste sig at der på Jonas’ billet ikke var registreret hvem han skulle sidde hos (på trods af at far for 14 dage siden havde fat i både Kilroy Travel og Finnair for at få det orden, da han fandt ud af at Kilroy havde glemt denne ”lille” detalje). Så selve checkin tog også 15 minutter – og så var lige pludselig ikke i så god tid.

Vi kom fint ind i terminalområdet, vi fik købt lidt bøger, kiks og drikkevare til turen. Vi fik set at vores fly var sat til at flyve 10 minutter før tid, det var godt for transittiden i Helsinki var kun 50 minutter. Vi gik til flyet og det var næsten fuldt da vi kom derud. Flyet satte i gang 10 minutter før planen, men kort efter blev vi holdt tilbage. Vi fandt ikke ud af hvad der var sket, men de +10 minutter blev til -20. Og så var transittiden i Helsinki pludselig ikke så god, med tanke på om al vores bagage nåede med til Bangkok.

Jonas faldt som ventet i søvn i flyet til Helsinki, desværre først da vi var ved at lande. Derfor fik vi prøvet vores nye bæresele - Jonas sov alt i mens vi var i Helsinki.

I flyet fra Helsinki til Bangkok forsatte vores uheld, dog ikke så slemt. Men fars ”entertainment system” virkede ikke, de første 30 minutter var der en ”linux kernel” der blev ved at re-boote, det gav bare en masse tekst på skærmen. Da flypersonalet prøvede at ”fikse” det, resulterede det i en ”hvid skærm” med Finnair logo og skærmen kunne ikke slukkes. Så da lyset blev slukket, så man kunne sove lidt, måtte stewardessen klister en serviet over skærmen – den blev selvfølgelig fast med ”gaffa tape”.

Jonas tissede igennem to gange. Anden gang heldigvis ikke så meget, da vi kun havde et sæt skiftebukser med, så han sad i ”body” det meste af turen.  Det skal nævnes, det var far der gav Jonas ble på begge gange. Det er han ikke så stolt af.

Efter lyset blev slukket fik vi alle sovet lidt. Far og Andreas hang op ad hinanden, Jonas lå hos mor og Tobias havde fundet plads på gulvet mellem flystolene. Da vi vågnede havde Jonas ”øjenbetændelse” i begge øjne. Han kunne næsten ikke åbne dem L Det generede ham heldigvis ikke så meget, men han var ikke køn at se på.

Bangkok lufthavn er mega-stor, der var over to kilometer fra hvor vores fly landede til hvor vi skulle med det næste fly. Der var ingen klapvogn, så mor måtte igen bære Jonas i bæreselen. Bortset fra det forgik alt perfekt i Bangkok.

Vi landede i Krabi til tiden. To af kufferterne kom hurtig ud på bagagebåndet, men da far stod og ventede på den sidste kuffert og Jonas’ klapvogn, kom der en fra lufthavnen og spurgte om han var ”Mr. Hansen”. Far sagde ”Yes I am” og manden fra lufthavnen forklarede at en af vores kufferter stod i Helsinki – far sagde vi også manglede en klapvogn. Det vidste manden ikke noget om, og han var da heller ikke sikker på om det var klapvognen eller vores sidste kuffert der var fundet i Helsinki. Men vi fik lavet en ”PIR” rapport og vi blev lovet at vores bagage vil blive sendt til hotellet hvis/når det dukker op.

Vi havde lidt problemer med at finde vores chauffør, men det viste sig at han blot var lidt forsinket. Så gik turen ellers fra Krabi til Koh Lanta. Vores chauffør kørte over 100 km/t det meste af tiden, også i byerne med 30 km/t grænse, men han var da så flink at dyttede hver gang han overhalede nogen. Det gjorde han tit. Tobias, Mor og Jonas sov det mest af turen – Andreas en del af turen og far holdt sig vågen hele vejen. Det tog ca. 45 minutter at køre fra Krabi lufthavnen til færgelejet hvor vi skulle sejle til Koh Lanta . Vi var sidst bil der ikke kom med den ventende færge… Men så var vi da første bil ombord på den næste… Man skal på to ”færger” for at komme til den del af Koh Lanta hvor vores hotel ligger, og det er nok verdens langsomst sejlende båd – det tog os næsten 1½ time fra vi kom til færgen til vi var på hotellet.

Checkin på Royal Lanta Resort gik meget hurtigt. Vi spurgte med det samme i receptionen om de havde, eller kendte, en læge der kunne tilse Jonas. De spurgte hvornår, så ville de sørge for en bil. Vi aftalte vi lige ville sætte vores kufferter på værelset og så komme tilbage. Far nåede lige at ringe til Alka, de sagde at hvis vi selv kunne klare det så var det fint. Så ville vi få refunderet evt. udgifter når vi kommer hjem.

Da vi kom tilbage kørte en ansat fra hotellet med os i hotellets minibus, så vi kunne finde en læge. Den først lægeklinik vi kom til var lukket, da det var søndag. Vi fortsatte lidt længere og fandt et sted der så fint ud. Den ansatte på hotellet tilbød at vente udenfor sammen med hotellets chauffør.

På klinikken blev vi hurtigt tilset af en sygeplejerske. Jonas fik taget temperatur, blev vejet og vi fik ham registreret og fik at vide hvad det ville komme til at koste. Eksklusiv evt. medicin. Der var ingen i venterummet, så vi forventede ikke det ville tage så lang tid før det blev Jonas’ tur til at komme ind til lægen. Men det var som om der blev ved med at komme folk ind der kom til før os, måske de havde bestil tid? Efter ca. 40 minutter spurgte far om det snart var vores tur for ellers ville vi sige til dem der ventede på os at de godt måtte køre. Sygeplejersken sagde max 20 minutter, så vi sagde de godt måtte køre. Så kunne der ringes efter dem når vi var færdige. Og det var vist meget godt, for kort efter kom der en Thai kvinde løbende og råbte en masse på Thai – og derefter en ”europæisk” mand med et barn på ca. Tobias’ alder som så ud til at være kørt ned, han var i hvert fald godt medtaget og beskidt. Han havde nok ikke brækket noget, men havde sår over hele kroppen. Lidt efter kom der en ung mand haltende ind sammen med en kammerat – de havde åbenbart væltet på motorcykel. Det endte med at de 20 max minutter blev til 1½ time.

Jonas fik (som forventet) øjendråber. Vi fik dog to slags, en med og uden antibiotika – som lægen sagde, det var ikke så slemt så vi skulle starte med de milde og hvis de ikke hjalp, skulle vi prøve dem med atibiotika. Der var jo ingen grund til vi kom tilbage sagde lægen… Mon ikke han på det tidspunkt havde set på registeringen vi lavede på Jonas, at vi havde en rejseforsikring der betalte?

På vejen hjem fra lægeklinikken, ringede de fra Alka de og spurgte om alt var i orden. Vi sagde det var det, men at vi lige havde et problem til vi ville melde til dem – vores mistede baggage. Vi fik styr på det og fik utrolig god hjælp fra Alka. Vi har 750 kr. vi kan handle ”fornødenheder” for per påbegyndt døgn. Heldigvis havde mor pakket fornuftigt - hun var startede med at samle fars, mors og Jonas’ tøj i en kuffert, og Tobias’ og Andreas’ i en anden – men blev så eng med sig selv om at det var smartere at fordele det hele, da der jo kun var 50 minutters transit i Helsinki. Det er vi nu meget glade for at hun gjorde – hun er lidt en ”helt”.

Det eneste tøj der ikke blev fordelt var vores sko, så i morgen skal far ud og købe sandaler til hele familien. Jorden er alt for varm til bare tæer og det er for varmt til vore store sko vi rejste i.

Til aften gik vi ind på Hans’ restaurant, en meget hyggelig restaurant der ligger som nabo til vores Hotel, helt ud til stranden. Tobias, Andreas og Jonas fik nuggets med pommes fritter, mor fik fried noodles med chicken og far fik fried chicken med coconot creme.

26/1 2015

Vi gik alle i seng kl. 20:00 i går. Vi have været vågne i 36 timer, kun med få timers sporadisk søvn, så vi forventede at sove lige til den lyse morgen. Men kl. 23.50 vågnede mor, far og Tobias og var lysvågne. Efter et par timer faldt de heldigvis i søvn igen og alle sov til 9:30. De er forhåbentligt nok til at jetlagget er ovre.

Vi spist en OK morgenmad, den var som forventet. Ikke noget prangende, men der var rigeligt og det smagte godt.

Efter morgenmaden gik far til byen for at finde sandaler, og Tobias, Andreas, Jonas og mor gik til poolen. Tobias og Andreas fik en ny ven der hed Emil på 11 år – de hyggede sig i poolen indtil kl. 14:00, selvom mor og Jonas var gået hjem til værelset og sove til middag ved halv et tiden.

Far kom hjem med 5 par sandaler, solcreme, aftersun og myggespray. Så kan vi klare os igennem den første dag. 

Desværre var Jonas sandaler for små, str. 24 er ikke altid str. 24 – de lignede nærmede en str. 20 når man sammenlignede dem med Jonas’ sko der er str. 24. Så da Jonas havde sovet tog vi alle en tur til skobutikken. Vi kørte i tuk-tuk, der stod et skilt med 40 bath hvor vi tog tuk-tuken, og far sagde det er vel nok billigt, men da vi stoppede sagde chaufføren 40 bath per person. Far sagde ”What!?” – det endte med 100 bath for os alle, sikkert alt for meget (det bliver nok bedre når vi får lidt kulør og vi ikke ligner nogen der lige er ankommet).

Vi ledte efter en restaurant i nærheden af skobutikken, men far ville ikke spise ved den store vej og efter20 minutters hård og varm gåtur endte det med vi tog en tuk-tuk tilbage til vores hotel (igen til 100 bath) – og så spiste vi frokost der.

Efter frokost gik Far og Jonas hjem på værelset og hyggede – og Tobias, Andreas og mor gik til den anden pool. Her fik Tobias og Andreas endnu en ven, han hed Tobias og er 6 år gammel.

Kl. 18:00 kom de hjem og Tobias, Andreas og Jonas sad med hver deres iPad, mor læste en e-bog og far skrev dagbog på computeren. Det forsatte en times tid indtil vi skulle i bad, have tøj på og ud og spise.

Vi var igen på Hans’ – igen super godt. Ungerne spiste dog ikke så meget… Jonas fik en ven, en lille pige fra Sverige der sad ved nabobordet. De sad og legede i sandet efter maden, og så ud til at hygge sig. Pigen samlede forsigtigt sand op og lod det drysse ud mellem fingerne, Jonas sad og kastede med sandet – typisk pige/dreng.

Da vi kom hjem ved halv ti tiden stod der både en kuffert og en klapvogn i vores værelse – juhuu! Plastikposen som klapvognen var beskyttet i var godt i stykker. Far havde derhjemme sat et af sine visitkort fast i klapvognsbremsen, da det ikke var muligt at sætte navnetag på posen. Posen var revet itu så visitkortet kunne tages ud, og vi kunne se det manglede. Vi kunne også se på det nye baggagetag der var sat på, at klapvognen havde været en tur forbi Dubai. Hvor den har været, og om de har fundet os pga. visitkortet t er ikke godt at vide. Men den ser ud til at være hel

Det var ikke planen der skulle skrives dagbog på denne tur - nu er vi i gang og vi må se om der bliver tid og netforbindelse til at forsætte...

July
21
2012

Hjemme igen

23 timer efter vi blev hentet i en taxa er vi nu landet i Benløse igen.

Vi blev hentet kl. 22:00 af en taxi som James havde bestilt til os. Da vi ankom spurgte vi om han kunne hjælpe os med at bestille en taxa når vi skulle hjem, da far klokken 20:00 gik ned for at høre ham igen sagde han at han havde allerede havde bestilt. God service.

Taxaen kom til tiden og vi blev kørte til lufthavnen på ca. 15 minutter. Vi troede vi var i god tid, men køen hos Emirates var allerede lang, så tiden passede nok fint nok. Den internationale Lufthavnen i Kuala Lumpur er ret stor, efter tjek ind kørte vi med tog for at komme fra en terminal til en anden – og der var et stort jungle område inde midt i lufthavnen.

Da vi kom ind i flyet fik vi set at vi ikke have fået de 4 midter sæder som vi havde booket, ret irriterende. Vi fik fat i en steward, men manden der havde fået vores sæde ville ikke flytte sig, da han rejste med en kvinde der sad på rækken ved siden af. De fik tilbudt nogen sæder sammen, men han sagde stadig nej. Stewarden sagde det til far, og far fik byttet plads med naboen til kvinden den stædige mand rejste med, så der nu var en ledig plads der. Så gik far til ham og spurgte om han ikke kunne få det sæde vi havde booket, da der nu var en plads ved siden af kvinden han rejste med. Manden svarede ”Why?” – far sagde ”so I can be with my family!?” og endelige fik vi de pladser vi havde bestilt. Og nu var der gået næsten en time fra vi lettede og klokken var blevet 03:00. Andreas sov hele vejen og vi andre skiftedes til at blunde lidt. Kaptajnen annoncerede i øvrigt da muslimernes faste gik i gang.

I Dubai skulle vi have slået 3 timer ihjel, så vi gik på Burger King, hvor vi købte lidt at drikke og lige inden vi skulle på flyet købte vi en gang nuckets til ungerne.

Fra Dubai til København gik alt som det skulle. Vi andres sov, spillede, så filme, spiste og Andreas så Toy story 1+2+3 på engelsk.

I lufthavnen blev vi mødt af mormor og morfar, samt farfar der skulle køre os hjem. Hjemme ventede farmor med tynde pandekager til Andreas og vafler til Tobias, lækkert.

July
20
2012

Sidste dag i Kuala Lumpur

Nu må det være sidste opdatering fra Malaysia, vi rejser herfra i nat klokken 2:00. Vi har aftalt med James at vi skal have en taxa omkring klokken 22:30, så skulle vi masser af tid i lufthavnen.

Vore B & B ligger i noget der nærmest ligner et Beverly Hills kvarter. Alle huse er kæmpe store og har pool og der er masser af palmer og andre grønne planter over det hele. I eftermiddags var vi her alene mens James og Jo var i byen for at få frokost, man føler sig nærmest at man bare er på besøg hos et par venner.

Da James og Jo var kommet hjem spurgte vi efter en restaurant i gåafstand der havde andet en ris og nudler, og James nævnte at der lå en McD ca. 2 kilometer væk. Han skulle forbi den vej, så han kunne da lige give os et lift i sin bil hvis vi havde lyst – og det havde vi. 

James havde fortalt os at der lå en byggeplads vi kunne skrå over når vi skulle hjem, så kunne vi spare lidt tid. Det gjorde vi så, men midt på byggepladsen lå nogle store kloakrør, hvori der lå en flok på 6 herreløse hunde og de rendte ud og begyndte at gø af os da de så os. Det var vi ikke lige forberedt, men vi blev stående og heldigvis løb de deres vej. Far samlede et bræt op som han havde i hånden på resten af turen over byggepladsen. Det var vist dagen eneste spændingsmoment.

Vejret har vist sig fra sin allerbedste side, så dagen er bare gået med at bade i poolen og slappe af på terrassen.

July
19
2012

1. dag tilbage i Kuala Lumpur

Så nåede vi tilbage til Kuala Lumpur, eller i hvert fald til forstæderne. Vi bor i et Bed and Breakfast i et villa kvarter i nærheden af lufthavnen. Det bestyres af James og Jo der er fra England og Malaysia. Huset er superflot, og førstesalen har de indrettet med værelser. Super, super hyggeligt med lækker pool og vores værelse er stort, med to dobbelt senge og stadig masser af plads. 

Der er gratis internet, så ungerne startede med at gå på Youtube for at se tegnefilm og så gik vi en tur i poolen. 

Turen hertil startede ellers ikke så godt. Hotellet på Perhentian Island har bådafgange klokken 8, 12 og 16. Vi spurgte for lang tid siden hotellet hvilket fly vi skulle booke hvis vi ville med båden klokken 12, og fik at vide at vi bare kunne tage flyet klokken 15, så det bookede vi. Da vi ankom, fik vi at vide at de ikke anbefalede 15 flyet, hvis man sejlede klokken 12. Hvis vi tog båden klokken 8 skulle vi meget tidligt op og havde mange timers ventetid i en lille bitte lufthavn. Hvis vi tog klokken 12 var vi ikke sikre på at nå flyet.

Der var ikke flere pladser på 17 flyet, så vi spurgte hvad det ville koste at tage sin egen båd og fik at vide det kostede 350 RM, ca. 650 DKK. Hvis man skulle med fællesbåden kostede det ca. 200 DKK. Vi besluttede at vi godt ville bruge de 450 DKK ekstra på at få en god afslutning på ferien uden stres og jag.

Da vi så tjekkede ud stod der båd - 450 RM, 100 RM mere en aftalt. De sagde så at det var fordi de 350 var forskellen fra fællesbåden, selvom jeg havde sagt at jeg ikke ville betale den oprindelige pris, plus 350 RM og det sagde de OK til. De havde endda trukket den oprindelige billetpris fra på vores total. Far blev meget sur på dem og skældte dem ud, men på en lille ø, 20 KM fra fastlandet med et fly der skal nås viste de godt hvem der stod med de bedste kort, så det fik han ikke noget ud af. Det endte med at far sagde ”I am pissed, very pissed” og så gik han.

Resten af turen gik dog perfekt, efter ca. 20 minutters hurtigbåd var vi på fastlandet, hvor der stod en bil og ventede på os og efter en time var vi i lufthavnen. Her købte vi en kop kaffe og gik bagefter på KFC og fik lidt frokost. Da vi gik igennem sikkerhedskontrollen så vi et par fra vores hotel der var kommet med 12 båden og de havde i hvert fald ikke nået vores fly hvis det var meningen, så det var alligevel godt vi ikke satsede på det.

Der ligger restauranter og butikker i gå afstand af vore B & B, så vi gik på et food court og spiste en gang nudler, ris og kylling inden vi gik hjem og fik en kop kaffe på terrassen ved poolen.

July
18
2012

6. dag på Perhentian Island

Så har vi været på farten i fire uger og hjemturen begynder så småt. I morgen tager vi båden til Kuala Besut, en taxa til Kota Baruh og flyet til Kuala Lumpur. Her tager vi en overnatning inden flyturen til Danmark starter natten mellem fredag og lørdag klokken 2:00. Vi flyver først til Dubai, her har vi 3 timers ventetid inden turen går til København hvor vi lander lørdag eftermiddag.

I nat havde vi igen vildt uvejr. Vi kunne i går aftes se at det lynede i det fjerne og ved midnatstid begyndte det at regne og blæse vildt i flere timer. Jeg er sikker på at vi har fået meget, meget mere nedbør end i Danmark, heldigvis det meste om natten.

I dag startede vi ud med at hele familien skulle ud og se havskildpadder. Vi snorklede ud hvor far og Tobias så en i går, og vi fandt igen en, dog på lavere vand. Vi var de eneste der var der i ca. 20 minutter og vi så den være oppe og trække vejret et par gange, men så kom der en båd fuld af snorklere og de hoppede ud hvor vi havde fundet havskildpadden. Det ødelagde lidt det intime i det, og de jagtede den også, så vi valgte at svømme ind igen. Det er et meget fascinerende dyr, en meter lang og at tænke på at den sagtens kan være meget ældre end mor og far er lidt vildt.

Klokken 13:00 fik vi gæster, det var Matthias og hans mor Nanna og hans far Jacob. De gamle startede med at få en øl på terrassen og ungerne gik ind og spillede iPad og Nintendo. Så gik vi ned og fik en gang frokost sammen på vores restaurant.

Efter frokosten gik vi ud og snorkle for at se om vi kunne se en haj i vores haj-rev. Uvejret i nat havde dog gjort vandet meget uklart, så ungerne ville ikke med ud. Så det var kun far, Jacob og Nanna der snorklede ud. Far så 3 små hajer, Jacob så en kæmpe stor og Nanna så ikke nogen.

Så gik vi til vores sandstrand, og sikke nogen bølger. Indimellem kom der bølger der brød meget tæt på stranden og ungerne elskede det. De kunne næsten ikke stå på fødderne når bølger på næsten en meter ramte dem.

Klokken 17:45 tog Jacob, Nanna og Matthias båden hjem igen. De boede i øvrigt i Ringsted, men flyttede derfra i 2007. Lidt pudsigt.

Dette er måske vores sidste opdatering fra Malaysia, tak til alle jer der har fulgt os på vores rejse og for alle jeres hilsner.

July
17
2012

5. dag på Perhentian Island

Så fik vi endelig set en havskildpadde. Vi tog på snorkeltur med båd klokken 10, vi skulle til 4 forskellige steder. Første sted vi stoppede var ikke så godt, vandet var ikke så klart og der var ret dybt til korallerne. Andet sted var Sharks Point, her skulle der være hajer, og der var da også nogen af dem der var med på turen der så en enkelt. Men vi gjorde ikke. 

Så nåede vi til turens højdepunkt, vi skulle se havskildpadder. Vores skipper sejlede lidt rundt for at spotte en og det lykkedes til sidst. Vi hoppede i vandet og på 8-10 meters vand kunne vi se en havskildpadde ligge på havbunden og spise nogle små planter. Der gik vel 5 minutters tid og så gik den op for at trække luft, et fantastisk dyr. Drengene blev trætte og svømmede over til båden, tænk at være 6 år, på 10 meter vand og så sige ”jeg er træt, jeg svømmer over til båden” der lå 30-40 meter væk. Og det gjorde han helt alene – far og Tobias kom lidt efter.

Far svømmede tilbage igen, og mor og ham lå lidt væk fra havskildpadden der igen var gået til bunden. Der var vel 10-15 stykker der lå lige over havskildpadden, men da den gik op efter luft igen var mor og far så heldige at havskildpadden gik op lige ved dem. Det tog dog ikke mange sekunder før alle de andre var strømmet til for at være tæt på havskildpadden.

Sidste stop var på Turtle Beach, der var dog ingen skildpadder. Det var den flotteste strand, kridhvidt sand, turkist vand og med et koralrev startende kort fra land. Næsten alle koraller var i live og i de flotteste farver og formationer. Vandet var krystalklart – en rigtig god afslutning. Tobias og Andreas valgte at blive på stranden og lege.

Om eftermiddagen gik vi til stranden og far og Tobias besluttede sig for at snorkle ud og se om de kunne finde en havskildpadde. Det var godt nok blæst op, så vandet var ikke så klart og man kunne stort set kun se bunden lige under sig. Men helt mirakuløst svømmede de lige over en kæmpe havskildpadde der lå og spiste søgræs, og efter et par minutter kom den op til overfladen lige ved siden af dem.

Senere skulle far ud og skylle sig, og så var han lige ved at træde på en stor rokke. Han fik Tobias til at hente maske og snorkel og efter lidt eftersøgen fandt han den.

På vej hjem fra stranden sakkede far og Tobias bagefter mor og Andreas, og pludselig fik de øje på en lille abe i der sad og spiste blade højt oppe i et træ. Desværre kunne de ikke nå at hente mor og Andreas, så de også kunne se aben.

July
16
2012

4. dag på Perhentian Island

I dag vågnede vi op til solskinsvejr. Efter morgenmadden gik vi ned og lejede redningsveste til os alle. Så kunne drengene føle sig sikre, og hvis de skulle få brug for at hænge sig på en af de voksne gjorde det heller ikke noget.

Så gik vi ned til vores egen lille strand og startede ud, og sikken en forandring. Begge drenge fulgte med det samme med ud på dybt vand og de blev meget opslugt af alle de fisk der var over alt. Andreas blev dog træt, og mor og Andreas gik op igen. Far og Tobias blev lidt længere, og på vej ind så de en ret stor haj. Den var meget større end dem far tidligere havde set. Tæt på halvanden meter lang og 40 cm i diameter.

Så gik vi over til en anden strand for at snorkle efter skildpadder, vi svømmede ca. 200 meter ud, til 10-15 meters dybde. Men vi så ingen skildpadder, men en masse fisk, koraller, kæmpe muslingeskaller, søanemoner og meget andet. Vi var ude i ca. en time. Sikken en forskel en redningsvest gør.

Om eftermiddagen tog far og Tobias en bådtaxi til Abduls Chalet og de fandt med det samme Mathias’ far Jacob der lå og solede sig på stranden. Tobias og Mathias legede et par timer mens far og Jacob nød en øl på stranden. Inden turen igen gik hjem med bådtaxi, spurgte Tobias Mathias’ mor om vi ikke kunne finde en dag og spise sammen, og det blev aftalt at de ville komme til frokost hos os på onsdag.

I mens gik mor og Andreas på stranden derhjemme og byggede et sandslot og badede, og de nåede også en tur ud og snorkle inden de gik hjem i bad.

Vi har i øvrigt rigtig mange egern her og de nyder åbenbart at spise de frugter der er på træet over vores hytte. Når en frugt er fortæret er der en kerne på størrelse med en fersken kerne tilbage og når de smider dem ned på bliktaget ag hytten lyder det næsten som et kanonslag der bliver affyret. Men er næsten bange for at man en dag skulle blive ramt.

July
15
2012

3. dag på Perhentian Island

I går aftes kom vi hjem til en hytte hvor kølskabet var fyldt med bittesmå myrer, vi gik til receptionen og de sendte en mand der sprøjtede myrer gift, det hjalp. Tobias så en kakerlak på gulvet og efter en vild jagt blev den fanget i et glas. Far, Tobias og Andreas gik ned til stranden for at smide den væk, og da de kom tilbage havde mor fanget en anden. Vi nåede at fange tre kakerlakker, og en fjerde gemte sig bag sengen der ikke kunne rykkes, så vi måtte bare ligge os til at sove med viden om der var en kakerlak på værelset. 

Vi vågnede igen op til skyet vejr og i løbet af formiddagen begyndte det at regne en lille smule. 

Far besluttede sig for at prøve at gå til Abduls Chalet, hvor Mathias boede. Han havde fået af vide at det ville tage ca. 35 minutter at gå dertil igennem junglen, men efter de 35 minutter kom han tilbage igen, han var nået til to blindgyder i junglen og gav op. Det var begyndt at regne rigtigt meget, så det var nok meget fornuftigt.

Så vi brugte tiden på at læse og lege på den overdækkede terrasse, med en så fantastisk udsigt og omgivelser kan en gang regn ikke ødelægge dagen.

Klokken 14:00 stoppede regnen, vi gik til stranden klokken 14:30 og 15:00 skinnede solen. Vi snorklede igen lidt på det lave vand, der var nogen aggressive fisk der bed. Heldigvis var det kun mor og far der blev bidt, og ikke så hårdt. Tobias kom rigtigt efter det, så nu må det snart være tid at komme på dybere vand.

På stranden mødte vi to danske drenge, de havde Danmarks trøjer på så vi kunne se de kom fra Danmark. Vi gik hen til dem og mor spurgte om de var fra Danmark for lige at bryde isen, men Tobias og Andreas sagde overhovedet ingen ting – det gjorde de andre drenge heller ikke. De havde en luftmadras, og deres far kom ud i vandet og spurgte om Tobias og Andreas ikke ville være med til at lege på luftmadrassen og så var legen i gang. De hed Johan og Malek og var 7 og 9 år og fra Fyn og havde ligesom os rejst rundt i Malaysia med deres forældre i et par uger og skulle nu slutte med en uges afslapning inden de tager hjem på torsdag.

Klokken 17:30 gik vi hjem igen - og fandt et firben i skabet.

July
14
2012

De 2 første dage på Perhentian Island

13/7

Så blev det fredag den 13. Dagen startede med at conciergen der var på vagt på hotellett ikke havde fået besked om vi havde bestilt og betalt en bil til at køre os til lufthavnen, så han prøvede at prakke os på en taxa. Det lykkedes dog til sidst at få ham overbevist om at vi ikke skulle med taxa, og vores chauffør der holdte lidt væk kunne se at der skete noget og han kom og spurgte om vi var Mr. Jeppe Hansen. Det var vi og så kørte vi mod lufthavnen, 15 minutter forsinket.

Der var heldigvis ikke så meget trafik, så vi kom til lufthavnen i god tid. Flyet blev fyldt hurtigt og 10 minutter før planlagt afgang sad alle på deres plads. Desværre kom vi ikke af sted til tiden, men blev 30 minutter forsinket, så vi nåede at sidde og vente i 40 minutter før der skete noget.

Velankommet i Kota Bharu gik vi ud af lufthavnen, men der var ingen med et skilt med vores navn. Hverken indenfor eller udenfor. Vi ventede lidt tid og ringede så til hotellet der skulle have arrangeret transporten, og det endte med at de sendte en almindeligt taxa til os. Det havde været væsentligt hurtigere selv at stille sig i taxa kø, så igen spild af tid.

Så nåede vi til Kuala Besut der ligger i det nordlige Malaysia, herfra skule vi sejle til Perhentian Island. I Kuala Besut havde hotellet et kontor hvor man lavede papirarbejdet og gav os de papir vi skulle bruge, troede vi. Da vi nåede ned til båden havde vi ikke fået billet til at komme til Perhentian Island, men kun til at komme hjem. Men et hurtigt telefon opkald af kontrolløren klarede dog dette problem. 

Og i det nordlige Malaysia er de fleste muslimer, og på en fredag er der fredagsbøn, så vi kunne først komme med en båd klokken 14:30 selvom vi var der klokken 13:00, igen spild af vores tid.

På kontoret kom der en mand og tog vores kuffeter med på en knallert, og vi forstod på ham at han ville fragte dem til havnen. Men da vi kom til havnen, var der ikke nogen kufferter. Så vi tænkte at de nok kom med en båd der ikke fragtede mennesker, så vi ville gå om bord på båden. Men pludselig så vi vores kufferter dukke op, og vi fik dem heldigvis med. Han skulle lige til et par andre kontorer og hente kufferter, det havde de lige glemt at fortælle os.

Vores båd var meget, meget hurtigt. 2 gange 225 HK motorer på en ikke ret stor båd. Vi var 9 om bord, og med baggage var båden næsten fuld. Ude på havet var der en del bølger og det var en ret vild tur. Efter ca. 25 minutter var vi ved vores første stop på øen, ca. 20 KM fra Kuala Besut. Vi var selvfølgelig sidste stop på turen og ankom efter ca. 50 minutter.

Da vi så skulle tjekke ind på hotellet fik vi at vide at taget på vores hytte skulle repareres, så i morgen skal vi flytte til en ny hytte mens vores oprindelige hytte bliver repareret. Det skal dog siges at vi bare skal flytte ind i nabo hytten der er magen til. Men igen en af de ting der er gået galt på vores fredag den 13.

Men, men. Det skal dog siges at vi er kommet til en rigtig lækker ø. Der ligger den fedeste strand med det fineste sand og det klareste vand næsten lige uden for døren. Lige uden for døren ligger der en koralstrand, med masser af fisk i alverdens farver. Så snart man går i vandet, bliver man mødt af de mange nysgerrige fisk der svømmer om benene. Vi har gået en lille tur og synes umiddelbart at vi har den bedste placering på resortet, og resortet har den bedste placering i området. Vores hytte er lidt slidt, men er meget hyggelig. Vi har en stor lækker terrasse med solsenge, der ligger i skyggen af et par kokospalmer. Det bliver fuld afslapning hele ugen.

Der er ikke internet på værelset, men man kan købe adgang til en PC med internet, dog ret dyrt. Så vi må se hvordan det kommer til at gå med hjemmesiden de næste par dage.


14/7

Efter en nat med det vildeste regnvejr, der varede det meste af natten, stod vi op til skyet vejr der dog gik over i høj sol i løbet af formiddagen. 

Morgenmaden var sådan set OK, med de var meget lang tid om at få fyldt de tomme fade op når de blev tømt. Og da vi skulle ned og spise frokost bestilte vi pomfritter – udsolgt, pizza – usolgt, magnum is – udsolgt, en flaske vand – udsolgt. Men det lykkedes os da at få en gang nuckets og et par colaer. Der skulle dog være forsyninger på vej til øen i dag. Den lille kiosk der er her har stort set også alt udsolgt.

Efter morgenmaden gik vi hjem og fik flyttet vores ting til den nye hytte, den helt store fordel her er at air conditionen er meget, meget mindre støjende. Vi mener da også at det er den de har repareret i den gamle hyttet, men den nye air-condition er en meget nyere model så det bliver vi nok glade for i det lange løb. Vi havde i øvrigt ikke air condition tændt i nat pga. støjen fra den.

Ved middagstid gik vi til sandstranden hvor drengene skulle lære at snorkle, der kunne de bunde og der ikke var nogen fisk til at forstyrre. Andreas var i gang lige med et samme, men Tobias var lidt mere utryg ved det, men han kom også i gang og så gik vi om til koralstranden. Her snorklede vi på lavt vand i ca. 30 minutter, Tobias’ første udbrud var ”Der er jo en hel fiskeby her” da han så hvor mange fisk der var lige ved siden af os. Så gik vi op og legede på stranden og mor og far skiftedes til at snorkle på dybere vand. De så masser af fisk og far så en hel del sort tippede revhajer. Uvejret i nat har desværre gjort at vandet ikke er så klart som i går, vi håber at vi får lidt stille vejr, så sandet ligger sig igen.

I øvrigt, det med strøm 24 timer i døgnet, det er næsten korrekt. Den forsvinder dog kortvarigt flere gange om dagen.

July
12
2012

5. dag i Kuala Lumpur

Sidste dag i Kuala Lumpur – og måske sidste opdatering i vores online dagbog. Vi ved ikke om der er mulighed for at komme på nettet på Perhentian Island. Vi skal dog bo på et ”resort” der lover strøm 24 timer i døgnet. Andre har kun strøm fra 12:00-13:00 og når det er mørkt.

Det er nu meget sjovt at have prøvet både Kuala Lumpur og Singapore. I Singapore var alt rent, trafikken flød, der var store bøder for at svine på vejen eller for eksempel cykle på gangstier, intet tyggegummi, og på intet tidspunkt var der noget der virkede forkert. Ved vores hotel i Singapore var der en gangbro over floden på 60-70 meter og på den var der 6 skraldespande og alle steder blev man via skilte opfordret til ikke at smide affald. Første gang man smider skrald får man en bøde, anden gang bliver man dømt til at skulle samle skrald og det er for dem meget ydmygende.

Kuala Lumpur ligner på ydersiden det samme, men når man kigger efter ligger der skrald over alt. I nogen af de små gader ligger der skrald i store bunker og det stinker helt forfærdeligt. De har en ”skraldemafia”, dvs. skraldemændene kræver penge for at hente affald hos restauranter og lignende, selvom der allerede er betalt for at få skrald afhentet. Hvis man ikke betaler bliver skraldet ikke hentet og lugten får gæsterne til at blive væk. Vi har set mange i Kuala Lumpur, der når de er færdige med at drikke vand af en plastikflaske, bare smider den på gaden. Lige over for vores hotel ligger der en kinesisk restaurant hvor de ofrer en skål ris hver dag, det hygger rotterne sig gevaldigt med. Men når man så kommer ind i de store indkøbscentre, er de helt på højde med hvad man oplever i Singapore.

Kuching havde også noget specielt, åbne kloaker. Dem der gik langs hovedstrøjet var ca. 50 cm brede og 150 cm dybe. Første dag vi var i Kuching havde det været meget varmt i et par dage og det stank helt forfærdeligt et par steder. Men efter den meget regn vi fik de første par dage blev det bedre. Det skal dog siges at de er ved at lave kloaker som vi kender dem.

Der er i øvrigt også rigtig mange turister fra Mellemøsten her i Kuala Lumpur, og alle kvinder derfra går i niqab. Det er meget sjovt at se, hvordan måden de kan skille sig ud på er via deres tasker og deres solbriller. Det er Gucci, Louis Vuitton, Versace, osv.

I dag gik vi til poolen klokken 11. Klokken 16 gik mor ud og shoppe og drengene blev ved poolen til klokken 17:30. Så skulle der pakkes kuffeter, så vi er klar til at blive hentet i morgen tidlig klokken 7:30.

I mandags mødte vi en dansk dreng ved poolen og i dag kom han ved 13 tiden igen til pololen, og Tobias, Andreas og Mathias, som han hed, legede sammen hele dagen. Mathias skal ligesom os til Perhentian Island med sine forældre i morgen, vi skal med samme fly, men skal desværre bo i hver sin ende af stranden. Men der er vist kun lidt over en kilometer, så mon ikke vi ses igen? 

July
11
2012

4. dag i Kuala Lumpur

Sikken en dag. Efter en god morgenmad, blev vi klokken 9:00 igen hentet af den samme chauffør/guide som vi havde i går. Vi skulle til Buta Caves, Deer Land og til Kuala Gandah Elephant Orphanage Sanctuary.


Vi kørte først til Buta Caves, det tog ca. 40 minutter. Her er et Hindu kloster der ligger i en stor limstens grotte lige uden for Kuala Lumpur. Der er 272 trin op til grotten og det var ret hårdt at komme op, det synes mor og far i hvert fald. Klokken 10:00 ankom den danske sommer til Malaysia - vi gik ind i grotten i solskins vejr og da vi kom ud 15 minutter senere styrtede det ned og det blev ved i et par timer. I de to timer fik vi mere regn end der falder på en almindelig dansk sommer, de mange trin blev ret glatte at gå ned af i regnvejr. Der var i øvrigt rigtig mange makakaber ved grotterne og vi så også et par rotter.


Efter grotterne kørte vi til Deer Land. En lille dyrepark med rådyr fra forskellige asiatiske lande. Vi kunne fodre nogen af dem, vi så verdens mindste rådyr, vi fodrede en struds og nogle kaniner. Og far prøvede sammen med Tobias og Andreas at holde en albino pyton, det var lidt vildt.


Så kørte vi til elefant parken, hvor vi først gav elefanterne bananer. De fleste gav vi dem bare i snablen, men far prøvede også at få dem til at løfte snablen så han kunne kaste bananer i deres mund, det var ikke alle bananer han ramte med.


Så skulle vi prøve at ride på elefanterne, og efter at have ventet i en lang kø blev det vores tur. Andreas og far red sammen og Tobias og mor red sammen. Det var en meget kort tur, men nu er det prøvet.


Til sidst kunne man bade med en baby elefant og vores guide havde arrangeret at Tobias og Andreas skulle ride på elefanten ned til floden hvor resten af de 100 gæster der havde fået billet ventede. Andreas blev dog meget utryg da han var kommet op på elefanten, og efter ca. 15 meter fik han tåre i øjnene og vi blev nødt til at tage ham ned, selvom vi alle var lige ved siden af ham og holdte ham fast. Tobias ville ikke ride alene, så elefanten gik til sidst alene med sin Mahout ned til floden. 


Så kørte vi igen de ca. 140 KM hjem til KL, hvor vi efter list afslapning gik til poolen. Den var dog blevet meget kold - hvis vores egen pool derhjemme var lige så kold var de nok ikke hoppet i.


Om aftenen gik vi til Bukit Bintang, det store forlystelses område i Kuala Lumpur med butikker, restauranter, barer, osv. Her fandt vi en Outback restaurant, hvor ris og nudler blev udskiftet med kæmpe store bøffer – og turens anden flaske rødvin blev delt. Uden sammenligning turens dyreste middag, selvom vi fik 15% rabat pga. af flyer vi havde fået tidligere.


July
10
2012

3. dag i Kuala Lumpur

I dag var vi på byrundtur i Kuala Lumpur. Vi blev hentet på hotellet kl. 9:00 af vores chauffør. Vi kørte i noget der mest mindede om en stor personbil og vi var kun os på turen.

Vi startede med at køre til National Museet og var der en times tid. Specielt det område der handlede om de malaysiske kongeriger var interessant.

Så kørte vi til kongens palads, det er fantastisk stort. I Malaysia er der 9 kongefamilier, der på skift sidder på tronen i 5 år. En ret underlig konstellation.

Så kørte vi til uafhængighedsmonumentet og til uafhængighedspladsen, hvor det gamle cricketklubhus og cricketbane ligger.

Og en stor oplevelse var også at være i National Moskeen, hvor mor måtte låne tøj og tørklæde til hovedet for at få lov til at komme ind.

Så var vi i tre små outlets, og det var spild af tid. Vi var i et læder outlet, et chokolade outlet og et håndarbejds outlet.

Til sidst blev vi sat af ved Petronas Towers, og vi startede med at gå en hurtig tur i det kæmpe shopping mall der er i de nederste etager af komplekset. Vi have fået billetter til tårnet klokken 14:15, så vi stillede os i kø klokken 14:00 og efter en kort sikkerhedsinstruks gik det med ekspres elevator til 83 sal, hvor vi tog en ny elevator til 86 sal i 370 meters højde.

Der var meget langt ned, og det var en kæmpe oplevelse. Man kunne se utroligt langt og toppen af det andet tårn var nærmest i øjenhøjde. Ligesom vi kan se tårnene fra vores hotel, kunne vi også se vores hotel fra tårnet. Efter ca. 15 minutter gik det så nedad igen til 41. sal, hvor broen der går mellem tårnene er. Det var ikke en lige så stor oplevelse at være på gangbroen, men det er nu meget sjovt at have været der.

Klokken 15:00 var turen slut og vi gik ud for at tage en taxa hjem. Det lykkedes os ikke at få en taxa til at køre på taxameter, med to børn kan de godt se at man ikke har så mange muligheder. Men vi kom fra 40 RM ned til 25 RM ved at prøve et par stykker. Sikkert alt for meget, men vi kom hjem.

Vores børn er i øvrigt en stor turist attraktion, de er flere gange blevet bedt om at stille op til foto sammen med diverse asiater.

Vejret har været perfekt, og vi gik til poolen et par timer da vi kom hjem.

July
9
2012

2. dag i Kuala Lumpur

En rigtig slappe dag. Sen morgenmad og et par timers afslapning på værelset, og så gik vi i Berjaya Times Times Square. 

Det er sydøst asiens største shopping mall og ligger 100 meter fra vores hotel. Det er ca. 700.000 m2, der er ca. 700 speciel butikker, 65 restauranter, et par biografer, 2 femstjernede hoteller, bowlingbane og et meget stort indendørs tivoli med bl.a. en 800 meter lang rutsjebane med loop. Selvom vi bor på 21. sal, er det indkøbscenteret der skygger for vores udsigt til Petronas Towers. 

Vi købte to små billige fjernstyrede helikoptere og en pakke ”Brick ™” – LEGO made in China. Efter shopping spiste vi en kombineret frokost/aftensmad og gik hjem. 

Hjemme skulle vi prøve helikopterne, de er meget svære at styre, så vi må se hvor længe de holder. Så ville vi bade, men poolen var lukket da det var begyndt at regne. Vi går ud fra de er bange for at der skulle komme torden sammen med regnen og det er grunden til at poolen var lukket. Vi ventede ved poolen en halv time inden vi gav op - med et par meget skuffede drenge.

Vi har haft en del byger i dag og kun meget lidt sol.

July
8
2012

1. dag i Kuala Lumpur

Endnu en rejse dag. Vi pakkede kuffeter og slappede af på værelset efter morgenmaden, og blev kørt til lufthavnen kl. 11:30, det tog kun 20 minutter. I lufthavnen gik tjek ind nogenlunde smertefrit og flyet var ganske lidt forsinket.

I Kuala Lumpur blev vi i lufthavnen hentet af vores chauffør i en Nissan Tenna, lækker bil med læderindtræk, træpaneler, automatgear og stor motor. Og det var dejligt at køre på en jævn vej, i europæisk standard igen.
Vores chauffør kørte friskt - vi blev ikke overhalet en eneste gang på motorvejen, men det to ca. 40 minutter at komme til centrum. 

Vi bor i et familie værelse der består af et værelse med en dobbeltseng, et værelse med to enkelt senge og i mellem værelserne er der en stue. Indgangen til stuen er i drengenes værelse, så de er blevet enige om at de voksne skal spørge om lov for at gå derind. Vi har udsigt til den øverste halvdel af Petronas Towers, så føler man rigtigt man er i Kuala Lumpur, eller KL som de lokale siger.

July
7
2012

Tur til Batang Ai

5/7

Efter en tidlig morgenmad og hurtig tjek ud blev vi hentet af vores guide Mawi og hans chauffør kl. 8:00.


Første stop på turen efter ca. 45 minutter var Semengoh Orangutang Center. Og her var vi for en gangs skyld ikke så heldige, vi så kun en 41 år gammel hun og hendes unge på 7 måneder. Vi så dem på en foderplads lige ved indgangen og ikke dybt inde i skoven som vi havde håbet. Vi ventede ellers en halv times tid inde i skoven, hvor park rangers prøvede at lokke orangutangerne frem, men det lykkedes dem ikke. Andre er så uheldige slet ikke at se nogen orangutanger, og vi var ret tæt på dem vi så, så der var ikke helt spildt.


Herefter gik turen til et lokalt marked hvor vi ankom efter en halv times kørsel. Vi var på markedet en halv time hvor vi så en masse underlige ting, og Mawi købte den mad vi skal spise til frokost i morgen.


Efter ca. en times kørsel kom vi til en peberplantage, hvor vi så hvor peberet gror. Og hvordan man tørrer det for at lave det til hvid eller sort peber, og hvordan man har en maskine der kan sortere det dårlige peber fra det gode. Vi købte to pakker peber som vi tager med hjem.


Efter 10 minutters yderligere kørsel kom vi til den restaurant hvor vi skulle have vores frokost. Vi fik stegte nudler, stegte ris, grøntsager, kylling i soya og lidt hvide ris til drengene. Begge drenge var og ville med kyllingen selvom den var lidt stærk. Efter frokosten gik vi ind i en butik for at købe gaver til den Iban familie vi skal besøge i morgen, efter råd fra Mawi købte vi 19 pakker salt og 19 pakker sæbe. Der er 37 familier i det langhus vi skal besøge og det passer med at de kan dele pakkerne så de får en halv hver. Vi købte også 40 pakker chips til børnene – slik er No go, da de ikke har adgang til tandlæger.


Så manglede der to timers kørsel, og vi kunne mærke vi havde travlt. Vejene er meget dårlige på Borneo og når man kører stærkt bliver det bare værre. Vi skulle nå båden til vores hotel kl. 16:15 og det passede da også kun lige med at vi nåede det. 


Efter en halv times sejlads var vi ved hotellet, der er bygget i klassisk langhus stil. Det har en meget speciel atmosfære, men er lækkert og vi har to gode værelser der er connected. Efter et kort hvil på værelset gik vi ned for at bade i poolen inden vi skulle spise aftensmad kl. 19:00.


6/7

Endnu en begivenhedsrig dag. Efter morgenmad på Hilton mødtes vi med vores guide på båd jettyen, hvor vi med langbåd blev sejlet over Batang Ai søen og lidt ned af en flod. Bådsturen to en lille halv times tid, og så ankom vi ved det Iban langhus vi skulle besøge.


Langhuset, er som navnet antyder et langt hus, hvor stammen bor. Hele stammen bestod i dette tilfælde af 37 små familier, der hver havde et værelse i langhuset. Der var to langhuse hos den stamme vi besøgte. Et langhus kan deles i to dele på langs. Yderst er der et fællesområde der går i hele husets længde, og så en del hvor der er værelser. Hvert værelse består at et opholdsrum og et køkken, og om natten ligges der madrasser ud i opholdsrummet hvor man så sover. De havde et lille fjernsyn og kæmpe højtalere på værelset, men diesel generatoren de havde i huset kunne kun trække strøm til en familie ad gangen, så anlægget var kun til brug ved fester.


Først hilste vi på et par fra stammen, inklusiv høvdingen og så fik vi en rundtur og fik også lov til at gå rundt på egen hånd. Så var der officiel velkomst, høvdingen ønskede os velkommen og vi fik et glas af den lokale risvin, far og mor fik også et glas whisky. Tobias og Andreas fik også et glas risvin, men smagte ikke på det. 


Så var der velkomst dans, hvor vi så den lokale Iban dans, og det endte med at far også prøvede at danse med dem. Det gik ikke så godt.


Efter dansen skulle vi give gaver. Først gik far og Andreas op til høvdingen og bagefter gik mor og Tobias op og gav ham vores gave. Vi var i alt ca. 15 gæster der alle havde gaver med. Da gaverne var afleveret mødte alle Iban familier op med en lille spand eller pose og så blev alle gaverne delt ligeligt i mellem dem. Grunden til at de gør det på den måde, er at alle kan se at ingen bliver snydt. Vores guide fortalte om en episode hvor en gæst havde taget tre blyanter med til et langhus med 12 familier, de var pænt blevet hugget over så hver familie fik ¼ blyant.


I det store fællesrum havde hver Iban familie lavet nogle små håndarbejdesting som de solgte og vi købte en maske skåret i træ og et lille pusterør.


Vi blev kaldt ind i høvdingens værelse, hvor der blev serveret mad på en stor måtte på gulvet i opholdsrummet. Vi sad ca. 10 på gulvet og vi var så privilegerede at høvdingen spiste sammen med os. Der var en del lokale retter, og den kylling som Mawi havde købt dagen i forvejen var blevet tilberedt så både Tobias og Andreas kunne lide det, til det fik de hvide ris. Det hele smagte rigtig godt.


Efter maden slappede vi af en times tid, som de åbenbart gør. Inden vi skulle hjem havde de arrangeret en hanekamp. Hanerne var dog mere sultne end arrige, så de havde svært ved at holde gejsten oppe. Efter hvert angreb, der varede et par sekunder, begyndte de at hakke efter mad i jorden, indtil de blev hidset op af deres ejer.

Så gik turen mod båden igen, men på vejen nåede vi lige at prøve et ægte pusterør. Det begyndte at regne og vi tog vores regnslag på, som vi i dyre domme havde købt på hotellet om morgenen. Det har i øvrigt været overskyet med byer hele dagen og i nat regnede det helt vildt.


Hjemme igen slappede vi af på værelset, inden far skulle ud og gå Canopy Walk. Det er en smal hængebro der hænger i trætoppene ca. 30 meter oppe. I mens gik mor, Tobias og Andreas til poolen.


7/7

Efter morgenmad og tjek ud tog vi båden fra hotellet til hvor busserne ventede. I dag havde vi ingen chauffør så Mawi kørte hele vejen hjem. Det meste af turen i dag bød ikke på så meget interessant. Vi så et firben på vejen der var større end Tobias’ arm ,som han sagde, og vi spiste frokost ved et lille vandfald hvor vi så en bille næsten så stor som en barnehånd. Det havde regnet kraftigt siden i går eftermiddags, og det betød desværre at vi så at der var sket en del alvorlige trafikuheld. De dårlige veje bliver endnu værre når de er meget våde.


Dagens højde punkt var, at vi havde spurgt Mawi om vi kunne prøve at tage til Semengoh igen, for at se om vi kunne se lidt mere til orangutangerne. Det sagde han Ok til hvis vi selv betalte indgangen, og det var ok for os. 


Da vi ankom, var der igen en lille orangutang ved indgangen. Mawi snakkede med en ranger og de aftalte at han ville fortælle når der var orangutanger inde i skoven, så vi blev uden for og så på den lille. Mawi fortalte at den største han orangutang, Richie, der var leder af flokken, ikke havde vist sig i ca. to måneder og rangerne var bange for at der skulle være sket ham noget. Vi og to andre var de eneste der var ved indgangen, da en ranger pludselig kom og lukkede indgangen til skoven. Først troede vi det var fordi der var for mange derinde, men fik så at vide at Richie var på vej fra skoven og ud til indgangen hvor vi var, og de ønskede ikke nogen i nærheden af ham. Det var ret imponerende da vi så hvordan de høje træer bøjede når han svingede sig fra træ til træ, uden vi kunne se ham. Og til sidst kom han til syne, og han kravlede via et reb lige over os i 10-15 meters høje. Han var ret stor og meget langhåret. Han kravlede til sidst ned og spiste af den mad der var lagt frem på en foderplads.


Så gik vi ind i skoven, og her var vi så heldige at vi så tre orangutanger der fik mad ved en anden foderplads. Og vi så hvordan de kan svinge sig fra træ til træ i 30-40 meter høje træer, hænge på hovedet i et ben, osv.


Turen med Mawi sluttede af med at han satte os af på Lime Tree Hotel i Kuching, hvor vi udvekslede mail adresser. Hvis nogen skulle være interesseret i en guide med et fantastisk godt kendskab til Sarawak på Borneo kan i kontakte Mawi direkte på mawiswk@yahoo.com. Han er freelance guide, så ved at kontakte ham direkte kan man formentligt spare de penge vi har betalt en tour arrangør.


I dag er sidste dag i Kuching og på Borneo. I morgen tager vi flyet til Kuala Lumpur. Det er ikke sikkert det er sidste gang vi er på Borneo, der er meget, meget mere at opleve her.


Vores PC virker mirakuløst igen, så der er nye billeder.


July
4
2012

4. dag i Kuching

I går aftes var vi på Top Spot Seafood food court og vi spiste en masse grillede hummer og kongerejer, det smagte fantastisk og det var meget billigt og i en meget speciel atmosfære, som der nu er på et travlt food court. Andreas og Tobias delte en grillet kylling med hvide ris. 

Lige da vi var ankommet til Top Spot begyndte det at regne helt vildt, og vi kunne ikke snakke sammen, da det læ der var, var et halvtag i blik. Det regnede og tordnede i en times tid, og det passede ca. med at vi var færdige med at spise da den værste regn var ovre.


I dag har vi rigtigt taget en fridag. Vi blev på værelset indtil kl. 13:30, så vi gik på McD og fik lidt frokost. Og lige som i går aftes kom der er vildt regnvejr med torden lige da vi var kommet ind i restauranten. Så vi blev der og ventede en halv times tid på at regnen skulle stilne af. Så gik vi ud og fik en is og solen begyndte igen at skinne, inden turen igen gik hjem til hotellet hvor vi skal pakke tasker til turen de næste par dage.


Der er så vidt vi ved ikke internet på vores hotel, så dette bliver formentligt den sidste opdatering de næste par dage. 


Vores plan for de næste par dage: I morgen bliver vi hentet kl. 8:00 og kører en halv time til en orangutang hjem. Herefter kører vi et par timer inden vi skal have frokost i en lille landsby, hvor vi også skal købe gaver til de Iban folk vi skal besøge. Igen kørsel en times tid og så lander vi ved bådterminalen til vores næste hotel. Fredag: Efter morgenmad på hotellet bliver vi i langbåd sejlet ud til en lokal Iban stammes langhus. Her vil vi blive vist rundt og skal aflevere de gaver vi har købt. Vi skal spise frokost hos dem, og vi får forhåbentligt lov til at prøve deres pusterør. Lørdag: Efter morgenmad på hotellet går turen igen til Kuching, hvor vi skal overnatte indtil søndag, hvor vi tager flyet til Kuala Lumpur.


Hvis nogen skulle have lyst til at sende os en opdatering på hvad i går og foretager jer derhjemme, kan i sende os en mail på fluebaeksvej35@gmail.com


July
3
2012

3. dag i Kuching

Sikken en oplevelse, på den gode måde. Vi blev hentet en halv time for sent på hotellet, kl. ca. 9:00, og blev i en gammel minibus kørt til bådterminalen hvor man sejler til Bako National Park. Vores chauffør var en gammel kineser der ikke kunne engelsk, så vi var spændte på hvad der nu skulle ske.

Ved bådterminalen ventede vores guide, Sapri, på os, han snakkede perfekt engelsk og han boede i en fiskelandsby på den anden side af floden og var nærmest opvokset i junglen. Han fik os registreret og vi blev i en langbåd sejlet til selve National parken. Han fortalte, som noget at det første, at der ikke var så store chancer for at vi ville se dyreliv i dag på den rute vi skulle tage, han tog heldigvis fejl.

Vi gik først en runde i nærheden af indgangen til parken og her så vi først et næsten tamt vildsvin, dvs. det havde vænnet sig til mennesker og rendte rundt som vi ikke var der. Derefter så vi grøn, ret farlig, slange og en flyvende lemur.

Herefter gik vi ud på en af de afmærkede stier der var i parken, og vi var kun lige begyndt da vi så en flok Silver Leaf aber dukkede op i trætoppene. Det er ret sjældent de viser sig, og Sapri sagde vi var meget heldige. Herefter gik det op og ned, af smalle snoede stier, over broer, langs klippekanter, over huler der var dækket af rødder som vi gik på, osv. Man skulle virkelig koncentrere sig og det varmt, fugtigt og meget hårdt.

For enden af den sti vi havde valgt var der en strand og planen var at vi der skulle holde en halv times pause. Der var en del andre mennesker på stranden og en mente han havde set en abe i et træ højt oppe, og vi stod en hel flok og kiggede op i lang tid, men der skete ikke noget. Folk begyndte at gå, og da vi var de eneste tilbage på stranden sagde vores guide at han kunne se en hvid hale hænge ned, og det lykkedes til sidst for os andre at se hvad han mente. Det var en næseabe, der sad med en unge i skødet. Pludselige kom der også en stor han til syne, han begyndte at kravle op i toppen af træet og Sapri sagde at der formentligt var en anden flok næseaber på vej og at den vi så skulle op og vise sig. Hannæseaben har den store karakteristiske hængenæse og hunnerne har en strittende næse. Det var ret fascinerende at se disse aber klatre så højt oppe.

Så gik turen hjemad igen af samme sti. Sapri spurgte far hvor lang han troede vi havde gået, og far kunne godt høre det var et trick spørgsmål så han svarede kun 1.5 KM. Vi havde kun gået 700 meter. På resten af turen fortalte Sapri om hvad de bruger de mange planter i junglen til, vi så et par firben, nogle krabber og nogle mudfish, der har lunger og kan trække vejret over vandet.

Tilbage ved indgangen var der en restaurant hvor vi skulle spise frokost, og lige udenfor vrimlede det med makakaber. De var der for at stjæle mad fra folk der sad udenfor og spiste og man kunne komme ret tæt på dem. De kan også selv tænde for vandhanen der uden for restauranten, de slukker dog ikke efter sig. Efter vi havde spist og kom ud igen var der ikke en eneste tilbage, de var godt klar over at der ikke var mere at komme efter.

Så gik turen igen tilbage via båd og minibus og vi var hjemme på hotellet kl. ca. 15:30. Ungerne synes at det var en god tur. De synes som os andre at det er mere spændende at se på vilde dyr end det er at se på vilde planter.

Det er i øvrigt ikke et helt ufarligt sted. En 11 årig dreng var i fiskelandbyen blevet spist af en stor krokodille og krokodillekraniet lå på et bord i bådterminalen, det var ret stort. Og for et par måneder siden var en 6 årig dreng, der var på uguidet tur med sine forældre, blevet angrebet af et vildsvin ved stranden hvor vi holdt pause og det prøvede at trække ham med ind i junglen. Heldigvis var der nogle guider med andre gæster og de fik jaget vildsvinet væk og tilkaldt en båd så drengen kunne komme på hospitalet i Kuching.

Stadig ingen netforbindelse på vores egen computer, men jeg har lagt lidt billeder på et memory stik, så lidt nyt er der i dag på den front.

Igen perfekt vejr med lidt spredte skyer. I morgen ingen planer, andet en vi skal forberede os til turen til Batang Ai som starter på torsdag.

July
2
2012

2. dag i Kuching

Efter at have slappet af på værelset i går eftermiddags gik vi en tur til nærmeste shopping center, hvor vi købte kiks, brød, vand og chips. Derefter gik vi den lokale KFC og fik lidt kylling.

Efter maden gik vi hjem til vores roof top lounge, hvor der er udsigt over byen. Vi fik en hjemmelavet lime juice, den var lidt sur for ungerne, så de fik en cola i stedet.  Deroppe spillede mor og Tobias fire på stribe og far og Andreas spillede krig. Far og Andreas spillede med 6 års regler, så det lykkedes Andreas at trække ca. 20 jokere i træk.

Det var meget varmt på værelset i morges. Vores værelse har en afrundet facade i uisoleret glas der er ca. 12*2 meter og den vender mod Nord, og som vi tidligere har nævnt stå solen i Nord hele dagen.  At facaden så er afrundet, gør bare at vi få stort set direkte sol ind fra morgen til aften. Og vores aircondition kan ikke følge med. Vi kan også høre vi er flyttet til et by hotel, der er høj lyd af trafik fra gaden fra meget tidligt til meget sent. I Singapore boede vi på 20. sal og i Damai boede vi lige ud til stranden, så her var der stort set ingen fremmede lyde på værelset.

Det var en noget anderledes morgenmad vi kom ned til i morges, ingen pandekager og ingen der lavede omeletter til os, men masser af ris, nudler og friture stegte ting. Der var heldigvis også toast vi kunne riste, og lidt frugt og cornflakes.

Ved 12 tiden gik vi en tur ned langs floden, vi fik en is og vi købte billetter til Sunset Cruise på floden til om aftenen. Vi købte frokost på McD og så kunne vi mærke vi rigtigt var kommet til østen, ca. 50 DKK for 4 menuer, en cola koster under 4 DKK. På vejen hjem var vi i et par store shopping malls og mærkevare som vi kender derhjemme koster mindst det samme som hjemme, så det blev kun til lidt legetøj til ungerne. Andreas fik selvfølgelig Lego.

Kl. 17:00 tog vi en taxi til Sunset River Cruise, hvorfra båden sejlede kl. 17:30. Om bord var der lidt forfriskninger og nogle lokale Iban folk opførte et par stamme danse. Ellers gik det mest ud på at se Kuching fra vandet. Christoffer, Malou og deres forældre var også med, så dem fik vi snakket med inden turen gik hjem igen.

På land gik vi ind på James Brooke Bistro and Cafe for at få lidt mad. Uden for var der en legebåd hvor et par danske piger rente og legede og Tobias og Andreas var hurtige til at få kontakt. Mor og far kom i snak med deres forældre, de havde lige som os selv arrangeret hele deres tur. De skulle dog kun være på Borneo, men det var spændende at udveksle erfaringer.

I dag har vejret igen været skønt, med spredte skyer. I morgen går turen til Bako Nation park, så håber vi at vi får set et par aber.

Vores PC har kendte problemer med skærmen, og nu også med både det trådløse og kablede netværk. Så denne opdatering er fra en PC lånt på hotellet og derfor heller ikke nogen nye billeder. Vi håber det kommer liv i den igen.

July
1
2012

1. dag i Kuching

I går aftes havde vi ekstremt lavvande, og far spurgte en lokal bådsmand hvor meget forskel der egentligt er, og han mente at der var ca. 4 meters forskel på højvande og lavvande. Ikke underligt vi synes det var helt vildt.


I modsætning til de sidste par aftener, hvor vi spiste på hotellet, var vi i går i det lokale food court og få aftensmad. Det er en åben bygning med 10-12 små forskellige gadekøkkener, hvor man kan bestille lige det man har lyst til fra de forskellige køkkener. Tobias og Andreas fik bl.a grillede majs, det var de vilde med, og mor og far fik stegte nudler og vi delte alle et par små grillede kyllingespyd.


Efter morgenmaden i morges gik vi hjem til værelset og fik pakket kuffeter, og kl. 11:00 gik Mor, Tobias og Andreas til poolen og far ringede efter en bellboy. Da kufferterne var hentet gik far ned for at tjekke ud, og der var selvfølgelig krævet ca. 1600 DKK for to ekstra senge, som vi ikke var blevet gjort klar over da vi fik værelset. Det fortalte vi, og vi blev enige med dem om at vi kunne nøjes med at betale morgenmad for drengene, da der i værelses prisen kun var iberegnet morgenmad til 2. Så de 1600 blev ændret til ca.400 DKK. Godt vi var lidt standhaftige.


Kl. 14:00 blev vi hentet af vores chauffør fra Lime Tree Hotel, denne gang i en Toyota Land Cruiser og den passede en del bedre til de ikke så jævne veje på Borneo. Kl. ca. 15:00 ankom vi til Lime Tree Hotel i Kuching, indtjekning gik hurtigt of smertefrit og vi fik vores Family Suite og ungerne var helt vilde. De har fået deres eget værelse, med egen dør, eget bad, osv. Der er connecting door indtil det store værelse, men de mener vi skal banke på og spørge om lov for at komme ind til dem. Mon også det gælder den anden vej?


Værelset er ifølge Tobias så fedt at det ikke gør noget der ikke er swimming pool, og der kan være noget om det. Finishen på og i værelset er meget højere end det vi så i Damai, og egentligt også højere end vores hotel i Singapore – og så koster det kun en fjerdedel.


Det har været overskyet i dag, men temperaturen har ikke fejlet noget.

June
30
2012

7. dag i Damai

Tobias og Andreas mødte et par danske børn, Christoffer og Malou, ved poolen i går aftes. Desværre skulle de næste dag videre til Kuching. Tobias kunne ellers rigtig godt tænke sig nogen at lege med, andre end sin lillebror og mor og far, øv.

Vi havde ingen planer for i dag. Men det var den sidste dag ved stranden i lang tid, og det skulle udnyttes. Tobias og far lejede en kajak og sejlede en lang tur langs stranden, og Tobias var overraskende dygtig til at padle. I mens byggede Andreas og mor et kæmpe sandslot som Andreas stolt viste frem da Tobias og far kom tilbage.

Så gik vi en lang tur langs stranden, hvor vi mødte et 40 cm langt firben. Og den lillebitte bæk vi havde krydset den første gang vi var ude og gå, var nu blevet næsten 4 meter bred og var næsten ikke til at kende. Formentligt på grund af det kraftige regnvejr vi har haft om aftenen og om natten de sidste par dage.

Det er et øko-hotel vi bor på, der er bl.a. regnvandsopsamling, skilte med at man skal passe på vores jord overalt og meget andet. I dag er det øko-dag, så fra 20:30-21:30 bliver der slukket for strømmen og alle har fået udleveret en lommelygte. Så gælder det om at have strøm på Nintendoerne, men det skal nu nok blive meget hyggeligt.

Da det er sidste dag i et stykke tid med adgang til terrasse, har det også været store vaskedag i dag. Det er næsten umuligt at tørre tøj indendørs på grund af at aircondition, så terrassen er fyldt med vasketøj. Vejret viser sig fra sine gode side, så der er ingen problemer med at få tøjet tørret.

I morgen går turen til Kuching, hvor vi skal bo på et hotel uden pool. Det har vi næsten fortrudt, men måske det så er lettere at få ungerne væk fra hotellet?

Tusind tak for alle jeres hilsener på hjemmesiden – og dejligt vi har haft så mange besøgende.

June
29
2012

6. dag i Damai

Efter iførelse at trekkingsko og påføring af myggespray mødte vi vores jungle guide kl. 11:00, hvorefter vi blev kørt til indgangen af den planlagte tur i junglen i en af hotellets mini vans. Og det skal lige siges at vi kom på trekking, vi faldt alle mindst en gang og der var ikke meget sti over den tur vi tog. Det var mest rødder der gjorde at man kunne få fodfæste når det gik op eller ned, og det gjorde det hele tiden.

Den første time gik rigtig godt, men så blev Andreas træt og drengene blev uvenner over hvem der skulle gå forrest, så vi havde lige en krise på et kvarters tid. Deres larm gjorde at vi ikke rigtigt så noget dyreliv, da det lige var der, der var størst chance for at se dyr. Der er ellers set både aber, vildsvin og slanger på den rute vi tog.

Vi så dog en masse insekter, bl.a. kæmpe store sommerfugle, kæmpe store myre, kæmpestore myretuer og mange andre. De to ting der gjorde mest indtryk var de kødædende planter og så en meget farlig edderkop. Vores guide stod netop og viste os edderkoppen og fortalte hvor farlig den var, da den meget hurtigt rendte i hans retning så han hurtigt måtte trampe på den. Det er en edderkop der er kendt for at angribe mennesker ved at hoppe op og bide hvis de føler sig truet.

Vi så også en masse forskellige planter, og vores guide kunne fortælle hvordan mange af dem bliver brugt at de indfødte. En plante kunne bruges til at lave tag og vandrør, en anden kunne bruges til at lave lys og lim og lianer kan skæres over og så er de fyldt med vand man kan drikke.

På turen gik vi over en masse broer, nogen var blot træstammer, andre bygget op i træ og en enkelt var en hængebro der hang over en flod lige ved siden af et vandfald. Det var ret flot.

Det skal siges at det er meget varmt og meget fugtigt at gå i junglen og bortset fra den lille krise klarede drengene det rigtig flot. Og vi er meget glade for at vi ikke begav os ud i junglen uden en guide.

Da vi kom hjem tog vi en hurtig tur i poolen og slappede lidt af på værelset. Om eftermiddagen spillede vi minigolf og vi prøvede at skyde med pusterør. Pusterør var et hit.

Vi havde igen i går aftes et meget kraftigt uvejr, med masser regn og torden. Og her til morgen skinnede solen igen fra en skyfri himmel.

June
28
2012

5. dag i Damai

I nat havde vi et frygteligt uvejr med torden og meget kraftig regn. Fra morgenstunden har solen igen skinnet og vi har mest været på stranden, hvor der blev bygget sandslot, øvet i at snorkle, spillet bold, osv.  Der bliver advaret imod brandmænd og vi fandt en enkelt som blev begravet dybt i sandet.

Der er langt over en meter i forskel på højvande og lavvande her i Damai, så nogen steder bliver stranden ca. 100 meter bredere om eftermiddagen i forhold til om morgenen. I dag gik vi en lang tur på den blotlagte havbund der vrimler af titusindvis af små krabber, der laver huler de gemmer sig i når man kommer gående.

Vi fik at vide at der ikke er nogen skildpadder på den ø, hvor vi ellers havde planlagt at skulle til for at se skildpadder. De var ikke kommet tilbage i år som de ellers plejer. Så nu har vi booket en guide til at tage os på en 4 KM lang trekking tur i den lokale jungle i morgen. Det bliver spændende at se om drengene kan klare det.

På vores hotel har de i øvrigt fundet en alternativ måde til at begrænse madsvineriet, der tit er når der er buffet. For hver 100 gram mad man har taget på tallerkenen, som ikke er spist når man forlader restauranten, skal man betale 10 RM, ca. 18 DKK. Det kunne være Egypterne skulle prøve at gennemføre det, så ville der komme nogle rubler i kassen.


June
27
2012

4. dag i Damai

Efter en tidlig morgenmad gik vi ned til stranden hvor vores skipper ventede os i sin båd. Efter 20 minutters hurtig sejlads stoppede vi op ved en lille fiskebåd og skipper fik en lille spand fyldt med småfisk og vi forsatte et par minutter mere. Da skipper så en delfin dukke op af vandet, sejlede vi derover og der blev smidt lidt fisk ud og delfinen, der hurtigt fik selskab, blev ved vores båd – det var dog utroligt svært at tage billeder af, da de mere eller mindre kun lige stak snuden op for tage en fisk eller for et hurtigt åndedrag og vandet var ikke så klart.

Delfinerne blev dog ikke dagens højdepunkt – vi sejlede en tur langs mangroven og så fik vi øje på en 3-4 meter lang krokodille der lå tæt på bredden. Den lå helt stille og vi kom meget tæt på den, ca. 5 meter. Sådan en fyr får man helt automatisk respekt for.

Da vi stod op og sejlede ud var der ret diset, men efter sejlturen stod solen igen på en skyfri himmel.

Og så lige dagens i øvrigt – når man er så langt sydpå på denne årstid står solen i nord hele dagen.

June
26
2012

3. dag i Damai

Endnu en dag med høj sol. Kl. 9:30 ringede de fra restauranten for at minde os om at morgenmadsbuffeten sluttede kl. 10:30 - så var det nok på tide at komme af sted. Efter morgenmad, til poolen og efter poolen hjem til værelset hvor vi slappede af hele eftermiddagen. I poolen igen inden vi gjorde os klar til at gå ud og spise aftensmad.

I dag fik vi kun pommes fritter på værelset til frokost, i håb om at vi i modsætning til de to sidste dage kunne få lidt at spise til aften. Og det lykkedes sørme at komme ud på restaurant ved 8 tiden, og så delte vi turens første flaske rødvin.

Vi var i lange perioder de eneste ved poolen, gad vide hvad turister laver på Borneo når de ikke er ved poolen eller stranden? Det finder vi nok ud af de næste par uger, men lige nu har vi ikke travlt.

Tobias og Andreas har fundet fire kokosnødder der er faldet ned uden for vores værelse og på legepladsen. De var dog ikke i stande til at åbne dem, selvom de prøvede ihærdigt.

Vi har bestilt en båd til at sejle os ud og finde definer i morgen, så det bliver spændende om vi ser nogen.

Og så lige en i øvrigt - vi har skridtet vores værelse op til at være ca. 80 m2+10 m2 terrasse. Ikk’ så ringe.

June
25
2012

2. dag i Damai

Vi stod op til en solskinsdag og kun planer om at slappe af ved poolen og stranden. Så efter morgenmaden fik vi solcreme på og gik til vores nærmeste pool, her var vi et par timer og så gik vi en tur langs stranden.

Så gik vi hjem og tog almindeligt tøj på og gik op og spiste frokost – og så hjem og skifte til svømmetøj og af sted til en anden pool.

Kl. 19:00 kom vi hjem igen, ungerne så en film og så var den dag gået.

Dagens eneste overraskelse var at vi fandt ud af at vi havde mistet Tobias’ eneste langærmede trøje. Efter lidt eftersøgen viste det sig at vi havde glemt den i mini vanen der kørte os til hotellet i Damai. Mini vanen tilhører hotellet Lime Tree Hotel som vi skal til på søndag, så vi aftalte at de bare beholder den til vi kommer til dem.

Vi skal i øvrigt være på Damai Beach Resort i en uge og regner med at det mest at tiden bare skal gå med at slappe af, bade, spise, sove, læse, lege og i den dur.

June
24
2012

Sidste dag i Singapore og 1. dag i Damai

I dag skulle vi af sted til Damai Beach Resort på Borneo, så vi skulle tidligt på. Vi stod op kl. 7:30, pakkede det sidste og gik ned og fik morgenmad. Kl. 9:00 tjekkede vi ud fra hotellet på under et minut og udenfor tog vi en taxi fra hotels taxi kø. Vi kørte til lufthavnen på under en halv time, så vi var i god tid. Tjek ind hos Air Asia tog stort set heller ikke nogen tid - det er som om alting bare går lettere i Singapore. Inde i afgangsområdet skulle far have moms tilbage for sit Kamera, igen ingen kø og hurtig ekspedition og om ca. 10 dage skulle pengene gå ind på hans kreditkort.

Flyveturen gik fint og vi landede til tiden. Vi gik til emigration hvor vi skulle aflevere fingeraftryk og så var vi i Malaysia. Vores baggage kom hurtigt og vi havde mulighed for at handle toldfrit i ankomst området så vi nåede lige at få en flaske Baileys med. Da vi have fået vores kuffeter og gik ud stod der en med vores navn på et skilt, det var vores chauffør der skulle bringe os fra Kuching Airport til Damai.

Køreturen til Damai var ikke behagelig, vejene var meget ujævne og affjedringen i vores mini van gjorde at køreturen mere mindede om en sejltur i hård sø. Andreas faldt heldigvis hurtigt i søvn og efter en lille time var vi fremme.

Vi blev tjekket ind og vist til vores værsele i en chalet – et lille, men hyggeligt værelse. Der var dog en del minusser ved det værelse. Det lå med udsigt til en vej og til muren indtil vores nabo 4 meter væk, der var ingen terrasse, en halvdefekt aircondition og et halvdefekt vindue gjorde at et stort vindue stod og vibrerede om kap med airconditionen. Så vi gik til receptionen for at høre om mulighed for at flytte værelse. Alle værelse med to senge i chalets var optagede men vi kunne blive flyttet efter en nat, dog ikke til et værelse med nogen speciel udsigt. Og der var ikke så mange muligheder hvis vi ønskede terrasse – så det endte med at vi igen flyttede til Executive Suite, denne gang dog på egen regning. Men så ligger vi også få meter fra stranden, har to store værelser, to fladskærms satellit TV, lydløs aircondition og meget, meget mere.

Inden vi blev flyttet fik vi en kombineret frokost og aftensmad og tog en hurtig tur i poolen. Der var i øvrigt bryllup på stranden hvor der var pyntet op til det helt store, med grill, bål, fyrværkeri og hvad der ellers hører til et sådan bryllup.

Det var kun 27 grader da vi landede i Kuching og vi fik en voldsom byge om eftermiddagen.

 

June
23
2012

4. dag i Singapore

Endnu en dag i fælles turens tegn. Vi skulle tidligt op for at nå vores byrundtur der startede kl. 8:30 og vi nåede det lige. Vi startede ud med en halv time i botanisk have, og en halve time var faktisk ikke nok da der var fantastisk meget at se. Vi var da også de sidste der kom tilbage til vores tur bus, og vi mistede da også en enkelt deltager – hun dukkede dog op på bussen et par stop senere.

Efter botanisk have var vi på et lokalt håndværksted der lavede 3D billeder med halvædelsten der blev slebet og sat i rammer, de kostede fra et par hundrede SGD op til et par hundrede tusind SGD. Herefter var vi i Chinatown og besøgte det ældste kineske kloster i Singapore, vi var en tur hos statuen Merlion – det Singaporske svar på den lille havfrue.  Statuen var desværre under restauration og dækket af et stillads.  Og til sidst sluttede vi af med at gå en tur i Little India inden vi blev sat af ved vores hotel River View Hotel.

Da vi kom hjem fik vi lidt frokost, ungerne fik igen nuggets og Andreas tog fejl af chilisaucen og ketchuppen, det tog han meget pænt men der skulle lidt vand til at tage det værste. Herefter tog vi til poolen og her var vi i et par timer inden vi gik op og slappede af. Far besluttede sig for at tage ud for at finde et kamera og efter lang tid kom han tilbage og denne gang havde han et kamera med hjem. Så nu kan vi også tage fotos når vi senere skal til at snorkle.

Ved 7 tiden gik vi til Clarks Quay, et område ca. 1 km fra vores hotel hvor der var fuld gang i den, med restauranter, barer, natklubber, m.m. Hele området summede af musik og der var kulørte lamper over det hele. Der var nu ikke rigtig nogen børnevenlige restauranter, så det endte med en pizza og en øl og vand på en lille pizzabar inden vi gik hjem og pakkede kuffeter.

Igen var der høj sol og meget varmt.

June
22
2012

3. dag i Singapore

I dag stod vi op 9:30 til høj sol og godt vejr. Vi gik ned og fik morgenmad og efter morgenmaden gik op og slappede lidt af inden vi gik til poolen. Vi var ved poolen en times tid – solen er ret kraftig ca. 100 KM fra ækvator så selv med solfaktor 30 kunne man se vi havde fået sol.

Herefter gik vi op og skiftede til tur-tøj, fik lidt frugt og lidt vand og så gik turen til Sentosa Island – en forlystelses ø med en masse forlystelser, hoteller, strande, m.m. Vi blev hentet i en van kl. 13:30 og ca. 14:00 kørte vi fra Singapore flyer, der igen var vores samlingssted, i en stor bus der satte os af ved en lang svævebane der skulle bringe os til øen Sentosa Island.

Første stop på Sentosa var Underwater World, et akvarium med en lang glastunnel og efterfølgende delfin og søløve show. Herefter var der tur til et voksmuseum der viste Singapores historie de sidste par hundrede år og vi sluttede af med et ret flot laser og ildshow inden turen igen gik hjem. Vi var på hotellet ca. 20:45.

Turen var for så vidt OK, bortset fra delfin showet, men vi har nok fundet ud af at vi ikke er til de store guidede ture. Vi kunne nok selv have fundet nogle mere interessante ting, der ikke mindst ville passe vores tidsplan bedre.

June
21
2012

2. dag i Singapore

Vi stod først op kl. 10:30 og gik ned og fik morgenmad i Executive loungen hvor vi kunne få gratis morgenmad. Det var en fin buffet – og vi var de eneste der manglede at få morgenmad så der var ikke andre i restauranten.

Efter morgenmaden tog vi en taxa til Orchad Road – en gade med alverdens butikker og shopping centre. Første prioritet var at få en ny taske i stedet for den der var gået i stykker, og far var interesseret i et nyt kamera. Far fandt ellers det kamera han ville have, men ubeslutsomheden og ”prutningen” gik for vidt og vi fik et ”and don’t come back!” da vi forlod butikken. I bagklogskabens klare lys skulle vi nok have slået til, da prisen vi fik tilbudt lå ca. 100 SGD under hvad vi ellers fik tilbudt samme kamera til.

Så gik vi ind i et stort shopping center hvor vi fandt et par pakker Lego, men de tasker vi så kostede alle over 300 SGD og nogen op til 500 SGD så vi blev enige om at prøve nogen af de små gadebutikker. Her fandt vi en taske til ”kun” 120 SGD og den købte vi. Så gik turen til McDonald’s hvor Mor, Tobias og Andreas købte et par happy meals med nuggets mens far igen gik på jagt efter kamera. Efter en ½ time kom far tilbage uden kamera.

Så tog vi en taxa hjem til hotellet, hvor vi lige kunne nå en tur i poolen inden vi blev hentet til vores Night Safari tur.

Night Safari turen var lidt en joke, eller det vil sige den tid vi i alt brugte på den. Vi blev hentet kl. 18:00 og kørt til et opsamlingssted. Her kørte vi fra kl. 18:40 og så var vi ved Night Safari kl. 19:30 og efter lidt kø var vi i Night Safari toget kl. 19:50 – 40 minutter senere var turen slut og så kunne vi  købe lidt mad og se et ”ildshow” med nogen indfødte, inden turen gik hjem igen kl. 21:45. 22:45 var vi på hotellet igen, dvs. næsten 5 timer brugt på en 40 minutters Night Safari.

Vi havde regn om formiddagen og igen lidt skyet og ca. 30 grader.

June
20
2012

1. dag i Singapore

Så kom vi af sted, men ikke helt uden problemer. Vi havde ikke fået børstet tænder på ungerne inden vi tog i lufthavnen, så det gjorde vi inden vi skulle tjekke ind – efterfølgende kunne vi ikke lukke vores store taske hvor blandt andet toilettasken med tandbørster have været. Så vi gik til ”garderoben” i lufthavnen og købte en stor sæk og et par strips og så blev der ellers snøret til.

Tjek ind og tiden i lufthavnen gik fint, vi fik en fransk hotdog og en cola, var i legeområdet og så gik vi til gaten. Her fik vi at vide flyet var ca. 30 minutter forsinket og vi var der i forvejen i god tid, så det lignede en 1 times ventetid siddende på gulvet ved gaten. Men Emirates der virkelig forstå at servicere flygæster kaldte alle børnefamilier ind som de første og så blev ventetiden på gulvet ændret til ventetid i flyet med eget entertainment system og så gik ventetiden hurtigt.

Flyturen til Dubai gik uden problemer og med ualmindelig god service og plads på flyet.

I Dubai (næsten 40 grader kl. 11 om aftenen) tog det ca. 15 minutter med bus fra flyet til vi var inde i terminalen, det er en ret stor lufthavn. Vi gik en lille tur i lufthavnen, og så på McDonald’s og fik nuggets og pomfritter. Herefter fandt vi et par stole og ungerne spillede Nintendo. Vi mod gaten kl. ca. 2:00 Dubai tid og det tog næsten en halv time at gå til den gate vi skulle fra. Igen fik vi ved gaten at vide at flyet var forsinket, men vi kom igen om bord som de første da vi rejste med børn. Andreas sov næsten med det samme, og vi andre fulgte hurtigt efter. Næste dag blev vi vækket og fik vi morgenmad ca. 2½ time før vi skulle lande – og Andreas nåede lige at se Cars 2 med engelsk tale.

Immigration til Singapore tog få minutter og så ventede vi spændt på om der skulle dukke en stor rød taske pakket ind i en stor plastiksæk op på bagagebåndet, eller om den var blevet splittet på turen og vores ejendele var spredt i Dubai og Singapore. Spændingen blev ikke mindre da det tog en halv time før vores bagage dukkede op, men det hele var der.

Ved udgangen fra Singapore lufthavn stod der en mand og fordelte folk til de ventende taxaer, så det var ikke noget problem at få en taxa og vi kom med en flink chauffør der fortalt lidt om Singapore og han satte os af ved hotellet. Indtjekning på hotellet gik også smertefrit og vi kom til en lækker suite på 20. sal med udsigt over byen og floden. Efter et stykke tid gik det dog op for os at sofaen ikke var en sovesofa der kunne slås ud. Så vi gik til receptionen og de sagde de havde opgraderet os til en Executive suite og at man i dem ikke kunne slå sofaen ud. Vi blev tilbudt en Junior suite med sovesofa som vi have bestilt, men den lå på 5. sal, havde ingen udsigt og var en del mindre. Så vi blev enige om at vi blev på 20. sal hvor der var pakket delvist ud og så måtte vi dele den kæmpe store seng.

Efter en kort tur i poolen gik vi en tur langs floden, hvor vi fandt en pasta og pizza restaurant hvor vi købte en pasta, en pizza, en pommes frites, 4 vand og to øl til 116 SGD – det er ca. 540 DKK, så er det vist betalt.

Singapore er en utrolig flot by og om aftenen er der de flotteste lyseffekter fra der mange skyskrabere.

Der var skyet og 32 grader i Singapore da vi ankom.

 

 
Panel title
Antal besøg: 10059

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,67715287208557sekunder