Munken125 - Computerrum
 


Kære forældrer.             *******************

 

Som de fleste af jer "gamle" forældrer ved, har vi det sidste år opbygget  2 computerrum på Munken. 14 computere og en server i den store klub, og 6 computere i Teeneren. Fjernsynscomputer i stor klub, og snart en lektiemaskine hvert sted.

Jer nye forældrer vil meget hurtigt finde ud af, at Munken har et stort, fedt og flot computerrum i stor klub, med 14 maskiner. Især når jeres børn kommer hjem og fortæller om spil, oplevelser og fælles computer- turneringer mellem klubberne i Tårnby Kommune.

Da vi jo ikke har et kæmpe budget, og derfor ikke har kunne købe 21 nye computere på én gang, har vi måtte bruge hvad vi havde (6 stk. computere   fra 2002), hvad vi kunne finde før storskrald eller hvad vi kunne finde andre  steder.

Vi har været så utrolig heldige, at vi har fået flere computere,  skærme,  mus og  tastaturer fra Tårnby Kommune, og det vil vi meget gerne sige 1000 tak for. Det har gjort, at opbygningsarbejdet er gået meget hurtigere end vi regnede med.  Disse computere er så blevet bygget sammen med dele, som vi har modtaget fra andre klubber i kommunen. Vi har modtaget mange dele fra  Kastrup Junior  klub   i Kastruplundsgade, dele og 2 hele computere fra FK  Løjten på Løjtegårdsvej, og utrolig mange dele fra vores computernørd Bo's private lager. Bo er ham, der har lavet alle vores computere, sørget for, at begge rum virker strømmæssigt og har taget det store slæb sammen med mig. Det er også  ham der reparerer maskinerne når de ikke virker. Ting vi selv har  købt er RAM og 20 grafikkort.

Og det er så her I kommer ind i billedet, kære forældrer.

Vi mangler stadig computere, computerdele (harddiske, CPU'ere, RAM osv.) og meget gerne en fladskærm eller 2.. Måske er din computer død, men der kan være dele i den som vi kan bruge til at bygge en computer til Munken. Da samtlige computere på Munken er bygget op af "skrot og skrammel", tager vi imod alt med kyshånd. Hvis I hører om  nogen der vil smide en   computer ud, dele til en computer eller andet man kan bruge i et computerrum, så vil vi også meget gerne modtage det.

Det kan gøre den forskel, at vi kan holde computerne kørende for næsten ingen penge - til stor glæde for ungerne - og i stedet bruge pengene på andre aktiviteter for vores skønne unger.

Hvis I kan hjælpe vil vi alle - børn og voksne på Munken - blive utrolig glade.

Hvis I ikke selv har mulighed for at aflevere computergrejet, så ring til mig på Munken (32461253).

Kærlig hilsen fra Munken

Dorte & Bo

 
Panel title

© 2017 munken125

Antal besøg: 1944

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,29404401779175sekunder