Andiamo in Italia - San Gmignano

4ea031445ea6c20102011.jpg

Når man kører gennem det bakkede toscanske landskab med vinmarker, olivenlunde og uopdyrkede områder kommer man til  byen San Gimignano. Her har man alt. Middelalderbyen, udsigten over det pragtfulde toskanske landskab, en lukket bydel med masse af butikker og skønne restauranter og ikke at forglemme en iscafe, som er kåret til verdens bedste igennem mange år.

San Gimignano er en af Italiens mest populære middelalder byer med sine smalle gader og høje huse, som er kendetegende for middelalderen. Tusindvis af turister kommer her hver dag, for at besøge den populære by. Skal man virkelig fornemme byens atmosfære bør man overnatte her, og opleve stemningen om aftenen. Man skal ikke komme om formiddagen, da byen overstrømmes af turistbusser, men vente til sidst på eftermiddagen, og bliver man og spiser aftensmad kan man faktisk opleve byens originalitet. Det er som to forskellige byer - formiddag og aften..

Ideelt er det at leje en af vingårdene i nærheden, tilbringe dagen der i solen og så begive sig op i byen sidst på eftermiddagen. Idet byen er lukket inde bag bymuren skal man ikke langt udenfor byen for at fornemme det toskanske landskab og stilheden. Bor du på en af vingårdene har du mulighed for at gå til byen, men du oplever ikke larmen fra de turister, som befinder sig der om dagen. Der er dejlige løbeture i landskabet og rig mulighed for at prøvesmage vine.

Det er det absolut idelle sted at bo, hvis du både er til natur og stilhed, men gerne vil have bylivet og forretningerne indenfor gåafstand.

Der findes en Coop i byen, hvor man kan købe sine dagligvarer og der er et bredt udvalg.

Byen ligger på en bakketop med størrelse ca. 1500 x 700 meter. På dette lille areal lå i middelalderen 77 høje tårne. I nutiden er her kun 13 tårne tilbage. Disse tårne ses på lang afstand, når vi nærmer os San Gimignano. Disse tårne blev bygget af fornemme familier i forsvarsøjemed og for at overgå hinanden.

Fakta om San Gimignano
San Gimignano er en af Toscanas bedst bevarede småbyer fra middelalderen, men den er også en af de mest besøgte. 

San Gimignano var beboet af både etruskere og romere (navnet har byen fået efter en biskop af Modena fra det 4. årh.). Den fik en vis betydning i middelalderen på grund af sin beliggenhed ved Via Francigena, som var en del af en vigtig pilgrimsrute mellem Rom og Nordeuropa. Tårnene er bygget fra ca. 1150. Der har været 72 af dem (deraf betegnelsen ”middelalderens Manhattan”), men kun 15 er tilbage. De er opført som statussymboler – jo højere des fornemmere – og som forsvarstårne i en tid, hvor familierne bekrigede hinanden fra hus til hus.

Samtidig med at gode herremænd i San Gimignano hældte kogende bly og kastede sten i hovedet på hinanden, skulle de forsvare sig mod nabobyerne Volterra og Poggibonsi. Det var mere, end de kunne overkomme, og i 1348 gav de sig ind under Firenzes beskyttelse, en beslutning der brød adelens magt og gjorde tårnene overflødige (hvad der sikkert har reddet dem fra nedrivning). Derefter blev San Gimignano en søvnig provinsby (hvad der også har medvirket til tårnenes bevarelse). Siden har byen kun gjort sig bemærket som det fiktive ”Monteriano” i filmatiseringen af E.M. Forsters “Hvor engle træder varsomt”.

På rundtur i San Gimignano
Det nuværende San Gimignano er en lille by, hvor det tager et kvarter at gå fra den ene ende til den anden. Man kommer ind gennem Porta San Matteo eller den smukke sydport, Porta San Giovanni (1262), hvorfra man spadserer op ad henholdsvis Via San Matteo og Via San Giovanni til byens to torve lige ved siden af hinanden, Piazza del Duomo og Piazza della Cisterna (efter en brønd fra det 13. årh.). De fleste seværdigheder ligger på Piazza del Duomo; Collegiata, Palazzo del Popolo med Museo Civico og Torre Grossa (det eneste af tårnene man kan komme op i - og det er virkelig en oplevelse - og så er der jo også plads til en is mere...). Gå også en tur i smågaderne, ud til bymuren og den idylliske borgruin (rocca) for at nyde udsigten (den er formidabel) og komme lidt væk fra mylderet.

Collegiàga i San Gimignano
San Gimignanos Collegiata svarer til andre byers Duomo (småbyen er ikke længere bispesæde). Den blev indviet i 1148 og udvidet af Giuliano da Maiano mellem 1466 og 1468. Kikens ydmyge romanske facade røber intet om dens pragtfulde indre med ikke færre end fire af Toscanas store freskcykler. Den første til højre (sydvæggen) består af 22 scener fra Det Nye Testamente (ca. 1381), som man længe har tilskrevet en elev af den store sienesiske maler Simone Martini, Barna da Siena. Barna skal være død ved at styrte ned fra stilladset, da han var ved at male freskerne. Men de fleste kritikere er nu tilbøjelige til at tilskrive værket Lippo Memmi og hans assistenter (1333-44).

Freskerne med scener fra det Gamle Testamente på venstre væg er ikke omstridte; de er nemlig dateret og signeret i 1367 af Bartolo di Fredi. De 26 episoder fremstiller historierne om Genesis, Noa, Abraham, Josef, Moses og Job. Bortset fra de bibelske motiver er malerierne bemærkelsesværdige for deres menneskelige og virkelighedstro detaljer og fulde af ideer kopieret fra Ambrogio Lorenzetti indflydelsesrige fresker i Siena, Allegorier over God og Dårlig Regering).

Collegiatas tredje cykel på endevæggen er Taddeo di Bartolos Dommedag, Paradis og Helvede (ca. 1393), måske den mest underholdende af de tre på grund af de gruelige dommedags- og helvedsscener. Tæt ved står et par træskulpturer af Maria Annunciate og Ærkeenglen Gabriel af Jacopo della Quercia (1421).

Cappella di Santa Fina (1468) i det sydlige sideskib er et mesterværk fra renæssancen af Giuliano da Maiano (1468), med et ciborium (alterbaldakin) og enestående basrelieffer på alteret (1472-77) af Giulianos mere kendte bror Benedetto da Maiano. Her er også Collegiatas fjerde freskocykel (ca. 1475); Domenico Ghirlandaios scener fra Santa Finas levned. Hun er en af San Gimignanos højest ærede helgener.

Museo Civico i San Gimignano
Når du har været oppe i Palazzo del Popolos tårn, bør du kigge ind i San Gimignanos bymuseum og billedgalleri. Det var i paladsets store sal med freskerne, Sala del Consiglio eller Sala di Dante, at Dante forsøgte at overtale San Gimignanos rådmænd til at slute alliance med Firenze i 1300. Salen domineres af Lippo Memmis pragtfulde (men beskadigede) Maestà (1317), som kan minde om Simone Martinis udsøgte fresko i Palazzo Pubblico i Siena. Ovenpå hænger talrige kostbare malerier, indtagende værker af Gozzoli, Pinturicchio, Filippino Lippi, Taddeo di Bartolo og andre.

Men San Gimignanos mest populære malerier er nok freskerne fra det 14. årh. i den såkaldte Bryllupsscene af den mindre kendte Memmo di Filippuccio i en af museets mindre sale. Flere tolkninger af værket er blevet foreslået; nogle hævder, at det er en advarsel mod kvindelige synder, andre at det er en harmløs bryllupsscene. Scenerne forestiller bl.a. en kone ridende på sin mands ryg og et par, der tager bad i fællesskab, før de går til sengs.

Sant’Agostino i San Gimignano
Som de fleste augustinerkirker er Sant’Agostino (1298) en halkirke. Den er berømt for sine detaljerige fresker i koret (1464-5) af Benozzo Gozzoli, som er født i San Gimignano. De fremstiller scener fra Den Hellige Augustinus’ levned. Alteret (1495) i Cappella di San Bartolo til højre for indgangen er af Benedetto da Maiano, Mariafreskerne i sydlige apsis (1374) af Bartolo di Fredi, den pompøse Marias Kroning og Helgener er af Piero Pollaiuolo og marmorrelieffet af Fire Biskopper af Tino da Camaino (det indgik i gravmælet over San Bartolo, en anden af San Gimignanos skytshelgener). I tredje kapel i nordlige sideskib sidder en imponerende fresko af Skt. Sebastian, bestilt hos Benozzo Gozzoli i 1464 for at fejre overståelsen af en pestepidemi.

 
Panel title

© 2017 myfirstparty

Antal besøg: 33

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,58906102180481sekunder