mymind - Selvbiografi
    

Min historie

Jeg kom til verden i vinteren 1983. Jeg var det første barn og det første barnebarn. Senere da jeg var 5 år kom min lillebror til verden. Der gik ikke længe før vi flyttede i et større hus i den anden ende af byen. Men inden alt dette opdagede mine forældre allerede en ting ved mig som de i bakspejlet kan se at det var jo ikke helt normalt. At jeg var meget følsom. Hvis de fx. pyntede juletræet efter jeg var kommet i seng og jeg stod op om morgenen og aå det blev jeg ikke glad som andre børn. Det kunne jeg ikke takle. Heller ikke hvis de flyttede om på møblerne mens jeg ikke var der og jeg så kom og så det så reagerede jeg ogsp kraftigt.

Jeg begyndte i skole. Jeg ved ikke blandt de gode men heller ikke dårlig. Dog tog det tid før læsning og stavning blev godt nok. Jeg husker ikke meget fra denne tid. Faktisk husker jeg ikke de første 14 år særlig godt.

Jeg huske børnefødselsdage og sådanne ting, men husker ikke jeg legede særlig meget med børnene fra min klasse. Derimod legede jeg med de børn der boede omkring hvor jeg boede som var lidt ældre og yngre end jeg. Disse venner holdt ved indtil vi skulle flytte i nyt, større hus da jeg var 14 år.

Allerede som 12 årige startede min sygdom sådan rigtigt. Her begyndte jeg selv at mærke til den.
Mine forældre havde en krise. Og det kom jo også til at gå ud over mig som barn. Dette reagerede jeg meget voldsomt på. Jeg blev meget ked af det og trist. Jeg blev indelukket.
Her i en alder af 12 år begyndte jeg at sære i mig selv. Ikke meget. Ikke dybt. Men det er også lige meget. Sagen er bare at jeg gjorde det og det var ikke godt.

Jeg begyndte tidligt at svømme. Og dette holdt ved indtil omkring 14 års alderen. Da jeg var 12 var det heste der fandt min store interesse. Og som tiden gik blev min interesse og tids forbrug større for hestene. Jeg nød at komme ud til tøsen, som ponyen jeg passede hed, det var så befriende. Ingen pligter, ingen lektier osv. Bare mig og hestene. Mange timer gik derude. Hos hesten var det mit fristed. Her var der ingen der forlangte noget af mig. Her var der ingen mor og far. Det var bare mig og hestene. man kan godt sige jeg flygtede ud til hesten. Fordi det var mit fristed. For der var problemerne ikke. Herude var jeg ikke trist. Her var jeg glad, blandt heste og ponyer og andre hestegale piger.

Der hjemme var der forskellige pligter der skulle laves. Derefter kørte jeg ud til hesten. Efter aftensmaden var jeg sammen med en veninde jeg hurtig fik der hvor vi flyttede til. Der hjemme har der altid været regler og konsekvens samt struktur. Selvfølgelig også kærlighed. Men som teenager følte jeg den ikke.

Der var også et andet problem derhjemme. Min lillebror fyldte meget. Mine forældre brugte deres energi på ham. Min lillebror havde dengang diagnosen ADHD så han havde særlige behov. Og dette har så gjort at mine forældre lige som ja nok glemte mig lidt. For udadtil så jeg jo nok ud til at have det fint nok... men facader er gode sick.gif
Heldigvis for min lillebror har de nu fjernet diagnosen ADHD - han er vokset fra det så det er rigtig dejligt. Og jeg elsker min bror rigtig meget.

Men så med tiden fik jeg det værre og værre. Sov mere, pjækkede fra skole, skændes meget med mor og min lillebror. Begyndte at svigte hesten.
Den form for opdragelse jeg har fået er god – men for hård for en med svageligt sind som jeg har. Dette var der selvfølgelig ingen der vidste dengang. Jeg har tit følt mit uretfærdig behandlet. Og når folk hævede stemmen overfor mig blev jeg ked og bange. Dette døjer jeg stadig med.

Der er så meget der er sket fra jeg så flyttede hjemmefra da jeg var 17. men vil prøve at gøre det lidt kort.

Jeg startede på HG og der gik ikke længe for jeg havde meget fravær og jeg fik en samtale med min kontakt lære. Ved ikke hvordan og hvorfor men fik hende fortalt hvor dårligt jeg havde det. Så gik det slag i slag og jeg starte til psykolog kort efter.

Jeg fik stillet diagnosen borderline, hvordan ved jeg ikke, for kan ikke huske jeg har været gennem nogen test ud over IQ tests.

Jeg gik der i 1 års tid, men det hjalp ikke. Når alt kommer til alt var jeg nok ikke klar til denne hjælp.

Efter handelsskolen som jeg kom igennem med masser af fravær og ustabilitet begyndte jeg på landbrugsskole.

Dette kunne jeg klare da det ikke var andet end 2 mdr. derefter praktik hvor jeg arbejdede med heste som jeg elsker. Men ikke engang det kunne gøre mig stabil.

Sådan fortsætter det indtil jeg i 2005 bliver sygemeldt under mine graviditet. Her går jeg til psykolog igen men stopper dette da jeg sys jeg har det fint og jeg skal flytte tilbage til Esbjerg som jeg har været væk fra i 3 år.

Under min graviditet gik jeg hjemme og havde det godt. For der var ingen krav til mig.

Efter graviditet og barsel skulle jeg i gang igen efter 1½ år hjemme. Jeg startede på HF og jeg glædede mig. Det første ½ år gik fint – lige som det plejer men så gik det nedad.
Det er hver gang jeg har prøvet på noget nyt så kan jeg lare et ½ år og så vælter jeg.

Jeg orkede ikke at skulle i skole, at stå op, at komme ud af døren.

Angsten for at skulle hen hvor der var så mange mennesker tog til og jeg blev mere og mere væk, samtidig med lå jeg meget syg. Blev ramt af alt sygdom der florerede. Efter jeg faktisk ikke havde været i skole i 2 mdr. snakkede jeg med min mor om det. Hun spurgte om det ikke var en ide at stoppe med skolen og evt. få et flexjob.

Det var sådan en lettelse af få ”go’ for det” af min mor. For har altid været deres reaktioner jeg har frygtet mest. Hvad vil de nu sige osv.

Jeg har altid følt et kæmpe pres der hjemme fra.
Men dette pres er endelig lettet. Jeg holdte så mange ting hemmelige for mine forældre. I så mange år. For jeg turde ikke sige det. De vidste ikke engang jeg gik til psykolog.

Jeg har altid følt der var deres skyld jeg havde det sådan. Og jeg var sur og fuld af had.

Sådan er det heldigvis IKKE mere. Nu kan jeg snakke med dem. Jeg føler ikke det pres mere. Men det er også fordi jeg har åbnet mig op for dem. Nu ved de hvad der er galt, hvad jeg fejler osv. osv. Ja jeg spørger endda om deres hjælp. Gjorde jeg ikke før mht. sådanne ting.

Nu føler og har jeg deres opbakning og forståelse.

Og det er bare super dejligt.

Og når jeg kigger tilbage kan jeg da godt forstå de ikke kunne give mig det helt før da de ikke vidste hvad der foregik i mit liv og i mit indre.

Lige nu har jeg det så som så. Denne hjemmeside håber jeg kan være med til at jeg selv får mere indblik i mit liv.

Jeg bøvler med angst, nedture, selvdestruktiv, stresset, træt, tvangstanker, skizofreni, spiseforstyrrelse – ja mere kan nok tilføjes hvis jeg tænker mig om. Desværre husker jeg meget dårligt…

Et liv med borderline og depressioner og psykoser er ikke sjovt.
I forår/sommeren 2007 blev jeg indlagt på spangsbjerg hospital - sygehus for psykisk syge - jeg var indlagt ca 2½ månede.
Efter det fandt de ud af jeg ikke havde den rigtige diagnose/diagnoser.

Jeg har nu fået diagnosen skizofreni. Ja og hvad så nu..... vi er ved at finde det rigtige medicin til mig der fjerner mine billeder og stemmer. Vi har nu prøvet omkring 10 mediciner - men de hjælper ikke godt nok og der er for mange bivirkninger der ikke er til at leve med. Jeg er sq umulig på det punkt.

Jeg går nu i noget der hedder psykose teamet og det er et team der arbejder med skizofrene. Så jeg får den bedst mulig hjælp jeg kan få.
Nu skal jeg lære en masse om min sygdom, hvordan jeg takler og lever med den.
Det er noget af en prøvelse. Der er nu gået 7 år og vi arbejder stadig.

Når jeg tænker tilbage har jeg altid haft stemmer. Bare ikke så slemt. Og jeg troede faktisk at alle havde det sådan. Hvordan skulle man tro andet. Det var jo normalt at ha det sådan for mig - så hvorfor skulle alle andre ikke også have det sådan.

Familie livet fungere fint. Min søn er nu 8 år. Jeg har været sammen med kæresten 2 år. Så det er dejligt.
.

En anden ting er min spiseforstyrrelse.... jeg har ikke rigtig ville indse at det er det jeg har og har haft i rigtig mange år.
Men jeg ved at da jeg gik på HG for 10 år siden havde jeg problemer med spisningen. Jeg spiste faktisk aldrig.
Det er nu blusset op igen. Det er noget tid siden men først nu jeg sådan erkender at - ja - jeg har en spiseforstyrrelse.....
Enten spiser jeg ikke i flere dage... eller også overspiser jeg, for derefter at gå ud og kaste det hele op igen.
Jeg venter på der bliver sat direkte diagnose på så jeg kan få noget hjælp til at komme det til livs og kunne styre det.   

 

Min sygdoms historie

Her vil jeg prøve at gå lidt dybere ind i hvad sygdommen gør ved mig.

Jeg tror jeg tager hver sygdom slag i slag hvad de gør ved mig.
Der vil nok komme nogle gentagelser fra min dagbog og sådan.

Skizofreni

Her vil jeg komme ind på de symptomer aff skizofrenien som påvirker mig i min hverdag.
Som skizofren behøver man ikke have alle faktore.

Hallucinationer:
Stemmer - hvor jeg høre 2 mande stemmer som jeg føler sidder på mine skuldre og snakker til mig.
Smags og lugte hallucinationer - jeg lugter ofte ost. ja mærkelig nok, men det gør jeg. Eller maden smager underligt.....
Billeder/film - disse er dem jeg er mest generet af. Jeg ser billeder eller film hver dag. Mange gange om dagen. Også i mine gode perioder er de der. og de omhandler aldrig noget godt.
Er jeg fx ude og køre bil og ser en dreng komme cyklende på cykelstien får jeg billeder af han køre ud på vejen og bliver kørt ned og dør.
Disse billeder er meget ubehagelige og skræmmende. Og det føre ofte til angst.

Jeg er i bahandling for skizofreni i klinik for skizofreni hvor jeg har 1 rigtig dygtig sygeplejerske tilknyttet. Som hjælper mig rigtig godt. 'Desværre reagere jeg ikke på medicinen som de gerne vil have. Enten reagere jeg ikke på det eller også får jeg så mange bivirkninger at de er nød til at tage mig af medicinen igen. Det er bare ikke rart. Jeg har vel prøvet 10 forskellige præpetater nu. Men nu tror jeg endelig vi har fundet det jeg skal være på. det har også taget 5½ år at finde det rigtige...

En anden del af sygdomen er jeg har det med at isolere mig. Ikke bevidst. Men har det bedst derhjemme. Er jeg til noget vil jeg helst hjem efter en ½ time. Det er oftes også vennerne der kontakter mig. Det er jeg ikke for god til. Ikke at jeg ikke vil. Jeg er bare ikke god til det.

forsømmelse af mig selv: Jow - jeg skal smides i bad. Jeg magter det ikke...... Tager helst en kasket på så jeg ikke skal sætte hår.

Meget dårlig hukommelse kommer også af skizofrenien. Jeg husker som en stor hullet si. det er fordærdeligt.
Koncentrationsbesvær bøvler jeg også med. Jeg kan ikke sidde og se en hel film. Der skal være nogle pauser. Så det passer mig fint at se film på kanal med alle deres pauser

Jeg har nu haft diagnosen i 7 år. Og det har været noget af en prøvelse. Både for mig men også min familie.
Lige nu mens jeg sidder og skriver dette her er jeg indlagt på den lukket afdeling så det siger jo lidt om hvad alt det her sygdom gør ved mig crying.gif

Borderline

Borderline er en psykisk lidelse der, forenklet forklaret, kan beskrives som manglende indlært evne til at rumme og integrere såvel behagelige som ubehagelige følelser hos sig selv og andre.

- til det kan jeg skrive at jeg har meget svært ved at rumme mig selv og andre. Jeg har svært ved at rumme hvis min mand har det dårligt. han skal bare helst have det godt hele tiden ellers går min verden under. Hertil kan man sige enten/eller - sort/hvid.
Splitting - en person kan ikke både være sød og dum. Det er enten eller groft sagt. jeg kan ikke integrere både og.

Jeg har svært ved at rumme følelser. Jeg har svært ved at rumme mig selv. Jeg har meget svært ved at når jeg har det dårligt at rumme det. Ligesåvel som ved min mand,.

Jeg er meget sårbar og har ubevidst opbygget en væg rundt om mig der ikke lader andre komme for tæt - for at passe på mig selv


For den impulsive type gælder det, at tre af flere følgende symptomer skal være til stede, heraf altid nr. 2:

1. Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt -Jep
2. Stridbarhed, især når personen møder modstand - Jep
3. Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud -Jep
4. Manglende udholdenhed - Jep
5. Ustabilt og lunefuldt humør - Jep

Derudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for borderline-typen:

1. Forstyrret og usikker identitetsfølelse - ved ikke
2. Tendens til intense og ustabile forhold til andre - før hen ja
3. Udtalt frygt for at blive ladt alene - Meget
4. Tendens til selvdestruktivitet - MEGET
5. Kronisk tomhedsfølelse - Meget


Kort fortalt om det ovenfor.
1.
Jeg finder noget jeg vil have - og så vil jeg bare have det nu - det kan ikke vente - det skal bare være nu og her. Jeg tænker ikke over om det nu er en god ide.
2.
Den er svær at forklare.....
3.
Mit humør kan svinge 10 gange på en dag. Man kan ikke helt vide hvor man har mig humør mæssig. Pludselig kan jeg bare sætte mig til at græde voldsomt.
4.
Ved jeg ikke hvordan jeg skal forklare.
5.
Jeg er meget ustabil. Mit humøg ligger ikke på en blød kurve men på en kurve op og ned.
-----------------------------------------------------------------------------------------
1.
den ved jeg ikke. Måske.
2.
Førhen havde jeg det ene forhold efter det andet. Jeg skiftede kæresterne ud hele tiden. De var meget intense en periode og så smed jeg dem ud for noget mere spændende.
3.
Jeg går altid med en frygt for at miste. Miste min kæreste. For hvorfor vil han have mig. Nok også derfor jeg før hen smed kæresterne ud før de smed mig ud. Så var det ikke mig der blev såret.
4.
Selvdestruktiv - ja rigtig meget - jeg er cutter. Rigtig meget. Jeg skære meget i mig selv. Alvorligt så jeg skal ind og syes hver gang. .
5.
Tomhedsfølelse - ja hvordan forklare man det. Jeg føler mig tom inden i. Føler ikke der er noget. Føler mig følelses forladt.

OCD/tvangstanker

OCD / tvangstanker / tvangshandlinger kan være mange ting.

Meget kendt for ved folk der vasker hænder rigtig mange gange. tæller tal osv.

Ved mig ligger det i at jeg ikke kan give hånd. Det er en tvangshandling for mig at jeg ikke kan det. Og der ligger tvangstanker bag det. Jeg har meget svært ved at beskrive hvad det er der sker indeni mig. Men jeg føler mig utryg.
Jeg får tanker om at det kan være skadeligt.

Når jeg åbner en cigerat pakke er der en bestemt smøg jeg skal tage som den første. det er også en tvangshandling. Jeg må ikke ryge de andre hvis der er startet forkert på pakken.

Når jeg skal tage noget vand fra hanen skal vandet løbe mindst 5 sek. før jeg fylder noget i glasset. Igen en tvangshandling.
Her er jeg bange for bakterier der skulle sidde i vandhanen.

Angst

Panikangst:

jeg får oftest panikangst når jeg er ude og handle.
Så kan jeg få det rigtig dårligt. Jeg får kvalme Ondt i maven og vejr trækningsbesvær. Det sker oftes når vi står i kø. Jeg ved ikke hvad det er der provokere mig.

Ellers sådan generelt har jeg nemt ved at blive angst.
En hævet stemme giver mig angst - kan give angst anfald. Hvor jeg bryder helt sammen og får vejrtræknings problemer.

Der er sådan flere ting....
Tømme postkassen, gå ud med skraldet.
bare det at gå ud fra mit hjem.

Heldigvis får jeg en god stor dosis angst dæmpende medicin der gør jeg kan færdes meget rundt og næsten angst frit.

Depression

Jeg har siden 14 års aldren døjet med vinter depresisioner hvor jeg bliver meget ked og trist og lukker mig inde i mig selv. Og bliver hjemme. Deltager ikke i noget.
Nu er det desværre blevet en mere eller mindre svær depression som vare hele året dundt desværre.
jeg er konstant på anti depresiv medicin, Uden det kan jeg ikke fúngere, Jeg kan ikke få en hverdag til at hænge sammen.

Alt omkring mig forfalder om ørene på mig - jeg ænser det ikke. Jeg bliver rigtig trist og mister modet på livet.

Desværre pga min skizofreni tør de ikke give mig for meget anti depresiv medicin fordi det kan gå ind og skubbe til min psykose. Og det er en svær balance gang for jeg har nok egentlig brug for mere anti depresiv medicin, men det er lidt risikabelt i forhold til min skizofreni.

Jeg er meget sårbar og der skal ikke meget til at få mit ud af fatning

Selvskade

Jeg har været selvskadende i rigtig mange år. Faktsik siden jeg var 12 åe startede jeg i de små med at skære mig med glasskår jeg fandt.
Senere blev det min fars barber skraber.

Med årene er det blevet være og oftere.
De sidste år er det blevet rigtig slemt. Jeg skære meget dybt og skal altid ind og syes efter jeg har skåret i mig selv.
Jeg skære ikke for at dø. Jeg skære for at lindre smerten. Smerten indeni.

Det lyder dumt ja. for at skære sig må jo også gøre ondt.
Men nej ikke i forhold til den psykiske smerte.

Nu har jeg så også skåret så meget at jeg faktisk ikke syntes det gør ondt at skære. Det giver lindring. Det giver tilfredsstillelse. Det er en befrielse for mig at skære og komme ind og blive syet. Og så slev om jeg skal sidde mange timer og vente på skadestuen.

Jeg har haft 3 selvmordsforsøg hvor jeg har skåret mig i håndledet.
Det 3. gik så galt at jeg har været inde og blevet opereret bagefter for at åf syet nerver sammen igen.

Det kan helt klart IKKE anbefaldes at skære i sig selv.
Det er vanedannende. Det er så¨svært at stoppe med igen.
Det er en forsvars mekanisme man opbygger omkring sig.

Jeg har nu ikke skåret i 2 år. Og er rigtig glad for det Men trangen var der i meget længe efter. og den kan stadig godt komme.

Spiseforstyrrelser

Jeg lider af bulimi. En spiseforstyrrelse hvor man kaster op efter måltider.

Det kan også være sådan at man for spise anfald, men så igen går ud og kaster op igen bagefter.
jeg har det med at overspise for så er det nemmere at kaste op fordi det føles som om maden allerede sidder oppe i halsen på mig.

Men der har været styr på det i et år nu.. så jeg håber ikke det vender tilbage igen. smiley.gif


Fibromyalgi

for 1 år siden fik jeg konstanteret fibromyalgi.

Det er en nerve sygdom der giver voldsomme smerter i hele kroppen. Jeg har nok prøvet 15 forskellige medicin for at finde noget der kan tage smerterne. Men nu tror jeg endelig vi har fundet noget der kan tage dem for det meste.....

Det er en træls sygdom. For man er træt . Jeg får ondt i maven når jeg spiser. Får tynd mave, hovedpine, stive led. Kan ikke dyrke sport.

 
Panel title

© 2017 mymind

Antal besøg: 2965

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,40314698219299sekunder