Naturlig Hesteomgang - Min træning

Mine træningsmetoder er på nogle måder måske anderledes end andres. Jeg har skabt mine egne metoder ud fra mit synspunkt på hvordan forholdet mellem min pony og jeg bør være, og jeg har samlet viden og fået inspiration fra andres træningsmetoder.
På siden her vil jeg fortælle om, hvordan mine holdninger er i forhold til træning af heste, og hvor mine synspunkter ligger.
Min pony hedder Siwert Lightning, og hans navn vil nok blive nævnt en del i denne tekst ;)


Min træning handler om samarbejde og gensidig tillid og respekt. Han skal kende mine grænser, men samtidig skal jeg også kende hans og grænserne bør ikke overtrædes. Respekt er vigtigt i et venskab, og når jeg ser på Siwert og mit forhold, prøver jeg at se det som var det et venskab blandt to mennesker. Man kan ikke altid få sin vilje, men samtidig skal man have dyb respekt for hinanden, være gode ved hinanden og tage hensyn til hinanden. Samtidig ser jeg utrolig meget på hestes adfærd blandt mennesker. Jeg prøver at efterligne hestenes opførsel på folden, især de heste der har gået sammen i lang tid, og ser ud til at være gode venner. Vejen til hestens hjerte er at tænke som hesten og vinde dens tillid.

For det første vælger jeg altid at se tingene fra hestens side.
Hvis en pony er bange, nervøs eller ikke vil samarbejde med mig, prøver jeg at se situationen fra hestens synspunkt og sind. Hvordan er situationen i forhold til hesten? Hvordan ser hesten mig?

Mennesker er rovdyr, det kan vi ikke komme udenom, og derfor kan det være svært for nogle heste at have 100% tillid til et menneske. Derfor, hvis vi vil have hesten til at kunne stole på os, må vi lære noget om rovdyrs opførsel under afslapning og jagt, men samtidig også noget om hestens opførsel.

  

 
Panel title
Antal besøg: 681

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,65406513214111sekunder