NGO netværks projekt - Baggrund og baseline studies

4) Baggrundsviden og baseline studier 

I det følgende vil vi beskrive den konkrete kontekst hvori projektet skal implementeres, samt de omgivende forhold, som i større eller mindre grad vil kunne have indflydelse på projektet. Vi har søgt at fremhæve de væsentlige forhold ved først slumområderne gennem en lokalsamfundsbeskrivelse, for til sidst at koncentrere os om de to baselinestudier, som ligger til grund for vores problemformulering. Vi vil desuden lave en opsummering af de vigtige pointer vi er nået frem til gennem interessentanalysen, da denne medvirker til at klargøre styrker og svagheder ved projektet.  

4.1 Baseline studie 1: lokalsamfundsbeskrivelse - Pumwani

For at beskrive konteksten CSO'erne arbejder i, har vi valgt at tage udgangspunkt i baselinestudier og observationer fra slumområdet Pumwani.

Pumwani er et af de ældste slumområder i Nairobi og har et indbyggertal på omkring 60.000 (www.afrika.um.dk). De centrale problemstillinger i området afspejler generelt de tidligere nævnte problemstillinger i Kenya. En pointe er dog, at i slumområderne er problemstillingerne dét mere koncentrerede. Dette hænger bl.a. sammen med politisk negligering. En socialrådgiver ved SJCC fortalte, at politikerne ikke ville anerkende slumområderne som formelle boligområder da de opstod og derfor blev der på det politiske plan heller ikke lavet planer for området. Regeringen er nu begyndt at vedkende sig ansvaret for slumområderne og har eksempelvis taget dem med i byfornyelsesrapporten ”The Nairobi Metro 2030 Strategy” (www.nairobimetro.go.ke). Dog fik de studerende det indtryk, at der var meget få regeringstiltag med henblik på forbedring af de lokales situation. Dette var tydeligt i forhold til statslige indsatser i forhold til især infrastruktur, sygesikring, kriminalitet og arbejdsløshedsforsikring. Den mangelfulde statslige interesse og indsats i slumområder har resulteret i at det er CSO'erne, der er beboernes primære sociale sikkerhedsnet. I Pumwani er det SJCC, der er hovedaktøren i det sociale arbejde. SJCC's arbejdsområder er meget vidtfavnende, hvilket hænger sammen med områdets utallige problemstillinger og igen statens manglende indsats. De arbejder først og fremmest med at hjælpe områdets svageste og fokus er på at mobilisere folk i området til selv at forbedre deres livssituation (www.afrika.um.dk). 

I vores observationer fra praktikforløbet i SJCC, var det tydeligt at de mange problemstillinger i området og de dertil oprettede tilbud var en overvældende arbejdsbyrde for organisationen. Generelt manglede SJCC finansiering, hvilket medførte ressourcesvaghed i de eksisterende projekter, især på medarbejder fronten. Til tider virkede det på de studerende som om medarbejderne havde svært ved at prioritere og skære ned på tilbud og projekter til løsning af områdets mange forskellige problemer. Det viste sig i nogle tilfælde at nogle projekter og tilbud, blev udført af underbemandede og overarbejdende teams, med for få økonomiske ressourcer og resultatet var halvfærdige, til tider ineffektive, projekter. Dette er negativt både i forhold til modtagerne af hjælp samt donorer, da tilliden til organisationen svækkes. Dog observerede de studerende i denne sammenhæng medarbejdere, der brændte for at forbedre situationen for beboerne og som derfor gerne ville løse så mange problemer som muligt. Det kunne blot se ud til at de manglede værktøjer til prioritering og koordinering. SJCC prioriterede dokumentation af det sociale arbejde højt og brugte metoder som f.eks. LFA i udformning og udvikling af projekter.  Dokumentationen blev skrevet på computere, men arkiveringssystemet og vidensdelingen mellem medarbejderne virkede til tider ustruktureret og tilfældig. Dette gjorde at det var svært at danne sig et overblik over de igangværende aktiviteter og dette gjaldt formentligt både for medarbejderne, brugene, samarbejdspartnere og donorer. Ved sagsbehandling brugte SJCC et journalsystem, men dokumentation og arkivering var i papir form og derfor en  ineffektiv og tidskrævende proces. Det generelle indtryk fra observationerne var, at medarbejderne var motiverede for og allerede lavede en del dokumentationsarbejde, men pga. bl.a. ustruktureret indsamling og videregivelse af dokumentationen, var der megen vigtig information, der gik tabt. Dette kunne have været brugt til at forbedre det sociale arbejde. I en samtale med projekt koordinatoren, der godkender og koordinerer SJCC’s aktiviteter, blev hun spurgt om hun kunne se nogle fordele i et projekt der kunne forbedre kommunikationen og samarbejdet internt og eksternt i organisationen. Hendes tilbagemelding var umiddelbar positiv, hun havde den samme opfattelse af at noget information gik tabt på grund af ineffektiv vidensdeling og at dette påvirkede samarbejdet internt og eksternt, især mellem de forskellige CSO'er, der arbejder med lignende problemstillinger. Hun gav det eksempel at hun på daværende tidspunkt var i gang med en projektudvikling hvor et af elementerne omhandlede biogas. Hun havde fra mund til mund hørt om, at der var en anden CSO der arbejdede med biogas i udviklingsarbejde, men vidste ikke hvordan hun kunne komme i kontakt med dem. Hendes pointe var bl.a. at hvis der havde været et bedre overblik kunne hun slippe for at opfinde den dybe tallerken hver gang og drage nytte af viden og erfaringer fra eksterne projekter. Samme opfattelse hvad angår behovet for koordinering af det sociale netværk, samt udvikling af et organisatorisk netværk, deles af andre CSO-medarbejdere (se LFA-rapport: "Integrated Youth Development Program", Njuguna, 2009:18)

4.2 Interessentanalyse

For at klargøre projektets muligheder og barrierer lavede vi i projektets 1. fase en interessentanalyse (se bilag 1), hvori vi vurderede en håndfuld relevante aktører til projektets realisering. Vi så på relevante CSO'er, lokale såvel som internationale samt koordinationsnetværk såsom NGO-Forum og The NGO Coordination Board Kenya, men også socialarbejderne, borgerne, staten, kommunen, lokalsamfundet og Danida samt UNDP Kenya. I hvert tilfælde overvejede vi deres involvering i projektet, deres interesse og eventuelle frygt herfor. Yderligere undersøgte vi deres styrker og svagheder ved at indgå i projektet og medtænkte de risici det kunne indebære. Vi kom herefter frem til en række bonusser og lidt færre malusser. For at starte med det negative, så tænkte vi at det der kunne bremse projektet kunne være, hvis enten donorerne eller CSO'erne var afvisende overfor deltagelse. Dette kunne bl.a. skyldes en frygt for øget konkurrence CSO'erne imellem, en frygt for at den enkelte CSO's svagheder i højere grad vil blive eksponeret for andre og desuden frygten for at medarbejderne skal sætte sig ind i nyere og muligvis kompliceret teknologi, der yderligere vil skabe mere kontrol over dem og overvågning af deres aktiviteter. Vi er opmærksomme på at disse problemstillinger er vigtige at behandle og forholde sig til, men pga. opgavens rammer, tids- og pladsmangel, har vi måttet undlade et afsnit hvori vi forholder os til dette. Desuden er det muligt at både staten og kommunen vil frygte en blotlægning af deres mangelfulde indsats. 

 
Panel title
Antal besøg: 4114

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,43174195289612sekunder