NGO netværks projekt - Donorer og samarbejdspartnere

7) Donorer og samarbejdspartnere 

Grundet opgavens rammer, tids- og pladsmangel har vi valgt ikke at gå i dybden med en analyse af potentielle donorer, selvom vi er klar over at det er et altafgørende punkt hvis projektet skal realiseres. Det følgende er derfor en kort generel beskrivelse af hvilke overvejelser vi har gjort os i forhold til potentielle donorer. Vores fokus været på de større nationale og overnationale organisationer som f.eks. UNDP, DANIDA, o. lign, fordi vi vurderer at budgettet vil kræve store bevillinger (www.ke.undp.org). Vi vurderer at projektet har interesse for og en reel chance hos ovennævnte donorer. Dette kan underbygges af bl.a. DANIDA's Civilsamfundsstrategi og Paris-erklæringen, der omhandler bistandseffektivitet, idet projektets udformning passer ind i mange af retningslinjerne.  Som eksempel står der i strategien at Danmark bl.a. vil arbejde for at ”...der i samarbejde med civilsamfundsorganisationer lægges vægt på kapacitetsudvikling … samt, at kapaciteten til at udvikle og deltage i nationale, regionale og internationale netværk støttes”. (Civilsamfundsstrategien, 2008: 5). Desuden kan man argumentere for at projektet opfylder de 4 overordnede principper, som skal opfyldes for at opnå støtte gennem DANIDA (Civilsamfundsstrategien, 2008)

 
Panel title
Antal besøg: 4030

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-2,0880670547485sekunder