NGO netværks projekt - Styrker/Svagheder ved Projektet/Værktøjet

8)   Styrker - svagheder ved projektet/værktøjet

Styrker: Værktøjet tager udgangspunkt i et konkret eksempel, hvilket har været nødvendigt i forhold til opgaven, men man kan argumentere for at værktøjets grundform kan bruges universelt i forbindelse med koordinering, dokumentation og styrkelse af samarbejde mellem CSO´er og NGO´er. Ift. inter- og/eller overnationale organisationer der arbejder med udviklingsarbejde, vil dette være en styrke i forhold til afsætningen af projektet , da det efter en lokal tilpasning kan passe ind i flere forskellige udviklingslande. Desuden har projektet potentiale til også at kunne anvendes i samarbejdet mellem CSO´er og NGO´er i industrilande og NIC-lande[1]. En anden styrke er, at hvis projektet reelt forbedrer samarbejde og kommunikation mellem de lokale CSO’er, kan man argumentere for, at de vil få et mere klart billede af de mest presserende problemer lokalt. De netværk der opstår vil kunne danne grundlag for et samlet talerør for den svagest stillede befolkning i slumområderne. Derigennem vil de potentielt kunne forbedre deres muligheder for advokering og følgelig lægge et større pres på de ansvarlige myndigheder. I forhold til legitimiteten af projektet, er det relevant at understrege den hypotese at forbedring af samarbejde, koordinering og kommunikation internt og imellem CSO’er, vil føre til mere effektivt socialt arbejde, der i sidste ende vil resultere i fattigdomsreduktion, hvilket er kernen i meget udviklingsarbejde. 

Svagheder: En mulig svaghed ved projektet er, at der allerede nu eksisterer konkurrence om økonomiske midler mellem CSO’erne. Nærværende projekt lægger op til videns- og metodedeling, samt en eventuel eksponering af svagheder, hvilket kan gøre nogle CSO´er er uvillige overfor at deltage - de risikerer at andre CSO´er "stjæler" deres ideer eller udstiller deres svagheder for potentielle donorer. Ved en reel implementering, ville denne konkurrenceproblematik skulle undersøges og behandles i dybden, da den udgør en reel trussel om underminering af projektets troværdighed (se bilag 1). Trods at vi i afsnit 7 argumenterer for, at det er realistisk at få finansieret projektet, er det vigtigt at have for øje at det kan være en svaghed, at der kræves relative høje økonomiske midler for at projektet kan realiseres. Endnu en svaghed ved projektet er at målgruppen og donorer kan opfatte værktøjet som meget vestlig præget med et neokolonialistisk udtryk[2] (se afsnit 5.2.3). Endvidere stilles der høje krav til CSO’erne; det er et kompliceret værktøj, hvor CSO-medarbejderne skal lære at benytte mange nye redskaber samt indgå i mange forskellige læringsprocesser. Derfor kan tidsperioden fra projektstart over implementering til resultater blive langvarig, hvilket kan være en svaghed i forhold både CSO-medarbejdernes motivation og donorernes forventninger.  En svaghed kan desuden være CSO-medarbejdernes eventuelle frygt for øget bureaukrati, da værktøjet lægger op til øget skriftlig dokumentation. CSO-medarbejderne kan endvidere have en frygt for udstilling af deres arbejde eller især mangel på samme. Her tænkes først og fremmest på kravene om øget dokumentation af udført arbejde, som med implementeringen af værktøjet bliver tilgængelig for kolleger og ledelse. I forlængelse heraf kan ledelsen i de enkelte CSO’er med indførelsen af OJS, løbende følge dokumentation af det konkrete sociale arbejde, hvilket kan medføre en følelse af øget kontrol og overvågning hos den enkelte medarbejder. Som nævnt ved beskrivelsen af konkurrenceaspektet, ville ovenstående problemstillinger skulle undersøges og behandles, hvis projektet reelt skulle implementeres. Det har desuden ikke været muligt indenfor denne opgaves rammer, at gå i dybden med problemstillingerne, hvor vigtige og interessante de end måtte være. Som det gerne skulle være klart, har opgavens fokus været på en analyse af problematikkerne omkring kommunikation, samt på udviklingen af kommunikationsværktøjet og den konkrete implementering.               



[1] Industrilande og Newly Industrialized Countries

[2] Neokolonialisme: økonomisk dominans, udøvet af de gamle kolonimagter efter 2. Verdenskrig over for de områder, der tidligere har været i deres besiddelse, specielt i Afrika. Denne indflydelse kan medvirke til at ødelægge de tidligere koloniers økonomiske og politiske uafhængighed.(www.denstoredanske.dk set d. 26.05.10)

 
Panel title
Antal besøg: 4111

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,40847396850586sekunder