nielsstenberg.dk - Om mig

Jeg bor i Aars i en 3 værelses lejlighed på 73 kvm med en stor have, carport og terrasse. Jeg er flyttet hertil pr. august 2005. Jeg boede tidligere i Aalestrup, men jeg faldt aldrig rigtigt til derovre - og da jeg jo har mit arbejde, mine venner, spiller boccia samt min familie her i Aars, valgte jeg at flytte hertil (igen)... Ja jeg har boet en del i Aars før i tiden, inden jeg flyttede til Aalestrup. 

Jeg arbejder på beskyttet værksted, BV Aars. Der er jeg utrolig glad for at arbejde. Jeg er der hver formiddag indtil kl. 12.00

Jeg har tidligere arbejdet i Aalestrup på et beskyttet værksted, der hed work4you. Her følger en beretning derfra, som jeg har skrevet til en af mine nuværende arbejdskolleger, Michael på BV Aars. Han er igang med at skrive om hele sit liv i forskellige beskyttede værksteder, hvor han har arbejdet.

En beretning fra en tidligere Laboremus/work4you-medarbejder

Jeg hedder Niels og blev førtidspensionist i 1999 og gik hjemme i nogle år, men blev hurtigt træt af det. Dagene blev meget ens, og jeg savnede meget mit gamle arbejde på Grundfos i Hvam samt Hydrema i Støvring, hvor jeg begge steder arbejdede som CNC operatør med betjening af CNC dreje-bænke. Jeg fik så at vide af min daværende støttekontaktperson, at der var et beskyttet værksted i Aalestrup, hvor jeg kunne komme til at arbejde. Jeg boede dengang i Aars. Vi tog over og så på det beskyttede værksted, som dengang hed Laboremus. Jeg kunne se, at det var et sted, hvor jeg godt kunne tænke mig at arbejde, og jeg kom straks i 40 dages prøve. Efter de 40 dage, besluttede jeg mig for at blive der. Jeg kørte på knallert fra Aars hver dag, da jeg på det tidspunkt ikke havde hverken bil eller kørekort. Efter 1 års tid, besluttede jeg mig for at flytte til Aalestrup, da jeg var rigtig glad for mit arbejde, og gerne ville undgå kørsel på knallert 15 km hver vej.

4ead300e3733e30102011.jpg

En medarbejder betjener symaskinen til handsker

Vi lavede alt mulig slags arbejde for alle mulige forskellige firmaer. Vi syede handsker sammen for OS på nogle specielle symaskiner. Vi samlede lamper, alt mulig slags pakkearbejde, samt havde en såkaldt SkinPacker, som jeg hurtigt blev glad for at betjene. Det var en stor maskine, som pakkede alt muligt ind i nogle fine pakninger. Fx ørepropper som de fleste nok kender, gule indpakninger fra OS.

4ead31917db7030102011.jpg

En medarbejder ligger ørepropper klar til at køre ind i maskinen

Jeg fik henad vejen hovedansvaret for SkinPackeren med omstilling af maskinen til de forskellige arbejdsopgaver, samt ansvar for indstilling og tilretning af den under arbejdsgangen. Det var noget, der passede mig, da jeg var vant til at stille om på CNC maskiner på mit tidligere arbejde, og jeg elsker variation i mit arbejde, og kan rigtig godt lide at tage ansvar.

Vores ledere hed Kaj, Vivi og Lisbeth. Der skete et par tragiske ting: Først blev Lisbeth slået ihjel i et trafik-uheld. Kort tid efter døde Vivi af kræft.

4ead3350e38ba30102011.jpg

Fra venstre Vivi, Lisbeth og Kaj

Værkstedet Laboremus blev senere omdøbt til at hedde work4you, kort tid inden det desværre blev besluttet for at det skulle lukke helt. Det var under Viborg kommune, de havde besluttet at de ikke længere ville holde det åbent, men udelukkende fokusere på deres hovedafdeling i Viborg.

Det lukkede pr. september 2010. Lige inden det lukkede, fik vi besøg af Heine og Per fra BV Aars, som tilbød os alle at komme til Aars og arbejde i stedet for. Vi var alle lidt skeptiske pga. at de ikke kunne tilbyde en nær så høj løn, som vi var vant til. Vi var dog nogle enkelte stykker, der alligevel tog imod tilbuddet. Det var udover undertegnede Gurli, Tom, Sally, Terrence og Bjarne.

Personlig er jeg utrolig glad for, at jeg kom til BV. Jeg er kommet til at trives rigtig godt dér. Her på det seneste har jeg generhvervet kørekort samt fået bil, så jeg selv kan køre til arbejde i stedet for at skulle med bus længere. Jeg har Gurli oppe at køre de fleste dage, hvor det passer sammen med min arbejdstid.

Og så er jeg blevet 2. chauffør fornylig. Det er jeg rigtig glad og stolt over, at firmaet viser én den tillid. Så alt i alt trives jeg bare utrolig godt på BV Aars, og vil ikke tilbage til Aalestrup, hvor min gamle arbejdsplads er blevet genåbnet af BV (hedder nu Byens BV).

 


Du kan læse mere om BV Aars på deres hjemmeside. Den hedder pt. http://www.freewebsite-service.com/bvaars/ - den er udviklet af føromtalte Michael, og han holder den løbende opdateret.

Jeg vil prøve hen ad vejen at få sat lidt ind her, om hvad jeg går og laver på BV Aars. Mine nyeste projekter der, er at jeg skal til at lave en folder for firmaet, om hvad vi laver der, som kan deles ud til kunder og andre interesserede. Desuden skal jeg lave, så man blot skal skrive bvaars.dk for at komme ind på førnævnte hjemmeside. Det passer mig rigtig fint at få noget computer arbejde for dem. Der er desværre mange arbejdsopgaver, som jeg ikke kan deltage i, pga. min dårlige ryg, som også er årsagen til, at jeg får pension.

   
 
Panel title
Antal besøg: 4423

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,63532590866089sekunder