Sejler breve - Afslutning på sæsonen 2011

Efter sommerferien, bød den danske sommer ikke på mange weekender, med sejler vejr for motorbådsfolket.

 

Vi havde en enkelt tur til Egense i august, fra lørdag til søndag. Hvor vejret var så godt at vi havde afmonteret kalechen og sejlede "åben" for første gang i år.

 

Drengene havde taget telt med, som de slog på på græsset ved siden af gæste kajen. Vi fik afprøvet den ny anlagte badestrand, og slappede bare af.

 

Bjarne fra klubben, ringede og spurgte hvor vi blev af?
-Hvad mener du? Ja vi skulle jo mødes i Nibe....

 

Nåe ja, men vejrudsigten var bedre til Kattegat, så vi havde ændret det i sidste øjeblik, og havde desværre glemt vores løse aftale om at mødes.

 

Men hvis du vil have den der mash steak, så er det altså i Egense.

2½ time senere lagde han ind i Egense, og han fik sin bøf (sikkert sæsonens dyreste, brændstof priserne taget i betragtning).

 

På vej hjem om søndagen i høj solskin, kunne vi inde over Aalborg se at det var ved at trække sammen til noget torden. Da vi nærmede os Vendsysselværket, var det helt tydeligt at tordenbygen lå lige på vores kurs, så vi tog farten af og ventede på at det måske drev videre mod syd.

 

Men tordenbygen kom nærmere og nærmere, og der var kun en vej for os, og det var lige igennem. Så vi lukkede alle luger og lynede kalechen, og tændte for vinduesvidskeren. Alligevel fik  vi rigeligt med vand i cockpittet, så kraftig var bygen (som skabte oversvømmelser mange steder i nordjylland). Vi gav gas og sejlede efter Gps og det sparsomme udsyn vi havde gennem vinduesvidskeren, vi passerede tæt forbi flere sejlbåde, som dukkede op i bygen, og lynene slog ned rundt omkring os ( sådan føltes det i hvert fald). Da vi kommer ud af bygen, er vi langt inde i havneområdet i Aalborg, og kan se at Bjarne sejler et stykke forude, vi sejler op på siden af ham, og der giver vi begge fuld gas forbi den ny havnefront.

 

Da vi senere snakker sammen, siger Bjarne at han loggede 48knob på det sidste stræk. Min Gps viste nu kun 32, men 48 lyder da lidt bedre, især sidst på sæsonen.

 

Resten af sommeren, bød ikke rigtigt på tur vejr, så vi måtte nøjes med at bruge båden som kolonihavehus.

 

Traditionen tro var vejret rigtigt godt til optagningen i oktober, det letter rensning af bunden og afringningen i det hele taget.

 

Slut på sæson 2011

4fbf492d8822125052012.jpg

 
Panel title

© 2017 nss-sejler

Antal besøg: 1782

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-3,2219638824463sekunder