Sejler breve - En tur til Nibe

Uge 27 2012

Kan man holde ferie 20 km hjemmefra?

 

I uge 27 havde vi en enkelt uges ferie, som vi for første gang ikke skulle holde sammen.

Oliver skulle på ferie hos bedsteforældrene, og Mikkel skulle på festival i Nibe.

Vi havde aftalt med Bjarne fra klubben at vi også ville sejle til Nibe hvis vejret var godt.

 

Vi turde ikke sejle uden følge båd, da vi i maj havde haft et havari på drevet, vi havde ikke været istand til finde ud af hvad det var for en fejl, men alt så umiddelbart ud til at virke igen, så der var ikke andet at gøre end at prøve at sejle ud.

 

Vejret var fint tirsdag, og vi besluttede at sejle. Så kunne Mikkel tage med og mødes med sine kammerater i Nibe om aftenen.

Mikkel blev udnævnt til gast hos Bjarne, og vi sejlede først på eftermiddagen.

 

Men vi kom ikke så langt før Bjarne fik problemer med at styre, det var noget med hydraulik olien i drevet. Tilsidst måtte han opgive og sejle ind i skudehavnen, ved hjælp af motor styring og bovpropel, men det gik og turen var slut for hans vedkommende.

 

Mikkel hoppede tilbage til os, og vi fortsatte mod Nibe med en lille smule bange anelser om endnu et havari.

Men de blev heldigvis gjort til skamme, og vi lagde ind i Nibe 1½ time senere, efter en dejlig tur med let østlig vind og sol.

Fart: 7 knob.

 

4ffa97c1cd0fe09072012.jpg

 

Da vi havde fundet en plads, lige foran klubhuset, var Bjarne ankommet i bil med aftensmaden, som han skulle stå for.

Ca ½ time senere kom Kent og Gitte fra Egense, ind i havnen og lagde til et par pladser længere henne. Dem havde vi ikke snakket med i flere år, men vi havde nogle rigtigt hyggelige dage, og endte med at blive fra tirsdag til søndag.

 

Bjarne dukkede op med båden allerede onsdag, efter at have været  en tur på land.

Oliver kom til Nibe med bussen fredag aften. Det var selvfølgelig lige den eneste dag hvor det regnede, og vi havde ikke taget tøj med til den danske sommer. Men vi måtte op på torvet og hente ham, vi var gennemblødte da vi kom tilbage til havnen, og hundende kunne vrides. Så vi besluttede os for at skifte til tørt og gå op på restauranten og spise, så der var plads til alt det våde tøj i cockpittet, og våde hunde i kahytten.

 

Søndag var vejret helt perfekt, vindstille og høj sol, så på hjemturen gjorde vi et stop ved fortøjningsbøjen ved Egholm, sammen med bjarne for at bade og sole, inden hverdagen ramte igen.

 

4ffa98ed3e5da09072012.jpg

   

Efter ca 1½ time sejlede vi videre, da Mikkel skulle på arbejde kl. 17.

Ved jernbane broen blev vi bekræftet i at drevet igen virker som det skal. Der lå en sejlbåd med motorstop, som drev hen mod broen. Han vinkede efter alle de både der kom forbi, men det blev os, der kom ham til undsætning.

Vi trak ham hen til molen ved NSS, og han fandt senere ud af at det var en polsko som var faldet af.

 

En rigtigt dejlig tur til Nibe, i godt selskab og med super fint vejr. Eneste hage var at vi på hjemturen havde en sovende 17 årig festival deltager liggende i kahytten. Og de lugter ikke særligt godt sådan nogen!

 

 
Panel title

© 2018 nss-sejler

Antal besøg: 1875

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,37819218635559sekunder