Sejler breve - Kr. himmelfart 2011
   

 

Kristihimmelfartsferien lå sent i 2011, helt henne i juni, så sandsynligheden for godt vejr, var absolut til stede.

Vi havde planlagt sejle til Hou, og fejre Mikkels fødselsdag der, ligesom vi gjorde sidste år.

 

Vejrudsigten lovede super flot sommer vejr hele ugen op til miniferien.

Torsdag morgen så det da også lovende ud, med høj flot sol, men vinden var til den gode side.

Vi tog på havnen, og blev hurtigt enige om at vi ikke ville sejle i dag, da vinden stadig tog til, og nu var oppe på omkring 10 m sek.

 

I stedet brugte vi dagen på at gøre båden rent og pakke til weekenden. Fredag var der lovet svag vind, så vi blev enige om at overnatte i båden, og sejle tidligt næste morgen.

Ombord var, Oliver, Mikkel, Sine og Jens samt Gustav og Ludvig (hundene).

 

Fredag morgen var vejret, som lovet, rigtigt godt, og vi sejlede ud af havnen ca. kl. 10.30, det var lidt senere end planlagt, men vi var nødt til at vente på at butikkerne åbnede, fordi vi skulle have en ny pulverslukker.

 

Vi lagde os på 7 knob, og 2000 omdrejninger, og tøffede stille og roligt ud i Langerak. Med den fart fulgte vi den øvrige trafik på fjorden uden at genere nogen.

 

Det sjove er, at når vi sejler samme fart som sejlbådene, så gider de godt hilse når man sejler forbi. Men når vi planer, kigger de bare ondt efter os.

Lidt underligt, for hækbølgen er lavere når vi planerJ

 

Apropos planing, vi var jo kommet lidt sent af sted, og ville gerne nå til Hou, inden det blev alt for sent på dagen. Så ud for Grønlandshavnen blev vi enige om at få Langerak overstået, og komme ud i Kattegat.

 

Med en marchfart på 23 knob, var vi forbi Hals 20 minutter senere, og tog igen farten af for at nyde det sidste stykke op langs østkysten.

Vi havde egentligt besluttet os for at vi ikke ville sejle så stærkt mere, af flere grunde.

 

1. Man kan ikke rigtigt bruge båden, når den planer
2. Den bruger alt for meget brændstof
3. Det bliver ren transport fra A til B, istedet for at nyde turen på vandet

 

Men hvad er så grunden til at vi nogen gange gør det alligevel?       

 

Simpelthen fordi den kan!

 

 

Da vi runder sidste grønne bøje inden fyret ved Hals Bare, og sejler op ad kysten, går det hurtigt op for os at, det her er en sjælden dag på Kattegat. Vandet var helt blank og havde en utroligt smuk farve, for danske forhold.

 

Lidt nord for Hals, satte vi gummibåden i vandet, for at drengene kunne sejle de sidste 5-6 mil til Hou, og teste den ”nye” motor af.4dee1099f2df207062011.jpg

 

Jeg byttede den anden motor, en Suzuki 2,5 hk 4 takter til en Johnson 5 hk 2 takter, i vinter. Manden sagde at den gik fint, men havde ligget stille de sidste 3 år. Motoren er fra 01.

Det viste sig at impelleren skulle skiftes, det var der ikke noget mærkeligt i, så det havde jeg gjort.

 

Men den havde desværre også det problem at den ikke rigtigt ville tage gassen, og kun sejle med ca. kvart gas.

Lige i starten virkede den fint, Oliver drejede håndtaget, og båden røg ud af vandet og planede med det samme, men kun i ca. 30 sekunder, så gik gassen af ballonen, og den kom ikke over 5 knob resten af turen.

 

Øv øv, for det så virkeligt ud som den godt kunne flytte båden. Heldigvis bor vores motor mekaniker også i Hou, så vi må spørge ham. Når han dukker op på havnen.

 

Vi tøffede i havn ca. kl. 14.00, og ville gerne lægge til langs molen, der var allerede godt fyldt op, men aller inderst kunne vi lige presse os ind bag en Princess 45. Normalt synes jeg ikke at vores 30 fods, er en lille båd, men efterhånden som dagen gik, og der kom flere store motorbåde ind, følte vi os efterhånden, som en jolle.

 

Så flyttede vi også plads… Eller det var nu fordi Gustav var faldet i vandet, mellem båden og boldværket, så vi blev enige om at det var bedre at ligge på en pæle plads. Der kom heller ikke så mange andre hunde forbi, som man skulle op og hilse på.

 

Vi havde et par rigtigt gode dage i Hou, vejret var helt perfekt, og svigermor, som også bor i byen, inviterede på mad, og kom til fødselsdag søndag morgen på havnen.

 

4e09c38c0040128062011.jpg

 

Vi forlod Hou ved 10 tiden, og blev så lidt i tvivl om at havblik på Kattegat alligevel var så sjældent, for nu havde vi det igen.

Vi sejlede stille og roligt hjemad, indtil vi ved Vendsysselværket, kom i tanke om at vi fik gæster til aften, og klokken var allerede 13.30. 10 minutter senere var vi i havn.

 

Det er rigtigt dejligt at sejle stille og roligt, og nyde turen, og få snakket sammen, hele familien.

 

Men en V8ér der strækker ud, er nu heller ikke så ringe endda…

 

 
Panel title

© 2017 nss-sejler

Antal besøg: 1751

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,38094401359558sekunder