Sejler breve - Pinseturen 2011
       

 

Pinsen 2011 faldt først midt i juni, så forventningerne til vejret var på forhånd høje. Og heldigvis blev de til fulde indfriede.

Det var klubbens traditionelle pinsetur, som igen i år gik til Egense.

 

Vi valgte at lade børnene blive hjemme, da erfaringen siger, at det ikke er en tur for børn. Der var fælles morgenmad i klubhuset lørdag morgen kl. 09.00, og fra ca. kl. 10, begyndte de første at sejle mod Egense.

Vi skulle dog lige vente på at butikkerne åbnede, da vi havde glemt at købe en fødselsdagsgave til om mandagen.

 

Kl. 10.30 var vi klar, som sidste båd. Ombord var også kasserens papsøn, som er en af vores gode venner. Vi valgte at vi ville følges med de andre, så vi trykkede lidt til gassen, og fangede dem ved Grønlandshavnen, herefter gik vi 10 både, med 8 knob, gennem Langerak.

 

Vi havde snakket om at der ville blive kaos i Egense havn, hvis vi alle sammen kom ind på samme tid, og da vi havde muligheden for at komme først, ville vi følges med de andre til Mou, og så stikke af for at komme alene i havn i Egense før de andre.

 

Men det samme havde de 2 andre planende både tænkt, så lige før Mou stak de af. Den forreste, en Maxum 27 med en 260 hk, mercruiser og nr. 2, en 31 fods Searay med 2 x 5,0l V8, så rent fartmæssigt skulle vi nok kunne hente dem, men de havde allerede fået et forspring da vi fulgte med.

 

Vi loggede 34 knob fra Mou til Hals, og hentede den bagerste båd umiddelbart før Hals. Der lå vi så, 3 halvstore cruisere med 30 knob og brølende V8ére, lige forbi havnen i Hals. Det gav en del publikum, da det trods alt ikke er hverdag der kommer tre så store både, så hurtigt forbi, som perler på en snor.

 

Vi have god plads i Egense havn, og fandt en plads mellem pælene, men måtte dog senere flytte, da manden, som havde pladsen kom hjem fra tur. Vi endte med at ligge uden på ”Fru Sørensen”, en klubkammerat i en Skagerak 900.

 

Der efter stod den på almindelig hygge, og fest om aftnen.

 

Vi var på morgenmads holdet, og stod tidligt op for at gøre klar og hente brød på campingpladsen.

Efter maden sagde vi tak for denne gang, og sejlede, som de eneste mod NSS igen.

Men vi er også de eneste der ikke har voksne børn.

 

På vej hjem, ville vi prøve at trolle hornfisk, jeg havde hørt at med 3 knob, og 20-30 m line bagud, skulle vi kunne hive den ene hornfisk efter den anden op.

Men om det var en kombination af tømmermænd og manglende tålmodighed og for lidt fisk, ved jeg ikke. Men vi fangede i hvert fald ikke noget i de 10-12 minutter vi forsøgte…

 

Vi var hjemme kl. 13.15, og lavede en, noget nær perfekt havnemanøvre, uden at bruge pælene, som bande.

 

Fin pinse tur med masser af sol.

 

 
Panel title

© 2017 nss-sejler

Antal besøg: 1752

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,0036401748657sekunder