Sejler breve - Småture 2010
   

 

Vi havde en del små ture på fjorden og i Kattegat.

 

Den nærmeste havn, er Gjøl. Med kun ca. 9 sømil, er vi hurtigt fremme, men alligevel væk hjemmefra.

Gjøl havn er helt sikkert værd at besøge. Her er gode gæstepladser, både ved flydebroerne og ved ydermolen, hvor man kan lægge langskibs.

 

 

Faciliteterne for gæstesejlere er også gode, dog er der temmelig langt til brugsen som ligger 1½km væk.

Vi var på Gjøl 2-3 gange i sæsonen 2010.

Pris i 2010: 120,-

 

 

 

Hou havn.

Vi var i Hou to gange i 2010. Grunden til at vi vælger at sejle forbi Hals og op langs kysten, hænger nok sammen med at vi har familie i Hou. Men det er også en rigtig god læ havn (ved vestenvind) som både har klitter og en af landets bedste badestrande, lige ved siden af havnen.

 

 

I Hou er der god plads, også til store både. Der er en del pladser ved flydebroerne, men de fleste vælger at finde en plads ved molen.

Gode faciliteter både i sejlklubbens bygninger og i havnens, begge må benyttes af gæstesejlere.

 

 

Vejdybet

 

Vejdybet er stedet at sejle til hvis vejret er godt, og man gerne vil bade fra båden, og i øvrigt nyde en sommerdag på vandet. Vejdybet er en rende, som er formet af strømmen, umiddelbart øst for Egense ved Hals Barre. Her har DS udlagt flere ankerbøjer, men der er også god bund til ankring. Vandet er klart og rent, og her som regel læ for både bølger og vind. Det er også en god ankerplads til overnatning.

 

 

 

Aalborg havnerundfart

 

At sejle en tur frem og tilbage langs kajerne i Aalborg, er en hyggelig lille tur, hvis man bare lige skal en tur på vandet. Fra Egholm i vest til KMD bygningen i øst, er der de seneste år bygget så meget nyt på begge sider af fjorden, at man har svært ved at genkende Aalborg, som den industri by, den engang var.

 

 

Nu præges havnefronten at nybyggeri, rekreative områder, Utzon center, restauranter og meget andet, som har til opgave at flytte livet fra bymidten ned på havnen.

Det er lykkedes ret godt, og de kommende år når havnefronten står helt færdig, er Aalborg bestemt et besøg værd, for både sejlende og bolværksmatroser.

 
Panel title

© 2017 nss-sejler

Antal besøg: 1753

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,89457583427429sekunder