Olivia Fur Dahl - Da jeg kom til verden - min mors fortælling

Jeg har fået min mor til at fortælle om, hvordan jeg kom til verden.

 

Efter 8 dages utålmodig venten  - krydret med adskillige gåture, støvsugning, gulvvask og vinduespudsning - skete der endelig noget onsdag d. 31. marts. Kl. 9 om morgenen, umiddelbart efter jeg havde været i bad, begyndte vandet at sive. Ja, det føles bogstavelig talt som om man tisser i bukserne. Umiddelbart efter begyndte jeg også at få svage veer med ca. 10 minutters mellemrum. Jeg ringede til fødegangen, og for at finde ud af, om det virkelig var vandet, skulle jeg ringe senere, hvis der kom mere. Det gjorde der, og jeg ringede efter frokost igen. Fik at vide, at jeg skulle ind og tjekkes om aftenen, men jeg skulle lige ringe efter aftensmaden for at være sikker på, at de havde tid. Det havde de, så vi kørte på Hvidovre ved 20-tiden, da vi havde spist dejlig sommerlig aftensmad – ravioli og tomatsalat og et lille glas rødvin til.

 

På sygehuset blev jeg undersøgt – min livmoderhals var udslettet og jeg var en finger åben – og jeg fik kørt en strimmel, som så fin ud. Vi fik så en tid til igangsætning torsdag kl. 11.15, hvis ikke der var sket mere af sig selv. Da vi var ved at være færdige begyndte mine veer at føles kraftigere, men jeg troede, at det var fordi jeg havde ligget på ryggen til undersøgelsen. Vi kørte fra Hvidovre kl. 21.45, og da begyndte veerne at gøre ondt og komme hyppigere. Da vi havde været hjemme lidt begyndte vi at tage tid på veerne. De kom nu med 4-5 minutters mellemrum. Jeg stod op ad køkkenbordet, mens Mads både tog tid og masserede min lænd og prøvede at få mig til at bruge vejrtrækningen, vi havde øvet til Apa. Jeg synes, det var meget svært at fokusere på vejrtrækningen, da det gjorde virkelig ondt.

 

Kl. 23.50 ringede vi til fødegangen og jeg blev enig med jordemoderen om at prøve at vente 1 time – men jeg måtte også godt komme ind, hvis jeg ikke kunne vente. Det mente jeg dog godt, at jeg kunne, men allerede 20 min. efter ringede jeg igen. Nu ville jeg bare af sted. Mads pakkede hurtigt tingene i bilen og pludselig stod jeg i elevatoren og sagde, at NU skulle vi køre!

00.50 var vi atter på Hvidovre og jeg blev undersøgt. Kun 2 cm. åben – jeg blev meget skuffet! Heldigvis beholdt de mig, da de godt kunne se, at jeg havde meget ondt.

 

Så kom vores jordemoder, som kom til at følge os hele fødslen. Hun fortalte at hun var én dag ældre end mig, og jeg fik midt i alle mine smerter sagt, at hun jo så havde fødselsdag samme dag som kronprinsen.

Jeg fik lavement og et brusebad – begge dele hjalp rigtig godt på veerne.

45 min. efter ankomst var jeg 5 cm. åben og jordemoderen beroligede mig med at de første 4 cm. er de værste. Jeg ville gerne i karbad for at dulme smerterne, så kl. 2.25 kom jeg på fødestuen hvor jeg står op under veerne og faktisk spørger om ikke jeg kan føde stående. Det var jordemoderen ikke så tryg ved, og det senere forløb gjorde dog også dette umuligt.

Kl. 3.00 undersøger jordemoderen mig, inden karbadet, og hun siger at hvis jeg skal i, skal det være nu, for jeg er allerede 8 cm. åben. Jeg skynder mig i karbad og får igen ros af jordemoderen for min fantastiske mobilitet. Karbadet lindrer smerterne rigtig godt, og jeg har overskud til at snakke og spørge til vores søde jordemoder – om hun selv har børn og hvor længe hun har været jordemoder. Jeg når dog kun at have 3 veer før jeg får pressetrang, og jeg er nu 9 cm. åben og skal op af karbadet. Da jeg ikke er helt åben endnu skal jeg gispe under veerne for ikke at presse, hvilket er virkelig hårdt.

 

Babys hjertelyd falder og jeg får iltmaske mellem veerne og der kommer en læge til og tager blodprøve fra babys hoved. Den så fin ud, fik vi at vide. De tog i alt 3 prøver, som alle var gode, men jeg skulle helst bruge iltmasken mellem veerne, hvilket irriterede mig noget.

Der er efterhånden nogle stykker på stuen udover Mads og jeg og vores jordemoder. Der er kommet en fødselslæge, en børnelæge og en assistent og vist nok en mere, men jeg lagde ikke så meget mærke til det.

Jeg får nu lov at presse under en ve, men hovedet kommer ikke nok frem, så jeg skal gispe igen. Det er dog nærmest umuligt for mig at gispe, da hele min mave kramper, og jeg får så også at vide at jeg er helt åben, så jeg må godt presse lidt med hvis jeg ikke kan holde igen, men de vil helst ikke have at jeg bruger for mange af mine kræfter, da hovedet stadig står for højt i mit bækken.

 

Kl. 5.20 får jeg lov at presse, men hovedet kommer kun langsomt frem, trods at jeg får rigtig stor ros for mine gode og stærke pres. Efter ca. ½ time får jeg vestimulerende drop og vi prøver forskellige stillinger for at få tyngdekraften til at hjælpe baby ned. Men babys hoved står skævt i mit bækken, så hovedet er bredere end normalt og derfor svært at presse ned.

Da jeg har presset i 1 time og er meget udmattet lægges der kop. Jeg vil godt vide, hvor lang tid det tager, før baby er ude og de siger ca. 5 minutter. ”5 eller 15 minutter?” spørger jeg, og da han siger 5, bliver jeg meget lettet, for jeg vil bare have min baby ud NU. Lægen trækker ved 2 veer mens jeg presser hvorefter overlægen tilkaldes - han giver mig en pudendusblokade, lægger klip i mit mellemkød og trækker under 1 ve, og vores lille pige fødes – hoved og krop på en gang. Hun har sin højre hånd oppe ved ansigtet, så jeg tror da pokker, hun var svær at få ud!

Hun kommer direkte op på mit bryst, Mads klipper navlestrengen over og vi får at vide, at det er en pige. Det er den mest fantastiske følelse i hele verden!

 

Mads var med hele vejen igennem. Han nåede knapt at få noget at drikke i de 6 timer, det varede, for han blev trofast ved min side, hvilket jeg var rigtig glad for.

 

Fødslen var en rigtig hård omgang for mig, og i dagene efter havde jeg det ikke godt med at tænke tilbage på den. Men nu er den blevet talt og tænkt igennem rigtig mange gange, og jeg kan se, at jeg faktisk har gjort et rigtig godt stykke arbejde, og det kunne vist ikke være gået meget anderledes, så jeg er nu glad og stolt over at have bragt en så fantastisk pige til verden, og det er en fantastisk oplevelse for Mads og jeg at have gået igennem sammen.

 

Olivia tog fusen på os. De fleste havde gættet på, at det var en dreng og jordemoderen troede også på en dreng pga. hjertelyden. Vi havde også troet, at vi fik et martsbarn lige omkring termin og at børnepengene derfor tikkede ind 20. april.

Men Olivia ville godt bestemme selv, og hun valgte at blive en lille aprilsnar og komme til verden 1. april kl. 06.37. En meget flot solskinsmorgen at blive født på!

 

4bebd3ebd054713052010.jpg

 
Panel title
Antal besøg: 17891

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,80715894699097sekunder