omhaven - Forside
Velkommen til Om-haven 
Herinde vil du kunne finde gode råd om næsten alt om haven :-D
Ligefra plæneklippen til beskæring af træene.  



Sådan tjekker du om tændrøret på din plæneklipper virker smiley.gif









  • Hjælp jeg kan ikke få min plæneklipper / græsslåmaskine startet, hvad gør jeg så ?? Ja så er der der mange ting jeg kan gøre. Tjek tændrøret, og hvor lang tid siden er det, at jeg har haft min maskine startet. Hvis det kun er et halvt år siden, så glem alt om for gammelt benzin smiley.gif Men er det over et år siden, jeg har haft den startet? - så kan det være en god ide at fylde nyt benzin på eller tage det gammel benzin ud ud først, og fylde nyt benzin på :-D  

  • Hvordan plejer man sin græsplæne bedst muligt ???

  • Hvis du plejer og vedligeholder din græsplæne godt, kan du ende med at få en plæne, der er fri for skader smiley.gif 

  • Klip græsset én til to gange om ugen fra april til oktober.

  • Skær kanten langs plænen af en til tre gange om året.
  • Vand græsset i tørkeperioder.
  • Giv græsset gødning og noget kalk.
  • Riv græsset igennem en gang om året, og fjern mos.
  • Riv visne blade væk fra plænen om efteråret.

  • Hvordan klipper jeg bedst muligt græsplænen?

  • Græsset skal klippes cirka en gang om ugen i vækstsæsonen. Det vil normalt være fra først i marts til først i november.

  • Græsset bør ikke klippes kortere end 3-4 cm. På den måde bliver græsset mere livskraftigt og kan f.eks. bedre klare sig i konkurrencen med ukrudt og mos. Det er en dårlig idé at spare tid på græsselåningen ved at klippe græsset meget kort. Det stresser græsset og svækker rodnettet meget, og resultatet kan blive grimme gule pletter og mere mos og andet ukrudt. Derfor klip aldrig græsset kortere end 3 cm.


  • I foråret og efteråret skal græsset helst ikke klippes kortere end 4 cm. Så har græsset mulighed for at udnytte det mere sparsomme dagslys og er samtidig bedre beskyttet mod frost.

  • Hvis græsset er blevet meget højt, er det bedre at klippe det ad flere omgange. Så undgår man også, at det afklippede græs lægger sig som en dyne oven på græsplænen.

  • Få det bedste klipperesultat, hvis plæneklipperens skær er skarpt. 

  • Hvis du lægger en række fliser rundt om bedene, er det lettere at holde kanten ved lige ved, at lade plæneklipperens ene hjul køre på fliserne.


  • Græsset bliver gult og vissent i tørkeperioder om sommeren. Men det dør ikke og vil næsten altid komme igen, når der kommer regn. Men hvis man vil slippe for, at græsset visner, skal plænen vandes i tørkeperioder. Sidste udkald er, når græsset begynder at gulne. Det er bedst at vande sjældent, men grundigt med mindst 20 mm ad gangen, dvs. 20 liter pr. kvadratmeter.

  • Skal en græsplænen have gødning?

  • En græsplæne har godt af at få gødning mindst en gang om året. Især hvis du river det afklippede græs af eller har en græs-opsamler. Det betyder nemlig, at der hver uge fjernes næringsstoffer fra græsplænen.

  • Af den grund er det bedst, hvis det afklippede græs får lov at blive liggende på plænen. Nogle græsslåmaskiner har den funktion, at de klipper græsset i små stykker og spreder det på plænen under klipningen (kaldes multiklip). Det betyder, at man ikke behøver at rive eller samle det afklippede græs sammen.Den gødning, man giver sin græsplæne, kan enten være uorganisk eller organisk. Kunstgødning har korttidsvirkning. Derfor er det bedst, at gøde i små mængder flere gange gennem sæsonen, f.eks. i april, maj, juni og juli.

  • Gødningen spredes med hånden, eller med en gødningsspreder - en lille vogn på hjul med huller, som fordeler gødningen jævnt over plænen. Græsplænen kan også have brug for at få tilført kalk. Kalken hæver jordens surhedsgrad (P.H.), og det giver græsset bedre vækstmuligheder. Hvis jorden er for sur, vil græsset gro dårligt, og der vil komme meget mos i plænen. Det bedste tidspunkt at kalke på er i marts eller april.

  • Hvad skal jeg ellers gøre for at pleje græsplænen bedst muligt?

  • I alle ældre plæner er der i bunden et tykt filtet lag af græsrødder, som holder på vandet og beskytter plænen mod at blive slidt, når vi færdes på græsset. Med tiden kan dette filtlag blive så tykt, at vandet og gødningen får svært ved at trænge ned til græssets rødder. Og græsplænen kan også blive ramt af svampesygdomme og diverse. Det er derfor en god idé en gang årligt at kradse godt op i det filtede lag med en rive, så der kommer luft ned til græsrødderne. Et godt tidspunkt for dette arbejde er maj eller september. Det er også en god idé at gå plænen igennem med en greb og stikke et tæt mønster huller i den.


  • Hvis der har mange store træer i haven, kan græsplænen om efteråret blive dækket af et tykt lag blade, og det har den ikke godt af. Derfor bør jeg rive de visne blade sammen og smide dem ind under buske og træer eller på komposten.


  • Problemer med græsplænen

  • En græsplæne kan med tiden få problemer med f.eks. mos, ukrudt, visne pletter, huller, muldvarpe og mosegrise. Angående bekæmpelse af mosegrise og muldvarpe kan du kontakte din kommune (teknisk forvaltning), de foretager skadedyrsbekæmpelse.

  • Beskæring af træer og buske smiley.gif  

  • Træer og buske har bedst af ikke at blive beskåret, da de skal bruge kraft  på at hele sig igen. Beskær kun, hvis du har en god grund til det. Det kan f.eks. være, at et træ fylder for meget skygger for meget. Samt at en busk er blevet for høj og for bar for neden.Du kan beskære de fleste slags træer og buske hele året, men planterne har bedst af at blive beskåret om sommeren. Nogle planter tåler ikke vinterbeskæring og andre stiller særlige krav til beskæringstidspunktet. 
  • Sørg nu for, at den beskæresaks eller sav, du skal bruge, er skarpe, så snittet bliver så fint som muligt. Det minider risiko for, at det bliver angrebet af bakterier eller svampe  :-D
  • Skær grene af, hvis de har skader, eller visne eller er angrebet af sygdom. Og grene, som vokser på tværs, så de kan gnide mod hinanden, så du risikere at barken går i stykker. Skær større grene af helt inde ved stammen, men naturligvis uden at skære i selve stammen. Fordi det ellers er meget svært for træet at hele såret efter beskæringen. hvis grenen er for tung, skal du fjerne den i flere stykker, da den ellers kan rive barken på stammen af, når den falder ned.

  • Tramp ind imellem nogle skridt tilbage og vurder dit arbejde, så du ikke ligepludseligt har fået klippet alt for meget af. Du kan gøre en busk mere tæt forneden, ved at save alle grene ned til ca. 20 cm over jorden. Året efter vil busken springe ud igen med en masse nye skud fra bunden, så den bliver tæt igen.

  • Du kan e.v.t.lægge afklippede smågrene, kviste og blade på komposten. Større grene kan bruges til så meget andet, huler, felthegn/kvasehegn eller laves til flis med en flismaskine. Du kan også køre grenene på genbrugspladsen. smiley.gif
 
Panel title

© 2017 omhaven

Antal besøg: 15226

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,32428383827209sekunder