Oneofakind - 2012 - 3. kvartal
Sept
13
2012

12.09.2012 - 5 ugers undersøgelse

Så har vi været til 5 ugers undersøgelse hos lægen. Og jeg var meget glad for, at vi skulle det i dag!! Lillefisen har svært ved at komme af med sin afføring og i aftes kom der så ellers en ordentlig omgang. Men hun skulle arbejde helt vildt for det angry.gif Hun var næsten gasblå i hovedet af at presse og tårerne trillede ned ad kinderne på hende. Bagefter lå hun meget slapt. Vi tænkte, at hun var færdig og gik ind for at skifte hende, men på puslebordet og med bleen af fortsatte hun. Hun vendte helt vrangen ud på sig selv og begyndte at bløde derfra, stakkels stakkels lille pus :,( Og det var helt mørk og ligesom tjære.
Lægen undersøgte hende og fandt normale tarmlyde og ingen forstoppelser. Konklussionen blev, at hendes tarme ikke rigtigt kan forliges med modermælkserstatningen og vi skulle give noget syrnet mme, for at hjælpe maven og give hende noget ekstra kogt vand, for at tynde afføringen lidt op, så det bliver nemmere for hende at komme af med. Han sammelignede det lidt med kolik.

Men ellers var alt bare perfekt smiley.gif Og igen i denne uge har hun taget 500 g på, det er altså 1 kg på 2 uger!! Der er da en, der vil frem i verden, hi hi. Nu med 4,5 kg baby hjerte.png

Sept
9
2012

16.08.2012 - Shp besøg

Fik slet ikke skrevet i tirsdags. Vi havde vores første besøg af sundhedsplejersken og vores lille skat er bare så fin. Gode reflekser, god kontakt, stærk og er på en uge vokset ½cm og har taget næsten 300g på! Det er bare så flot. Hun forventedes kun at have nået sin fødselsvægt, men hun ligger et par hundrede gram over, vores dygtige lille pige smiley.gif

I dag har hun bare være total velcro-baby, der skriger, hvis hun ikke hænger på mor. Så nu går vi i seng og ammer til nat og så håber vi, der bliver ro, så mor også kan sove lidt. Nat nat lille skat - I hope!

Sept
9
2012

13.08.2012 - Fødselsberetning og den første uge

Man kan ikke påstå, at det trak ud med den igangsættelse! Vores dejlige lille Sidsel kom til verden d. 5/8-2012 (uge 41+1) kl. 00.48, målte 51cm og vejede 3130g hjerte.png

Opstarten:
Lørdag d. 4/8 stod vi tidligt op og det var med stor spænding og høje håb, vi mødte op på fødegangen kl. 7.45. Vi blev budt velkommen og ført ind i modtagelsen, hvor de skulle undersøge, hvor langt jeg selv var i forløbet og hvordan Sidsel havde det inde i maven. Sidsel var helt vildt aktiv efter en meget doven uge og det så rigtigt flot ud. Der var hverken plukveer eller andet at spore, men jeg var 1 finger åben og hun kunne komme op at røre pigens hoved. Jeg havde dog stadig 2cm livmoderhals tilbage, så hun kunne ikke prikke hul på vandet. Så jeg fik lagt den første modningspille op og hun var meget positiv omkring, at fødslen sagtens kunne ske i dag. Livmoderhalsen skulle jo bare lige trække sig og jeg åbne mig 1 finger mere, så kunne hun prikke hul på vandet om eftermiddagen.
Vi tog hjem og fik noget at spise og fik slappet af, så vi kunne samle kræfter og være klar til den forestående fødsel. Tiden gik da lidt langsom, klokken måtte godt bare blive 14.30, så vi kunne komme tilbage på fødegangen. Men jeg havde mine bange anelser, for udover nogle menssmerter den første halve time efter pillen blev lagt op, havde jeg ike mærket noget, så frygtede at der ikke var sket nok. Og da vi kom ind til undersøgelsen, blev det desværre også bekræftet. Der var sket helt nøjagtigt intet som helst! angry.gif
Så vi fik meget skuffede dagens anden pille lagt op af en næsten lige så skuffet jordemoder og fik en ny tid til søndag morgen kl. 8.45. Denne tid skulle det så vise sig, vi slet ikke fik bruge for, selvom vi allerede havde set en laaang igangsættelse for os, når nu den første pille slet intet havde givet. Tænkte at jeg nok bare slet ikke reagerede på de dumme piller.

Optakten:
Vi fik lagt pillen op 14.45 og tog hjem. Tænkte at nu kunne det jo være lige meget med at slappe en masse af osv, for der skete jo ikke en skid alligevel. Så jeg åbnede min computer, spillede nogle spil og udtrykte min skuffelse vidt og bredt på fb. Kl. 16 sad jeg dog pludselig med nogle gode menssmerter, som blev værre og var konstante med nogle bølger ind imellem, der var lidt værre endnu. Jeg prøvede at tage tid på disse bølger og prøvede at tyde, om det kunne være begyndende veer, men jeg kunne slet ikke finde hoved eller hale i det. For det første kunne jeg ikke lige greje, hvornår bølgerne præcist startede og sluttede i forhold til den konstante underliggende smerte og for det andet kom de med kun lige omkring 2 minutter imellem, så det gav overhovedet ingen mening, for så langt fremme i forløbet kunne jeg jo umuligt være.
I løbet af et par timer var det dog ved at være temmelig trælst og jeg ringede derfor til fødegangen, for at spørge, hvordan jeg skulle forholde mig. Jeg fik at vide, at den konstante smerte kunne skyldes pillerne, jeg fik lagt op. De kunne skabe nogle falske sammentrækninger og var tegn på, at livmoderen arbejdede på at finde ud af, hvad den skulle gøre. Men hun syntes det lød som om, der godt kunne være nogle få reele veer imellem også. Hun foreslog, at jeg tog mig et varmt bad, for det kunne godt fjerne den del, der skyldtes pillerne, så jeg bedre kunne identificere de rigtige veer. Som sagt så gjort. Jeg hoppede i et varmt karbad og det hjalp også en del til at starte med. Men det holdt ikke ret længe og da jeg kom ind på sofaen igen, begyndte det at blive rigtigt ubehageligt og jeg vred mig lidt rundt. Til sidst fik jeg nok, for kunne snart ikke holde det ud mere og vidste, at jeg da umuligt kunne sove om natten for det og dermed være frisk og udhvilet til søndag. Så jeg ringede til fødegangen endnu engang og forklarede min sag. Hun mente ikke, der var gang i noget særligt, men vi kunne da komme ind lige og blive kigget på og så kunne jeg få en natcocktail bestående af smertestillende og en sovepille med hjem.

Fødslen:
21.45 ankom vi til fødegangen og blev endnu engang fulgt ind i modtagelsen og vi kendte jo turen. Mig op på briksen, jeg blev koblet på ctg'en og hun undersøgte mig igen. Denne gang var der da sket lidt. De 2cm livmoderhals var væk, men jeg ahvde kun åbnet med en ½ finger i forhold til tidligere. Med lidt tvang kunne hun lige presse 2 fingre op. Hun ville egentligt bare sende mig hjem med min cocktail, for jeg var slet ikke langt nok i forløbet endnu, men hun ville lige have en læge med på råd, for lillepigens kurve var ikke helt tilfredsstillende. Hun var alt for stille og de kunne ikke få gang i hende overhovedet. Jeg fik det værre og måtte begynde at puste mig gennem veerne, hvilket på dette stadie gik fint.
Efter noget tid blev vi sendt ind på obs 8 (my second home away from home i den uge, jeg blev tjekket for svangerskabsforgiftning) og de koblede mig til ctg'en igen. De var slet ikke tilfreds med lillepigens stadig manglende aktivitet og jeg var lidt af en gåde for dem. Jeg opførte mig, som om jeg virkelig havde veer, men ctg'en viste ingenting. Hvis den overhovedet reagerede på mine veer, så var det ved at dykke, som om det slappede mere af. Lægen pillede den fra, for den nyttede jo ikke noget alligevel og kunne så for en kort bemærkning oplyse, at madrassen havde en hårdhed på 4 ;) Lægen mærkede så på min mave under veerne, men måtte endnu engang forundres, da min livmoder heller ikke blev hård under veerne. Så teknisk set og ifølge bogen, så havde jeg slet ikke veer.Men nu lå jeg jo altså der og pustede og pustede, fik det værre og værre og havde stort set ingen pauser mellem veerne. Jeg tiggede om smertelindring, men de måtte ikke give mig noget, når der ikke var gang i Sidsel derinde.
Efter et par timer havde jeg efterhånden meget svært ved at koncentrere mig om min vejrtrækning og i de få meget korte pauser mellem veerne var jeg ved at døse hen. Under veerne "brølede" jeg lidt med, når jeg pustede ud, det var som om det hjalp en meget lille smule og hey - I'll take what I can get! De undersøgte mig så igen og jeg var nu 4cm åben og altså officielt i aktiv fødsel. Dermed blev det hurtigt besluttet, at jeg skulle over på fødestuen, hvor de ville prikke hul på vandet, så de kunne se, om det evt. var grønt som tegn på stress hos lillepigen. De sendte bud efter en narkoselæge, som skulle lægge en epiduralblokade på mig, så jeg endelig kunne få noget smertelindring. Jeg har aldrig været den vilde fan af epi'en pga de mange evt. bivirkninger og jeg er tryghedsnarkoman af rang, men på dette tidspunkt kunne de slå mig ned med en hammer, jeg var fuldstændig ligeglad, jeg ville bare væk fra de smerter. Nøj det var hårdt at skulle gå over på fødestuen, selv med støtten fra jordemoderen. Jeg begyndte at få pressetrang og da jeg først kom på briksen, var det nærmest umuligt at holde igen for det. Jeg blev ved med at sige, at jeg altså ikke kunne holde igen, at jeg var nødt til at presse og de blev ved med at råbe nej nej nej, for det var jeg jo slet ikke åben nok til. Jeg tænkte, at så måtte de lave akut kejsersnit, for jeg kunne virkelig umuligt holde igen og deres gisp og pust vejrtrækning hjalp da overhovedet ikke. Dog mærkede de efter og så rendte de pludselig rundt som hovedløse høns og havde meget travlt. Jeg havde på 5 minutter åbnet mig til 8cm og 2-3 minutter senere var jeg fuldt åben og skulle presse. 7 minutter/4 presseveer senere var Sidsel så ude hjerte.png Epi'en nåede vi jo så aldrig og de kunne ikke få lattergassen til at virke, så det blev der heller ikke noget af.
Pga den meget hurtige fødsel og fordi hovedet kun var halvt ude, inden hele resten af kroppen kom ud i et svup, bristede jeg godt og grundigt. Jeg fik en 2. gradsbristning af mellemkødet, en bristning af den ene skamlæbe og en lang bristning op igennem skeden, som de meget nær havde opgivet at sy på stedet og overvejede at køre mig ned på operationsbordet i stedet for. Men med lidt samarbejde fik de det syet, selvom det tog et par timer. I mellemtiden nød vi den første til med lillefisen. Hun scorede et super flot 10tal på apgar smiley.gif Hun kom op at ligge på mit bryst og kvitterede ved at skide på mig, hi hi. Der gik ikke mange minutter, så lå hun og suttede på sin finger og begyndte hurtigt at søge. Hun lå og legede sugemalle på min kind og vi var færdige af grin. Jeg er overrasket over, hvordan man efter fødslen bare går fra at have sindssygt ondt og være "nær koma" til bare at være til stede og have det fint med overskud til at smile og grine. Sidsel fandt brystet og greb bare perfekt fat og gav sig til at sutte som det mest naturlige i verden, som havde hun aldrig bestilt andet smiley.gif Far fik taget nogle billeder og gav hende tøj på og jeg fik fjernet droppet, som det vist var godt nok, vi ikke fik brug for, for i al skynding og forvirring var den blevet lagt forkert, så min hånd og arm var helt vildt hævet og jeg kunne ikke ikke bøje fingre eller knytte næve og havde ikke den vilde følelse i hånden.

Den første tid:
Da mit bmi er over 35, kunne der være en forsinket nedløb af mælken, så vi blev tilbudt at komme op på mor/barn centeret, hvilket jeg valgte at tage imod. Gjorde mig mere tryg, at vi ikke bare blev sendt hjem, men at jeg nu fik mulighed for at få lidt starthjælp omkring at få amningen i gang og bare generelt omkring min nye rolle som mor. Vi blev fulgt op på stue 27, hvor Sidsel lige blev tjekket endnu engang. Hun burde have været ude en uge før, for efter alt at dømme, så har moderkagen ikke fungeret optimalt til sidst og hun var derfor meget tør i huden og havde løs hud på især benene. Hun var også meget sulten, fordi hun allerede havde brugt noget af sin madpakke inden fødslen. Derudover havde hun en lille snert af gulsot og noget øjenbetændelse.
Allerede om morgenen havde hun sin "første" afføring og mandag aften leverede hun sin første tisseble. Der var heldigvis heller ingen problemer med at min mælk løb til, så amningen var en realitet og det er jeg så lykkelig for! Havde det førhen meget svært med tanken om, at et barn skulle ligge og sutte på mine bryster, det var da bare for mærkeligt, men da jeg først sad der, føltes det bare som det mest naturlige og rigtige i verden smiley.gif
Tirsdag fik hun taget hæleprøve og var noget sur på laboranten over, at hun holdt hendes fod, hun bestod sin hørescreening og blev vejet for at tjekke, hvor meget hun havde tabt sig. De må max tabe 10% af fødselsvægten, så i hendes tilfælde 313g. Hun havde kun tabt 90g og vejde ind på 3040g, åh lykke! hjerte.png Tror også hun lavede sig nogle milkshakes, for hun lå tit og rystede hovedet med brystet i munden, hi hi. Om aftenen havde vi hende også i bad for første gang. Hun var ikke så glad for det med tøj af og på (det med at få tøj på er i det hele taget en noget overvurderet oplevelse efter hendes mening) og hun var noget skeptisk til at starte med. Men hov, det var nu faktisk alligevel meget rart det vand smiley.gif
Søndag fik vi de første gæster. Morfar og Anne var på et kort visit, for mit overskud var alt andet end stort. Mandag var det så et større rykind med besøg af mormor og moster Stephanie, bedstemor og faster Christa, onkel Benedict og hans passer Jørgen. De fik dog kun mødt en meget sovende lille pige, der var fuldstændig ligeglad med diverse mere eller mindre diskrete forsøg på vækning. Tirsdag fik vi besøg af storebror Emil og hans mor Annelise og Michael. Sidsel fik rigtigt mange fine gaver, tak for dem smiley.gif Jeg fik også bl.a. et armbånd, som nu har erstattet pladsen for indlæggelsesarmbåndet og der bliver den som symbol på vores dejlige datter hjerte.png
Onsdag blev vi endelig udskrevet og Sidsel trives åbenbart super i larm. Det første vi kom ud af sygehuset, hvor de var i gang med alle mulige maskiner, faldt hun i søvn og sov hele vejen hjem, inkl. gennem turen ud at handle. Og at køre i bil er en meget effektiv sovemedicin. Det var en lidt underlig fornemmelse at komme hjem med hende, men ih hvor var det altså skønt!
Torsdag faldt navlestumpen af, det synes jeg godt nok var hurtigt, men fint med mig, for den nåede aldrig at lugte ;)
Fredag hentede vi Emil og kørte ud til bedstemor og bedstefar, ganske som vi plejer. Vi sov der om natten og lørdag kørte vi så en tur op nordpå til fætter Lasses 10 års fødselsdag. Der blev vi så også lige præsenteret for onkel Kenneth og tante Annette, fætter Dennis og selvfølgelig Lasse. Det var en lang dag og det var godt at komme hjem igen. Men hyggeligt var det da.
Nu er hun allerede 8 dage gammel og jeg forstår det slet ikke. Vi elsker hende så højt og hun er bare så dejlig og sjov. Cookie er lidt tilbageholdende, men er interesseret i hende og hun bliver mere og mere modig og tør at komme tættere på hende den ny med alle lydene ;)
I morgen kommer sundhedsplejersken på besøg, det er jeg meget spændt på.

Sept
9
2012

24.07.2012 - Tid til igangsættelse

Ja ja, min lille skat. Hvis du ikke vil komme ud af egen fri vilje, så må vi jo "ryge" dig ud ;) Vi var i dag til vores sidste jordemoderbesøg og hun ringede og bestilte tid til igangsættelse 4/8 kl. 7.45. Så må vi se, om bebs kan finde vej ud selv inden der. Men hvor er det dog en lettelse at vide, at om max 11 dage, så begynder der at ske noget. Og så kan vi bare håbe, det ikke tager flere dage med igangsættelse, inden bebs melder sin ankomst smiley.gif
Vægten blev i dag skønnet til 34-3500g mod 28-2900g for to uger siden, så det er da noget af en vækstspurt her på falderebet, hvis det holder stik. Glæder mig voldsomt til at møde vores lille pus hjerte.png

Sept
9
2012

10.07.2012 - Endelig

Så har vi været til jordemoder i dag og endelig fået den besked, jeg har gået og ventet på: baby står helt fast! smiley.gif Så ikke mere snyd med at lege yoyo op og ned fra mors bækken, som ellers har været en yndet praksis indtil nu.
Alt andet ser også fint ud, trods vand i fødderne og benene, og baby er nu skønnet til 2850g. Ny tid om 14 dage (4 dage før termin) - så må vi se, om den bliver aktuel eller baby når at komme inden da hjerte.png

Sept
9
2012

07.07.2012 - Ding

Så sagde ovnen også ding hos os og jeg har nu et stk færdigbagt baby i maven (37+0). Formentligt max 4 uger til vi står med bebs i armene, men den er ganske meget velkommen noget før, for vi er ved at føle os ret utålmodige og spændte ;) Mangler nu kun en bamse og en cardigan, så er vi klar til at tage imod.
Can't wait!!!

 
Panel title
Antal besøg: 135

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,33362698554993sekunder