OneWayUp^Jumpers - Indiana Jones 2

Okay, efter kun små 20 års ventetid får vi endnu en Indiana Jones film, og var det ventetiden værd? Godt spørgsmål, men der kan ikke være nogen tvivl om, at det nyeste skud på stammen ikke når tidligere niveauer. Lad os få slået det fast til at starte med, Indiana Jones IV er en god eventyrfilm med gode effekter, masser af humor, referencer til de gamle Indiana Jones film, den har alt, hvad man kan forvente. Især en fantastisk skurk i Cate Blanchett, en russisk spion, som kæmper mod Dr. Jones igennem hele filmen for at løse gåden om Krystalkraniet først. Men allerstørst er nok bare selve gensynsglæden ved at se en ny Indiana Jones, som har været en integreret del af ens filmopvækst i selskab med trilogierne Star Wars, Godfather og Tilbage til Fremtiden (for mit
vedkommende havde Walter & Carlo også en utrolig vigtig rolle)

 

PRODUCENT: Paramount

PLUS: Det er en Indy-film. Fremragende lyd og billede.

MINUS: Klart den dårligste film i serien.

DOMMEN: Et nødvendigt køb for filmelskere og hjemmebionørder, men charmen fra de tre første film er ikke tilstede i samme grad.

 

ss_f422c20015b1088d44b0eceda6bf78c55afe96da.800x600.jpg?t=1266513810

 

 

 

Selvom det er en god eventyrfilm, så er det ikke en god Indiana Jones, og det er klart den ringeste af de fire film. Der er ingen intensitet i filmen, alt kører glat, der er naturligvis en masse slåskampe, slanger, vanvittige stunts etc., som vor kære Jones skal igennem, men det virker meget overkommeligt. Det kan være alderen og de efterhånden mange film, der spiller en rolle, men magien og at være helt fremme på sædet af angst for helten er der bare ikke længere.

Samtidig er forsøget på at sætte Shia LaBeouf (Mutt i filmen) op til at kunne fortsætte franchisen lidt presset, han har slet ikke den samme karisma eller udstråling som Harrison Ford. Giv ham 10 år
mere i branchen, så er jeg lidt mere sikker på, at han kan udfylde en så ikonisk rolle. Selvom det er 20 år siden, at Harrison Ford har spillet Dr. Jones, så er der absolut ingen tvivl om, at han ER Indiana Jones og stadig er i superform i en alder af 65. Og filmen lægger bestemt ikke skjul på, at helten er i pensionsalderen og leverer noget af det bedste humor i filmen.

Kort og kontant, billedkvaliteten er fantastisk. Alt er klart ned til mindste detalje, farvekontrasterne er noget af det bedste, der er set på Blu-ray. Selv de mørke junglescener giver ingen problemer. Det er det her, Blu-ray-formatet er skabt til. Lyden er Dolby TrueHD 5.1, og igen, hvis du skal vise dine venner, hvad dit surround-anlæg virkeligt kan, så smid Indy IV i maskinen. Lyden er referencekvalitet, og især når John Williams Indy-tema kommer, kan man ikke undgå af få lidt gåsehud.
 

 
Panel title
Antal besøg: 2565

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,67613315582275sekunder