Opal til Caribien 2010 - Skonnerten Opal

Skibet og livet ombord

 

Opal er en tomastet skonnert oprindelig bygget som fisketrawler i østtyskland i 1952. 

Hun er 24m lang, 7m bred og har en dybgang på 3,1m. Fra midten af 60'erne fiskede hun under dansk flag, men da fiskeriet op gennem 70'erne svandt ind, blev hun i 1972 sat til salg. 

4b45da98420f207012010.jpg


Omtrent samtidig gik de to unge knægte, Jakob og Gouser, med store drømme om at rejse verden rundt. Så da de en kold december nat så salgsskiltet på Opal i fiskerihavnen i Esbjerg, tøvede de ikke med at købe.

Det kom i midlertid til at tage 10 år, før hun kunne stikke til søs. Hun er bygget med mange gode venners hjælp og er idag en af Danmarks smukkeste skonnerter.

Opal er rigget som slet-topsejlsskonnert med et sejlareal på 310 kvadratmeter.



Hun er en stor og solid dame med et bredt skrog, der gør at hun ligger roligt og behageligt i vandet selv i dårligt vejr.

 



Under dæk er Opal indrettet hyggeligt og komfortabelt med i alt 18 køjepladser fordelt på 4 lukafer og et fællesrum ”salonen”, som tjener både som fælles opholdsrum, køjerum og kabys.

                      4b45dc8da029a07012010.jpg

4b45ddbc8ca9907012010.jpg


I kabyssen er der køleskab, komfur og ovn, og det er her de kulinariske tryllerier finder sted  - For det er ikke nogen hemmelighed, at Opal har de bedste måltider på de 7 have. 


4b47c591d0e2009012010.jpg



Fra salonen kan man gå op i dæks huset, som er indrettet med moderne navigations- og kommunikationsudstyr.  Her holder vagtholdet til og sørger for at skibet sejles sikkert gennem vandet. Dækshuset tjener desuden som almindeligt opholdsrum under sejlads. Under dækshuset findes det kombinerede værksted og maskinrum, som huser vores 240 HK's store Scania-færgemotor.


4b47c544eafd509012010.jpg

Opal har et stort og åbent dæk med masser plads og det er her en stor del af livet leves ombord. På agterdækket kan vi alle sidde rundt om bordet og nyde aftensmaden mens andre kan ligge og sole sig på fordækket. Det er selvfølgeligt også muligt at sove på dækket eller i hængekøje, hvilket de fleste alligevel gør, når vi kommer under sydlige himmelstrøg.

 

På Opal har vi hverken fjernsyn, computer eller playstation. Med andre ord: Vi har kun det sjov, vi selv finder på!!! Det har til gengæld aldrig været noget problem og Opal har gennem tiden lagt dæk til alverdens aktiviteter. Alt lige fra solbadning, yoga og work-out til fiskeri. Og så kan du selvfølgelig, når vi ligger for anker både svømme, bade og dykke.


4b45df7881a7e07012010.jpg


Under sejlads er dækket dog frem for alt en arbejdsplads og det er derfor vigtigt, at det bliver holdt klart og rent, så man hurtigt kan komme til sejl, reb osv. Som I måske kan fornemme, lever vi godt og tæt ombord, og selvom Opal på mange måder er et simpelt indrette skib har alle slags mennesker kunne trives ombord de sidste 40 år. Opal har gennem årene bragt mange mennesker samme og knyttet stærke venskaber.

4b45df3130a7107012010.jpg

Vi lever tæt sammen og kommer ind på livet af hinanden på en anden måde end i hverdagens travlhed.

 

Når opal er på togt deltager alle ombord i det fælles arbejde, der har med sejladsen at gøre. Du kan stå til rors og føle vinden fra de store verdenshave stryge din kind, eller du kan hygge i dækshuset og indånde atmosfæren fra de mange langture Opal har været på gennem årene og som du nu selv er en del af.......






 
Panel title
Antal besøg: 195787

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,3295750617981sekunder